Søgeresultat

Statistikdokumentation: Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab før 2016-revision (Afsluttet)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Hent statistikdokumentation som pdf, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab før 2016-revision 2016 1. kvartal , Tidligere versioner, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2014 3. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2014 4. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2015 1. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2015 2. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2015 3. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2015 4. kvartal, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Arbejdsprocesdokumentation ATR (), Databrud i ATR ved overgang til eIndkomst (), Databrud i ATR som følge af ændrede nomenklaturer (), Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker (), Arbejdstidsregnskabet (ATR) er en integreret statistik med konsistente tidsserier for beskæftigelse, job, præsterede timer samt lønsum på både års- og kvartalsbasis. De nuværende tidsserier går tilbage til 2008 (kvartalsstatistikken fra og med 1. kvartal 2008)., Indhold, Arbejdstidsregnskabet (ATR) er en integreret statistik med konsistente tidsserier for beskæftigelse, job, præsterede timer samt lønsum på både års- og kvartalsbasis. Datagrundlaget udgøres af en række primærstatistikker, der tilpasses og justeres til den ramme, som ATR-systemet udgør. De kilder der anvendes i ATR er: , Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), , Erhvervsbeskæftigelsen (EBS), , Lønstrukturstatistikken (LØN),, Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) og , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Årlige kilder (struktur-statistikker) benyttes til at afgrænse population, begreber og lægge niveauerne for de enkelte variable. Konjunkturkilder benyttes til at fremskrive disse niveauer hen over årets måneder og fremskrive niveauerne i de år, hvor der ikke er tilgængelige struktur statistikker. Data i ATR summeres (aggregeres) inden de fremskrives. Data i ATR sæsonkorrigeres, både til nationalt brug og til Eurostat's STS. Systemet indeholder både et fejlsøgningssystem, et rettesystem og et formidlingssystem., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere med interesse for arbejdsmarkedsstatistik og økonomisk statistik har udtrykt tilfredshed med kvaliteten af statistikken. De har dog også udtrykt frustration i forhold til store databrud, især ved overgangen til eIndkomst-baserede kilder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det har endnu ikke været muligt at anvende konjunkturkilder til belysning af orlov hen over året, bl.a. fordi det ikke har været muligt at afgøre, hvornår orlovsoplysningerne hidrører fra beskæftigelse, og hvornår de relaterer sig til personer udenfor beskæftigelse. Det er planen, at der i ATR bliver indarbejdet en bedre belysning af orlov fra beskæftigelse hen over året, når ATR indarbejder AMR som hovedkilde (i 2016)., Selvstændige og medarbejdende ægtefæller er den gruppe, for hvem der findes de dårligste oplysninger om antal job, joblængder og arbejdsomfang i de enkelte job i datakilderne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestiden for årsstatistikken er referenceåret + 6 måneder. Det seneste år er foreløbige tal beregnet på baggrund af kvartalsregnskabet. Udgivelsestiden for kvartalsstatistikken er referencekvartalet + to måneder og 15 dage. , Tidsserierne dækker perioden 1. kvartal 2008 - 4. kvartal 2014 i det kvartalsvise ATR, der blev offentliggjort d. 13. marts 2015, og perioden 2008-2013 i det årlige ATR med offentliggørelsen d. 20.juni 2014., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, ATR leverer data til Eurostat's erhvervskorttidsforordning (STS) og til nationalregnskabet (ENS/ESA). Ændringer i disse vil typisk medføre ændringer i ATR. For en belysning af overgangstabeller mellem ATR og ENS/ESA henvises til Nationalregnskabets publikationer. Overgangstabeller mellem ATR og henholdsvis den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og Erhvervsbeskæftigelsen findes i arbejdstidsregnskabets opgørelser i publikationen , statistiske efterretninger, ., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Arbejdstidsregnskabet offentliggøres i: , Nyt fra Danmarks Statistik, , Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger) og, Statistikbanken , Du kan se mere på vores , emneside om ATR, og vores , emneside om beskæftigelse, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/det-aarlige-og-det-kvartalsvise-arbejdstidsregnskab-foer-2016-revision--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Personale i omsorg og pleje (Afsluttet)

Kontaktinfo, Privatøkonomi og velfærd, Personstatistik. , Birgitte Lundstrøm , bls@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Personale i omsorg og pleje 2019 , Tidligere versioner, Personale i omsorg og pleje 2018, Personale i omsorg og pleje 2017, Personale i omsorg og pleje 2016, Personaleforbrug i pleje og omsorg 2015, Personaleforbrug i pleje og omsorg 2014, Statistikken belyser personaleforbruget inden for pleje og omsorg i den kommunale- og regional sektor samt personaleforbruget i kommunal tandpleje og sundhedspleje. Statistikken belyser også beskæftigelsens fordeling på hovedkonti i den autoriserede kontoplan for kommuner og regioner samt fordeling på udvalgte arbejdsfunktioner. Statistikken er udarbejdet siden 2008, men er revideret i 2016. Tal for 2016 og frem kan ikke sammenlignes med tidligere offentliggjort tal. Kontoplanen er yderligere revideret i 2018. Data for nogle konti kan derfor ikke sammenlignes med tidligere år. Statistikken udarbejdes ikke længere og er derfor ophørt., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af det kommunale og regionale personaleforbrug inden for pleje og omsorg samt af personaleforbruget inden for kommunal tandpleje og sundhedspleje. Opgørelsen er baseret på oplysninger om februar måned og måler antal fuldtidsansatte beskæftiget med kommunal og regional omsorg og pleje samt kommunal tandpleje og sundhedspleje. Antal fuldtidsansatte opdeles på kommuner, regioner, arbejdsfunktion samt hovedkonti i den autoriserede kontoplan for kommuner og regioner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på februar måneds indberetning til den kommunale lønstatistik. Ud fra kommunernes og regionernes kontoplan udvælges de institutioner og personale, som ligger på de hovedkonti, som indgår i statistikken. De ansattes faktiske arbejdstimer omregnes til fuldtidsansatte. Antal fuldtidsansatte summeres og fordeles på kommuner, regioner, hovedkonti og udvalgte arbejdsfunktioner. Der foretages et vist check af, om institutionerne er placeret på de korrekte hovedkonti og af, om de ansatte har fået tildelt en korrekt arbejdsfunktionskode. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, interesseorganisationer og offentligheden generelt som grundlag for planlægningsformål og analyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Tallene er behæftet med en vis usikkerhed. Dette skyldes primært usikkerhed ved placering af institutioner og ansatte på hovedkontonumre samt tildeling af arbejdsfunktionskoder til de ansatte. Der kan derfor forekomme udsving i antal fuldtidsansatte på landsplan og for den enkelte kommune fra år til år. Dette er tilfældet både på overordnet niveau samt ved opgørelser på kontonumre og arbejdsfunktioner. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 10 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelse i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2008, men er revideret i 2016. Revisionerne har været så store, at tal for 2016 og frem ikke kan sammenlignes med tidligere offentliggjort tal. Endvidere er kommunernes og regionernes autoriserede kontoplan revideret i 2018. Data for 2018 for nogle hovedkonti kan derfor ikke sammenlignes med foregående år. Der kan findes lignende statistik i andre lande. Kilder, afgrænsning af populationer og opgørelsesmetoder vil dog ikke være sammenlignelig med den danske opgørelse af Personale i omsorg og pleje., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Personale inden for omsorg og pleje, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/personale-i-omsorg-og-pleje--afsluttet-

Statistikdokumentation

Hvordan bruger det offentlige 1.000 kroner?

Hvis de offentlige udgifter blev nedskaleret til 1.000 kroner, hvordan ville de så blive brugt? Danmarks Statistik analyserer en tusindkroneseddel fra hele Danmarks husholdningsregnskab, som det så ud i 2019., 31. august 2020 kl. 12:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, Det offentlige havde udgifter for i alt 1.150 milliarder kroner i 2019. Dette meget store tal vil i denne artikel blive omregnet til en hel 1.000-kroneseddel for lettere at illustrere, hvad det offentlige Danmark bruger pengene på. , Den største post på i det offentlige husholdningsregnskab er ’social beskyttelse, ‘ som dækker over en række sociale og sundhedsmæssige udgifter til fx alderdom og sygdom og invaliditet. Hver gang det offentlige bruger 1.000 kr. så går 434 kr. til området ’social beskyttelse.’ , De samlede offentlige udgifter omregnet til 1.000 kroner. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/off29, Figuren viser kun de 10 overordnede offentlige udgiftsposter. En mere detaljeret opgørelse med alle underkategorier, herunder fx politi og brandvæsen, kan findes her., Den største post under ’social beskyttelse, ‘ er udgifter til alderdom, hvor der for hver 1.000 offentlige krone bruges 167 kr. Det næststørste område er sygdom og invaliditet, hvor der bruges 87 kr. for hver 1.000 offentlige krone, som følges af 85 kr. til familier og børn. , Udgifter til social beskyttelse dækker både offentlige serviceydelser og de udgifter, det offentlige har til at give borgerne overførselsindkomster som f. eks. folkepension, sygedagpenge og børnecheck., Offentlige udgifter til social beskyttelse. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/off29, Det offentlige bruger næstmest på sundhedsvæsen, Den næst tungeste overordnede udgiftspost i det offentlige er til sundhedsvæsenet, hvortil det offentlige bruger 167 kr. hver gang der bruges 1.000 kroner. , Herunder ligger udgifter til hospitalstjenester og ambulant behandling, der koster det offentlige henholdsvis 116 kr. og 25 kr. , Den tredjestørste udgiftspost inden for sundhedsvæsen er medicinske produkter, apparater og udstyr, hvilket der årligt bruges 11 ud af 1.000 kr. på., Grundskole-uddannelserne koster mere end de højere og videregående uddannelser, Den tredjestørste overordnede udgiftspost i det offentlige er til uddannelse. Hver gang det offentlige bruger 1.000 kr., så går 127 kr. til undervisning i bred forstand. , Knap halvdelen, 58 kr., går til folkeskolen og lignende, mens de offentlige udgifter til højere og videregående uddannelser beløber sig til 33 kr., Offentlig orden og sikkerhed koster knap en 20’er, Det danske politi, brandvæsen, domstole og fængsler kategoriseres under navnet ’offentlig orden og sikkerhed,’ som er et område, der i 2019 modtog 19 kroner, hver gang det offentlige brugte 1.000 kroner. , Heraf går de 11 kr. til politiet, 3 kr. kroner går til henholdsvis domstole og fængsler, mens 1 krone dækker de offentlige udgifter til brandvæsnet. , Det offentliges udgifter til forsvaret kategoriseres for sig og her bruges der årligt 23 kr. pr. 1.000 brugte krone. , Danmarks Statistik har tidligere beskrevet, hvor meget de forskellige skatter og afgifter bidrog til "skattekisten, ", hvis man så på 1.000 kr. i 2017. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at skatter og afgifter ikke er det offentliges eneste indtægtskilder., Hvis du har spørgsmål til det offentliges udgifter i faktiske beløb, kan du kontakte chefkonsulent Martin Rasmussen på mail MRA, @dst.dk, eller tlf.: 3917 3529 ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-08-31-hvordan-bruger-det-offentlige-tusind-kroner

Bag tallene

Så store prisforskelle er der på mad, hotel og shopping i dine favorit-ferielande

Bulgarien og Kroatien har de billigste forbrugerpriser blandt de lande, som danskerne oftest rejser til i sommerferien, og som er på listen over lande, som ferierende må rejse til fra slutingen af juni. Danmarks Statistik guider i denne artikel til favoritferielandene med de billigste hoteller, restauranter og butikker. , 2. juli 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, I sommermånederne plejer danskerne at strømme til udlandet for at slikke sol, bade og shoppe. Der er dog store prisforskelle på en række ferie-forbrugsgoder ferielandene imellem. , De billigste hoteller og restauranter blandt danskernes favoritdestinationer, som åbner fra slutningen af juni, findes i Bulgarien. Her er hotellerne og restauranterne 69 pct. billigere end i Danmark og 38 pct. billigere end Kroatien, som har de næst billigste hotel- og restaurantpriser., Bulgarien og Kroatien indtager henholdsvis 8. og 9. pladsen på listen over danskernes favoritdestinationer i sommerferien. , Spanien, som er danskernes absolutte favoritdestination, har de 5. billigste hotel- og restaurantpriser blandt favoritferielandene. Her er priserne på hotelovernatninger og restaurantmiddage 43 pct. billigere, end de er i Danmark. Dog er Spanien 84 pct. dyrere end Bulgarien og 14 pct. dyrere end Kroatien, som er de to billigste lande på området. , Prisniveau restauranter og hoteller. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP,   , Fakta: Danskernes top 10-favorit sommerferiedestinationer, 2018, Land, Pct. af alle lange udlandsrejser i sommerperioden, Spanien, 14, Italien, 13, Grækenland, 10, Frankrig, 7,  Tyskland, 7, Sverige, 6, Tyrkiet, 4, Bulgarien, 3,  Kroatien, 3, USA, 3, Kilde: Danmarks Statistik, spørgeskemaundersøgelsen ”Ferie- og forretningsrejser”,  , Anm: Tyrkiet og Sverige er ikke på listen over lande, hvortil UM’s rejsevejledninger aktuelt er lempet. Derfor indgår landene ikke i prissammenligningen., Bulgarien og Spanien har billigst alkohol, Mad og drikke købt uden for restauranter er også en vigtig komponent for mange på ferie, og også på den front er der store prisforskelle mellem landene. De billigste fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer findes i Bulgarien, hvis priser på området er 41 pct. lavere end Danmarks. , Herefter følger Spanien med de næstlaveste priser, som er 27 pct. lavere end priserne i Danmark. De dyreste priser findes i Frankrig, hvis priser på føde- og drikkevarer dog stadig er 12 pct. billigere end i Danmark., Prisniveau fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Kigger man på priserne på alkohol, så ligger Bulgarien og Spanien også i den helt billige ende. I Bulgarien er alkohol 40 pct. billige end i Danmark, mens det i det næst billigste land, Spanien, er 32 pct. billigere, Det dyreste land at købe alkohol i er danskernes 3. mest populære sommerferieland Grækenland. Her koster det 7 pct. mere end i Danmark, mens de øvrige favoritferielande alle har billigere alkoholpriser end Danmark, Prisniveau alkohol. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Shopping er billigst i Bulgarien og Spanien – dyrest i  Frankrig, Står den på shopping efter tøj og sko på rejsen, så fås det også billigst i Bulgarien, hvor priserne er 44 pct. under de danske. Herefter følger Spanien, med priser som er 34 pct. under de danske. Dyrest blandt favoritlandene er det at shoppe i Frankrig, hvor priserne dog stadig er 22 pct. under de danske på området. , Prisniveau beklædning og fodtøj. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Fakta: Her er de billigste forbrugspriser overordnet set, Et lands forbrugspriser kan også udtrykkes i ét samlet tal, som på overordnet plan måler priserne i landet. De danske forbrugerpriser er fx generelt 37 pct. dyrere end gennemsnittet i EU’s medlemslande., Priserne i tabellen er opgjort efter, hvordan priserne i landene ser ud i forhold til danske priser og udregnet i procent., Land, Forholdet til danske priser i procent, Bulgarien, -63 pct., Kroatien, -50 pct., Grækenland, -39 pct., Spanien, -32 pct.,  Italien, -27 pct., Tyskland, -25 pct.,  Frankrig og Monaco, -20 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken/PPP,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent i Danmarks Statistik Zdravka Bosanac, telefon: 39 17 34 46 mail: zbo@dst.dk,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-07-02-saa-store-prisforskelle-er-der-paa-mad-hotel-og-shopping-i-dine-favorit-ferielande

Bag tallene

Spil op til dans: Vi fejrer statistikken

Vi har alle sammen masser af grunde til at fejre, når der 20. oktober for første gang afholdes verdensstatistikdag. Det mener i hvert fald to forskere, hvis hverdag er fyldt med tal., 19. oktober 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Anført af et orkester marcherer smilende folk klædt i ens t-shirts og kasketter gennem gaderne. Med sig har de også et stort banner, som afslører, hvad de fejrer. Det er nemlig en fejring, de er i gang med, og senere på dagen kommer præsidenten også for at deltage i festlighederne., Vi er i Ugandas hovedstad Kampala 18. november 2000, og årsagen til fejringen er intet mindre end statistik. , Siden 1993 har det afrikanske kontinent hvert år 18. november fejret statistikkens dag, og den ide bliver nu udbredt til hele verden, efter FN i år har udnævnt 20. oktober til verdensstatistikdag., Medicin, trafiksikkerhed og meget andet, Men hvorfor er der overhovedet grund til at række armene i vejret og fejre en masse informationer i nogle tabeller?, "Det er der, fordi statistik er selve fundamentet for fornuftig beslutningstagning, og fordi tallene kommer os alle sammen til gode i hverdagen," fortæller Susanne Christensen, der er leder af instituttet for matematiske fag på Aalborg Universitet., Det kan være, når man går til sin læge og får en helt særlig medicin, som, man på baggrund af statistik ved, er den bedste mod den type sygdom. Det kan også være, når man analyserer, om det hjælper at sætte hastigheden på motorvejen ned med 10 km i timen for at få færre trafikdræbte., Og når Danmarks Statistik offentliggør tal for, hvordan det går med detailsalget, så handler det ikke bare om, hvorvidt Bilka har tjent mere eller mindre end de plejer, men i langt højere grad om, hvordan den økonomiske fremtid ser ud for os alle sammen., "Det er et overvågningsparameter, som regeringen skal bruge til at reagere ud fra, hvis der pludselig er noget, som viser, at vi er på vej mod en negativ udvikling. Hvis vi ikke samlede data, skulle politikerne træffe beslutninger på et meget mindre oplyst grundlag, og så ville det blive baseret på det rene gætværk, ud fra hvad den ene og den anden følte om en konkret sag," uddyber Susanne Christensen., Den betragtning er Niels Keiding, professor i biostatistik på Københavns Universitet, helt enig i., "Statistik som optælling af alt lige fra fødsler til forbrug er vigtigt for at kunne forholde sig til, hvad der foregår i samfundet. Det er den viden, hele den politiske proces baserer sig på," siger han., Et gode for demokratiet, Men det er ikke kun politikerne bag Christiansborgs tykke mure, der kan bruge statistik aktivt til at agere ud fra. Niels Keiding mener også, at uafhængig statistik er uundværlig for det demokratiske samfund, fordi det giver borgerne adgang til neutrale oplysninger., "Det er meget vigtigt, om oplysningerne er offentlige eller ej. I diktaturstater har man en interesse i at holde oplysningerne hemmelige for befolkningen, for så er det lettere at manipulere med den. Lige adgang til statistik er et gode, som vi ikke altid er opmærksomme på," siger han., Oplysningerne, som findes i statistikkerne, kan borgerne ikke blot bruge til at tjekke politikkerne efter, men også som et redskab, hvis man vil blande sig aktivt i den offentlige debat., "Da jeg for mange år siden havde børn i grundskolen, var der planer om, at deres skole skulle lukkes. Men så kunne vi forældre sætte os ned og beregne, hvor mange skolebørn der ville komme i kommunen de kommende syv år. Det kunne vi se i statistikkerne, for de børn var jo allerede født. Det illustrerer, at almindelige borgere har brug for oplysninger for at blande sig i den politiske debat," siger Niels Keiding.,    , Kronprinsen havde ret, Ofte vil det være de mere ressourcestærke personer, der blander sig i debatten, men statistikken kan også være med til at give den svagere gruppe en stemme. I 1907 holdt daværende kronprins Christian (senere Christian den X.) åbningstalen ved International Statistical Institute's konference, som det år blev holdt i København. Her sagde han blandt andet:, "Takket være statistiske oplysninger er de sociale uretfærdigheder blevet signaleret, og for lovgivningsmagten handler det om at finde midler til at afbøde disse.", Det citat gentog Niels Keiding præcis 100 år senere, da han som præsident for International Statistical Institute holdt åbningstalen for konferencen., "Jeg mener stadig, at den tale er relevant i dag. Der er grund til at fejre statistik, fordi den spiller en stor rolle i den sociale udvikling i vores samfund," siger han., Fakta, I Danmark markeres statistikkens dag med en række indlæg i de landsdækkende dagblade om statistik og dens betydning., Læs pressemeddelselse på Eurostats hjemmeside om verdensstatistikdagen, Besøg FN's hjemmeside om verdensstatistikdagen

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-10-19-verdensstatdag

Bag tallene

Markant færre nye sommerhuse

Sommeren er over os, og for rigtig mange betyder det ferie i sommerhus i Danmark. Men chancen for at ferien bliver tilbragt i et helt nyt sommerhus er mindre end nogensinde før. Byggeriet af nye sommerhuse er nemlig næsten gået i stå., 25. juni 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Højsæsonen står for døren med solbadning, strandtur, afslapning og ren råhygge. For mange betyder det afslapning i sommerhus i Danmark. Stadig flere danskere vælger at holde ferie i fædrelandet i stedet for at rejse udenlands., Men chancen for at ferien bliver tilbragt i et helt nyt sommerhus er mindre end nogensinde før. Byggeriet af sommerhuse er nemlig næsten gået i stå., Tal fra Danmarks Statistik viser, at mens der i 2007 blev påbegyndt byggeri af knap 1.200 sommerhuse, blev der i 2009 kun påbegyndt byggeri af 416 sommerhuse svarende til en nedgang på hele 65 pct., Ikke siden begyndelsen af årtusindet er der påbegyndt så få nye sommerhuse som nu. Udviklingen bekymrer Dansk Byggeri, der er bygge- og anlægssektorens erhvervs- og arbejdsgiverorganisation., - Det er en meget trist udvikling. Vi forsøger på bedst mulig vis at orientere vores medlemmer om situationen, så de kan tilpasse virksomhederne efter det lave niveau, forklarer Finn Bo Frandsen, seniorøkonom i Dansk Byggeri., Han forklarer, at faldet i det påbegyndte byggeri af sommerhuse i høj grad hænger sammen med, at antallet af sommerhuse til salg er større end nogensinde, og liggetiden er høj. Det er med til at presse priserne i bund., - Nybyggeriet mister konkurrenceevnen, når prisen på udbudte boliger falder. Der er ingen tvivl om, at nybyggeriet oplever den værste krise i mange år, fastslår Finn Bo Frandsen., Midtjylland relativt hårdest ramt, Inden for det seneste år er det især Region Midtjylland, der har mærket til den markante nedgang i påbegyndte byggerier af sommerhuse. I 2008 blev der påbegyndt 194 nye sommerhuse i Region Midtjylland, mens der i 2009 kun blev påbegyndt 59 sommerhuse - et fald på 70 pct., Antalsmæssigt skiller Region Syddanmark sig mest ud. Der blev i den syddanske region påbegyndt 491 nye sommerhuse i 2008, mens der året efter kun blev påbegyndt 169 sommerhuse - et fald på 322 sommerhuse svarende til 66 pct., - Vi kan tydeligt mærke, at vi ikke har haft lige så meget at lave som for et par år siden, fortæller tømrermester Poul Erik Rasmussen fra Blåbjerg Huse, der bl.a. bygger sommerhuse i det sydjyske og på den jyske vestkyst., Ordrer mere end halveret, I perioden før den økonomiske afmatning byggede virksomheden årligt omkring 12 nye sommerhuse, men i 2009 blev ordrerne mere end halveret., - Det var et meget sløjt år, som vi dog kom igennem ved at udføre tilbygninger og reparationer hos vores faste kunder. Men det er som om, at det er begyndt at lysne nu. Vi får flere og flere henvendelser og har heldigvis meget travlt, siger Poul Erik Rasmussen., Der ligger flest sommerhuse i Region Sjælland med 65.000, mens der i Region Syddanmark er færrest med 34.000 sommerhuse., Der ligger relativt flest større sommerhuse i Region Hovedstaden, hvor hvert femte sommerhus er over 100 m2. Til gengæld er sommerhusene i Region Sjælland relativt mindst. Her er næsten ni ud af ti sommerhuse mindre end 100 m2., Hvis du vil videre, Læs mere om boligbyggeri i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/BYGV33, og se bestanden af boliger på , www.statistikbanken.dk/BYGB11, ., Tilmeld dig nyhedsservice, - Få tilsendt e-post, når der kommer en ny artikel i Netmagasinet Bag Tallene., Foto: Esmarch., Denne artikel er offentliggjort 25. juni 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-06-25-Sommerhuse

Bag tallene

DPIALT

Navn, DPIALT , Beskrivende navn, Dagpengebeløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1998, Gyldig til: 01-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen DPIALT angiver dagpengebeløbet før skat og ATP pr. uge., Data er leveret af Arbejdsdirektoratet., Detaljeret beskrivelse, Variablen DPIALT angiver dagpengebeløbet før skat og før ATP pr. uge., Data er leveret af Arbejdsdirektoratet., Nedenfor ses dagpengesats, dimittendsats og ungesats for årene 1998 - 2009., 1998, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 538, Deltid = 359, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 441, Deltid = 294, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 269, Deltid = 180, 1999, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 552, Deltid = 368, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 453, Deltid = 302, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 276, Deltid = 184, 2000, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 570, Deltid = 380, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 467, Deltid = 311, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 285, Deltid = 190, 2001, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 588, Deltid = 392, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 482, Deltid = 321, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 294, Deltid = 196, 2002, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.), Heltid = 604, Deltid = 403, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 495, Deltid = 330, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 302, Deltid = 202, 2003 , Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 623, Deltid = 415, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 511, Deltid = 340, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 312, Deltid = 208, 2004, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 641, Deltid = 427, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 526, Deltid = 350, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 321, Deltid = 214, 2005, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 654, Deltid = 436, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 536, Deltid = 358, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 327, Deltid = 218, 2006, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 667, Deltid = 445, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 547, Deltid = 365, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 334, Deltid = 223, 2007, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 683, Deltid = 455, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 560, Deltid = 373, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 342, Deltid = 228, 2008 , Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 703, Deltid = 469, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 576, Deltid = 385, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 352, Deltid = 235, 2009 , Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 725, Deltid = 483, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 595, Deltid = 396, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 363, Deltid = 242, Populationer:, Arbejdsløshedsforsikrede der modtager arbejdsløshedsdagpenge (DUR), Statistikken dækker kun personer, der er arbejdsløshedsforsikrede og modtager arbejdsløshedsdagpenge ekskl. feriedagpenge. Dog medtager statistikken yderligere personer, hvor antallet af dagpengetimer er større end nul, men hvor omfanget ifølge mindsteudbetalingsreglen betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge. Personer, hvor omfanget af fradrag medfører, at der ikke kan udbetales dagpenge, indgår derimod ikke i statistikken. , Værdisæt, DPIALT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dur/dpialt

AFLFORM

Navn, AFLFORM , Beskrivende navn, Aflønningsform , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Aflønningsform angiver om lønmodtageren er time- eller fastlønnet. , AFLFORM=0 (Fastlønnede), AFLFORM=1 (Tidlønnede) , Detaljeret beskrivelse, Aflønningsform angiver om lønmodtageren er time- eller fastlønnet. , AFLFORM=0 (Fastlønnede), AFLFORM=1 (Tidlønnede), For perioden 1997-2001 bør man i stedet for Aflform benytte variablen Tmetode, der er defineret for alle sektorer og i indhold svarer til Aflform efter 2002., Hvis man kun er interesseret i data for private sektor, så kan man alternativt omkode den tidligere Aflform kode ved hjælp af følgende for perioden 1997-2001:, Hvis gl_aflform in (1,2) så Aflform=1 /* tidlønnede */, Hvis gl_aflform in (3,4,5) så Aflform=0 /* fastlønnede */, Hvis gl_aflform in (8,9) så Aflform missing., Bilag, Graf 1997-2010, Tabel 1997-2010, Tabel 2009-2019, Graf 2009-2019, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, D161900.TXT_AFLFORM_FSE - Aflønningsform, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, 01-01-1997, 31-12-2001, 2, 01-01-1997, 31-12-2001, 3, 01-01-1997, 31-12-2001, 4, 01-01-1997, 31-12-2001, 5, 01-01-1997, 31-12-2001, 8, 01-01-1999, 31-12-2000, 9, 01-01-1999, 31-12-2000, 0, 01-01-2002, 1, 01-01-2002

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/aflform

BASIS_PRAE

Navn, BASIS_PRAE , Beskrivende navn, Basisfortjenesten pr. præsteret time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Basisfortjenesten pr. præsteret time i kr., Detaljeret beskrivelse, Basisfortjenesten pr. præsteret time svarer til arbejdsgiverens gennemsnitlige lønomkostning pr. arbejdet time. , Den præsterede arbejdstid svarer til normaltimer+overtidstimer- fraværstimer., Basisfortjenesten består af grund-, kvalifikations- og funktionstillæg m.m., samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, særlig feriegodtgørelse, bruttotræk og fritvalgsordning. Dvs. at basisfortjenesten pr. præsteret time dermed ikke indeholder fraværsbetalinger, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pension, genetillæg og overtidsbetaling., Beregning af basisfortjeneste pr. præsteret time i kr.:, Basisfortjeneste pr præsteret time =Fortjeneste pr. præsteret time- Overtidstillæg pr. præsteret time - Fraværsbetalinger pr. præsteret time - Genetillæg pr. præsteret time - Personalegoder pr. præsteret time - Pensionsbidrag pr. præsteret time - Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, BASIS_PRAE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/basis-prae

FAMERHVERVSINDK_13

Navn, FAMERHVERVSINDK_13 , Beskrivende navn, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMERHVERVSINDK_13 er dannet ud fra variablen FAMERHVERVSINDK i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., Til at måle erhvervsindkomsten i familien dannes FAMERHVERVSINDK_13,, som er summen af løn og overskud eller tab fra selvstændig erhvervsvirksomhed for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. Erhvervsindkomsten inkluderer skattepligtige som ikke-skattepligtige erhvervsindkomster., Familier uden erhvervsindkomst indgår med 0 kr., FAMERHVERVSINDK_13 består af:, FAMLOENMV_13 (skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser, værdi af aktieoptioner samt arbejdsgiverbetalte sygedgpenge), og, FAMVIRKOVERSKUD_13 ((nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt rentudgifter og kapitalindkomst, som stammer fra egen virksomehed) , og, FAMHONNY (arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer (vederlag for foredrag og konsulentvirksomhed- personer der ikke har selvstændig virksomhed)., Erhvervsindkomsten er ekskl. bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger., Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag., Beløbene er i kr. og øre og kan være negative., Detaljeret beskrivelse, Til at måle erhvervsindkomsten i familien dannes FAMERHVERVSINDK, som er summen af indkomst som lønmodtager og/eller selvstændig erhvervsvirksomhed , for alle personer i den samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år) og beregnes således:, FAMERHVERVSINDK_13 = FAMLOENMV_13 + FAMVIRKOVERSKUD_13 + FAMHONNY,, hvor FAMLOENMV_13 er løn mv., Skattepligtig løn inkluderer frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser, værdi af aktieoptioner samt forskerindkomster i årene 2002 og 2003 samt igen fra 2008 og frem., FAMVIRKOVERSKUD (fra 1990) er lig nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt vederlag for foredragsvirksomhed mv. samt fra 1994 tillige honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig., Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende har i en periode fejlagtigt været lagt til overskud af selvstændig virksomhed, jf. variablen NETOVSKUD i Personindkomster., For yderligere information se under variablene FAMLOENMV_13 og FAMVIRKOVERSKUD_13 eller LOENMV_13 og NETOVSKUD_13 under Personindkomster., De vigtigste databrud:, Fra 1995 inkl. jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablene FAMRESTINDK (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres), se også variablen QSAR (særlig indkomst i Personindkomster))., Fra 1999 inkl. værdi af køb eller tegningsret til aktier, som er udnyttet i året af medarbejdere med videre, jf. ligningslovens § 16 og 28 (indgår ikke før 1999 i indkomsten)., I årene 2001-2003 indgår aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift, i indkomsten., Fra 2002 inkl. løn til udenlandske forskere og specialister, som beskattes efter kildeskattelovens § 48E (forskerordningen). Ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i SKATS almindelige indberetningssystem COR (Centrale oplysningsseddel Register ) - Specielt mangler mange for 2003. Denne lønindkomst indgår ikke fra 2004 til 2007. Fra 2008 indgår alle forskeres løn., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra FAMRESTINDK til FAMERHVERVSINDK (i FAMLOENMV) (for 2012 i alt 4,4 mia. kr.)., Forskerordningen har eksisteret siden medio 1992, men løn beskattet efter denne ordning indgår først i indkomsterne fra og med 2002-2003 og igen fra 2008., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMERHVERVSINDK_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famerhvervsindk-13