Søgeresultat

Statistikdokumentation: Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS)

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Nare Hakhverdyan , NHD , NHD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS) 2020 , Tidligere versioner, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS) 2016, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS), Formålet med statistikken har været at give et dansk bidrag til en fælles europæisk sammenlignelig statistik om private virksomheders efter- og videreuddannelse af de ansatte. Statistikken indgår som led i EU's satsning på livslang læring, hvilket er et centralt element i EU's strategi for at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne og hermed den økonomiske vækst., Indhold, Undersøgelsen af virksomhedernes efter- og videreuddannelse (CVTS = Continual Vocational Training Survey) beskriver den enkelte virksomhed og dens brug af efter- og videreuddannelse af medarbejderne. Den bagvedliggende Kommissionsforordning 1552/2005 specificerer samtlige variable anvendt i undersøgelserne. Det drejer sig primært om anvendte typer af efter- og videreuddannelse, om anvendt tid og omkostninger ved aktiviteterne samt planlægningsmæssige aspekter. I forhold til CVTS2006 er der i CVTS2011 en række variable, som er udgået. I CVTS2016 er et mindre antal variable udgået, og enkelte spørgsmål revideret ift. CVTS2011. I CVTS2020 blev der tilføjet særlige spørgsmål ifm. COVID-19., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der blev gennemført forskellige procedurer til kontrol og kvalitetssikring af data, herunder at der var konsistens i besvarelserne. Ulogiske sammenhænge er tjekket og blev rettet op efter kontakt med virksomhederne. Der blev imputeret på centrale variable (såkaldte core-variable), specificeret af Eurostat. Herudover vægtes på 60 celler (20 erhvervsgrupperinger og 3 størrelsesgrupperinger), således at udsnittet kom til at afspejle branchernes sammensætning og størrelsesgruppering., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Resultaterne er først og fremmest interessante for personer med tilknytning til undervisningssektoren, undervisningsinstitutioner, ministerier og brancheorganisationer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, CVTS2006: Postale interviews suppleret med data fra administrative registre. Omkring 60 pct. af de indberettede skemaer blev scannet og resten indtastet manuelt. Scanningen gav probelmer mht. datakvaliteten for nogle spørgsmål, især i relation til spørgamålene vedr. beløbsstørrelser, antal personer og timer anvendt. CVTS2011, CVTS2016 og CVTS2020: Web-interview i kombination med telefoninterviews, suppleret med data fra administrative registre. Spørgsmålene vedrørende beløbsstørrelser, antal personer og antal timer de havde anvendt gav især problemer med datakvaliteten, idet forskellige personer skulle deltage i besvarelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, CVTS2006: Referenceperiode: 2005. Udgivelse: 4. kvartal 2007., CVTS2011: Referenceperiode: 2010. Udgivelse: 21. februar 2014., CVTS2016: Referenceperiode: 2015. Udgivelse: 21. februar 2019., CVTS2020: Referenceperiode: 2020. Udgivelse: 28. juni 2022., Den relativt lange periode for CVTS fra referenceperiodens udløb til offentliggørelse skyldes tidsanvendelse til sikring af en høj svarprocent kombineret med datakontrol og -opret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Eurostat offentliggør data fra EU-landene for CVTS. Resultaterne er sammenlignelige landene imellem, idet alle lande følger de samme guidelines specificeret af EU., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank, Resultater for alle lande for CVTS er offentliggjort af Eurostat i form af tabeller i Eurostats statistikdatabase., Udvalgte resultater fra CVTS2006, CVTS2011, CVTS2016 og CVTS2020 er tilgængelige i statistikbanken: , CVTS - Statistikbanken, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/virksomhedernes-efteruddannelse--cvts-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Folke- og førtidspension (md.)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Morten Steenbjerg Kristensen , 20 40 38 73 , MRT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Folke- og førtidspension (md.) 2025 Måned 01 , Tidligere versioner, Folke- og førtidspension (md.) 2024 Måned 10, Folke- og førtidspension (md.) 2024 Måned 05, Folke- og førtidspension (md.) 2024 Måned 04, Folke- og førtidspension (md.) 2024 Måned 03, Folke- og førtidspension (md.) 2023 Måned 01, Folke- og førtidspension (md.) 2022 Måned 01, Folke- og førtidspension 2021, Folke- og førtidspension 2020 Måned 01, Folke- og førtidspension 2019 Måned 01, Folke- og førtidspension 2018 Måned 01, Folke- og førtidspension 2017 Måned 01, Folke- og førtidspension 2016 Måned 01, Folke- og førtidspension 2015 Måned 01, Folke- og førtidspension 2014 Måned 01, Formålet med statistikken Folke- og førtidspension er at belyse antallet af folke- og førtidspensionister i Danmark, inklusiv pensionsmodtagere med bopæl i udlandet, samt de udbetalte beløb. Statistikken er sammenlignelig i sin nuværende form fra 2009 og frem. Dog med mindre databrud i 2021, hvor den nu dækker alle måneder, i stedet for kun januar., Indhold, Statistikken er en kvartalvis opgørelse af antal modtagere af folke-, førtids- senior-, og tidlig pension, modtageres andel af befolkningen samt gennemsnitlig pensionsydelse. Statistikken opgøres særskilt for folkepension og førtidspension og opdeles på køn, alder, ydelsestype, familietype samt geografisk område. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken bygger på administrative registre. Statistikken kontrolleres for konsistens. På aggregeret niveau tjekkes data i forhold til data det foregående år., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De primære brugere er kommuner, ministerier og organisationer som fx Ældre Sagen og ATP. Statistikken rummer uddybende information om pensionisternes økonomiske levevilkår. Herudover giver datagrundlaget mulighed for at beregne de økonomiske og private økonomiske konsekvenser af lovændringer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken omfatter alle modtagere af folke- og førtidspension, både personer bosiddende i Danmark og i udlandet baseret på Udbetaling Danmarks register over udbetalte ydelser. Der kan forekomme fejl og dubletter i registret, som bliver fjernet, men det berører under 0,01 pct. af de personer, der udbetales penge til. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives i april, juli, november og januar. Statistikken er altid udkommet den planlagte dag., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Lovningsmæssige ændringer som følge af fx ændringer af pensionsalderen fra 2004 til 2007 og igen fra 2019 til 2022 påvirker antallet af pensionister. Fra 1993 til 1994 steg folkepensionen kraftigt, da den blev gjort skattepligtig. Der kan forventes en høj grad af konsistens med tilsvarende opgørelser baseret på indkomstregistret eller tilsvarende statistikker i de andre nordiske lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Folke- og førtidspensionister, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folke--og-foertidspension--md--

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Beskæftigelse og løn i nationalregnskab

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Martin Brandstrup , 23 80 57 50 , BRN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Beskæftigelse og løn i nationalregnskab 2024 , Tidligere versioner, Beskæftigelse og løn i nationalregnskab 2022, Beskæftigelse og løn i nationalregnskab 2019, Beskæftigelse, løn og arbejdstid 2015, Beskæftigelse, løn og arbejdstid 2013, Beskæftigelse, løn og arbejdstid 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Overgangstabel mellem ATR og NR (pdf), Beskæftigelse og løn i nationalregnskab belyser udviklingen på arbejdsmarkedet på en sådan måde, at det er muligt at sammenholde udviklingen på arbejdsmarkedet med udviklingen i fx BNP, produktion og værditilvækst som opgøres i nationalregnskabet., Indhold, Arbejdskraftforbruget i produktionen opgøres som beskæftigelse og præsteret arbejdstid. Den nationalregnskabsmæssige beskæftigelse måles i beskæftigede personer, og arbejdstiden måles i præsterede timer., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Hovedkilden til beregning af nationalregnskabets beskæftigelse, aflønning af ansatte og præsterede arbejdstimer er Arbejdstidsregnskabet (ATR), som er en opgørelse, der integrerer eksisterende arbejdsmarkedsstatistikker. På nogle områder anvendes alternative kilder for at opnå konsistens med resten af nationalregnskabet og supplerende kilder for at opfylde definitionerne i ESA2010. Endeligt foretages slutafstemninger med resten af nationalregnskabets økonomiske tal. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges som talgrundlag for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold: de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed; brancheorganisationer o.l.'s lignende anvendelser; den almene interesse i viden om økonomiens struktur og udvikling., Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugere. Dette gøres gennem det rådgivende udvalg for Økonomisk Statistik, brugere der tager direkte kontakt til Nationalregnskabet og gennem internationale fora., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden på nationalregnskabstallene er forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Opgørelsen af beskæftigelse, aflønning af ansatte og præsterede timer bygger hovedsageligt på bearbejdede statistikker, der baserer sig på registerbaserede oplysninger, hvilket sammenholdes og bearbejdes i et konsistent system. Opgørelsen må derfor anses for relativt pålidelig, især for de endelige strukturår. Der foretages i forbindelse med behandlingen af kildedata primært mindre tillæg for sort- og illegal økonomi samt ubetalte timer, hvor der er en større usikkerhed en normal. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres første gang 50 dage efter kvartalets udløb. 90 dage efter kvartalets udløb publiceres et revideret regnskab. Sektorregnskaberne offentliggøres første gang 90 dage efter kvartalets udløb. Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. Nationalregnskabet publiceres rettidigt og har derfor høj punktlighed., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, En grundidé i udarbejdelsen af nationalregnskabsstatistik er, at tallene i størst mulig grad er sammenlignelige over tid. Det betyder fx at nye kilder altid må bearbejdes til nationalregnskabets begrebsapparat, og at omlægninger af eksisterende kilder umiddelbart ikke kan ses som ændringer af variabler og begreber i nationalregnskabsstatistikken. Tidsserierne i det kvartalsvise nationalregnskab er konsistente med oplysninger i det årlige nationalregnskab. Internationalt findes en høj grad af sammenlignelighed, da det danske nationalregnskab er udarbejdet i henhold til ESA2010-retningslinjerne., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for beskæftigelse og løn i nationalregnskabet under emnet , Branchefordelt nationalregnskab, samt under , Samlet nationalregnskab, . Se mere på nationalregnskabets , emnesider, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/beskaeftigelse-og-loen-i-nationalregnskab

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Lønmodtagerorganisationers medlemstal

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2024 , Tidligere versioner, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2023, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2022, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2021, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2020, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2019, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2018, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2017, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2016, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2015, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2014, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2013, Formålet med statistikken er at udarbejde en samlet årlig opgørelse over antallet af lønmodtagerorganisationernes medlemmer (fagforeningsmedlemmer) med tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken er udarbejdet siden 1994 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem. , Indhold, Statistikken giver en oversigt over lønmodtagerorganisationernes medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning uafhængigt af deres alder, men eksklusiv selvstændige erhvervsdrivende, personer under uddannelse, pensionister og efterlønnere. Statistikken opdeles på hovedorganisationer/enkeltorganisationer og køn. Statistikken offentliggøres årligt og formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på årlige indberetninger fra lønmodtagerorganisationer om antallet af medlemmer pr. 31. december, der er tilknyttet arbejdsmarkedet. Data valideres typisk ved at sammenholde årets indberetninger med de tidligere års indberetninger for hver organisation. Fra og med opgørelsen pr. 31/12 2023 indberettes de totale medlemstal pr. organisation ligeledes. Disse totaler sammenholdes så med det indberettede antal af medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning pr. organisation for at sikre en passende sammenhæng., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere er typisk faglige organisationer, medier og forskere. Der er ikke foretaget en brugerundersøgelse. Der har ikke været udtrykt manglende tilfredshed med statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på indberetninger fra lønmodtagernes hovedorganisationer og øvrige lønmodtagerorganisationer. Nogle lønmodtagerorganisationer kan have svært ved helt præcist at opgøre antal medlemmer eksklusiv medlemmer uden tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. studerende, efterlønsmodtagere og pensionister, ligesom der fejlagtigt kan være inkluderet selvstændige erhvervsdrivende. De indberettede tal formodes derfor at være overvurderede for enkelte lønmodtagerorganisationer. På den anden side kan der være mindre lønmodtagerorganisationer, der ikke er inkluderet. Tallene revideres normalt ikke, men opdages fejl, rettes de tilbage i tid, så vidt det er muligt. Selvom det er frivilligt om man ønsker at indberette til statistikken, synes samtlige lønmodtagerorganisationer at indberette til statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres typisk 4-5 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken vedrørende medlemstallene for den 31. december 2024 offentliggøres således den 19. maj 2025., Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I sin nuværende form er statistikken udarbejdet siden 2007. Der kan forekomme mindre brud over tid i forbindelse med at lønmodtagerorganisationerne ændrer på opgørelsesmetoden. Fx skyldtes den tidligere nedgang i medlemstallene for visse organisationer (under LO) fra 2011 til 2012, at de indtil 2011 havde indberettet totale medlemstal (inkl. medlemmer uden arbejdsmarkedstilknytning). Dette markante medlemsfald fra 2011 til 2012 er forsøgt fjernet fra og med offentliggørelsen den 19. maj 2025. Dette er gjort ved at nedskrive de indberettede medlemstal for hovedparten af organisationerne under LO for perioden 2007-2011. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal under emnet , Lønmodtagerorganisationer, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenmodtagerorganisationers-medlemstal

Statistikdokumentation

Arkiv

Perspektiv nr. 16 - September 2017, Ny analysemodel åbner øjnene for anderledes byplanlægning, Data bidrager til kvalificeret sundhedsforskning, Oplysninger fra virksomhederne er guld værd, Følg hvordan det går med ligestillingen i Danmark,  , Perspektiv nr. 15 - Maj 2017, DST Consulting: Fra passiv leverandør til aktiv medspiller, Nye produkter giver hurtigere tal for beskæftigelse, Vi har det syv komma fem, Hvordan påvirker Brexit Danmark?,  , Perspektiv nr. 14 - September 2016, Nyt værktøj måler effekten af erhvervsstøtteordninger, Få din egen statistikbank, Danmarks Statistiks analyseenhed graver et spadestik dybere,  , Perspektiv nr. 13 - April 2016, Ny statistik fører til bedre pensionsrådgivning, Man kan ikke navigere i et mørkt rum, Dag til dag undersøgelser giver indspark til folkemødet,  , Perspektiv nr. 12 - November 2015, Udvikling af hjemmeside om ligestilling i norden, Data gør det nemmere for kommuner at målrette arbejdet, Ny platform for arbejdsmiljøforskning og vidensdeling,  , Sundhedsstatistik, Perspektiv nr. 11 - Juni 2015, Nu får vi sikker viden om allergichok, Stigende interesse for danskernes medicinforbrug, Statistiksamarbejde leverer vigtig viden om sundhed,  , Perspektiv nr. 10 - Oktober 2014, Når 2500 husstande repræsenterer hele landet, Nyt projekt sætter lys på nordisk eksport, Danmarks Statistik og KL i stort, kommunalt datasamarbejde,  , Store projekter, Perspektiv nr. 9 - April 2014, Nordisk statistik går ind i ny digital tidsalder, Nyt lys over mørketal i øresundsregionen, Lange tidsserier skaber byggestatistik i verdenseliten,  , Børn og unge, Perspektiv nr. 8 - December 2013, Her er familien Danmark, Flere unge på offentlig forsørgelse, Eleverne forsvinder op i den blå luft, De udsatte børn og unge,  , Arbejdsmarkeds-statistik, Perspektiv nr. 7 - Maj 2013, Man kan være arbejdsløs på tre måder, Hvor stor er lønforskellen?, RAS giver mange detaljer om arbejdsmarkedet, Få mere end 80.000 svar på dine spørgsmål, Flere arbejdsløse og flere i job - samtidig?,  , Uddannelsesstatistik, Perspektiv nr. 6 - December 2012, Hvor bliver de studerende af når de går ud?, Indfri forventningerne med en analysedag!, Aktualitet er nøgleordet, Få styr på skolebørnene, Gennemsigtighed forbedrer datakvaliteteten, Farvel til dobbeltarbejde,  , Interview-undersøgelser, Perspektiv nr. 5 - April 2012, Interviewundersøgelser - fra hjemmebesøg til internet, Interviewkorpset kæmper for høje svarprocenter, Interviewservice går direkte til målgruppen, En undersøgelse der skaber tryghed, Mixed-mode fanger de marginale grupper, Forskning i registerdata på mikroniveau, Så kan du lære det…!,  , Byggeri og bolig, Perspektiv nr. 4 - September 2011, BBR i stadig udvikling, Profilanalyser - et præcist portræt af danskerne, Bygningsstatistik er beslutningers byggesten, Statistisk kan hjælpe belastede boligområder, Gå på opdagelse i data med Statistics eXplorer, Erhverv, Perspektiv nr. 3 - April 2011, eStatistik graver nye statistikker ud af Danmarks Statistiks bjerge af tal, Det handler om at beskrive verden som vi ser den, Interviewundersøgelser af høj kvalitet, Vi leverer detaljerede oplysninger om Danmarks udenrigshandel, Geodata, Perspektiv nr. 2 - Maj 2010, "Kreative borgere" - statistik hjælper med at lokalisere de "kreative" , Forskere får deres grunddata fra Danmarks Statistik, Statistikkens mønstre træder frem på kort, Vi skræddersyer gerne statistik til dine behov, Biler og transport, Perspektiv nr. 1 - August 2009, Det pendlende Danmark - Hvor får busserne flest passagerer med? , Forståelse af danskernes valg af bil er guld værd, Hvad betød afgiftslempelsen for benzinøkonomiske biler i praksis?, Vi kender danskerne på godt og ondt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/Statistisk-Perspektiv

Grundlaget for statistik mod betaling

Hvad sælger Danmarks Statistik, og til hvem?, Danmarks Statistiks indtægtsdækkede virksomhed (IDV) sælger en række ydelser til private og offentlige virksomheder, forskere og borgere. Vi genbruger vores allerede indsamlede talmateriale ved at sammensætte det på nye og spændende måder, så data kan komme flest muligt til gavn. Vi udarbejder også interviewundersøgelser, hvor kunden selv kan designe undersøgelsen og spørgsmålene. Vi tilbyder kurser i statistik og endelig giver vi forskere og analysemiljøer adgang til mikrodata under kontrollerede forhold, samt til den økonomiske model ADAM., Lovgrundlaget for at kunne udarbejde statistik mod betaling ligger i Lov om Danmarks Statistik §1, stk. 3 afsnit 5.  , Lov om Danmarks Statistik, Pris og prispolitik, Det overordnede princip er, at prisen kun skal dække den omkostning, der er forbundet med at udføre en enkelt opgave – man betaler altså ikke for data i sig selv, men for Danmarks Statistiks arbejdstid i forbindelse med at bearbejde data. , Du kan læse mere om grundlaget for hvorfor og hvordan vi tager betaling for af vores produkter og ydelser her., Danmarks Statistiks prispolitik, Danmarks Statistiks betalingsprodukter , Danmarks Statistik IDV har en række forskellige produkter, som henvender sig til forskellige målgrupper, herunder forskere, virksomheder og borgerer. For at kunne håndtere de forskellige produkter og ydelser rent administrativt har vi inddelt dem i nogle grupper:, Data til forskning, Her kan kun forskere og analysemiljøer få adgang til de data, de har behov for til at løse konkrete forsknings- og analyseopgaver. Der gives adgang til afidentificerede mikrodata, dvs. data på person- og virksomhedsniveau. Forskerne får adgang til data fra deres egen arbejdsplads over Internettet. , Læs mere om Forskningsservice her, Når vi stiller mikrodata – dvs. anonymiserede individdata og data om enkeltvirksomheder – til rådighed for forskere, så underlægges forskerne de samme kriterier for håndtering og offentliggørelse af data, som de ansatte i Danmarks Statistik. De må således kun hjemtage og offentliggøre statistik – aldrig oplysninger på person- eller virksomhedsniveau., Danmarks Statistiks Datafortrolighedspolitik, Skræddersyede løsninger, Her kan alle – både privat virksomheder og offentlige institutioner – få adgang til statistik som bliver kombineret ved hjælp af personers CPR-numre, virksomheders CVR-numre og ejendomsdata fra BBR-registret. Statistikken kan udarbejdes på forskellige geografiske områder, som fx sogne, postnumre, skoledistrikter eller et hvilket som helst område, som kan defineres fx ud fra veje og adresser – forudsat at området er stort nok til, at man ikke kan identificere enkeltpersoner eller -virksomheder. , Skræddersyede løsninger, Standardløsninger, Standardløsninger er en række statistikprodukter, som bruges til at imødekomme den efterspørgsel, vi kender til. Standardløsninger gør det muligt at levere data hurtigere, billigere og mere effektivt. Det kan fx være udvalgte socio-økonomiske nøgletal ( beskæftigelse, indkomst og uddannelse etc.) fordelt på boligområder, kommuner eller postnumre eller en analyse af beskæftigelsen i en kommune eller branche. , Standardløsninger, Kurser, Her finder man kurser, som er målrettet eksterne brugere, så de lettere og på mere kompetent vis kan finde og bruge statistik. , Kurser, Interviewundersøgelser, Her kan du få udført&n interviewundersøgelser med et udtræk af den danske befolkning og virksomheder eller som en stikprøve fra vores omfattende registermateriale. Vi rådgiver i de indledende faser om metode for dataindsamling, population, stikprøve, spørgeskema og selve dataindsamlingen samt efterbehandlingen af surveydata i fx opregning med vægte og levering af data. , Interviewundersøgelser, Økonomisk model ADAM, Den makroøkonomiske model ADAM beskriver sammenhænge i den danske økonomi. Med ADAM kan man blandt andet få udarbejdet analyser på solidt empirisk grundlag eller selv gøre det ved at købe adgang til ADAMs databank. , Økonomisk model ADAM

https://www.dst.dk/da/TilSalg/grundlaget-for-statistik-mod-betaling

Danmarks Statistiks pressepolitik

Pressepolitikken sætter ramme for, hvordan Danmarks Statistik ønsker at samarbejde med medierne og vores tilgang til pressearbejde. Den skal sikre, at Danmarks Statistiks relationer og kontakt med medierne er professionel og følger organisationens grundlæggende principper., Principper, Danmarks Statistik er en åben, tilgængelig og kommunikerende institution, og pressen er en af vores vigtigste interessenter., Vi vil derfor opbygge og vedligeholde gode relationer til pressen ved at yde en professionel service af høj kvalitet. Det gælder både, når vi formidler ny statistik, når vi henvender os til pressen, og når pressen kontakter os., Troværdighed, Vi vil fastholde og udbygge vores troværdighed ved at give pressen let adgang til relevante og retvisende tal. Hvis vi ikke har mulighed for det, forklarer vi hvorfor., Kompetence, Den medarbejder, der er bedst inde i emnet, er som hovedregel den, der udtaler sig., Aktualitet, Vi hjælper pressen hurtigst muligt. Enhver henvendelse i almindelig arbejdstid bliver besvaret hurtigst muligt og gerne senest samme dag. Hvis der ikke kan gives svar på henvendelsen samme dag, meddeler vi det., Tilgængelighed, Vi bestræber os på, at det er let og hurtigt at komme i kontakt med den rigtige medarbejder i arbejdstiden. Uden for arbejdstid kan pressen komme i kontakt med kommunikationschefen eller pressechefen, der vurderer mulighed for videre kontakt., Brugerfokus, Vi yder den samme høje service til alle journalister uanset medietype og er bevidste om journalisternes arbejdsbetingelser – herunder deadlines. Vi bestræber os på at se de potentielle og relevante historier i det, vi arbejder med, og vi kommunikerer klart med blik for modtageren., Pressekontakt, Som udgangspunkt kan alle medarbejdere udtale sig til pressen om det, de selv arbejder med., Medarbejdere i Danmarks Statistik udtaler sig ikke om holdninger, vi bidrager alene med fakta og perspektivering. Vi forholder os heller ikke til andre institutioners tal eller data., Offentliggørelse af statistik, Danmarks Statistik benytter forskellige kanaler til at offentliggøre statistik, herunder tabeller i Statistikbanken,  nyhedsbrevet Nyt fra Danmarks Statistik og forskellige typer af publikationer mv. Udgivelsernes planlagte offentliggørelsestidspunkt fremgår af , udgivelseskalenderen, ., Danmarks Statistik udleverer ikke statistik før offentliggørelsestidspunktet til medier eller andre – heller ikke i form af klausuleret indhold., Specialudtræk, Supplerende tal og specialudtræk sender vi gratis til pressen, hvis de allerede foreligger i statistikkontoret eller kan fremskaffes inden for fire arbejdstimer, og opgaven i øvrigt kan indpasses i det daglige arbejde. , Fejl og kildeangivelse, Hvis Danmarks Statistik bliver opmærksom på fejlagtig eller misforstået omtale af vores tal i pressen eller andre steder, kontakter vi straks det konkrete medie. Vi reagerer også, hvis et medie anvender vores tal, uden at Danmarks Statistik bliver krediteret., Danmarks Statistik er uafhængig af politiske og andre interesser, og vi bestræber os på at præsentere vores tal på en neutral måde. Det sker, at medier, forskere eller analytikere udvælger, sammensætter eller præsenterer vores tal eller data på en anden måde, end vi selv har gjort. Det sker også, at førnævnte laver grafik på grundlag af vores tal. Så længe anvendelsen ikke kan siges at være misvisende, kan man fortsat angive Danmarks Statistik som kilde. Hvis der er andre kilder end Danmarks Statistik til fx en figur eller tabel, ønsker vi, at de andre kilder også bliver anført., Hvis medierne bearbejder vores tal fx ved at sammensætte nye begreber eller klassifikationer, skal det fremgå, at tallene er bearbejdede, fx ved at skrive ”Kilde: Egne beregninger på grundlag af tal fra Danmarks Statistik”. Dette gælder også, når forskere eller analytikere har bearbejdet data fra Danmarks Statistik og får omtale i medierne., Principperne for kildeangivelse er de samme for offentligt tilgængelige tal som for tal, der er købt eller udarbejdet gennem Danmarks Statistik., Håndtering af fejl, Det sker, at vi laver fejl eller opdager mangler ved vores produkter. I så fald retter vi straks tallene og fortæller åbent om det. , Kompetenceudvikling, Vi holder regelmæssigt oplæg for journalister som introduktion til brug af vores statistik. Journalister er velkomne til selv at kontakte os for at få en introduktion., Vi samarbejder med journalistuddannelserne i Odense, Aarhus og Roskilde. Her fortæller vi både om Danmarks Statistik generelt, og om hvordan man som journalist finder historier i tallene og undgår almindelige faldgruber. ,  

https://www.dst.dk/da/presse/danmarks-statistiks-pressepolitik

Ledere fylder dobbelt så meget i det private som i det offentlige

Siden 2010 har andelen af lønmodtagere med ledelsesarbejde i det private ligget omkring 5,0 pct., mens det samme tal er ca. 2,4 i det offentlige. Generelt er flest af lønmodtagerne med ledelsesarbejde mænd, og de mandlige ledere tjener sædvanligvis mere end de kvindelige. , 10. januar 2019 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Lønmodtagere med ledelsesarbejde udgør en væsentlig større andel af den samlede beskæftigelse i virksomheder og organisationer (det private), end det er tilfældet i offentlig forvaltning og service. I 2016 var andelen af ledere i den private sektor dobbelt så stor, som den var i den offentlige. Forskellen har været stabil i hele perioden 2010 til 2016, hvor andelen i det private har ligget cirka 2,6 procentpoint over det offentlige. I det private har andelen af ledere således ligget omkring 5,0 pct., og i det offentlige har den ligget omkring 2,4 pct.   ,  , Definition, Lønmodtagere med ledelsesarbejde anvender mindst halvdelen af arbejdstiden på ledelsesarbejde. Ledelsesarbejde omfatter planlægning, ledelse, koordinering og evaluering af de overordnede aktiviteter i virksomheder, den offentlige sektor og andre organisationer eller organisationsenheder samt formulering og revidering af disses politikker, love, regler og bestemmelser.,  , De fleste ledere er mænd, I 2016 var der næsten 107.000 lønmodtagere, der faldt inden for Danmarks Statistiks definition af en lønmodtager med ledelsesarbejde. Ud af dem var 71 pct. mænd. Undersøger man udviklingen i kønsfordelingen fra 2010 til 2016, er der ikke sket markante ændringer. Godt nok er andelen af kvindelige ledere steget fra 2010 til 2016, men det er med 1,4 procentpoint fra 27,4 pct. i 2010 til 28,8 pct. i 2016. Både for den offentlige og den private sektor gælder det, at der er lidt mere end dobbelt så mange mandlige ledere, som der er kvindelige. Overordnet set er andelen af både kvindelig og mandlige ledere højere i det private end i det offentlige. , Mandlige ledere i det private er lønførende, For både den private og det offentlige sektor gælder det at årslønnen er steget siden 2013 for mandlige såvel som og kvindelige ledere. Mandlige ledere i den private sektor havde den højeste gennemsnitlige årsløn igennem hele perioden. I 2017 var den på omkring 937.000 kr. Mænd i den offentlige sektor havde de næsthøjeste årslønninger. I 2017 var den i gennemsnit lige over 805.000 kr. Kvinder i det private havde i 2017 en gennemsnitlig årsløn på ca. 758.000 kr., mens tallet for kvinder i det offentlige var 681.000 kr. Det skal her bemærkes, at gruppen af ledere er mere ensartet i det offentlige, end det er tilfælde i det private. Dermed kan der være større forskelle i forhold til de individuelle lønninger i det private, end det er tilfældet for i det offentlige., Lederne er blevet lidt ældre, Igennem perioden 2010 til 2016 har andelen af ledere været højest i aldersgrupperne 40-49 år og 50-59 år. Sammenligner man 2016 med 2010 er lederne blevet ældre. I alle grupperne op til 49 år, er der sket en tilbagegang i andelen af ledere fra 2010 til 2016, mens der er sket en fremgang i grupperne over 49 år. Især er andelen i gruppen 50-59 år vokset (+5,0 procentpoint), mens den er faldet mest i gruppen 30-39 år (-5,2 procentpoint). , Data til denne artikel er leveret af Pernille Stender og Christian Törnfelt. Har du yderligere spørgsmål til andelen af beskæftigede lønmodtagere med ledelsesarbejde, er du velkommen til at kontakte Pernille Stender på , psd@dst.dk, eller 3917 3404. Har du spørgsmål vedrørende lønniveauer for ledere, kan du kontakte Christian Törnfelt på , cht@dst.dk, eller 3917 3447

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-10-ledere-fylder-dobbelt-saa-meget-i-det-private-som-i-det-offentlige

Bag tallene

Kvindepar bliver oftere gift i kirken end mandepar

Knap tre ud af fire par af samme køn blev i 2018 gift borgerligt, men antallet af kirkelige vielser er stigende. I alle år har relativt flere kvindepar end mandepar valgt det kirkelige ritual, mens mændene i højere grad har holdt sig til den borgerlige vielse. , 8. april 2019 kl. 8:00 ,  , 28 pct. af alle bryllupper mellem to kvinder blev i 2018 holdt i en kirke.  For mændenes vedkommende foregik 23 pct. af vielserne i kirken., En lignende tendens har gjort sig gældende i alle de år, mandepar og kvindepar har kunnet gifte sig til lyden af kirkeklokker. Således har  en større andel af kvindeparrene end af mandeparrene giftet sig i kirken i alle år siden 2013. , 2013 er valgt som basisår, fordi det er det første hele år, par af samme køn har kunnet gifte sig i kirken (kirkelige vielser mellem to af samme køn blev tilladt 15. juni 2012). , Kirkelige brylluppers andel af samtlige bryllupper mellem par af samme køn. 2013-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VIE6, Det år, hvor relativt flest kvindepar valgte den kirkelige vielse, var 2016. Her foregik 30 pct. af alle vielser mellem to kvinder i kirken. Det år, hvor relativt flest mandepar blev gift i kirken, var 2015, hvor 26 pct. af vielserne foregik i kirken. , Rekordmange mande- og kvindepar blev gift i 2018, 2018 blev rekordår for vielser af mande- og kvindepar, både de kirkelige og borgerlige af slagsen. 480 vielser blev det til alt i alt, hvilket er en stigning på 32 pct. siden 2013, hvor 363 par af samme køn blev viet., De kirkelige vielser talte 126 i 2018, hvilket er 64 pct. flere end i 2013, hvor 77 par af samme køn blev gift i kirken. 350 par af samme køn blev borgerligt viet i 2018, hvilket er 24 pct. højere end i 2013, hvor 282 par af samme køn blev gift borgerligt.  , Vielser mellem to af samme køn. 2013-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VIE6, Antallet af kirkelige vielser mellem par af samme køn stiger altså mest, men fra et lavere niveau. Derfor er størstedelen af vielser mellem par af samme køn da også stadig borgerlige. I 2018 var 73 pct. af vielser af par af samme køn borgerlige mod 26 pct. kirkelige. Knap 1 pct. blev gift i udlandet. , For par af forskelligt køn var 61 pct. af alle vielser i 2018 borgerlige, mens 33 pct. var kirkelige og 5 pct. i udlandet. I 1 pct. af tilfældene var vielsesmyndigheden ukendt. , Antallet af mande- og kvindepar, som har hjemmeboende børn, er steget med 128 pct. på 10 år. Det kan du læse mere om i artiklen , Flere par af samme køn har hjemmeboende børn, . 3.316 børn har forældre af samme køn eller en forælder, der er gift med en af samme køn eller er registreret partner. Det er tre gange så mange regnbuebørn, som for ti år siden. , Læs mere i publikationen Børn og deres familier, s. 39, . ,  , Registreret partnerskab og ægteskab mellem to af samme køn, Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn. , Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver, undtaget ret til adoption af børn. , Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn og par af forskelligt køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken. , Kilder: Danmarkshistorien, Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad,  , Artiklen er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Annemette Lindhardt Olsen, som kan kontaktes på Tel: 3917 3013 eller , alo@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-04-kvindepar-bliver-oftere-gift-i-kirken-end-mandepar

Bag tallene

Publikationer

Få overblik over vores publikationer i oversigten nedenfor. Nogle publikationer er enkeltstående, mens andre er udkommet i emneserier. Klik på en titel for at få adgang til hele serien. Vi arbejder på at digitalisere alle gamle publikationer. , Informationsservice og Bibliotek,  kan hjælpe med at finde publikationer, der endnu ikke er digitale., 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, Næste, >

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Publikationer