Søgeresultat

BASIS_PRAE

Navn, BASIS_PRAE , Beskrivende navn, Basisfortjenesten pr. præsteret time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Basisfortjenesten pr. præsteret time i kr., Detaljeret beskrivelse, Basisfortjenesten pr. præsteret time svarer til arbejdsgiverens gennemsnitlige lønomkostning pr. arbejdet time. , Den præsterede arbejdstid svarer til normaltimer+overtidstimer- fraværstimer., Basisfortjenesten består af grund-, kvalifikations- og funktionstillæg m.m., samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, særlig feriegodtgørelse, bruttotræk og fritvalgsordning. Dvs. at basisfortjenesten pr. præsteret time dermed ikke indeholder fraværsbetalinger, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pension, genetillæg og overtidsbetaling., Beregning af basisfortjeneste pr. præsteret time i kr.:, Basisfortjeneste pr præsteret time =Fortjeneste pr. præsteret time- Overtidstillæg pr. præsteret time - Fraværsbetalinger pr. præsteret time - Genetillæg pr. præsteret time - Personalegoder pr. præsteret time - Pensionsbidrag pr. præsteret time - Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, BASIS_PRAE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/basis-prae

Næsten en tredobling i navne til nyfødte

I 1985 var der 2.790 navne i spil, når forældre valgte navne til deres nyfødte. I 2017 var det tal steget til 7.075. Det viser en ny gennemgang af navnestatistikken, der desuden afslører, at populære navne ofte med tiden erstattes af tidligere mindre populære navne., 31. juli 2018 kl. 7:30 ,  , Over de seneste cirka 30 år har forældre fået næsten tre gange så mange navne at vælge imellem, når de skal vælge, hvad deres nyfødte barn skal hedde. Da navnestatikken blev oprettet i 1985, blev der registreret i alt forskellige 2.790 navne, der var unikke i enten helhed, sammensætning eller stavemåde. I 2017 var det tal næsten tredoblet og lå på 7.075 navne. I både 1985 og 2017 gælder det, at forældre oftere brugte unikke navne eller unikke stavemåder til de nyfødte piger end til drengene. Dog er denne forskel blevet mindre. I 1985 var der således cirka 39 procent flere pigenavne i brug end drengenavne. I 2017 var det samme tal cirka 18 procent. Betragter man antallet af anvendte navne i forhold til antallet af nyfødte i de to undersøgte år, var der i gennemsnit 19 nyfødte per navn i 1985, mens der var ni nyfødte per navn i 2017. , Populære navne taber ofte pusten , I 1985 fik 932 nyfødte piger navnet Louise, mens det kun var tilfældet for 16 nyfødte piger i 2017. Blandt de nyfødte drenge i 2017 fik 565 navnet William, men det kun var tilfældet ti gange i 1985. Ser man på udviklingen i populære navne, er der altså en tendens til, at de tabe deres popularitet, som tiden går. Dette er tilfældet for navne til begge køn. De tre mest populære navne til nyfødte piger i 1985 (Louise, Mette og Maria) bliver alle brugt markant mindre i 2017. For drengene ses en lignende udvikling, hvor de tre mest populære navne til nyfødte drenge i 1985 (Martin, Christian og Kasper) og er gået klart tilbage frem til 2017., Modsat kan navne, der stort set ikke har været i brug i en årrække, gå hen og blive meget populære. I 1985 var der syv nyfødte piger, der fik navnet Emma, mens der var 18, som fik navnet Sofia. I 2017 var Emma det andet mest populære navn til en nyfødt pige, og Sofia var det tredjemest populære navn i kategorien. 471 nyfødte piger fik navnet Emma i 2017 og 464 fik navnet Sofia. Samme tendens kan ses blandt drengenavnene. De tre mest populære drengenavne i 2017 - William (565), Noah (495) og Oscar(486) var stort set ikke i brug til nyfødte i 1985. Dengang fik ti navnet William, én fik navnet Noah og otte blev kaldt Oscar.,  , Nogle navne er altid i brug, Selvom mange navne svinger betydeligt i popularitet, som tiden går, er interessen for nogle navne mere stabil, end det er tilfælde for andre. Blandt de mest populære pige- og drengenavne fra 1985 til 2017 er der især to eksempler på dette. Blandt pigerne har der igennem perioden hele tiden været en interesse for at kalde nyfødte Ida. I 1985 fik 183 nyfødte piger navnet Ida, mens det var tilfældet for 486 i 2017. Blandt drengene har navnet Christian løbende været i brug. Således fik 735 nyfødte drenge navnet i 1985, mens det var tilfældet for 192 i 2017. For både navnet Ida og Christian er der altså betydelig forskel fra 1985 til 2017, men begge navne er relativt populære hele perioden igennem., Er du interesseret i at finde flere informationer om navne i Danmark, kan du for eksempel finde dem her:, www.dst.dk/navne, www.dst.dk/navnebarometer, Den seneste Nyt fra Danmarks Statistik om navne finder du her:, www.dst.dk/nyt/26288, Data til denne artikel er leveret af Dorthe Larsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på , dla@dst.dk, eller 3917 3307.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-30-naesten-en-tre-dobling-i-navne-til-nyfoedte

Bag tallene

Vidt forskellig brug af sygehusene på tværs af regionerne

Skadestuebesøg, indlæggelser og ambulante behandlinger. De tre grundlæggende former for sygehuskontakter benyttes meget forskelligt, selvom vi som udgangspunkt har lige adgang til sundhedsvæsnet., 10. november 2017 kl. 13:40 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Når indbyggertallet tages i betragtning, så er det borgerne i Region Syddanmark, der oftest bliver behandlet ambulant. Til gengæld bruger befolkningen i Region Hovedstaden oftest skadestuen. Det viser en opgørelse for 2016., Mens Region Sjælland har flest indlæggelser, så er det de nordjyske patienter, der i gennemsnit har flest sengedage. I Region Midtjylland besøger borgerne skadestuen færre gange end i de øvrige regioner., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/SKAD03 og /FOLK1A, I 2016 havde Region Hovedstaden 543.156 skadestuebesøg fordelt på 372.162 skadestuepatienter. Det vil sige, at der var 303,6 skadestuebesøg og 208,0 skadestuepatienter pr. 1.000 indbyggere i regionen., Hyppigheden af skadestuebesøg er væsentligt højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. I Region Syddanmark var der  193,7 skadestuebesøg pr. 1.000 indbyggere, hvilket er det næsthøjeste antal., Færrest antal skadestuebesøg pr. 1.000 indbyggere er i Region Midtjylland, hvor antallet er 110,7. , Ambulante behandlinger topper i Syddanmark, I Region Syddanmark fandt 1.639 ambulante behandlinger sted pr. 1.000 indbyggere i 2016. Ambulante behandlinger er behandlinger, hvor patienten sendes hjem umiddelbart efter behandlingen uden at lægge beslag på en hospitalsseng., Niveauet i Region Syddanmark er det højeste niveau for ambulante behandlinger målt i forhold til indbyggere efterfulgt af Region Hovedstaden. Her var der 1.379 ambulante behandlinger pr. 1.000 indbyggere i 2016., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/AMB03 og /FOLK1A, Selvom Region Hovedstaden havde næstflest ambulante behandlinger, så var disse fordelt på det færreste antal ambulante patienter: 290,6 pr. 1.000 indbyggere., Flest indlæggelser i Region Sjælland, For hver 1.000 indbyggere i Region Sjælland i 2016, var der 307,8 indlæggelser., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/IND03 og /FOLK1A, I Region Nordjylland var der i 2016 færrest indlæggelser pr. 1.000 indbyggere: 201,3 fordelt på 106,4 patienter. Til gengæld havde de patienter i gennemsnit flere sengedage end patienter i de øvrige regioner. 6,46 sengedage pr. indlagt patient., Det næsthøjeste antal sengedage pr. indlagt patient findes i Region Sjælland (5,90). Færrest sengedage pr. indlagt patient er der i Region Midtjylland (5,30)., Stor forskel samlet set, I alt var der i 2016 2.038 skadestuebesøg, indlæggelser og ambulante behandlinger i Region Syddanmark pr. 1.000 indbyggere. Dermed er det den region, hvor 1.000 indbyggere oftest benytter sygehusene., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/SKAD03; /AMB03; /IND03 og /FOLK1A, De 2.038 sygehusbenyttelser i Region Syddanmark tegner et niveau, der ligger over niveauet i Region Hovedstaden, der med 1.938 sygehusbenyttelser pr. 1.000 indbyggere har det næsthøjeste niveau., I Region Nordjylland brugte 1.000 indbyggere sygehusene i alt 1.588 gange i 2016, hvilket er det laveste niveau., Opgørelsen er baseret på benyttelse af de offentlige somatiske sygehuse., Hvis du har spørgsmål til sygehusstatistikker, kan du kontakte specialkonsulent Kamilla Heurlén via , kah@dst.dk, eller på telefon 39 17 34 93. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-10-vidt-forskellig-brug-af-sygehusene-paa-tvaers-af-regionerne

Bag tallene

Danskerne stoler på statistikken

To ud af tre danskere mener, at de har brug for statistik til at forstå udviklingen i samfundet. En ny undersøgelse viser, at stort set alle danskere har tillid til tal fra Danmarks Statistik, selvom de ofte bliver udlagt vidt forskelligt i den offentlige debat., 11. februar 2005 kl. 0:00 ,  , Tidens debat kræver, at man er hurtig på lommeregneren. Men selvom det ofte kan være svært at finde rundt i tallene, er danskerne alligevel faste i troen på, at statistik er til gavn for demokratiet. En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at to ud tre danskere mener, at statistik er vigtig for at forstå, hvordan samfundet fungerer og udvikler sig. Og fire ud af fem danskere mener, at statistisk om samfundet er et vigtigt grundlag for politiske beslutninger, forskning og debat. Selvom tallene kan udlægges forskelligt, er danskerne altså enige om, at tallene ikke kan undværes - hverken for demokratiet eller os selv. , Tal kan vendes og drejes , Ove Kaj Pedersen, leder af Center for Business and Politics på Handelshøjskolen i København, siger: "Tal har altid virket troværdighedsskabende og haft en særlig overtalelseskraft, og den almindelige borger har da også en tyrkertro på, at tal er sande og neutrale. Imidlertid er folk ved at blive klar over, at tal kan vendes og drejes og bruges til at varetage specifikke interesser. Dermed kan der opstå en mistillid til den måde, som tallene anvendes på - ikke mindst i den politiske debat". , Objektiv statistik , Mistillid til tal præger imidlertid ikke danskernes syn på Danmarks Statistik. Tværtimod mener kun 5 pct. af danskerne, at Danmarks Statistisk er underlagt politiske interesser, mens 70 pct. har tillid til, at Danmarks Statistik som national statistikinstitution arbejder objektivt og neutralt. Disse tal er ikke nogen selvfølge i europæisk sammenhæng. For eksempel viser tal fra en tilsvarende undersøgelse i Storbritannien, at kun 17 pct. af briterne tror på, at den nationale statistikinstitution arbejder objektivt og upolitisk, mens hele 58 pct. mener, at tallene er underlagt politiske interesser. , Troværdigheden skal bevares, Men hvad er egentlig Danmarks Statistiks rolle, når borgerne oplever, at tal kan vendes og drejes på mange forskellige måder? Ifølge rigsstatistiker Jan Plovsing, skal Danmarks Statistik ikke til at blande sig i politikernes talkrige. Danmarks Statistik kommenterer kun debatten, når en statistik bliver omtalt faktuelt forkert - og sådan skal det blive ved med at være.   , "Det er til gengæld helt afgørende, at vi holder fast i vores bærende principper: Vi tjener demokratiet ved at være partipolitisk neutrale og fagligt uafhængige," siger Jan Plovsing. Han peger på, at Danmarks Statistik vil beholde sin høje troværdighed, fordi institutionens medarbejdere fastholder disse bærende principper. ,   , "Danskerne kan være sikre på, at vores statistikker udarbejdes alene ud fra faglige hensyn. Den netop overståede valgkamp påvirkede overhovedet ikke vores arbejde - de annoncerede statistikker udkom som planlagt og ingen udenfor Danmarks Statistik fik adgang til oplysningerne før andre. Så længe vi håndhæver denne faglige uafhængighed, vil vi nyde respekt i offentligheden," siger Jan Plovsing. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-11-Borgerundersogelse

Bag tallene

Gudstjenester i sogn med fire indbyggere

Selv om Danmarks mindste sogn Hirsholmene ifølge Befolkningen i sogne pr. 1. januar 2003 kun har fire indbyggere, bliver der fortsat afholdt gudstjenester med pænt fremmøde, siger sognepræst Laurids Korsgaard. I alt har Danmark 116 sogne med under 200 indbyggere, og det sker sjældent, at sogne bliver nedlagt, fordi kirker bliver taget helt ud af brug., 17. marts 2003 kl. 0:00 ,  , Hirsholmene er en lille øgruppe tre kvarters postbåd-sejlads fra Frederikshavn, og sognepræst Laurids Korsgaard, der ellers hører til i Frederikshavn Kirke, tager ud til øerne for at holde 6-8 gudstjenester om året., "Vi har landets højeste kirkegangsprocent i Hirsholmene - den ligger nemlig omkring et-tusinde," fortæller Laurids Korsgaard. Når kirkeporten i Hirsholmene åbnes til gudstjeneste, kommer der typisk ti gange så mange mennesker ind på bænkerækkerne, som der er indbyggere i sognet., "Det er først og fremmest sommerhusgæster og lystbådesejlere, der kommer når der er gudstjeneste," siger han., Kirken i Danmarks mindste sogn blev bygget i 1642 og vidner om en tid, hvor der boede op til 250 mennesker på Hirsholmene. 115 andre sogne i Danmark har ifølge , Befolkningen i sogne pr. 1. januar 2003, under 200 indbyggere - det gælder bl.a. Lodbjerg (34), Bågø (35) og Nyord (50)., Selv om mange sogne er små, er det yderst sjældent, der sker noget så drastisk, som at kirken bliver taget helt ud af brug, og sognet samtidig bliver nedlagt. Ifølge informationskonsulent Jørgen Engmark, Kirkeministeriet, er det ikke sket, siden Christiansborg Slotskirke blev taget ud af brug som sognekirke og sognet nedlagt i 1965., Derimod er der i de senere år eksempler på, at to eller tre sogne bliver lagt sammen, men at man beholder kirkerne i brug. Det skete fx på Nørrebro i København i 1999, hvor tre sogne blev lagt sammen til ét. Der er flere steder i landet tanker om sådanne sammenlægninger, hvor man bevarer kirkerne., Glostrup er største sogn, Det største sogn i antal indbyggere er Glostrup, der siden i fjor er steget fra 20.412 til 20.586, efterfulgt af Ishøj og Karlebo. Roskilde Domsogn er Danmarks fjerdestørste målt i indbyggere, uanset at sognets indbyggertal faldt med 222 indbyggere. Femtepladsen har Kildebrønde Sogn, og sjettepladsen går til Farum Sogn., Farum kunne ellers smykke sig med en fjerdeplads i fjor, men indbyggertallet er faldet med 359 indbyggere - hvilket er det største fald blandt de danske sogne - og derfor er Farum røget nedad på listen., Hvad er et sogn?, Et sogn er et område med mindst en kirke. Da sognene blev skabt i middelalderen, var der kun én kirke i hvert sogn, men senere kan der være kommet yderligere kirker i sognet. Antallet af sogne i Danmark er pr. 1. januar 2.125, hvilket er væsentligt flere end antallet af kommuner (275). Der er store forskelle på, hvor meget et sogn fylder i areal. Fx er Danmarks største sogn Brande 400 gange større end Danmarks mindste sogn Christiansø., Befolkningen i sogne pr. 1. januar 2003, er en Statistisk Efterretning, der kan købes i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . Tallene kan også findes gratis i , www.statistikbanken.dk, ., Denne artikel er offentliggjort 17. marts 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-03-17-Gudstjenester

Bag tallene

25 øre i 110 år: Fra to kilo rugbrød til en kvart skive

Da 25-øren for ti år siden blev udfaset, var den godt en bid rugbrød værd. For over 110 år siden var mønten nok til både mad og drikke. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 25-øren., 27. september 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, I år 1900 – 25 år efter den første 25-øre blev slået til mønt – havde mønten en værdi, der svarer til 17,47 kr. i dag, viser , Danmarks Statistiks prisberegner, ., Som det fremgår af figuren, er priserne steget mest i forbindelse med de to verdenskrige og i 1970’ere.,  , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/PRIS8, 25 øre målt i brød, smør og gulerødder, I dag får man ikke meget for 25 øre. Men i 1905 var det nok til både lidt brød og smør samt lidt at drikke, viser Statistisk Årbog 1905, hvor Danmarks Statistik første gang opgjorde detailpriserne. Mere præcist kunne man for 25 øre vælg mellem knap 2 kg rugbrød, 2,5 øl (33 cl), et halv kg torsk eller 125 g smør. , Senere steg priserne, men for 80 år siden – i 1938 – havde 25-øren stadig en vis værdi, om end mønten nu blot gav adgang til 1 kg rugbrød, knap en enkelt øl eller lidt under 400 g torsk. I 1938 kunne man også købe 1,2 kg gulerødder for 25 øre. , For 60 år siden var de 25 øre svundet yderligere i værdi. I 1958 fik man 400 g rugbrød eller 1 dl øl. På denne tid kunne man i øvrigt få et stk. weinerbrød for præcis 25 øre., I 1960’erne og 1970’erne steg priserne heftigt for så at flade ud omkring 1990., I 2015, hvor de seneste beregnede gennemsnitlige detailpriser er fra, var det ikke meget, man kunne veksle 25 øre til. Populært sagt fik man en kvart skive rugbrød (12 g) eller et halvt shotglas øl (1,4 cl). Man kunne også erhverve sig to gram torsk eller lidt under en teske smør (3,7 g). , Siden 1980 har prisen på gulerødder og øl i øvrigt ligget nogenlunde stabilt, mens rugbrød og torsk er steget relativt meget i pris de seneste 40 år.,  , Kilde: , Statistisk Årbog, samt , Statistikservice, . , Anm.: Detailpriserne for gulerødder og wienerbrød er først opgjort fra henholdsvis 1920 og 1950, hvorfor de ikke er med i figuren., Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Christian Lindeskov, , chl@dst.dk, , 39 17 34 35., 25-øren siden 1873, I 1873 blev en ny møntlov vedtaget med virkning fra 1. januar 1875, og møntenheden gik fra rigsdaler til kroner og øre. Samtidig så blandt andet 25-øren for første gang dagens lys., Siden da har mønten ændret udseende flere gange skiftevis med og uden hul i midten. Den sidste 25-øre, som var en mindre version af den nuværende 50-øre, blev lanceret sammen med de øvrige nuværende mønter i perioden 1989-1993., 25-øren blev afskaffet som betalingsmiddel 1. oktober 2008., Kilde: , Nationalbanken , og , Fyens.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-27-25-oerer

Bag tallene

TILLADELSESDATO

Navn, TILLADELSESDATO , Beskrivende navn, Dato for opholdstilladelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Dato for opholdstilladelse. Hvis data er imputeret er dato 01.01.1600. , Detaljeret beskrivelse, Danmarks Statistik har kun oplysninger om opholdstilladelser, der er meddelt fra 1997 og frem. Samtlige datoer for opholdstilladelser fra Udlændingestyrelsen i populationen er derfor fra 1. januar 1997 og frem. For imputerede opholdstilladelser er tilladelsesdatoen 01.01.1600. , Dato for opholdstilladelsen skal i lovmæssig forstand ligge før indvandringen. Indvandringen skal i denne sammenhæng forstås som den dag, en person lader sig registrere i det kommunale folkeregister. Det er derfor ikke den dag, personen kommer til landet som asylansøger, arbejdssøgende EU-borger eller turist. Det er ikke muligt at blive folkeregistreret som ikke-nordisk statsborger uden en gyldig opholdstilladelse eller EU-registreringsbevis., Samlet for indvandringsårene 1997-2015 har mellem 87 og 97 pct. af de indvandrede, som har fået tilknyttet en opholdstilladelse, en tilladelsesdato fra samme år, som indvandringen fandt sted. Bortset fra nogle få tilfælde er de øvrige tilladelsesdatoer fra året før indvandringsåret. , En mindre andel af de indvandrede har en indvandringsdato, der ligger før tilladelsesdatoen. Der er flere forklaringer på dette. Den ene skyldes den måde, data er dannet på. Det vil sige, at opholdstilladelserne for de indvandrede 1997-2013 er blevet dannet på et tidspunkt, hvor data for opholdstilladelser for perioden 1997 til og med 2. kvartal 2014 var tilgængelig. Det betyder, at en person, der indvandrede i 2005, hvor der ikke blev koblet et CPR-nr. til opholdstilladelsen, og som senere (fx i 2008) blev tildelt en ny opholdstilladelse, vil have fået koblet denne senere tilladelse på den tidligere indvandring. I andre tilfælde kan det skyldes registreringspraksis på folkeregisteret, hvor personen fx kan være blevet registreret med datoen for ankomsten til Danmark. Her har personen evt. kunnet opholde sig som turist eller EU-borger, før vedkommende har fået opholdstilladelsen. Denne dato gælder så i stedet for den dato, hvor personen møder op på folkeregistret med opholdstilladelsen i hånden. I den forbindelse er det værd at gøre opmærksom på, at ca. 6 pct. af indvandrere med EU/EØS tilladelse har en indvandringsdato, der ligger op til tre måneder før tilladelsesdatoen. Den andel er mindre for de øvrige områder, og det gælder kun for 0,5 pct. af indvandrere med tilladelse til asyl., Der er en mindre andel, der har en tilladelsesdato, der ligger mere end et år før selve indvandringen. Forklaringen hertil skal igen findes i måden, data er dannet på. Det vil sige, at hvis der fx findes en opholdstilladelse til erhverv fra 2004, og personen genindvandrer i 2009 med en ny opholdstilladelse, hvor der ikke bliver koblet et CPR-nr. til udlændingesagen, vil den tidligere opholdstilladelse blive koblet til den senere indvandring. En tilladelsesdato, der ligger mere end et år før indvandringsdatoen, kan således i nogle tilfælde indikere, at opholdstilladelsen er fra en tidligere indvandring. I andre tilfælde skyldes datoen, at indvandreren har været længe om at tage opholdstilladelsen i brug., Mellem 7 og 25 pct. af de indvandrede i et år har ikke fået koblet en opholdstilladelse i perioden 1997-2015, men har i stedet fået en imputeret opholdstilladelse. I disse tilfælde er tilladelsesdatoen sat til 01.01.1599. Se beskrivelse af imputationen under variabelbeskrivelsen til Imputeret., Populationer:, Opholdsgrundlag for indvandrede i året, Populationen er indvandrede i året og som ikke har dansk eller nordisk statsborgerskab og som er født i udlandet. Indvandrede personer er medtaget det antal gange, de er indvandret i året., Værdisæt, TILLADELSESDATO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/opholdsgrundlag/tilladelsesdato

Statistikdokumentation: Anmeldte forbrydelser

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Iben Birgitte Pedersen , 23 60 37 11 , IPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Anmeldte forbrydelser 2024 , Tidligere versioner, Anmeldte forbrydelser 2023, Anmeldte forbrydelser 2022, Anmeldte forbrydelser 2021, Anmeldte forbrydelser 2020, Anmeldte forbrydelser 2019, Anmeldte forbrydelser 2018, Anmeldte forbrydelser 2017, Anmeldte forbrydelser 2016, Anmeldte forbrydelser 2015, Anmeldte forbrydelser 2014, Anmeldte forbrydelser 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Voldtægtsforbrydelser_Anmeldelser (docx), offerrapport_2021 (pdf), Anmeldelser og sigtelser 2020_DK (docx), Anmeldelser og sigtelser 2020 _ENG (docx), Voldtægtsforbrydelser_Anmeldelser (docx), offerrapport_2022 (pdf), Anmeldelser og sigtelser 2020 _ENG (docx), Anmeldelser og sigtelser 2020_DK (docx), offerrapport_2023 (pdf), Engelsk_Voldtægtsforbrydelser_Anmeldelser (docx), Voldtægtsforbrydelser_Anmeldelser (docx), Statistikken belyser udviklingen og antallet af politianmeldte overtrædelser og sigtelser efter straffeloven eller særlovene (ekskl. færdselsloven og andre færdselslovslignende særlove). Statistik om anmeldelser kan føres tilbage til 1921, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1995 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal anmeldte og sigtede efter straffeloven og særlove, der enten er anmeldt til politiet eller er konstateret af politiet selv. Antallet af anmeldte og sigtede opdeles efter lovovertrædelsernes art, samt geografisk på regioner og kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden til statistikken er Rigspolitiets centrale anmeldelsesregister. Data modtages årligt via system-til-system indberetning. De modtagne data gennemløber en sandsynlighedskontrol i form af en sammenligning med data fra året før, centrale variable fejlsøges for valide værdier og ikke relevante anmeldelser fraselekteres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af myndigheder, organisationer, forskere og i pressen, som grundlag for offentlig og privat planlægning, uddannelse, forskning og offentlig debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data hidrører fra ét administrativt register, hvor alle anmeldte lovovertrædelser registreres. Analyse af de modtagne data viser, at ca. 5 pct. af de lovovertrædelser, der registreres i et kalenderår, er begået i et tidligere år. Tilsvarende er der ca. 5 pct. af de lovovertrædelser, der er anmeldt begået i et kalenderår, der først registreres i et efterfølgende år. Anmeldelsesstatistikken omfatter ikke den skjulte kriminalitet, dvs. de begåede forbrydelser, der ikke kommer til politiets kendskab., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 2 måneder efter slutningen af referenceåret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 1995. På grund af ændringer i gruppering af lovovertrædelser og ændring i opklaringsbegrebet skal der udvises forsigtighed ved sammenligning over tid før dette år. , Eurostat indsamler årligt data fra medlemslandene om anmeldte forbrydelser og offentliggør statistik baseret herpå. Der skal dog udvises forsigtighed ved sammenligning af de absolutte tal, da der kan være store forskelle i medlemslandenes definitioner af forskellige typer lovovertrædelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Anmeldte forbrydelser, . Derudover indgår statistikken i publikationen , Kriminalitet, samt i , Statistisk Årbog, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/anmeldte-forbrydelser

Statistikdokumentation

DIAG23

Navn, DIAG23 , Beskrivende navn, Diagnose 23 , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, DIAG23 angiver den diagnose, som er knyttet til en given hhv. indlæggelse og ambulant kontakt i henhold til 23-grupperingen af diagnoser., Diagnosegrupperingen er en forkortet version af WHO's International Classification of Diseases bestående af 23 diagnosegrupper. , Startåret er for indlæggelser 1991, mens det for ambulante kontakter er 2006. , Detaljeret beskrivelse, Sygehusbenyttelsesregistret er udelukkende baseret på aktionsdiagnoser (dvs. den væsentligste diagnose ifm. den aktuelle indlæggelse/ambulante kontakt), mens bi- og henvisningsdiagnoser ikke er inkluderet. , De danske sygehuses diagnoseregistrering overgik fra WHO's International Classification of Diseases - 8th revision (ICD-8) til International Classification of Diseases - 10th revision (ICD-10) i 1994. Denne overgang vurderes ikke at have medført databrud for DIAG23 diagnosegrupperingen. , I forbindelse med indførelsen af brugerbetaling på sterilisationer (kode '19') i 2011 skete der et markant fald i denne diagnosegruppe. Levendefødte børn (kode '22') optræder for første gang ifm. ambulante kontakter i 2013, dvs. fødsler både kan foregå ifm. indlæggelser og ambulant kontakter., Bemærk at DIAG23 ikke er en aggregering af DIAG99. De to diagnosegrupperinger følger forskellige principper, hvor DIAG23 er relateret til sygehusafdelingers organisering af behandlingen, mens DIAG99 er relateret til medicinske sygdomsgrupper., Tabeller vist under højkvalitetsdokumenter: , SYAM vedrører ambulante kontakter, SYIN vedrører indlæggelser , Bilag, Tabel, Værdisæt, D282170.TXT_DIAG23 - Diagnose 23, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Infektionssygdomme, 17-12-1770, 02, Lungesygdomme, 17-12-1770, 03, Sygdomme i nervesystem, 17-12-1770, 04, Sygdomme i hjertet og de store kar, 17-12-1770, 05, Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem, 17-12-1770, 06, Åreknuder, 17-12-1770, 07, Blodsygdomme, 17-12-1770, 08, Mave-tarmsygdomme, 17-12-1770, 09, Urinvejssygdomme, 17-12-1770, 10, Sygdomme i bevægelsessystemet, 17-12-1770, 11, Gynækologiske sygdomme, 17-12-1770, 12, Sygdomme ved graviditet og fødsel, 17-12-1770, 13, Hud- og kønssygdomme, 17-12-1770, 14, Øjensygdomme, 17-12-1770, 15, Øre-, næse- og halssygdomme, 17-12-1770, 16, Endokrine, metaboliske og kromosomale sygdomme, 17-12-1770, 17, Mentale sygdomme, 17-12-1770, 18, Sygdomme i mamma, 17-12-1770, 19, Sterilisationer, 17-12-1770, 20, Hjernerystelse, 17-12-1770, 21, Forgiftninger, 17-12-1770, 22, Levendefødte børn, 17-12-1770, 23, Andre sygdomme, 17-12-1770

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/diag23

JAN_IALT_BELOEB

Navn, JAN_IALT_BELOEB , Beskrivende navn, Folke- og førtidspension for januar, kroner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: 01-01-2021, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Folke- og førtidspension i alt kr. i januar, Populationen er alle personer, der får udbetalt pension for januar det pågældende år., JAN_IALT_BELØB findes i følgende statistikbank-tabeller:, PEN121 (2009-): Førtidspensionister med bopæl i Danmark efter ydelsestype, alder, køn, familietype og enhed. www.statistikbanken.dk/pen121 , PEN122 (2009-): Folkepensionister med bopæl i Danmark efter ydelsestype, alder, køn, familietype og enhed. www.statistikbanken.dk/pen122 , PEN22 (2007-2015): Udbetalt folke- og førtidspension i 1000 kr. efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn pr. januar. Januar beløbet i alt er revideret pr. juni 2012 og pensionsformen invaliditetsydelse er ligeledes udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen22 , PEN2 (1984-2006): Udbetalt social pension i 1000 kr efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen2 , Detaljeret beskrivelse, Beløbet beregnes:, JAN_IALT_BELOEB = GRUNDBELOEB + PENS_TILLAEG + INVALI_YDELSE + INVALI_BELOEB + ERHVERV_UDYGTIG + FOERTID_BELOEB + EXTRA_TILLAEG + VENTEGL_BELOEB + VENTENY_BELOEB + BIST_PLEJ_BELOEB + SAERL_PEN + INVALI_TILLAEG + AEGTESKAB_TILLAEG + ALDT, Nedenfor er kort beskrevet de ydelser, JAN_IALT_BELOEB består af. Ydelserne er listet efter, hvor mange personer der modtager ydelserne med ydelsen, som flest personer modtager listet først osv. Variabelnavnet for hver ydelse er skrevet først - se uddybende beskrivelse af de enkelte ydelser i beskrivelsen af den tilhørende variabel., Folke- og førtidspensionen består af:, - GRUNDBELOEB: Grundbeløb til alle pensionister. For førtidspensionister på 2003-ordning er den dog den samlede pension, der ligger i grundbeløb. Beløb afhænger af erhvervsindkomst for folkepensionister; for førtidspensionister på gammel ordning afhænger beløb af egen indkomst ud over førtidspensionen (for førtidspensionister på ny ordning afhænger beløbet tillige af egen og samlevers samlede indkomst ud over pension., - PENS_TILLAEG: Pensionstillæg til alle folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning; beløb afhænger af egen og samlevers indkomst., - INVALI_BELOEB: Invaliditetsbeløb til alle førtidspensionister på mellemste og højeste ordning samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - ERHVERV_UDYGTIG: Erhvervsudygtighedsbeløb til førtidspensionister på mellemste og højeste ordning samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - FOERTID_BELOEB: Førtidsbeløb til alle førtidspensionister med forhøjet almindelig førtidspension samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - EXTRA_TILLAEG: Ekstra tillægsydelse til alle førtidspensionister på almindelig førtidspension og almindelig forhøjet førtidspension., - VENTEGL_BELOEB og VENTENY_BELOEB: Ventetillæg/venteydelse er et tillæg til folkepensionen til personer, som tidligere har opsat (udskudt) folkepensionen. , - BIST_PLEJ_BELOEB: Bistands-/ plejetillæg til personer på gammel førtidspension (søgt før 1. januar 2003). Især højeste førtidspension. Ydelsen fortsætter også, når personen bliver folkepensionist, hvis betingelserne fortsat er opfyldt., - SAERL_PEN: Særligt pensionstillæg til alle reelt enlige pensionister (1994-1998)., - INVALI_YDELSE: Invaliditetsydelse til førtidspensionister, hvis erhvervsindkomst er så stor, at der ikke udbetales førtidspensionen., - AEGTESKAB_TILLAEG: Ægteskabstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning)., - INVALI_TILLAEG: Invaliditetstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning ophørt 2013)., - ALDT: Alderstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning ophørt 2000). , For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") og, https://www.retsinformation.dk/ (søg på "pensionsloven")., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer berettiget til at modtage folke- eller førtidspension, Populationen omfatter alle personer med bopæl i Danmark eller udlandet, der i januar måned er berettiget til at modtage folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Personer der har valgt at udskyde folkepensionen indgår ikke i registeret i de perioder hvor folkepensionen er udskudt., Værdisæt, JAN_IALT_BELOEB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/jan-ialt-beloeb