Søgeresultat

Markant færre nye sommerhuse

Sommeren er over os, og for rigtig mange betyder det ferie i sommerhus i Danmark. Men chancen for at ferien bliver tilbragt i et helt nyt sommerhus er mindre end nogensinde før. Byggeriet af nye sommerhuse er nemlig næsten gået i stå., 25. juni 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Højsæsonen står for døren med solbadning, strandtur, afslapning og ren råhygge. For mange betyder det afslapning i sommerhus i Danmark. Stadig flere danskere vælger at holde ferie i fædrelandet i stedet for at rejse udenlands., Men chancen for at ferien bliver tilbragt i et helt nyt sommerhus er mindre end nogensinde før. Byggeriet af sommerhuse er nemlig næsten gået i stå., Tal fra Danmarks Statistik viser, at mens der i 2007 blev påbegyndt byggeri af knap 1.200 sommerhuse, blev der i 2009 kun påbegyndt byggeri af 416 sommerhuse svarende til en nedgang på hele 65 pct., Ikke siden begyndelsen af årtusindet er der påbegyndt så få nye sommerhuse som nu. Udviklingen bekymrer Dansk Byggeri, der er bygge- og anlægssektorens erhvervs- og arbejdsgiverorganisation., - Det er en meget trist udvikling. Vi forsøger på bedst mulig vis at orientere vores medlemmer om situationen, så de kan tilpasse virksomhederne efter det lave niveau, forklarer Finn Bo Frandsen, seniorøkonom i Dansk Byggeri., Han forklarer, at faldet i det påbegyndte byggeri af sommerhuse i høj grad hænger sammen med, at antallet af sommerhuse til salg er større end nogensinde, og liggetiden er høj. Det er med til at presse priserne i bund., - Nybyggeriet mister konkurrenceevnen, når prisen på udbudte boliger falder. Der er ingen tvivl om, at nybyggeriet oplever den værste krise i mange år, fastslår Finn Bo Frandsen., Midtjylland relativt hårdest ramt, Inden for det seneste år er det især Region Midtjylland, der har mærket til den markante nedgang i påbegyndte byggerier af sommerhuse. I 2008 blev der påbegyndt 194 nye sommerhuse i Region Midtjylland, mens der i 2009 kun blev påbegyndt 59 sommerhuse - et fald på 70 pct., Antalsmæssigt skiller Region Syddanmark sig mest ud. Der blev i den syddanske region påbegyndt 491 nye sommerhuse i 2008, mens der året efter kun blev påbegyndt 169 sommerhuse - et fald på 322 sommerhuse svarende til 66 pct., - Vi kan tydeligt mærke, at vi ikke har haft lige så meget at lave som for et par år siden, fortæller tømrermester Poul Erik Rasmussen fra Blåbjerg Huse, der bl.a. bygger sommerhuse i det sydjyske og på den jyske vestkyst., Ordrer mere end halveret, I perioden før den økonomiske afmatning byggede virksomheden årligt omkring 12 nye sommerhuse, men i 2009 blev ordrerne mere end halveret., - Det var et meget sløjt år, som vi dog kom igennem ved at udføre tilbygninger og reparationer hos vores faste kunder. Men det er som om, at det er begyndt at lysne nu. Vi får flere og flere henvendelser og har heldigvis meget travlt, siger Poul Erik Rasmussen., Der ligger flest sommerhuse i Region Sjælland med 65.000, mens der i Region Syddanmark er færrest med 34.000 sommerhuse., Der ligger relativt flest større sommerhuse i Region Hovedstaden, hvor hvert femte sommerhus er over 100 m2. Til gengæld er sommerhusene i Region Sjælland relativt mindst. Her er næsten ni ud af ti sommerhuse mindre end 100 m2., Hvis du vil videre, Læs mere om boligbyggeri i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/BYGV33, og se bestanden af boliger på , www.statistikbanken.dk/BYGB11, ., Tilmeld dig nyhedsservice, - Få tilsendt e-post, når der kommer en ny artikel i Netmagasinet Bag Tallene., Foto: Esmarch., Denne artikel er offentliggjort 25. juni 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-06-25-Sommerhuse

Bag tallene

Væksten har spredt sig til alle landsdele

Der er vækst i økonomien i alle landsdele, men der er store geografiske forskelle på vækstens størrelse., 20. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Omtrent ti år efter finanskrisen viser , tal fra Danmarks Statistik, , at væksten er tilbage i hele landet. I både 2014 og 2015, hvor de seneste væksttal er fra, oplevede alle 11 landsdele positiv vækst. I 2015 var væksten højest i Byen København (3,5 pct.), men også Vestjylland, Bornholm, Fyn og Østjylland havde en vækst på over 2 pct. I Nordjylland var væksten tæt på nul., På landsplan var væksten i 2008 og særligt i 2009 negativ, men siden 2010 har væksten igen været positiv på landsplan - og alle landsdele har i gennemsnit haft positiv vækst fra 2010 til 2015, selvom flere landsdele har oplevet negativ vækst i enkelte år. , Regional vækst. 2010-2015, Kilde: , Danmarks Statistik, BNP højere i 2014 end før krisen, Ser man tilbage til 2007, hvor økonomien toppede sidst, overhalede BNP på landsplan i 2014 niveauet i 2007. Men kun i fire landsdele var BNP højere i 2015 end i 2007. Højest lå byen København og Københavns omegn, der med en gennemsnitlig årlig vækstrate siden 2007 på henholdsvis 1,9 og 1,8 pct. har haft en samlet vækst siden 2007 på over 15 pct. Vest- og Sydsjælland lå relativt lavest, da BNP i 2015 stadig var 6,1 pct. under niveauet fra 2007. , Udvikling siden 2015, De seneste tal for BNP opgjort på landsdele er som nævnt fra 2015, men ser man på , antallet af lønmodtagere, , tegner det til, at den positive udvikling fortsætter i hele landet. Fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017 er antallet af lønmodtagere - efter arbejdsstedets placering og korrigeret for sæson - steget i alle landsdele. , I Københavns omegn er antallet af lønmodtagere vokset relativt mest (5,7 pct.). Landsdelene Østsjælland (4,4 pct.), Østjylland (4,3 pct.) og Byen København (4,0 pct.) har også oplevet en højere relativ stigning end landsgennemsnittet, mens antallet af lønmodtagere er vokset relativt mindst i Vest- og Sydsjælland (1,8 pct.)., Anm.: Antallet af lønmodtagere er opgjort efter arbejdsstedets placering og ikke bopæl. Kilde: , Danmarks Statistik, Hverken BNP eller antallet af lønmodtagere siger noget om, hvor dem, der tjener pengene, bor. En person, der fx arbejder i Byen København, men bor på Vestsjælland, vil således bidrage til BNP og lønmodtagerstatistikken i København, selvom vedkommende bor uden for landsdelen. , Denne analyse , viser fx, at indkomsten per indbygger i 2014 var højest i Nordsjælland, mens BNP pr. indbygger var højest i København., Den høje økonomiske vækst i og omkring København kan delvis forklares med fremgang i de erhverv, der er koncentreret i de store byer, viser , denne analyse , fra 2016., Spørgsmål til tallene, Regional vækst og BNP: Timmi Rølle Graversen, Chefanalytiker, tlf. 39 17 38 65 eller , trg@dst.dk, Lønmodtagere: Jesper Grunnet-Lauridsen, Fuldmægtig, tlf. 39 17 34 58, , jgl@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-20-Vaeksten-har-spredt-sig-til-alle-landsdele

Bag tallene

Virksomhedernes byrde er lettet

Danmarks Statistik er i superligaen for statslige myndigheder med hensyn til lettelse i erhvervslivets byrder. I perioden 2001 til 2010 er de samlede omkostninger reduceret med 40 pct. Dermed lever Danmarks Statistik klart op til regeringens målsætning om lettelser på op til 25 pct., 9. august 2011 kl. 0:00 ,  , Lettelser i virksomhedernes administrative byrder har været i fokus i mange år. Regeringen fastlagde derfor i 2004 en målsætning om, at de samlede byrder inden for det statslige område skulle reduceres med op til 25 pct. i perioden fra 2001 til 2010. , I Danmarks Statistik var arbejdet med reduktion i indberetningsbyrden igangsat allerede tilbage i 1996, og det har siden indgået som et væsentligt element i den løbende statistikplanlægning. , Generelt gælder, at indsamling af data skal ske nemt og sikkert, og vi spørger kun virksomhederne, hvis vi ikke kan finde oplysningerne i et administrativt register. I vores arbejde med lettelser har vi især haft fokus på lettelser for små og mellemstore virksomheder.,  , Førende inden for statslige myndigheder, Eksterne konsulenter har nu gjort regnebrættet op for de gennemførte lettelser hos alle statslige myndigheder. Med en samlet reduktion på 40 pct. fra 2001 til 2010 ligger Danmarks Statistik i top., Reduktionen placerer samtidig Danmarks Statistik på en fornem førsteplads blandt myndighederne i Økonomi- og Erhvervsministeriet. , Når det er lykkedes, skyldes det en målrettet indsats over en bred front: Lovgivning er ændret, så færre skal indberette, og samtidig har der været meget fokus på digitalisering, hvilket for virksomhederne har medført et hurtigere og mere brugervenligt indsamlingsforløb. Indberetning kan for næsten alle statistikområder ske via Virk.dk, hvor løsningerne desuden har fået ekstra funktioner tilknyttet såsom søgefaciliteter (fx særlige koder) og kvittering., Reduktion af de administrative byrder i Danmarks Statistik, Særligt fokus på tunge områder, Indberetningsbyrden er meget ulige fordelt mellem de enkelte indberetninger til Danmarks Statistik, jfr. nedenstående figur. Der er derfor gennemført en særlig indsats over for den mest omkostnings-krævende indberetning - indberetning om udenrigshandelsoplysninger til Intrastat, der alene står for ca. 55 pct. af erhvervslivets byrder ved statistikindberetning., For Intrastat er der i flere omgange sket en reduktion i stikprøven, således at færre virksomheder skulle indberette eksport- og især importoplysninger. Samlet er antallet af virksomheder, der skal indberette intrastatoplysninger, nu ca. 30 pct. mindre end for 10 år siden. Det er især små og mellemstore virksomheder, der nu er fritaget for indberetninger. , Fordeling af indberetningsbyrden for de mest belastende statistikker, Nyskabelse for udveksling af data, For de virksomheder, der fortsat skal indberette, er det blevet lettere at indberette. Især den nye løs-ning Idep.web, hvor udenrigshandelsoplysninger i samme arbejdsgang kan indberettes til SKAT og Danmarks Statistik, er værd at fremhæve. Det er en nyskabelse inden for udveksling af data, hvor virksomheden kan integrere indberetningen med arbejdet i virksomhedens faktureringssystem. Sy-stemet er udviklet i samarbejde mellem erhvervslivets organisationer, Danmarks Statistik og SKAT. , Vi arbejder for at udvide Idep.web til andre områder, så flere virksomheder får glæde af, at de kan genanvende oplysninger fra deres interne systemer, når de skal indberette., Indberetning skal være en god oplevelse, Opgjort ud fra en fælles beregningsmetode udgør omkostningerne ved statistikindberetning mindre end ½ pct. af de samlede omkostninger for erhvervslivet. , Mange virksomheder føler imidlertid, at byrden er væsentlig større. Det skyldes typisk, at virksomhe-derne oplever en betydelig irritation ved at blive pålagt indberetning til Danmarks Statistik, samtidig med at det kan være svært at se formålet hermed. , Derfor har vi i dag fokus på lettelser i såvel virksomhedernes faktiske/målbare byrder som de oplevede byrder. Den oplevede byrde, som er knyttet til selve indberetningsforløbet, kan ikke måles på samme måde som den faktiske, men det betyder ikke, at den er mindre væsentlig for virksomhederne. Vi arbejder derfor med at gøre det til en god oplevelse at indberette til Danmarks Statistik. , Væsentlige midler på dette område er en løbende videreudvikling af vore indberetningsblanketter med muligheder for øjeblikkelig fejlretning med en lettilgængelig tekst, let adgang til at finde supple-rende information mv. Samtidig vil virksomheder, såfremt de ønsker det, få let adgang til de relevante statistikker. , Både arbejdet med reduktion i de målbare og de oplevede byrder er fortsat centralt i regeringens arbejde med at bedre vilkårene for erhvervslivet i Danmark. Danmarks Statistik er en meget aktiv medspiller i dette arbejde.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-08-09-administrative-byrder

Bag tallene

Hvem går oftest til tandlægen? (Rettet 16. oktober 2018)

Tandlægebesøg er mere udbredte blandt ældre, kvinder og personer med høje indkomster end blandt unge, mænd og personer med lave indkomster., 5. oktober 2017 kl. 12:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 16. oktober 2018: Populationerne, der lå til grund for andelene i første og andet afsnit, var forkerte, hvilket betød, at andele i begge afsnit var for lave. Data er nu rettet – de to første figurer er ændret, så de afspejler de korrekte data. Ændrede tal i teksten er markeret med rødt. Afsnit tre og fire er begge opdaterede med de nyeste data. I disse afsnit har tallene i teksten hele tiden været korrekte., Cirka , 54, procent af den voksne befolkning var i 2017 en tur i tandlægestolen. Dette er en nedgang siden 2007, hvor andelen var omtrent , 60, procent. Tallene dækker over store forskelle, alt efter hvilken befolkningsgruppe man undersøger. Tager man borgernes indkomster i betragtning, viser det sig, at de 25 procent af borgerne, der har de laveste indkomster, altså den 1. kvartil, typisk springer tandlægebesøget over. Således var der cirka , 35, procent fra denne indkomstgruppe, der var hos tandlægen i 2017. I takt med at indkomstniveauet stiger, er der flere borgere, der vælger at gå til tandlægen. For gruppen med de 25 procent af borgerne, som har de største indkomster, den 4. kvartil, var næsten , 70, procent heraf et smut omkring tandlægen samme år., Kvinder går mere til tandlægen end mænd, Statistikken tegner et billede af, at der er en væsentlig forskel imellem kønnene, og hvor store andele der frekventerer tandlægestolen. For alle opgjorte år er andelen af kvinder, der var ved tandlægen, højere, end andelen af mænd der gik til tandlægen. Spændet var størst i 2011 med , 7,4, procentpoint, og det var mindst i 2014 med , 5,7, procentpoint. Data fra 2017, som er de nyeste data på området, viser, at , 57,4, procent af danske kvinder over 18 år havde kontakt til en tandlæge, og at det var tilfældet for , 50,2, af de danske mænd., Husstandenes forbrug er steget lidt efter større fald, De nyeste data for husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlægebesøg viser en mindre stigning. Opgjort i faste priser brugte en gennemsnitlig husstand 2.467 kr. i 2015, hvorefter det voksede til 2.609 kr. i 2016. Stigningen kommer dog oven på, at forbruget i 2015 var på det laveste niveau i en tiårig periode. Husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlæge faldt støt fra periodens højeste niveau på 3.266 kr. i 2011 til niveauet i 2015. , De 71-årige modtager mest i tandlægehjælp, Ud over husstandenes udgifter til tandlægebesøg, har det offentlige udgifter til tandlægehjælp. Ser man på 2017 havde det offentlige i alt udgifter for 1,62 milliarder kroner til tandlægehjælp. Typisk stiger udgiften til borgernes tandlægehjælp, desto ældre de er., De 71-årige får tilsammen 37,6 millioner kroner i tandlægehjælp og er dermed den aldersgruppe, der modtager mest tandlægehjælp. Tandlægehjælpen til borgere over 71 år falder støt, som alderen stiger., Tallene i artiklen er undtaget børn under 18 år, der går gratis til tandlægen. I statistikken gøres der ikke forskel på typen af konsultation ved tandlæge og tandpleje., Data til denne artikel er leveret af Susanne Brondbjerg og Dorthe Jensen. Har du spørgsmål til tandlægebesøg fordelt på køn og indkomstkvartiler eller de offentlige udgifter til tandlægehjælp, er du velkommen til at kontakte Susanne Brondbjerg på , snb@dst.dk, eller 3917 3546. Har spørgsmål til husstandenes forbrug på tandlægebesøg, kan du kontakte Dorte Jensen på , doh@dst.dk, eller 3917 3572.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-05-Hvem-gaar-oftest-til-tandlaegen

Bag tallene

Ældreboom i sommerhusområderne

Antallet af ældre, der flytter permanent i sommerhus, er mere end fordoblet på ti år. Udviklingen har skabt et ældreboom i de traditionelle sommerhuskommuner, hvor antallet af indbyggere over tres stiger langt mere end landsgennemsnittet., 23. oktober 2005 kl. 0:00 ,  , Flere og flere ældre danskere vælger at droppe det hektiske byliv og flytte på landet i den tredje alder. Og for mange er sommerhuset den lette og bekvemme vej til en fast bopæl tæt på kyst og skov. Hvert år vælger stadig flere ældre over 60 år, at bosætte sig - og overvintre - i deres sommerhus.  I alt 10.900 ældre over 60 har på nuværende tidspunkt valgt at skille sig af med deres helårsbolig og flytte CPR-adresse til sommerhuset på landet. Dette er 6200 flere end i 1995, hvilket svarer til en stigning på 130 pct. i tiårs-perioden. Det viser tal fra Danmarks Statistik.  , Udviklingen er kraftigst i Nordsjælland, Udviklingen er mest tydelig i Nordsjælland og navnlig i de tre sommerhuskommuner Frederiksværk, Græsted-Gilleleje og Helsinge. I disse tre kommuner finder vi blandt andet kendte sommerhusområder som Liseleje, Asserbo, Rågeleje og Tisvilde. Hver af disse kommuner har siden 1995 i gennemsnit fået næsten 400 flere beboere over 60 år, som er flyttet permanent ind i deres sommerhus. , Helsinge populær blandt ældre sommerhusbeboere, Indvandringen af ældre borgere til sommerhusområderne i Nordsjælland har samtidig været med til at forrykke den de-mografiske balance i kommunerne. Tag eksempelvis Helsinge Kommune i Nordsjælland. Helsinge Kommune er den kommune, som har oplevet den største stigning i antallet af ældre sommerhusbeboere. I 1995 var det blot 1,5 pct. af alle kommunens borgere over 60 år, der boede i deres sommerhus hele året. Ti år senere, i 2005, udgjorde de ældre sommerhusbeboere hele 11 pct. af alle borgere over 60 år i kommunen. Den samme tendens gør sig gældende i både Græsted-Gilleleje og Frederiksværk kommune. , Borgmester: Byrde på kommunens ældreservice, Frederiksværk Kommune ligger jord til 6500 sommerhuse, og hver tiende indbygger har fast bopæl i feriehuset. Fordele og ulemper ved sommerhusreglen er noget, som Borgmester Helge Friis kender meget til: "Det er dejligt med nye borgere i kommunen. Det giver liv i områderne om vinteren, og nye borgere har altid en positiv effekt på kommunens økonomi". Dog erkender han, at udviklingen også har haft andre konsekvenser for kommunen: "Mange af de ældre tilflyttere er friske og velfungerende. Men på længere sigt får de sandsynligvis brug for hjemmepleje, ældrebolig og måske sygepleje. Dette giver et meget stort pres på vores ældreservice", siger Helge Friis. Han peger samtidig på, at det også kan være et problem, at mange af sommerhusene er beliggende i naturområder, hvor der er ufremkommeligt om vinteren. Der skal derfor afsættes mere tid og energi til at nå ud til de ældre - et problem, som i sidste ende kan have konsekvenser for den generelle ældreservice. , Fakta , I 1992 blev det i forbindelse med en ændring af Planloven muligt at gøre sit feriehus til permanent helårsbolig. Efter lovændringen blev det muligt for pensionister og folk på efterløn at bruge deres sommerhus som helårsbolig efter mindst otte års ejerskab. Tidligere var det forbudt for alle at bruge sommerhuset som helårsbolig, medmindre man ansøgte om speciel tilladelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-10-23-Aeldre-i-sommerhus

Bag tallene

Danmark har EU-rekord i vielser

Danskerne er de mest giftelystne i EU - samtidig har vi en andenplads i skilsmisser. Vi tror, vi har krav på et perfekt og lykkeligt liv, og når det alligevel ikke lever op til forventningerne, vælger vi skilsmissen, siger sociolog., 12. august 2003 kl. 0:00 ,  , Det er blevet mindre populært at blive gift i EU - fra 1980 til 2002 er antallet af vielser faldet med 19 pct., men sådan er det ikke gået i Danmark, og vi kan nu kalde os den mest giftelystne nation i EU, viser nye tal fra Eurostat. Imens antallet af vielser siden 1980 er faldet i alle andre EU-lande, og nu er nede på gennemsnitlig 4,8 vielser pr. 1.000 indbyggere, så er det steget i Danmark, hvor der er 6,9 vielser pr. 1.000 indbyggere. At tendensen i Danmark har været modsat resten af EU, mener sociolog og foredragsholder, Emilia van Hauen, skyldes, at Danmark er foran i udviklingen. Danmark var i front med den seksuelle revolution og med at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet: -Og netop derfor har behovet for den nærhed, som et ægteskab og en familie kan give, meldt sig tidligere i Danmark end resten af EU,- siger hun. , Emilia van Hauen mener samtidig, at mediesamfundet har givet os et behov for at eksponere og iscenesætte os selv, og det er en af grundene til, at vi har set en bølge af bryllupshysteri i Danmark: -Det er som om, vi tænker, at hvis vi viser vores kærlighed frem for andre, så holder den nok bedre. Samtidig har det moderne menneske meget få ritualer, og da vi befinder os i en meget bevægelig verden, holder vi fast i de få ritualer, vi har fx barnedåb og bryllupper.- , Rekord i skilsmisser, I 2002 stod 37.210 danske par foran en præst eller giftefoged og gav hinanden håndslag på, at de ville være hinanden tro, til døden dem skiller. Samme år gjorde 15.304 ægtepar det modsatte: Blev skilt. Det er det største antal nogensinde. Også på EU-plan er der gang i skilsmisserne, hvor antallet er steget med 42 pct. fra 1980 til 2002. Den mest skilte nation i EU er Belgien med 3,0 skilsmisser pr. 1.000 indbyggere, men danskerne er lige i hælene på belgierne og indtager en andenplads i skilsmisser med 2,8 skilsmisser pr. 1.000 indbyggere. -Det moderne mennesker ser sit liv som et projekt, der skal lykkes på linie med en uddannelse eller karriere. Og det gælder også vores kærlighedsliv, som vi vil styre, kontrollere og lykkes med. Men kærligheden går jo sine egne veje, den kan ikke styres. Og når virkeligheden ikke lever op til vores romantiske forestillinger, så overtager vi styringen igen ved at bryde op og vælge skilsmissen,- siger Emilia van Hauen og fortsætter: -Vi mener, at vi har krav på det perfekte og lykkelige liv, og mærker vi ikke lykke ofte nok, så ændrer vi vores forhold fx ved en skilsmisse.-, Et strukturelt problem, Ifølge Emilia van Hauen har den megen fokus på individualisering gjort, at vi alle sammen tror og gerne vil være noget helt særligt. Men faktisk ligner vi hinanden mere end nogensinde: -Vi møder de samme påvirkninger og har de samme forestillinger om det perfekte liv, og vi tumler med de samme problemer i ægteskabet: Vi har fx ikke tid nok, og vi er nødt til at have to indtægter for at få tingene til at løbe rundt. Alligevel bliver problemerne opfattet som individuelle, og det er op til individet at løse dem, men det er umuligt, da der efter min mening er tale om strukturelle problemer,- siger Emilia van Hauen., Kilder: Læs mere om nye demografiske data for EU på Eurostats hjemmeside. Læs mere om de danske tal for vielser og skilsmisser på , www.dst.dk/nyt , under emnet , Befolkning og valg , ->, Vielser og skilsmisser, .,  , Kilder:, Eurostat, , Statistics in focus, General Statistics, No 7/2001, "Unemployment in the regions of the European Union in 2000". ,  , Links til Eurostat er ikke længere aktive. Der henvises til http://epp.eurostat.cec.eu.int, Denne artikel er offentliggjort 12. august 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-08-12-EU-rekord

Bag tallene

Jyder går til koncert og foredrag - københavnere mest i biffen

Danskernes kulturelle vaner er blevet målt og vejet og lagt i Statistikbanken, hvor enhver kan surfe rundt og studere løs., 1. maj 2007 kl. 0:00 ,  , Nordjyder går oftere til klassisk koncert end beboerne i hovedstaden. Til gengæld kommer københavnerne mere i biografen. Vestjyder er de flittigste betalende tilskuere ved sportsarrangementer. Øst-, vest- og sønderjyder kappes om at gå oftest til debat- og foredragsarrangementer, mens hovedstadens beboere kommer ind på sidstepladsen på det område. , Alt dette og meget mere kan man se ved selvsyn, hvis man klikker ind på Statistikbanken hos Danmarks Statistik. Her er resultaterne fra Kulturministeriets store undersøgelse af danskernes kulturvaner lagt ind i elektronisk form. , Tabellerne dækker alt fra teaterbesøg til computerspil. Alle tal er fra 2004, så det er altså ikke muligt at se udviklingen i kulturvanerne gennem tid. Til gengæld kan man få mange af tallene fordelt på køn, husstandstype, alder eller region., Computerspil eller cirkus, Computerspil er fx mest for mænd. Hver fjerde mand spiller hver uge, mens det kun gælder hver tiende kvinde. Hyppig læsning af skønlitteratur er mest almindeligt hos de ældre. Husstande med børn har været mere i cirkus eller dyrepark, mens husstande uden børn kommer oftere på kunstmuseer. Men begge typer husstande aflægger lige gerne besøg ved fortidsminder. , Motionsvaner er også kortlagt. Hver tredje voksen dyrker sport eller motion sjældnere end en gang om ugen. Børnene er flittigere. Næsten ni ud af ti børn deltager i mindst én sports- eller motionsaktivitet, og drenge og piger er lige aktive. Iveren falder dog med alderen, og blandt de 13-15 årige er det hver femte, som ikke dyrker sport eller motion. , Svømning, gymnastik, fodbold og håndbold er mest populært hos pigerne, mens drengenes favoritter er fodbold, svømning og badminton. Ridning er næsten en ren pigeaktivitet. , Hver tredje pige og hver fjerde dreng spiller musik. Hos pigerne er det sang i kor eller band, samt klaver, der hitter, mens drengene mest er til trommer og guitar.,  , Deltagelse i udvalgte kulturaktiviteter, fordel på køn. 2004, Fars og mors uddannelse tæller  , Sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og børnenes kulturvaner er også kortlagt. Hvert andet barn af forældre med lang videregående uddannelse har fx været i teatret inden for det seneste år, mens det kun gælder hvert fjerde barn af forældre med ingen eller kort uddannelse. , Tre ud af fire børn af forældre med ingen eller kort uddannelse dyrker sport eller motion, mens det gælder for ni ud af ti børn af forældre med erhvervsfaglige eller videregående uddannelser., Læsning er for alle børn, Når det gælder læsning, er der ikke helt så store forskelle: 35 pct. af børn med forældre med kort uddannelse læser bøger mindst en gang om ugen - og 43 pct. af børn med forældre med lang uddannelse. Og de kommer næsten lige ofte på biblioteket. ,  , Kig selv videre i , Statistikbanken, Foto: Jørgen Jørgensen/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 1. maj 2007.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-05-01-Jyder-gaar-til-koncert-og-foredrag

Bag tallene

Adgang til erhvervsdata

Erhvervsdata refererer til data om danske virksomheder og dansk erhvervsliv. Denne side giver overblik over, hvem der kan få adgang til erhvervsdata fra Danmarks Statistik samt mulighederne for at søge dispensation for adgang., Erhvervsdata og erhvervsdata med begrænsning, Erhvervsdata fra Danmarks statistik dækker en bred vifte af data om brancher og om danske virksomheders størrelse, placering, regnskaber, beskæftigelse, udvikling over tid mv. Nogle erhvervsdata indeholder konkurrence- eller markedsfølsomme oplysninger, hvorfor adgangen er begrænset. Dette gælder for eksempel, når data vedrører virksomheders aktiviteter eller økonomiske forhold., Se oversigten over erhvervsdata med begrænset adgang i Danmarks Statistik (Excel), Bemærk:, For at beskytte konkurrence- eller markedsfølsomme oplysninger er erhvervsdata med begrænset adgang tidligst tilgængelige et år efter referenceåret., Erhvervsdata – hvem har adgang?, En person kan få adgang til alle (pseudonymiserede) erhvervsdata i Danmarks Statistik herunder også erhvervsdata med begrænset adgang, hvis pågældende har en godkendt tilknytningsaftale med en dansk institution, som er autoriseret under Danmarks Statistiks Forskerordning, og som er:, a) en offentlig dansk institution, eller, b) en privat dansk institution i kategorien ”Interesseorganisation, tænketank, mv.”, Ved ’dansk institution’ forstås en institution inden for Det Danske Rigsfælleskab. Særregler for Grønland og Færøerne kan findes under , Autorisering af institutioner, ., Erhvervsdata med begrænset adgang – hvem har ikke adgang?, Personer ansat ved danske private konsulentvirksomheder må som udgangspunkt ikke få adgang til erhvervsdata med begrænset adgang., Personer ansat ved andre danske eller udenlandske private virksomheder (såsom banker, pensionsselskaber og forsikringsselskaber) eller udenlandske konsulentvirksomheder må ikke få adgang til erhvervsdata med begrænset adgang., Erhvervsdata med begrænset adgang - hvem kan søge om dispensation? , I forbindelse med konkrete projekter kan danske private konsulentvirksomheder, der som udgangspunkt ikke har adgang til erhvervsdata med begrænset adgang, ansøge om dispensation. Dette er alene en mulighed, hvis:, den dataansvarlige institution for projektet er en offentlig, dansk og autoriseret institution (jf. ”a” ovenfor) , eller, den dataansvarlige institution for projektet er en privat og dansk institution i kategorien ”Interesseorganisation, tænketank, mv.” (jf. ”b” ovenfor) , eller, den dataansvarlige institution for projektet er en offentlig, dansk og bestillerautoriseret institution, som bestiller en privat konsulentvirksomhed til at udføre en analyseopgave for sig, hvori der skal bruges erhvervsdata med begrænset adgang og konsulentvirksomhedens autorisation ikke giver adgang dertil. , Læs mere under Autorisering af institutioner, Søg om dispensation, Hvis I er berettigede til at ansøge om dispensation (og dermed opfylder pkt. 1, 2 eller 3 ovenfor) og ønsker at ansøge, bedes I informere den projektansvarlige i Danmarks Statistik tidligt i projektindstillingsprocessen. Dette sikrer, at vedkommende kan tage det i betragtning under godkendelsen af projektindstillingen., Herudover bedes I udfylde anmodningsskabelonen fra Danmarks Statistik og sende den til jeres projektansvarlige, når projektet, der ansøges om erhvervsdata med begrænset adgang til, er godkendt., Skabelon til anmodning om dispensation til erhvervsdata med begrænset adgang (docx), Bemærk:, Anmodningsskabelonen skal tilpasses med eget officielle brevpapirsdesign, underskrives og indsendes (i word- eller pdf-format). Har I brug for hjælp til at udfylde skabelonens punkter om fx formål og beskrivelse, kan I finde råd og vejledning i Danmarks statistiks , vejledning til oprettelse af projektindstilling, ., Dispensationsanmodning – hvordan foregår det?, Ved hver dispensationsanmodning foretager Danmarks Statistik en grundig vurdering, der følger fire trin:, Når projektindstillingen er godkendt, udfylder den dataansvarlige institution en anmodningsskabelon, tilpasser den med eget officielle brevpapirsdesign, underskriver og sender den til den projektansvarlige i Forskningsservice., Den projektansvarlige i Forskningsservice vurderer, om der er grundlag for dispensation. Bemærk: Kriterierne for godkendelse er de samme som for en projektindstilling. , Læs mere under Oprettelse af projektindstilling, ., Den projektansvarlige i Forskningsservice sender anmodningen om dispensation til godkendelse hos Danmarks Statistiks Rigsstatistiker., Når anmodningen om dispensation er godkendt, returneres godkendelsen til den dataansvarlige institution og den udførende konsulentvirksomhed., Har I spørgsmål til anmodning om dispensation, kan de rettes til , forskningsservice@dst.dk, eller til jeres projektansvarlige i Forskningsservice. I emnefeltet bedes I skrive: , ’Projektnummer xxx - Vedr. dispensation om erhvervsdata med begrænset adgang’, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/adgang-til-erhvervsdata

KARAKTER_UDD

Navn, KARAKTER_UDD , Beskrivende navn, Karakter for en uddannelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-06-1978, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, KARAKTER_UDD er den karakter som kendetegner en afsluttet uddannelse., På det gymnasiale område vil det være en gennemsnitskarakter. , På en række uddannelser, hvor der ikke beregnes et gennemsnit, er der tale om karakteren for den opgave eller eksamen, der i øvrigt betragtes som afslutningen på uddannelsen. , Detaljeret beskrivelse, KARAKTER_UDD er den karakter som kendetegner en afsluttet uddannelse., På det gymnasiale område vil dette være en gennemsnitskarakter. , På en række uddannelser, hvor der ikke beregnes et gennemsnit, er der tale om karakteren for den opgave eller eksamen, der i øvrigt betragtes som afslutningen på uddannelsen. , Eksempelvis er der for SOSU-uddannelserne tale om karakteren på den afsluttende opgave, og for professionsuddannelserne er det karakteren i det afsluttende professionsbachelorprojekt., For de lange videregående uddannelser er det tale om karakteren for speciale- eller bachelor-opgaven. , Da der kan være tale om et gennemsnit for en uddannelse indeholder karakterværdien en decimal. Kommaets placering fremgår ikke af værdisættet, men er altid placeret mellem de 2 sidste cifre i karakteren. -30 betyder således, at det opnået karaktergennemsnit er -3,0. 117 betyder, at det opnået karaktergennemsnit er 11,7., Bemærk, at karakterskalaen kan skifte. Variablen SKALA angiver, hvilken karakterskala karakteren er givet efter., Populationer:, Personer som har afsluttet en uddannelse, Personer som har afsluttet en uddannelse i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, D400600.TXT_KARAKTER_UDD - karaktergennemsnit, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, 0, 10, 10, 100, 100, 101, 101, 102, 102, 103, 103, 104, 104, 105, 105, 106, 106, 107, 107, 108, 108, 109, 109, 110, 110, 111, 111, 112, 112, 113, 113, 114, 114, 115, 115, 116, 116, 117, 117, 118, 118, 119, 119, 12, 12, 120, 120, 121, 121, 122, 122, 123, 123, 124, 124, 125, 125, 127, 127, 129, 129, 130, 130, 2, 2, 20, 20, 21, 21, 22, 22, 23, 23, 24, 24, 25, 25, 26, 26, 27, 27, 28, 28, 29, 29, 30, 30, 31, 31, 32, 32, 33, 33, 34, 34, 35, 35, 36, 36, 37, 37, 38, 38, 39, 39, 4, 4, 40, 40, 41, 41, 42, 42, 43, 43, 44, 44, 45, 45, 46, 46, 47, 47, 48, 48, 49, 49, 50, 50, 51, 51, 52, 52, 53, 53, 54, 54, 55, 55, 56, 56, 57, 57, 58, 58, 59, 59, 60, 60, 61, 61, 62, 62, 63, 63, 64, 64, 65, 65, 66, 66, 67, 67, 68, 68, 69, 69, 7, 7, 70, 70, 71, 71, 72, 72, 73, 73, 74, 74, 75, 75, 76, 76, 77, 77, 78, 78, 79, 79, 80, 80, 81, 81, 82, 82, 83, 83, 84, 84, 85, 85, 86, 86, 87, 87, 88, 88, 89, 89, 90, 90, 91, 91, 92, 92, 93, 93, 94, 94, 95, 95, 96, 96, 97, 97, 98, 98, 99, 99

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hele-uddannelser-med-eksamensgennemsnit/karakter-udd

UDVB

Navn, UDVB , Beskrivende navn, Omkostninger til leje af arbejdskraft fra andet firma , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, De pågældende personer arbejder i virksomheden, men aflønnes af en anden virksomhed, fx et vikarbureau eller et andet firma under samme koncern. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Ved ind- og udlån af personale inden for samme koncern vil dette personale i de officielle firmaregnskaber ofte blive opført, som om de er ansat og aflønnet af de indlånende firmaer. Normalt ændrer man i regnskabsstatistikken disse firmaregnskabers oplysninger, så de afspejler de formelle forhold; ændringerne sker bl.a. af hensyn til andre statistikker, som benytter oplysninger fra Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register (ESR), hvor personalet er knyttet til det firma, hvor personalet formelt er ansat., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, UDVB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/udvb