Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3721 - 3730 af 4768

    Flere end nogensinde skal holde påske i danske feriehuse

    Efter at COVID-19 ikke længere ses som en samfundskritisk sygdom, og grænserne er åbnet, sætter tyske turister igen kursen mod Danmark. Det skubber antallet af feriehusbookinger op på det højest sete niveau for påskemånederne., 8. april 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Da Danmark lukkede ned i marts 2020 på grund af COVID-19, begyndte danske bookinger i høj grad at fylde feriehusenes kalendere og slog sidste år rekord for påskemånederne. Til gengæld blev de tyske gæster væk, og det trak det samlede antal af bookinger markant ned. Men med afskaffelsen af alle COVID-19-restriktioner, herunder rejserestriktioner, vender de nu tilbage, og det betyder, at antallet af bookinger for påsken har nået det højeste antal nogensinde i statistikkens historie., ”Sidste år var det ikke muligt at rejse, og flere danskere rykkede i et dansk feriehus i påskeferien. Både over julen og i vinterferien har vi til gengæld set, at vores tyske naboer vender tilbage, nu hvor de frit kan rejse til Danmark igen. Det vækker tilsyneladende begejstring, for der er nu flere bookinger i påsken, end vi før har set i statistikken,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I alt var der booket lidt over 63.000 husuger i påskemånederne, som tæller summen af bookinger i marts og april, ved udgangen af januar i år. Med flere end 48.000 af ugerne tager flere tyske gæster i feriehus over påsken end hidtil målt i statistikken., ”Det er især i de jyske sommerhuse, at mange nordtyskere har tradition for at holde deres ferie. I 2021 kunne vi tydeligt se, at grænserne var lukkede på antallet af bookede husuger, fordi tyske feriehusgæster ikke kunne komme til Danmark. Til gengæld satte de danske bookinger flere rekorder, fordi rejserestriktioner gjorde feriehusene herhjemme populære,” forklarer Paul Lubson., Tallene for 2020 skal ses med det forbehold, at de er fra januar 2020, og dermed inden COVID-19-restriktionerne for alvor satte ind. Det betød mange aflysninger, og det reelle antal bookinger endte derfor noget lavere end vist i figuren., Bookede husuger i påskemånederne 2022, Kilde: Særkørsel, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge er fra lørdag til lørdag., Påskeferien skiller sig ud, Påskemånederne er som sagt en sum af de bookede husuger i både marts og april, men når man ser på bookingerne opgjort på overnatninger, skiller påsken sig klart ud. Fra lørdag den 9. april til lørdag den 16. april, hvilket udgør en hel husuge, er antallet af danske bookinger markant højere end resten af april. Antallet af overnatninger når højdepunktet på skærtorsdag og langfredag. Her kan i alt 8.000 danskere se frem til at kunne nyde påskefrokosten i et lejet feriehus. , For de tyske påsketurister ser mønstret lidt anderledes ud. Der er en tydelig stigning i overnatninger allerede i starten af april, og så falder antallet samtidig med de danske overnatninger, når påskeferien lakker mod en ende. , ”I nogle tyske delstater, herunder Slesvig-Holstein, som ligger tæt på den dansk-tyske grænse, har man allerede påskeferie fra den 4. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger fylder i to uger, mens de danske bookinger blot stikker ud den ene uge, vi har påskeferie i Danmark,” siger Paul Lubson. , Bookede feriehuse pr. dag i april 2022,   , Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-04-08-feriehuse-paaskeferien

    Bag tallene

    Fjerne markeder har fået øje på danske varer

    Der er fart på væksten af dansk eksport til fjerne markeder. Kina er de seneste ti år rykket op på topti-listen over de lande, Danmark eksporterer mest til., 2. september 2014 kl. 9:00 , Af , Marianne Kjær Mackie, De seneste ti år er den danske eksport af varer steget 44 pct. til 620 mia. kr. i løbende priser i 2013. Globaliseringen af økonomien betyder, at den danske eksport er blevet mindre koncentreret på nogle få markeder. Således købte topti-aftagerne af dansk eksport sidste år 67 pct. af den danske eksport, mens de for ti år siden aftog 71 pct. , Samtidig er sammensætningen af de store markeder ændret. Danmarks eksport til handelspartnere i nabolandene Tyskland, Sverige og Storbritannien holder skansen, men det seneste årti er Italien og Spanien skubbet af topti-listen af de nye eksportmarkeder Kina og Polen. Spaniens exit fra listen skyldes, at eksporten til landet er faldet, mens Italien har fastholdt niveauet, men er blevet overhalet af de nye markeder. , De eksporterende virksomheder bidrager ikke bare med indtjening til landet. De spiller også en vigtig rolle for den danske beskæftigelse, da hver fjerde privatansatte i Danmark arbejder i en eksportvirksomhed.  , Topti købere af dansk vareeksport 2003 og 2013,  , Danmark sælger mere til Kina, Kina er en af de såkaldte nye vækstøkonomier, BRIK-landene, som fylder stadig mere i den globale økonomi i modsætning til de ”gamle” markeder EU og USA. BRIK-landene består af Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Mens den danske vareeksport til USA er steget med 67 pct. i løbende priser de seneste ti år, er eksporten til Kina næsten tredoblet. , Generelt går størstedelen af den danske eksport dog stadig til de nære markeder. I 2013 købte kineserne 3 pct. af vores eksportvarer, mens Tyskland stod for 16 pct. Tre fjerdedele af den danske vareeksport gik til Europa. Flere end 200 lande køber danske produkter. , Video: Økonom på Københavns Universitet Rasmus Jørgensen kommenterer udviklingen i dansk eksport af varer de seneste ti år , Mere eksport af elektrisk udstyr og vindmøller, mindre af møbler, Vi sælger heller ikke helt de samme varer som for ti år siden. Eksporten fra branchen , elektrisk udstyr, , fx elektriske motorer og apparater, er steget med mere end 60 pct., ligesom salget af vindmøller og medicin er steget. De to sidstnævnte brancher er dog markant større end el-udstyrsbranchen. Samtidig er eksporten af fx møbler fra Danmark faldet. , Ændring i værdien af vareeksporten 2005-2012 i udvalgte industribrancher, Mere eksport fra små og mellemstore virksomheder end i resten af Norden, I Danmark fylder eksporten fra små og mellemstore virksomheder (SMV) mere end i de øvrige nordiske lande. SMV’ernes eksport er steget de seneste ti år, men da de store virksomheder har haft en endnu større stigning i eksporten, er SMV’ernes andel af eksporten inden for industri og engroshandel faldet fra 50 pct. til 46 pct. på ti år. , SMV’erne sælger mest til de nære markeder som de nordiske lande, men særligt de mellemstore virksomheder har også haft stigende eksport til BRIK-markederne Brasilien og Kina.  Samtidig er SMV’ernes andel af eksporten til de nære markeder Tyskland og Polen steget, særligt pga. et stigende salg af halvfabrikata., Artiklen tager afsæt i temaartiklen fra , Statistisk Tiårsoversigt 2014 , "Danske virksomheder i en globaliseret verden".

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2014-09-02-statistisk-tiaarsoversigt-2014

    Bag tallene

    Faldende værdi af restancerne til SKAT øger det offentlige underskud

    Beløbet for de skatterestancer, der vurderes ikke at kunne inddrives, opjusteres i statistikken over de offentlige finanser med i alt 22 mia. kr. i henhold til rapport offentliggjort af Skatteministeriet. , 2. juni 2017 kl. 9:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I slutningen af april offentliggjorde Skatteministeriet en rapport udarbejdet af revisionsfirmaet PwC, der viste, at den såkaldte kursværdi af de penge, private og virksomheder skylder det offentlige (restancer), er betydeligt lavere end hidtil beregnet (her kan du læse , rapporten, ). Kursværdien angiver, hvor meget af den totale gæld man kan inddrive. Hvis SKAT kunne inddrive alle restancerne over tid ville kursværdien være 100. I PwC-rapporten er værdien af skatterestancerne i forhold til hidtidige beregninger mere end halveret og nu opgjort til kurs 16. , Denne yderligere reduktion af kursværdien fra PwC-rapporten er afspejlet i juniversionen af statistikken over de offentlige finanser, der blev offentliggjort 2. juni 2017. I forhold til seneste offentliggørelse er der afskrevet yderligere 22,3 mia. kr. på skatterestancerne. De opjusterede afskrivninger øger isoleret set det offentlige underskud med 2,3 mia. kr. i 2016, mens forøgelsen af det offentlige underskud i 2013 og især i 2014 og 2015 er betydeligt større.,  ,  , Danmarks Statistik har i statistikken og dermed i nationalregnskabet foretaget ekstraordinære afskrivninger af skatterestancerne ad flere omgange. I efteråret 2015 blev der på baggrund af en rapport udarbejdet af Skatteministeriet afskrevet i alt 15 mia. kr. Dette skøn er forhøjet i senere udgivelser af statistikkerne., De ekstraordinære afskrivninger er fordelt over fire år, I henhold til de internationale nationalregnskabsprincipper skal skatteafskrivninger henføres til de år, hvor skatten burde være betalt. På den baggrund har Danmarks Statistik i samråd med bl.a. SKAT og Eurostat vurderet, at det er metodemæssigt retvisende at fordele afskrivningerne over årene 2013-2016. Det er normalt alene i forbindelse med november-versionen af de offentlige finanser, at andre år end det seneste revideres. I dette tilfælde er det på grund af revisionernes størrelse besluttet også at revidere årene 2013-2015 i forbindelse med juni-versionen., De samlede afskrivninger i statistikkerne omfatter udover effekten af lavere kursværdi også effekten af restancernes manglende retskraft. Manglende retskraft på restancer betyder, at det juridiske grundlag for at inddrive restancerne er bortfaldet. , Danmark overholder 3 procentskriteriet, Revisionen af afskrivningerne påvirker den offentlige saldo i et 1:1 forhold. I forhold til Vækst- og Stabilitetspagten og EU-samarbejdet om den økonomiske og monetære union (ØMU) må landenes offentlige underskud ikke overstige 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) – det såkaldte 3 procentskriterium. Selvom opjusteringen af afskrivningerne på skatterestancerne øger det offentlige underskud, så har det danske offentlige underskud ikke oversteget 3 pct. af BNP i perioden. Det tætteste Danmark i perioden fra 2013 til 2016 har været på grænsen var i 2015, hvor underskuddet udgjorde 1,7 pct. af BNP., Øvrige offentlige restancer, PwC-rapporten ser også på kursværdien af restancer, der ikke er skatterelaterede. Det er fx politibøder, for meget udbetalt kontanthjælp og manglende betaling af medielicens. Også disse øvrige offentlige restancer vurderes at have en lavere kursværdi end hidtil beregnet., I statistikkerne er der, i overensstemmelse med de internationale nationalregnskabsprincipper, ikke afskrevet på restancemassen af ikke-skatterelaterede restancer. Disse udgør knap en tredjedel af samtlige restancer. Årsagen til dette er, at det generelle princip i nationalregnskabet er, at afskrivninger af ikke-skatterestancer ikke skal udgiftsføres, men i stedet føres som en nedskrivning af restancernes værdi på balancen. Skatterestancer er således undtaget fra dette generelle princip, idet skatterestancer, som ovenfor beskrevet, skal udgiftsføres., Hvis du har yderligere spørgsmål til skatteafskrivningerne, kan du kontakte Niels Madsen tlf. 39 17 34 31 eller , nim@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-06-01-faldende-vaerdi-af-restancerne-til-skat-oeger-det-offentlige-underskud

    Bag tallene

    Fortsat flest indbrud juleaftensdag

    Med 250 indbrud den 24. december var juleaften den dag i 2018 med flest indbrud. Også nytårsaften skete der relativt mange indbrud i 2018, mens dagene mellem jul og nytår ikke lå langt fra en gennemsnitsdag., 18. december 2019 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, Med 250 anmeldte indbrud i beboelse juleaftensdag i 2018 var den 24. december klart den dag med flest indbrud i året. Til sammenligning blev der anmeldt 191 indbrud den 23. november, hvilket er det næsthøjeste antal., Nytårsaftensdag var med 152 indbrud i beboelse også på top ti over dage med mange indbrud i 2018. I dagene mellem jul og nytår blev der anmeldt mellem 76 og 97 indbrud, hvilket kan sammenlignes med gennemsnittet på 79 indbrud om dagen i 2018., ”Mønsteret med rekordmange indbrud juleaften og relativt mange indbrud nytårsaften går igen i tidligere år,” siger Isabell Bang Christensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: Indbrud dækker indbrud i beboelse, Juleindbrud på lavt niveau, I forhold til tidligere var antallet at indbrud i juledagene (23.-31. december) relativt lavt i 2018, idet antallet af indbrud omtrent er halveret i forhold til for ti år siden. I 2018 blev der anmeldt 1.047 indbrud i beboelse i juledagene. I 2008 var antallet 2.153. Antallet af indbrud i julen toppede i 2009., Både juleaften og i juledagene samlet var der flere indbrud i 2018 end i 2016 og 2017. Det kan skyldes indførelsen af den nye indbrudsparagraf fra 2018. Se faktaboks neden for., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: I 2018 blev en ny indbrudsparagraf indført. Se mere i faktaboksen længere ned i artiklen., Fyn hårdest ramt af juleindbrud, I 2018 var landsdel Fyn hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 2,9 indbrud pr 10.000 indbygger i landsdel Fyn, mens det tilsvarende til for hele landet er 1,8 indbrud., I 2017 var Nordsjælland relativt hårdest ramt af indbrud i julen. De fire landsdele under landsgennemsnittet lå også under landsgennemsnittet i 2017, . , Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: Juledagene omfatter 23.-31. december. Der blev ikke anmeldt indbrud på Bornholm i juledagene i 2018. Indbrud dækker indbrud i beboelse, Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud størst om fredagen, hvor 5.659 af de i alt knap 29.000 indbrud i 2018 fandt sted., Fredagene udmærker sig også ved at otte af de ti dage med flest indbrud i 2018 er fredage. De restende var juleaften og nytårsaften., ”Dermed ligner det, at ugedagene – hvis man ser bort fra jul og nytår - er det mest afgørende for antallet af indbrud,” siger Isabell Bang Christensen., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ., Anm.: Indbrud dækker indbrud i beboelse, Danmarks Statistik har tidligere opgjort , udviklingen i antal anmeldte indbrud i beboelse i juledagene siden 2007, . Der er imidlertid indført en ny indbrudsparagraf i 2018, så afgrænsningen af indbrud i 2018 ikke er fuldstændig identisk med den for tidligere år. , Antallet af indbrud i beboelse er også faldet generelt, så , antallet af anmeldelser i 3. kvartal 2019 var det lavest siden 1995, viser NYT fra Danmarks Statistik, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 , ibc@dst.dk, . 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-12-19-fortsat-flest-indbrud-juleaftensdag

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS)

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Pernille Stender , 24 92 12 33 , PSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2024 , Tidligere versioner, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2023, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2022, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2021, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2020, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2019, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2018, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2017, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2016, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2015, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2014, Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. RAS blev udarbejdet første gang for befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980., Indhold, RAS er en årlig individbaseret opgørelse, der viser befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på den sidste arbejdsdag i november. Befolkningens tilknytning fordeles på tre socioøkonomiske hovedgrupper: beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken. Statistikken indeholder oplysninger om bl.a. demografi og uddannelse samt branche, sektor og arbejdsstedskommune for beskæftigede. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og Statistikbanken, og detaljerede mikrodata stilles til rådighed gennem Danmarks Statistiks Forskningsservice., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN), som er et forløbsregister. Når RAS opgøres, foretages der en statusopgørelse (i forhold til befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet) den sidste arbejdsdag i november i AMR. På baggrund af AMR_UN er det også muligt at foretage statusopgørelser på vilkårlige dage i året. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) anvendes fortrinsvist til strukturbelysning af arbejdsmarkedet, idet statistikken indeholder informationer på et meget detaljeret niveau, og anvendes i stort omfang af både eksterne og interne brugere. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, RAS er en registerbaseret opgørelse, der anvender mange datakilder til at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at RAS ikke har den samme usikkerhed som statistikker baseret på stikprøver. RAS består af en lang række datakilder, som integreres, fejlsøges og harmoniseres, hvilket gør det muligt at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet bedre end de enkelte statistikker kan., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fra og med offentliggørelsen af tallene opgjort ultimo november 2018 foregår offentliggørelsen i to tempi. Ved den første offentliggørelse placeres personer uden for arbejdsstyrken i en samlet gruppe. Denne offentliggørelse sker ca. 11 måneder efter referencetidspunktet. I den anden offentliggørelse, som sker ca. 15 måneder efter referencetidspunktet, opdeles personer uden for arbejdsstyrken i forskellige socioøkonomiske grupper., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, RAS blev udarbejdet for første gang i 1981 og omfattede befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980. Statistikken er siden da udgivet én gang årligt. Nye, bedre datagrundlag og ændringer på arbejdsmarkedet har medført en række databrud i statistikken over tid, som således har betydning for sammenligneligheden over tid. Da RAS er baseret på administrative registre med nationale særpræg, er det vanskeligt at sammenligne statistikken internationalt. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnerne , Arbejdsmarkedsstatus (RAS), og , Beskæftigede (RAS), . , Se mere på emnesiden , Arbejdsmarkedsstatus (RAS), and , Beskæftigede (RAS), ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/registerbaseret-arbejdsstyrkestatistik--ras-

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Børnepasning før skolestart

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Jens Bjerre , 29 16 99 21 , jbe@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Børnepasning før skolestart 2024 , Tidligere versioner, Børnepasning før skolestart 2023, Børnepasning før skolestart 2022, Børnepasning før skolestart 2021, Børnepasning før skolestart 2020, Børnepasning før skolestart 2019, Børnepasning før skolestart 2018, Børnepasning før skolestart 2017, Børnepasning før skolestart 2016, Formålet med statistikken Børnepasning før skolestart er at belyse omfanget af og ressourceforbruget til børnepasning i dagtilbud for børn under skolealderen. Statistikken anvendes til at sammenligne kommunernes ressourcetildeling. Der findes tal tilbage til 1943, men i sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2015, hvor opgørelsesmetoden blev ændret til fuldtidsenheder., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal indskrevne børn og antal ansatte med pædagogiske opgaver i kommunale og selvejende daginstitutioner, institutionslignende puljeordninger samt kommunal dagpleje. Både børn og personale opgøres i fuldtidsenheder. Statistikken viser også normeringer, beregnet som forholdet mellem børn og personale. Normeringerne er en bruttonormering, hvor al arbejdstid indgår, inkl. planlægning og forældresamtaler. Der korrigeres for barsel, vikarer medregnes, og pædagogiske ledere samt centralt støttepersonale indgår i beregningen. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysninger om indskrevne børn og ansatte med pædagogiske opgaver modtages elektronisk fra de kommunale administrative systemer og private lønleverandører. Der foretages fejlsøgning af data, og kommunerne validerer deres data i dialog med Danmarks Statistik. Eventuelle fejl rettes i samråd med indberetter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ministerierne anvender statistikken til sammenligning af kommuners ressourcetildeling til børnepasning og til udvikling af politik på området. Interesseorganisationer, såsom BUPL, KL - Kommunernes Landsforening og FOLA - Forældrenes Landsorganisation anvender statistikken til at vurdere ressourcetildelingen og serviceniveauet på børnepasningsområdet. Data er indsamlet på baggrund af en aftale mellem Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Oplysningerne stammer fra kommunernes fagsystemer, og der foretages en grundig validering i samarbejde med kommunerne. Præcisionen kan påvirkes af fejl i kommunernes registreringer, og hvorvidt nøgler til fx at fordele personale på aldersgrupper i integrerede daginstitutioner er korrekt. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. ti måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes statistik om børnepasning tilbage til 1943. Fra 1975 opgøres antal indskrevne børn i aldersgrupperne 0-2 år og 3-6 år. Frem til 2004 var måletidspunktet for statistikken et tidspunkt i foråret, men fra og med 2004 er det 1. oktober. Fra og med 2015 måles børn og personale i fuldtidsenheder over et år. Det giver et lavere antal børn og personale i forhold til før 2015. Tal fra før 1983 kan findes i statistiske årbøger, mens tal fra 1983 og frem findes i Statistikbanken. Statistik over børnepasning udarbejdes i flere lande, dog ikke efter fælles retningslinjer. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistik for antal indskrevne børn i daginstitutioner, pædagogisk personale, normeringer samt daginstitutioner under emnet , Børnepasning, . Se mere på emnesiden for , Børnepasning, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boernepasning-foer-skolestart

    Statistikdokumentation

    Antallet af børn der passes i dagpleje er halveret på 10 år

    I 2009 blev en tredjedel af alle landets småbørn passet i dagpleje, mens der kun var tale om hver sjette 10 år senere. , 4. maj 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Vuggestue eller dagpleje? Dette er et valg, som mange danske forældre skal træffe, inden arbejdet kalder dem tilbage fra barslen, og et valg, som i de senere år i højere grad er faldet ud til vuggestuens fordel. , I 2009 blev rundt regnet 62.000 børn passet i dagpleje, hvilket svarer til 32 pct. af alle daværende 0-2 årige, et tal som var faldet til 31.000 børn i 2019, svarende til 17 pct. af de 0-2 årige., ”Statistikken fortæller ikke noget om, hvorfor antallet af børn i dagplejen er faldet, men der er flere muligheder,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Bjarne Mann:, ”For nogle kommuner kan der være tale om rekrutteringsvanskeligheder, hvor de kan have svært ved at finde dagplejere nok." , ”For andre kommuner er der måske tale om en politisk beslutning, hvor man ønsker at satse på vuggestuen i stedet for dagplejen.” , Andelen af dagplejebørn i forhold til det samlede antal 0-2-årige i befolkningen, Anm.: For 2015 og 2016 er antallet af dagplejebørn for de manglende 20 kommuner estimeret ud fra 2017-19 tallene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, , , www.statistikbanken.dk/pas22, og , www.statistikbanken.dk/boern2, Størst fald i antallet af dagplejebørn i Helsingør og på Læsø, Samtlige danske kommuner har oplevet et fald i antallet af indskrevne børn i dagplejen siden 2009, der er dog stor variation kommunerne imellem., I nogle kommuner såsom Helsingør og Læsø er dagplejen gået fra at tælle hhv. 157 og 26 børn i 2009 til helt at være nedlagt i 2019. I andre kommuner såsom Vordingborg, Egedal og Halsnæs er antallet af indskrevne i dagplejen faldet med i omegnen af 80 pct. , De mindste fald er sket i kommunerne Samsø, i Rødovre og i Ishøj, hvor antallet af indskrevne i dagplejen er faldet med hhv. 11, 13 og 16 pct. fra 2009-2019., Find de specifikke tal for din kommune i dette excel-ark:, Procentvise fald i antallet af indskrevne dagplejebørn. 2009-2019, Kilde: Danmarks Statistik , www.statistikbanken.dk/pas22, og , www.statistikbanken.dk/boern2, Relativt flest passes i dagpleje på Samsø og i Skive, Selvom dagplejen har oplevet tilbagegang de seneste 10 år, så er der stadig kommuner i Danmark, hvor dagplejen står stærkt. Fx blev 66 pct. af småbørnene i Samsø Kommune passet i dagpleje i 2019 – en andel der som nævnt, kun er faldet med 11 pct. siden 2009., Næsthøjest andel børn i dagpleje findes i Skive Kommune, hvor præcis halvdelen af kommunens småbørn i 2019 blev passet i dagpleje. Samsø og Skive Kommune er de eneste kommuner i landet, som i 2019 havde over halvdelen af de 0-2 årige indskrevet i dagpleje. , Disse kommuner efterfølges af Mariagerfjord, hvor 45 pct. af de 0-2 årige i 2019 var indskrevet i dagpleje. , Relativt færrest småbørn passes i dagpleje i Frederiksberg og  Københavns Kommune, hvis man ser bort fra Læsø og Helsingør, hvor slet ingen børn passes i dagplejen . I Frederiksberg og Københavns Kommuner er kun 1 og 2 pct. af alle 0-2 årige i 2019 indskrevet i dagplejen., ”Når vi sammenligner børn i dagplejen med befolkningstætheden i kommunerne, kan vi se, at børn i kommuner med lav befolkningstæthed relativt oftere bliver passet i dagpleje,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Bjarne Mann., ”Med andre ord: Jo mere ”landlig” en kommune er, jo mere tilbøjelig er kommunen til at passe de mindste via en dagplejeordning.", ”Det kan tænkes, at det er nemmere for en ”landkommune” at nå hele kommunen med et relevant og nærværende pasningstilbud for de mindste gennem en dagplejeordning fremfor at oprette daginstitutioner.”, Procentandel af alle kommunens 0-2 årige der passes i dagpleje. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/boern2, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte chefkonsulent i Danmarks Statistik Bjarne Mann på , BMN@dst.dk, eller tlf: 3917 3758, Læs mere om børnepasning, normering og overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave i Nyt fra Danmarks Statistik: , Normeringen for børnehaven går lidt frem i 2019

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-05-04-antallet-af-boern-der-passes-i-dagpleje-er-halveret-paa-ti-aar

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation