Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3771 - 3780 af 4766

      Statistikdokumentation: Byggeaktiviteten

      Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Kasper Emil Dueholm Freiman , 23 45 47 32 , KFR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Byggeaktiviteten 2024 , Tidligere versioner, Byggevirksomheden 2023, Byggevirksomheden 2022, Byggevirksomheden 2021, Byggevirksomheden 2020, Byggevirksomheden 2019, Byggevirksomheden 2018, Byggevirksomheden 2017, Byggevirksomheden 2016, Byggevirksomheden 2015, Byggevirksomheden 2014, Formålet med statistikken over byggeaktiviteten er at belyse udviklingen i aktiviteten i byggeriet i Danmark. Statistikken anvendes bl.a. til at vurdere konjunkturudviklingen i bygge- og anlægssektoren. Statistikkens hovedtal, dvs. uden geografiske fordelinger, er sammenlignelige fra 1998 og frem, men der findes historiske oversigter for byggeaktiviteten helt tilbage til 1916., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af den aktuelle byggeaktivitet for byggeri der kræver en byggetilladelse, opgjort på samlet etageareal og antal boliger. Statistikken opdeles efter byggefase, bygningsanvendelse, bygherreforhold og byggesagstype, samt geografisk efter kommuner, regioner og landsdele. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Statistikken bør ikke været påvirket af COVID-19. Danmarks Statistik har været i kontakt med flere kommuner, der melder tilbage at de registrerer byggesager i BBR på samme niveau under i den nuværende situation med hjemsendelse og hjemmearbejde, som før COVID-19 nedlukningen., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken over byggeaktiviteten er en registerbaseret opgørelse over den aktuelle byggeaktivitet og opdateres kvartalsvist. Der gennemføres såvel en datavalidering (fejlretning) som en række kontroller (kvalitetsvurdering), samt der dannes forskellige afledte variable og afgrænsninger. Der opereres med både ukorrigerede tal ("råtal) og korrigerede tal (pga. forsinkede indberetninger). Der gennemføres desuden en sæsonkorrigering., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af brancheorganisationer, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og nyhedsmedier. Endvidere anvendes statistikken som input i de kvartalsvise nationalregnskabstal til beregning af bruttoværditilvæksten o.lign. i bygge- og anlægssektoren samt i andre kontorer i Danmarks Statistik, fx til huslejeopgørelser. Endelig bruges statistikken over byggetilladelser af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De nyeste tal for byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Danmarks Statistik korrigerer for denne forsinkelse via en estimationsmodel, der for de seneste 18 måneder skønner omfanget af forsinkelserne og korrigerer de indberettede tal for dette. Skønnet er behæftet med usikkerhed, da der ikke er et fast mønster i forsinkelsernes omfang og årsager. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Byggestatistikken offentliggøres kvartalsvis (opgørelser på både måned og kvartal). Den kvartalsvise statistik udkommer primo maj, august, november og februar. Punktligheden er særdeles høj, idet forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider sker yderst sjældent., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Den største forhindring for sammenligning over tid er omlægningen fra en spørgeskema- til en registerbaseret tælling (BBR) i 1981. Det giver såvel et brud i tidsserien som en markant udvidelse af de beskrivende variable, se afsnittet om sammenlignelighed over tid. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvis i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for byggevirksomheden i en række tabeller, under emnet , byggevirksomheden, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, og , Statistisk Tiårsoversigt, . Det er også muligt at købe , skræddersyede løsninger, baseret på statistikkens grundmateriale, gennem DST Consulting. Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/byggeaktiviteten

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Økonomien for jordbrugssektoren

      Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Simone Thun , 51 36 92 51 , sit@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Økonomien for jordbrugssektoren 2024 , Tidligere versioner, Økonomien for jordbrugssektoren er et makroøkonomisk regnskabssystem, som belyser den samlede jordbrugssektors økonomi ved en opgørelse af produktionen, forbruget i produktionen, bruttoinvesteringer og øvrige strømme. Som satellitkonto under det europæiske nationalregnskabssystem udgør statistikken jordbrugssektorens bidrag til Nationalregnskabet. I 2024 blev statistikken Landbrugets bruttofaktorindkomst erstattet af Økonomien for jordbrugssektoren, som er reguleret af en EU-forordning. Opgørelser over Landbrugets bruttofaktorindkomst findes tilbage til 1935, mens Økonomien for jordbrugssektoren i sin nuværende form er sammenlignelig fra 1990 og frem. , Indhold, Økonomien for jordbrugssektoren er en årlig opgørelse af jordbrugssektorens økonomiske aktiviteter, herunder bl.a. værdien af produktionen (udbytte), forbrug i produktionen og bruttoinvesteringer. Derudover opgøres tilskud, arbejdskraft, salg af pesticider og handelsgødning i egne tilhørende tabeller. De økonomiske aktiviteter opgøres i basispriser og i mio. kr., både i løbende priser og i sidste års priser. Statistikken opgøres på nationalt og regionalt niveau. Jordbrugets forbrug af arbejdskraft opgøres i 1.000 årsværk. Direkte tilskud til jordbrugssektoren opgøres i mio. kr. Salget af handelsgødning opgøres i ton. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Økonomien for jordbrugssektoren er et sammensat statistikprodukt, hvilket betyder, at beregningsgrundlaget bygger på eksisterende statistikker, kaldet primærstatistikker. Statistikken udarbejdes årligt med data fra en række forskellige statistikker, fx Regnskabsstatistik for jordbrug og Slagtedyr og kødproduktion, samt fra administrative registre, brancheorganisationer, virksomheder og fonde. Når data er færdigbehandlet i den enkelte primærstatistik, overføres det til og samles i databehandlingssystemet for Økonomien for jordbrugssektoren, som beregner de årlige værdier. Værdien af de enkelte produkter udregnes ved hjælp af standardmetoden ”mængde gange pris”. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Økonomien for jordbrugssektoren er relevant for de danske myndigheder, EU, forskningsinstitutioner og landbrugets organisationer, så de kan følge udviklingen i jordbrugets økonomiske aktiviteter. Statistikken er desuden input til opgørelsen af Nationalregnskabet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden for Økonomien for jordbrugssektoren er forbundet med usikkerheden i de primære statistikker, der anvendes til udarbejdelsen. Det er fx periodisering, som kan give usikkerheder, mens andre oplysninger som fx informationer fra mejerier og slagterier er eksakte. For de foreløbige beregninger gælder det, at de delvist bygger på ekspertskøn og antagelser, indtil de endelige data er behandlet i primærstatistikkerne, hvorfor statistikken først er endelig efter 2 år. Solgte mængder handelsgødning fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er forbundet med en vis usikkerhed. Data kommer fra den årlige indhentning af salgstal, hvor virksomheder med anmeldte produkter, bliver spurgt til den solgte mængde af de anmeldte produkter. Virksomheder har muligheden for at notere afgiftsfri mængder, men det er frivilligt, og ikke alle virksomheder benytter sig af denne mulighed. Dataindsamlingen indebærer heller ikke egen import, og der kan være produkter, som er dobbelttalte, hvis virksomheden ikke har benyttet sig af muligheden for at angive en solgt mængde som afgiftsfri. Datakvaliteten er derfor direkte afhængig af de data, som virksomhederne selv melder ind til Styrelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Foreløbige tal for Økonomien for jordbrugssektoren offentliggøres senest 10 måneder efter referenceperioden (årets) afslutning. Reviderede, men stadig foreløbige, udgives 22 måneder efter referenceperiodens afslutning. Endelige tal offentliggøres senest 2 år og 10 måneder efter referenceperiodens afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Økonomien for jordbrugssektoren erstatter Landbrugets bruttofaktorindkomst og udgives for første gang i 2025 for årene 2022, 2023 og 2024 og er direkte sammenlignelig med Landbrugets bruttofaktorindkomst, som kan sammenlignes direkte tilbage til 1990, mens der findes ældre opgørelser tilbage til 1935. Modsat Landbrugets bruttofaktorindkomst medregner Økonomien for jordbrugssektoren bedrifternes lager- og besætningsforskydninger i salgsværdierne og opgør salgsværdierne i basispriser. Derudover indeholder opgørelsen en række finansielle konti, som ikke opgøres i Landbrugets bruttofaktorindkomst. Som satellitkonto er Økonomien for jordbrugssektoren sammenlignelig med Nationalregnskabets opgørelser for jordbrugssektoren. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres økonomien for jordbrugssektoren under emnet , Økonomi for landbrug og gartneri, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/oekonomien-for-jordbrugssektoren

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Fredede bygninger og fortidsminder

      Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Fredede bygninger og fortidsminder 2024 , Tidligere versioner, Fredede bygninger og fortidsminder 2022, Fredede bygninger og fortidsminder 2021, Fredede bygninger og fortidsminder 2020, Fredede bygninger og fortidsminder 2019, Fredede bygninger og fortidsminder 2018, Fredede bygninger og fortidsminder 2017, Fredede bygninger og fortidsminder 2016, Fredede bygninger og fortidsminder 2015, Fredede bygninger og fortidsminder 2014, Formålet med statistikken er at skabe et samlet overblik over de danske fredede bygninger og fredede fortidsminder, herunder også ny- og affredninger. For fredede bygninger findes data fra 2012 og frem. For fredede fortidsminder findes oplysninger fra 2010 og frem. Der er blevet fredet bygninger i Danmark siden 1918., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af fredede bygninger og fredede fortidsminder efter bygningstype og opførelsesår, antal fredede fortidsminder efter anlægskategori samt antal nyfredninger og affredninger. Statistikken fordeles geografisk på regioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistiks opgave i forbindelse med denne statistik er udelukkende at kvalitetssikre og viderebringe informationer, som er udvalgt, indsamlet, bearbejdet og formidlet af andre statistikproducenter/dataleverandører. Der henvises til de originale kilder for en detaljeret gennemgang af den statistiske behandling. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere af statistikken kan indhente tal om de arkitektoniske værdier der findes i deres region, eller få et nationalt overblik over de kulturhistoriske og arkitektoniske bevaringsværdige enheder i Danmark. Der er under udarbejdelsen af statistikken løbende kontakt med Slot- og kulturstyrelsen som leverer data. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Slots- og Kulturstyrelsen har siden 2010 og 2012 foretaget en systematisk gennemgang af landets fredede bygninger, fortidsminder, ny- og affredninger for at give et mere præcist billede af området og dets udvikling over tid. Fredede bygninger, fortidsminder samt af- og ny-fredninger registreres løbende, og Danmarks Statistik modtager hvert år, sidste års opgørelser fra Slots- og Kulturstyrelsen, for at producere statistik på området., Data som leveres, registreres manuelt. En ny- eller affredning af en enheder tager tid, så der kan være en vis forsinkelse før enheden registreres. Antallet af fredede bygninger eller fortidsminder i statistikken kan derfor afvige en smule fra virkeligheden. Dog vurderes det, at denne afvigelse ikke af særlig betydning, idet der ikke er nogen særlige udsving i af- og nyfredninger over tid og området generelt er stabilt., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives en gang årligt medio februar og publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tallene kan sammenlignes over tid. Fredede bygninger fra 2012 og fredede fortidsminder fra 2010. Der findes ikke umiddelbart nogen direkte internationalt sammenlignelige tal på området. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken publiceres årligt i statistikbanken (https://www.statistikbanken.dk). , Tabeller: KFRED1: De fredede bygninger er fordelt på region, ejendomskategori bygningstype og opførelsessår i interval af 50 år. KFRED2: De fredede fortidsminder er fordelt på region og fortidsmindekategori. KFRED3: Antallet af bygningers og fortidsminders nyfredninger samt affredninger pr. år., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/fredede-bygninger-og-fortidsminder

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Økonomien i danske spillefilm

      Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Cecilie Bryld Fjællegaard , 51 27 86 09 , CBF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Økonomien i danske spillefilm 2023 , Tidligere versioner, Økonomien i danske spillefilm 2021, Økonomien i danske spillefilm 2020, Økonomien i danske spillefilm 2018, Formålet med statistikken om økonomien i danske spillefilm er at belyse finansieringen af og omkostningerne forbundet med produktion af danske spillefilm, dvs. hvor pengene kommer fra, og hvad de er blevet brugt til. Fra og med 2023 er statistikken udbygget med en belysning af spillefilmenes indtægter. Statistikken kan anvendes til at beskrive de økonomiske rammebetingelser for danske spillefilm. Statistikken er udarbejdet første gang i 2021 og dækker perioden fra 2010 og frem., Indhold, Økonomien i danske spillefilm er en årlig opgørelse over rammebetingelserne for danske spille¬film efter finansieringstyper (offentlig støtte og privat finansiering), finansieringsland (Danmark eller udlandet), målgrupper (fx børn/unge/familier eller voksne), omkostningstyper (løn- og øvrige omkostninger) og indtægtstyper (biograf, video mv., TV) opgjort i såvel mio. kr. og antal film., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles af Det Danske Filminstitut til brug for administration af filmstøtten. Det undersøges, om antallet af spillefilm i det modtagne data matcher antallet af spillefilm, der har fået støtte enten gennem Konsulent- eller Markedsordningen. Herefter foretages forskellige sumtjek for de enkelte film. Ved uregelmæssigheder og/eller tvivlsspørgsmål tages der kontakt til Filminstituttet, og data tilrettes om nødvendigt. Data beriges herefter med oplysninger om målgruppe fra Danmarks Statistiks Filmregister. Til sidst aggregeres data til de endelige tabeller., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for branchefolk, forskere, analytikere og andre med en særlig eller generel interesse i de økonomiske aspekter i dansk filmproduktion. Den kan bruges til at understøtte analyser af udviklingen i dansk spillefilmsproduktion og/eller være udgangspunkt for politiske debatter og beslutninger. Den kan også give et indblik i rammebetingelser for danske spillefilm for andre interesserede., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Datagrundlaget er produktionsregnskaber for danske spillefilm, der har modtaget støtte fra Det Danske Filminstitut enten gennem Konsulent- eller Markedsordningen, men udelader spillefilm, der har modtaget anden eller ingen støtte. Statistikken er derfor ikke fuldt dækkende og undervurderer finansieringen af, omkostningerne forbundet med samt antallet af danske spillefilm. Datagrundlaget omfatter i gennemsnit 82 pct. af danske spillefilm og 94 pct. af det samlede salg af biografbilletter. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres to år efter referenceperiodens afslutning. Tabellen over indtægter til danske spillefilm offentliggøres fire år efter referenceperiodens afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tidsserien er sammenlignelig i hele perioden. Statistikken er delvist sammenlignelig med Danmarks Statistiks biografstatistik og kan sammenholdes med Kulturvaneundersøgelsens resultater angående film og serier. Internationalt kan statistikken sammenholdes med UNESCOs spillefilmsstatistik. Der findes ikke fælles-europæiske eller internationale retningslinjer indenfor området, men der eksisterer en række internationale og europæiske kilder til belysning af spillefilmsområdet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for økonomien i danske spillefilm under emnet , Biografer og film, . Se mere på emnesiden , Biografer og film, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/oekonomien-i-danske-spillefilm

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Biografer og film

      Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Cecilie Bryld Fjællegaard , 51 27 86 09 , CBF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Biografer og film 2024 , Tidligere versioner, Biografer og film 2023, Biografer og film 2022, Biografer og film 2021, Biografer og film 2020, Biografer og film 2019, Biografer og film 2018, Biografer og film 2017, Biografer og film 2016, Biografer og film 2015, Biografer og film 2014, Biografer og film 2012, Formålet med denne statistik er at belyse kapaciteten og aktiviteten i danske biografer. Statistikken anvendes bl.a. af Det Danske Filminstitut til monitorering af biografstrukturen. Statistikkens hovedtal for biografaktiviteten er sammenlignelige siden 1980, mens detaljeret statistik for biograffilm er tilgængelig fra 2007 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af aktiviteten i de danske biografer, herunder antal solgte biografbilletter fordelt efter filmenes nationalitet, antal foreviste film og entréindtægter. Statistikken opgør også biografkapaciteten, i forhold til antal biografer, sale og siddepladser. Der findes desuden en søgemaskine, med oplysninger om billetsalget, for lidt over 12.000 film., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysninger om solgte billetter, entréindtægt mv. er siden 2014 hentet fra Filmweb, som samler oplysninger fra biografernes elektroniske billetsystemer. Der korrigeres for fribilletter og billetindtægter inklusiv moms. På visse typer billetter (typisk forskellige former for rabatordninger) mangler oplysninger om prisen. Disse manglende priser bliver estimeret af nogle sandsynlige værdier beregnet på baggrund af anden tilgængelig information. , Antal solgte billetter, billetindtægter og foreviste film er summeret på relevante grupper., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugerne er Det Danske Filminstitut, pressen og diverse interesseorganisationer. Der er ikke lavet undersøgelse af brugertilfredsheden. Statistikken bliver brugt til analyser på området. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken omfatter alle de biografer, der indberetter til Filmweb, hvilket vurderes at omfatte over 99 pct. af alle solgte biografbilletter. Fra 2016 medtages ikke længere de film som blev vist i Filminstituttets biograf, hvis de ikke indberettes til Filmweb. Det skønnes at dreje sig om mellem 20 og 30 film og mellem 5.000 og 6000 solgte billetter., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 4 måneder efter årets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Undersøgelsen er i sin nuværende form blevet udarbejdet siden 1984. For en række af opgørelserne er det muligt at sammenligne med tal fra 1976. Omlægningen af statistikken i 2014 gør at det er ikke muligt at sammenligne opgørelser om spilleuger fra før 2014. Antal solgte billetter per 1.000 indbyggere blev afsluttet i 2016. Organisationen* Media Salles* offentliggør tilskuertal for de fleste europæiske lande samt en række lande uden for Europa. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Biografer og film, . Derudover indgår tallene i Statistisk Årbog frem til 2017, i Statistisk Tiårsoversigt indtil 2024 samt i publikationen , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, , hvor der desuden findes en søgefacilitet, blandt lidt over 12.000 film fra 1976 og frem, der viser det samlede antal solgte biografbilletter pr. film., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/biografer-og-film

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Små virksomheders aktiviteter

      Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Hent statistikdokumentation som pdf, Små virksomheders aktiviteter 2024 , Tidligere versioner, Mikrovirksomheders aktiviteter 2022, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Survey of micro enterprises in English Undersøgelse af mikro virksomheder 2021 (docx), SMV_2022_Questionnaire in English from DST (docx), SMV_2022_Questionnaire in Danish and English (docx), SMV2021 Undersøgelse af mikro virksomheder 2021 questionnaire in Danish and English (docx), Spørgeskema mikro virksomheder_2021 Questionnaire micro enterprises 2021 (pdf), Spørgeskema mikro virksomheder_2022 Questionnaire micro enterprises 2022 (pdf), Spørgeskema mikro virksomheder_2023 Questionnaire micro enterprises 2023 (pdf), Spørgeskema små virksomheder kladde - SVA_2024 (pdf), Questionnaire small entreprises draft - SVA_2024 (pdf), Metode små virksomheders aktiviteter 2024 (pdf), Formålet med statistikken Småvirksomheders aktiviteter er at belyse aktiviteter i små virksomheder med 5-9 ansatte, herunder digitalisering. Undersøgelsen har fokus på emner med høj aktualitet og bevågenhed blandt brugerne som fx sikkerhedsforanstaltninger og websalg. Indholdet udskiftes hvert år. Undersøgelsen udvikles i samarbejde med brugere og er gennemført første gang for 2021. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af små virksomheders aktiviteter. De belyste emner er typisk emner, som brugerne aktuelt efterspørger mere viden om. Det kan fx bæredygtighed, innovation, socialt ansvar og digitalisering, herunder brug af digitale forretningsløsninger fx udbredelsen af remote-møder, robotteknologi og kunstig intelligens. Det kan også være it-sikkerhedsforanstaltninger i virksomheden og anvendelsen af diverse e-salgskanaler. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er en årlig stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse. Data indsamles via digital indberetning. Datavalidering sker i form konsistenskontroller i det digitale skema samt ved efterfølgende fejlsøgning og eventuel genkontakt til indberettere. De offentliggjorte resultater er opregnet til populationen. Der stratificeres på branche og størrelse. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Danmarks Statistik oplever en stadigt stigende efterspørgsel efter mere viden om de små virksomheder, navnlig inden for områder som bæredygtighed, innovationsaktiviteter og digitalisering. Et større antal variable udskiftes årligt som følge af ny teknologi og udviklingen i brugerbehov. Den løbende udvikling af statistikkens indhold foregår i tæt dialog med brugere. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er stikprøvebaseret, og derfor forbundet med en usikkerhed i form af tilfældig variation i forhold til branche og virksomhedsstørrelse. Stikprøveusikkerheden er begrænset. Undersøgelsen er obligatorisk at besvare og svarprocenten ligger derfor over 90. Opregningen af besvarelserne fra stikprøve til samlet population korrigerer delvis for manglende besvarelser. Nogle spørgsmål har teknisk karakter og derfor svære at forstå for i virksomheder, der ikke arbejder med teknologi., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 8 måneder efter referenceperiodens udløb. Den publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Nogle af resultaterne kan sammenlignes med resultater fra undersøgelsen 'It-anvendelse i virksomhederne’, der dækker virksomheder med mindst 10 ansatte. Et større antal spørgsmål i undersøgelsen udskiftes årligt, der findes derfor ikke en sammenhængende tidsserie for alle emner. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , it-anvendelse i virksomheder, . Se mere på emnesiden om , informationssamfundet, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/smaa-virksomheders-aktiviteter

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne

      Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Klaus Birch Lundgaard , 51 14 62 78 , KLU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2024 , Tidligere versioner, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2023, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2022, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2021, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2020, Handicap og udsatte (voksne) 2019, Handicap og udsatte (voksne) 2018, Handicapdokumentation 2017, Handicapdokumentation 2016, Handicapdokumentation 2015, Formålet med statistikken Handicap og udsatte (voksne) er at beskrive omfanget af udvalgte ydelser, givet efter Lov om Social Service, som gives til voksne med handicap eller andre udsatte. Statistikken er udarbejdet siden 2015. Statistikken har erstattet de summariske oplysninger om handicapydelser, som kommunerne tidligere har indberettet til Den Sociale Ressourceopgørelse., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af udvalgte ydelser i Lov om Social Service, som gives til voksne med handicap eller andre udsatte. Statistikken indeholder informationer om, hvor mange ydelser der gives opdelt på enten kvartaler eller år samt antallet af ydelsesmodtagere efter deres baggrund og levevilkår i øvrigt. Derudover er der oplysninger om ydelsesmodtagernes målgrupper (dvs. type af handicap eller udsathed)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kommuner, som visiterer borgere til de udvalgte ydelser indberetter til Danmarks Statistik. For de fleste kommuner sker dette månedligt via automatiske indberetninger fra sagsbehandlingssystemerne, mens nogle kommuner indberetter helt eller delvist via en web- indberetningsløsning. De indberettede data valideres af kommunerne, som skal godkende data der anvendes til statistik og offentliggøres. Inden statistikken offentliggøres, fjerner Danmarks Statistik ugyldige data og tilretter forskellige varianter af overlappende ydelsesforløb., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for bl.a. ministerier, forskere og handicaporganisationer, som grundlag for analyser af udviklingen i antallet af tildelte ydelser og ydelsesmodtagernes karakteristika og levevilkår., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Denne udgivelse sker på baggrund af data fra 98 kommuner. For perioden: 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2017 har præcision og pålidelighed primært været påvirket af mangelfulde indberetninger fra kommunerne. Det skyldes bl.a. at kommunerne har oplevet tekniske udfordringer med opsætningen af de system-til-systemløsninger, som anvendes til dataindberetning. For perioden 1. kvartal 2018 til og med 4. kvartal 2024 indgår alle data fra samtlige 98 kommuner., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives årligt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikkens aktuelle tidsserie er sammenlignelig fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2024. Dog er datakvaliteten først kendt fra 1. kvartal 2015, og data først fuldstændige fra og med 1. kvartal 2018 og til og med 4. kvartal 2024. Statistikken kan bedst sammenlignes med de data om handicapydelser, som tidligere blev indberettet til Den Sociale Ressourceopgørelse. Data kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte med international statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og præsenteres på Danmarks Statistiks , Kommunekort, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Handicapområdet, . Se mere på statistikkens , Emneside, Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ydelser-til-voksne-med-handicap-og-udsatte-voksne

      Statistikdokumentation

      Tre ud af fire hjemsendte var tilbage et år efter første lockdown

      Under nedlukningen af landet sidste år, havde danske virksomheder mulighed for at modtage lønkompensation for hjemsendte medarbejdere. I april 2020 var 113.000 heltidsansatte hjemsendt på denne ordning. 13 måneder senere var tre ud af fire tilbage på fuld tid., 2. december 2021 kl. 8:00 ,  , I forbindelse med de COVID-19 restriktioner, der blev indført i marts 2020, var omkring 113.000 heltidsansatte på lønkompensation i april 2020. Lidt over et år senere i maj 2021, var ca. 86.000 af de pågældende hjemsendte stadig heltidsbeskæftigede, mens resten enten arbejdede deltid, modtog offentlig forsørgelse eller var på lønkompensation igen. Det viser en , ny analyse af Danmarks Statistik, ., ”Analysen viser, at ud af de 113.000 hjemsendte var knap 11.000 ikke tilbage på det danske arbejdsmarked i maj 2021. Heraf var størstedelen af dem på offentlig forsørgelse, herunder især dagpenge,” siger Flemming von Hadeln Løve, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”At man er gået fra at være lønmodtager til at modtage dagpenge kan fx skyldes, at man er mellem to job,” forklarer han., Det var især i restaurationsbranchen, hvor nogle af de ansatte måtte vænne sig til en ny hverdag med hjemsendelse og lønkompensation. Mens branchens medarbejdere udgør 1 pct. af de danske lønmodtagere, udgjorde de lidt over 5 pct. af de lønmodtagere, der var sendt hjem i april 2020., ”Eftersom restauranterne skulle lukke for servering i midten af marts 2020, blev mange af de ansatte sendt hjem. Det afspejler sig også i, at det er den branche, der har modtaget mest i lønkompensation,” uddyber Flemming von Hadeln Løve., Flest brancheskift inden for ruteflyvning, I maj 2021 havde ca. 81.000 af de 113.000 medarbejdere det samme job, som da de blev sendt hjem på lønkompensation i april 2020. Næsten 16.000 havde både fundet ny arbejdsgiver og skiftet branche., Ruteflyvning var den branche, hvor flest medarbejdere ikke var i det samme job 13 måneder efter hjemsendelsen. Af de 2.400 ansatte, der var på lønkompensation i april 2020, var lidt over halvdelen ikke længere at finde i branchen. Heraf havde ca. 500 skiftet ruteflyvning ud med en anden karriere. De resterende 700 var ikke længere på en dansk lønningsliste, hvilket fx kan skyldes, at de har fået job i udlandet, men fortsat har adresse i Danmark og derfor ikke registreres som udvandrede., ”Flybranchen har været hårdt ramt siden COVID-19 startede, hvor rejserestriktioner globalt set har reduceret antallet af rejsende. Det er en af forklaringerne på, hvorfor over halvdelen af de hjemsendte medarbejdere skiftede karriere eller ikke længere var danske lønmodtagere,” siger Flemming von Hadeln Løve., Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Flemming von Hadeln Løve på 20 54 87 73 eller , fll@dst.dk, . ,  , Lønkompensationsordningen løb i første omgang fra 9. marts 2020 til 8. juni samme år, og her skulle virksomhederne leve op til en række betingelser for at kunne søge om at få dækket nogle af udgifterne til aflønning af medarbejdere., Bl.a. skulle en virksomhed stå til at afskedige minimum 30 pct. eller over 50 af sine ansatte pga. Covid-19. Virksomheden måtte ikke fyre nogen medarbejdere i den periode, den modtog lønkompensation., I april 2020 toppede antallet af hjemsendelser med ca. 236.000 medarbejdere fordelt på både heltids- og deltidsansatte. Derfor tager analysen udgangspunkt i de ansatte, der var hjemsendt i april 2020.,  

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-12-02-tre-ud-af-fire-hjemsendte-var-tilbage-et-aar-efter-foerste-lockdown

      Pressemeddelelse

      Arbejdsmarkedet for erhvervsuddannede er skarpt opdelt på køn og sektor

      En række erhvervsuddannelser er udprægede mande- eller kvindefag, og de leder ofte ret entydigt til beskæftigelse i enten private eller offentlige virksomheder og institutioner., 28. maj 2019 kl. 8:00 ,  , Blandt de beskæftigede med en tømreruddannelse er 99,6 pct. mænd i slutningen af 2017, og omvendt er 99,6 pct. af de beskæftigede med en uddannelse som sundhedsservicesekretær kvinder., Også blandt beskæftigede med uddannelse som VVS’er, mekaniker eller murer er kvinder stort set ikke eksisterende. Omvendt udgør mænd under 7 pct. af de beskæftigede med uddannelse som enten ernæringsassistent, frisør eller med en social- og sundhedsuddannelse. , Det viser publikationen ”, Erhvervsuddannelser i Danmark, ”, som giver et samlet billede af erhvervsuddannelserne, eleverne og arbejdsmarkedet for personer med en erhvervsuddannelse. Det er første gang, Danmarks Statistik udgiver publikationen., ”Vi har udarbejdet publikationen, fordi erhvervsuddannelserne er et meget omtalt uddannelsesområde, hvor vi kan bidrage med en række fakta. Når vi f.eks. kan vise, at der er interessante kønsforskelle inden for erhvervsuddannelserne, er det vores håb, at det kan bidrage konstruktivt til debatten om området”, siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik og hovedforfatter til publikationen., Publikationen viser også, at de erhvervsuddannede mænd i højere grad end kvinderne arbejder i det private, mens kvinderne finder beskæftigelse i den offentlige sektor. 91 pct. af de erhvervsuddannede mænd er privatansat, mens det gælder for færre end 60 pct. af kvinderne ultimo 2017. Forskellen hænger bl.a. sammen med, at kvinderne i højere grad end mænd tager uddannelser, der er efterspurgt på det offentlige arbejdsmarked, viser ”Erhvervsuddannelser i Danmark”., Publikationen ser også på fx indkomstforskelle og selvstændige. Indkomstforskellen mellem kønnene er større, når man sammenligner kvinder og mænd med en erhvervsuddannelse, end når man sammenligner andre beskæftigede kvinder og mænd. 44,3 pct. af mænd med erhvervsuddannelse i arbejde har over 400.000 kr. i erhvervsindkomst, mens det kun gælder for 19,3 pct. af kvinderne. Blandt den øvrige erhvervsaktive befolkning har 30,1 pct. af kvinderne og 43,9 pct. af mændene en erhvervsindkomst over 400.000 kr., Når det kommer til selvstændige, er erhvervsuddannede med 7,5 pct. i 2017 den uddannelsesgruppe, der har den største andel af selvstændige.  Også her er der dog kønsforskelle, idet 75 pct. af de selvstændige med en erhvervsuddannelse er mænd, mens kun 55 pct. af alle erhvervsuddannede er mænd. , I publikationen kan du også læse, at:, Færre 25-30-årige har en erhvervsuddannelse. For 30 år siden havde mere end 40 pct. af de 25-30 årige en erhvervsuddannelse som deres højest fuldførte uddannelse. I dag gælder det kun for 24 pct. , De elever, som tager en erhvervsuddannelse, har oftere end gymnasieeleverne forældre, som har en indkomst på under 300.000 kroner om året. 19 pct. af eleverne på erhvervsuddannelserne har i 2018 forældre, som tjener under 300.000 kroner i årlig bruttoindkomst. Til sammenligning er det kun gældende for 6 pct. af gymnasieelevernes forældre., Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra erhvervsuddannelserne er højere end for nyuddannede med en videregående uddannelse. Efter 21 måneder er 73 pct. med en erhvervsuddannelse i beskæftigelse. , De danske erhvervsuddannelser indeholder væsentligt mere praktik end i mange andre europæiske lande. Tal fra Cedefop viser, at 45 pct. af de danske erhvervsuddannede siger, at de primært har brugt deres tid i praktik, mens tallet for hele EU kun er 14 pct., Kun 60 pct. af danskerne synes, at erhvervsuddannelserne har et positivt omdømme. I Finland synes 84 pct., at erhvervsuddannelserne har et positivt omdømme. Disse tal kommer også fra Cedefop., Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Nikolaj Kær Schrøder Larsen, på 39 17 32 59 eller , nkl@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-28-Ny-publikation-om-erhvervsuddannelser

      Pressemeddelelse

      Fald i børnetal fordeler sig skævt mellem kommunerne

      Antallet af børn i Danmark er faldet med 4 pct. i perioden 2008-2018, og faldet fordeler sig skævt i kommunerne. Mens kommuner omkring universitetsbyerne oplever fremgang, falder børnetallet i yderkommunerne., 10. december 2018 kl. 8:00 ,  , Mens antallet af børn er faldet i 78 kommuner, har 15 kommuner fået flere børn i perioden 2008-2018. I samme periode er børnetallet uændret i fem af landets 98 kommuner. Det viser bogen Børn og deres familier 2018, som Danmarks Statistik udgiver i dag., ”De unge mellem 18 og 24 år flytter til universitetsbyerne København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. Her bliver de ofte, til de har fået børn, og mens børnene er små, flytter de så til de omkringliggende kommuner,” fortæller bogens forfatter fuldmægtig Amy Frølander., Flere ø-kommuner, Lemvig, Lolland og Tønder har oplevet fald i børnetallet på mere end 20 pct., mens ni ud af de ti kommuner, der er vokset mest, ligger i hovedstadsområdet., Mange børn i vest- og sydsjællandske kommuner oplever, at forældrene flytter fra hinanden , Den største andel børn, der oplever, at mor og far flytter fra hinanden, bor på Sydsjælland, Vestsjælland eller Lolland-Falster. Det er også her, der bor den største andel delebørn: Af de 16-årige bor mellem 40 og 52 pct. med kun én forælder. I den anden ende af skalaen ligger flere nordsjællandske, nord- og midtjyske kommuner med mellem 19 og 33 pct. 16-årige delebørn., For de børn, hvis forældre er flyttet fra hinanden, er der store geografiske forskelle på, hvor langt de skal rejse for at se deres samværsforælder. I Nordsjælland, København og Københavns omegn har mellem 40 og 55 pct. af børnene under 5 km. mellem samværs- og bopælsforælderen, mens 8-11 pct. har over 50 km. Anderledes lang afstand har en stor andel børn i Vestjylland og Vest- og Sydsjælland. Her har mellem 20 og 23 pct. af børnene over 50 km. til deres samværsforælder, mens 31-37 pct. har under 5 km., Nordsjællandske børn bor langt fra bedsteforældrene , Som noget helt nyt indeholder bogen oplysninger om børns afstand til nærmeste bedsteforælder. I København, Frederiksberg og flere nordsjællandske kommuner har børnefamilierne gennemsnitligt over 30 km til nærmeste bedsteforælder. I flere nordjyske kommuner og på den københavnske vestegn er den gennemsnitlige afstand under 20 km., Børn vokser op under vidt forskellige rammer, Der er store geografiske forskelle på, hvilke rammer Danmarks 1,17 mio. børn vokser op under. I København og Frederiksberg kommuner bor hhv. 81 og 92 pct. af børnene i etagebolig og under 33 pct. bor i ejerbolig. I Dragør og Rebild samt i flere nordsjællandske kommuner er andelen af børn i ejerbolig op til 83 pct., mens andelen i etagebolig er under 20 pct. Andelen af børn i ejerbolig vest for Storebælt ligger totalt set langt over landsgennemsnittet, som er 63 pct. De eneste undtagelser er Aarhus og Odense kommuner med hhv. 57 og 60 pct. børn, der bor i ejerbolig., Mange på Lolland og Vestegnen har forældre med kort eller ingen uddannelse, I Lolland Kommune og flere vestegnskommuner bor mellem 20 og 25 pct. af børnene sammen med forældre, som ikke har fuldført en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse., ”Publikationen viser, at børn af boglige forældre klarer sig bedre i fagene dansk, matematik og engelsk i 9. klasse end børn, hvis forældre har en erhvervsfaglig uddannelse eller kortere. Derfor er det interessant at se på de geografiske forskelle på forældres uddannelsesniveau,” fortæller Amy Frølander., I Skanderborg og flere nordsjællandske kommuner er det kun mellem 6 og 8 pct. af børnene, der bor med en forælder, som ikke har fuldført en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse., Du kan downloade hele bogen Børn og deres familier 2018 gratis på vores hjemmeside, . Hvis du har spørgsmål til bogen eller ønsker kommentarer, er du velkommen til at kontakte Amy Frølander på telefon 39 17 36 26 eller mail , amf@dst.dk, .,  

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-12-10-fald-i-boernetal-fordeler-sig-skaevt-mellem-kommunerne

      Pressemeddelelse
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation