Søgeresultat

Flest holder ferie i slutningen af juli

Uge 29 og 30 er de mest populære ferieuger. I disse to uger i slutningen af juli gik 4 ud af 10 beskæftigede på ferie sidste år. Hvis vi bliver herhjemme i sommerferien, tager vi stigende grad på hotel og i vigende grad på campingplads., 9. juli 2018 kl. 10:30 - Opdateret 5. juli 2019 kl. 13:56 , Af , Magnus Nørtoft, 5. juli 2019: Denne artikel er opdateret med tal for 2018.,  , Sommerferien er over os, men først i slutningen af juli topper antallet af ferierende. Af i alt 2,9 mio. beskæftigede holdt ca. 4 ud af 10 ferie i uge 29 og 30 sidste år, som dermed var de mest populære ferieuger i 2018, viser Danmarks Statistiks , arbejdskraftsundersøgelse, . Andelene var de samme i 2017., I både 2017 og 2018 holdt lidt flere kvinder end mænd ferie i de mest populære ferieuger. Andelen af kvinder, der er fraværende fra arbejde på grund af ferie i uge 29-30 i 2018, var 3 procentpoint højere end andelen af mænd på ferie i ugerne, De næstmest populære uger var uge 28 og 31, som også ligger i skolernes sommerferie. Her holdt omkring 3 ud af 10 ferie. , Feriemønsteret i denne opgørelse ligner mønsteret i , tidligere opgørelser, , og de fleste holder dermed fortsat ferie i skolesommerferien. Dette mønster går igen i antallet af danskernes ferieovernatninger., Arbejdskraftsundersøgelsen og ferie, Danmarks Statistiks , arbejdskraftsundersøgelse, registrerer bl.a., hvis en beskæftiget person er fraværende på grund af ferie og kan dermed give et svar på, hvilke ferieuger, som er mest populære blandt beskæftigede danskere. På grund af den statistiske usikkerhed kan statistikken dog kun belyse feriefraværet i de mest populære ferieuger., Flest ferieovernatninger i juli, Juli er den sommermåned med flest danske overnatninger i ferielandet. I alt overnattede danskerne 5,5 mio. nætter på campingpladser, hoteller, feriecentre og i feriehuse i 2018. Det er langt flere end de 2,5 mio. og 3,1 mio. overnatninger i juni og august måned., Særligt for campingpladser, feriecentre og feriehuse er juli mere populær end de to andre sommermåneder, mens antallet af overnatninger i de tre sommermåneder er mere jævnt fordelt for hoteller., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/turist, Anm.: Danmark Statistik har også månedsstatistik på overnatninger på vandrerhjem og i lystbådehavne, hvor der i alt var mellem 163.000 og 405.000 danske overnatninger i hver af sommermånederne i 2018. Antallet af overnatninger var klart højest i lystbådehavnene i juli, mens udsvingene var mindre for overnatninger på vandrehjem., Flere overnatter på hotel og i feriehuse og færre camperer, Antallet af danske overnatninger i juni-august på danske feriesteder var i 2018 på det højeste niveau i statistikkens historie, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det skyldes primært en stigning på hoteller og feriecentre samt feriehuse. I 1992 var der 1,7 mio. danske hotel- og feriecenterovernatninger i juni-august, mens tallet i 2018 var 3,6 mio. For feriehuse går månedsstatistikken tilbage til 2004. Fra 2004 til 2018 er antallet af danske overnatninger i udlejede feriehuse steget fra 1,5 mio. til 2,3 mio. overnatninger i 2018., På campingpladser var antallet af overnatninger med 5,1 mio. i juni-august 2018 på niveau med 2017, som var året med færrest danske sommerovernatninger på campingpladser i 25 år. Antallet af overnatninger er dog både gået op og ned i perioden og steg fra 2017 til 2018. Trods det relativt lave niveau i 2018 bliver campingpladser stadig benyttet langt oftere end både hoteller og udlejede feriehuse, når danskerne er på sommerferie herhjemme., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/Turist, Anm.: Danske overnatninger på vandrehjem i sommermånederne har de seneste ti år svinget mellem 261.000 og 319.000. For lystbådehavnene har overnatningstallet i samme periode svinget mellem 388.000 og 481.000. , Antallet af overnatninger kan også opdeles på regioner eller landsdele:, https://www.statistikbanken.dk/hotel3, https://www.statistikbanken.dk/ferieh6, https://www.statistikbanken.dk/camp1, Danmarks Statistik har også tabeller med overnatninger i , lystbådehavne, og på , vandrehjem, ., Spørgsmål om arbejdskraftsundersøgelsen kan stilles til Tine Cordes, fuldmægtig, 39 17 34 07, , tco@dst.dk, ., Spørgsmål om overnatninger kan stilles til Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig, 39 17 33 62, , emr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-09-flest-holder-ferie-i-slutningen-af-juli

Bag tallene

Flere end nogensinde skal holde påske i danske feriehuse

Efter at COVID-19 ikke længere ses som en samfundskritisk sygdom, og grænserne er åbnet, sætter tyske turister igen kursen mod Danmark. Det skubber antallet af feriehusbookinger op på det højest sete niveau for påskemånederne., 8. april 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Da Danmark lukkede ned i marts 2020 på grund af COVID-19, begyndte danske bookinger i høj grad at fylde feriehusenes kalendere og slog sidste år rekord for påskemånederne. Til gengæld blev de tyske gæster væk, og det trak det samlede antal af bookinger markant ned. Men med afskaffelsen af alle COVID-19-restriktioner, herunder rejserestriktioner, vender de nu tilbage, og det betyder, at antallet af bookinger for påsken har nået det højeste antal nogensinde i statistikkens historie., ”Sidste år var det ikke muligt at rejse, og flere danskere rykkede i et dansk feriehus i påskeferien. Både over julen og i vinterferien har vi til gengæld set, at vores tyske naboer vender tilbage, nu hvor de frit kan rejse til Danmark igen. Det vækker tilsyneladende begejstring, for der er nu flere bookinger i påsken, end vi før har set i statistikken,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I alt var der booket lidt over 63.000 husuger i påskemånederne, som tæller summen af bookinger i marts og april, ved udgangen af januar i år. Med flere end 48.000 af ugerne tager flere tyske gæster i feriehus over påsken end hidtil målt i statistikken., ”Det er især i de jyske sommerhuse, at mange nordtyskere har tradition for at holde deres ferie. I 2021 kunne vi tydeligt se, at grænserne var lukkede på antallet af bookede husuger, fordi tyske feriehusgæster ikke kunne komme til Danmark. Til gengæld satte de danske bookinger flere rekorder, fordi rejserestriktioner gjorde feriehusene herhjemme populære,” forklarer Paul Lubson., Tallene for 2020 skal ses med det forbehold, at de er fra januar 2020, og dermed inden COVID-19-restriktionerne for alvor satte ind. Det betød mange aflysninger, og det reelle antal bookinger endte derfor noget lavere end vist i figuren., Bookede husuger i påskemånederne 2022, Kilde: Særkørsel, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge er fra lørdag til lørdag., Påskeferien skiller sig ud, Påskemånederne er som sagt en sum af de bookede husuger i både marts og april, men når man ser på bookingerne opgjort på overnatninger, skiller påsken sig klart ud. Fra lørdag den 9. april til lørdag den 16. april, hvilket udgør en hel husuge, er antallet af danske bookinger markant højere end resten af april. Antallet af overnatninger når højdepunktet på skærtorsdag og langfredag. Her kan i alt 8.000 danskere se frem til at kunne nyde påskefrokosten i et lejet feriehus. , For de tyske påsketurister ser mønstret lidt anderledes ud. Der er en tydelig stigning i overnatninger allerede i starten af april, og så falder antallet samtidig med de danske overnatninger, når påskeferien lakker mod en ende. , ”I nogle tyske delstater, herunder Slesvig-Holstein, som ligger tæt på den dansk-tyske grænse, har man allerede påskeferie fra den 4. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger fylder i to uger, mens de danske bookinger blot stikker ud den ene uge, vi har påskeferie i Danmark,” siger Paul Lubson. , Bookede feriehuse pr. dag i april 2022,   , Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-04-08-feriehuse-paaskeferien

Bag tallene

Tre ud af fire nye virksomheder går ned

Kun hver fjerde nye virksomhed overlever i ti år, viser årets temaartikel om iværksættere i Statistisk Tiårsoversigt 2003. Det er udtryk for dynamik, siger ekspert., 22. oktober 2003 kl. 0:00 ,  , Der blev startet mere end 18.000 nye virksomheder i 2000, hvilket er rekord, viser temaartiklen om iværksættere i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, . Siden er iværksætterlysten dog dalet ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik, idet antallet af nye virksomheder faldt med 12 pct. i 2001 sammenlignet med 2000. , Temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, viser også, at det hurtigt går den anden vej for de mange iværksættere. I løbet af de første to leveår sker der en kraftig nedgang i antallet af de nyetablerede virksomheder - kun ca. 60 pct. overlever. Og i løbet af ti år er der kun 20-25 pct. tilbage af det oprindelige antal nye virksomheder. Men det er ikke nødvendigvis udtryk for noget negativt ifølge professor ved , Center for Småvirksomhedsforskning, , Torben Bager, Syddansk Universitet. , "Erhvervslivet er dynamisk, og derfor er der ikke noget usædvanligt ved, at folk i løbet af få år starter noget op, som de lukker ned igen for at starte noget nyt op," siger han. Torben Bager mener til gengæld, at Danmark har brug for et holdningsskifte, så dét at lukke en virksomhed ned ikke bliver set på som en fiasko: "Desværre er holdningen i Danmark ofte, at det er en katastrofe, hvis man går ned med en virksomhed. I USA er der fx slet ikke den stemning omkring det. Her er det helt normalt, at man flere gange forsøger at starte noget op, og ens erfaringer er med til, at man bliver en bedre iværksætter næste gang." , Forskellen på USA og Danmark er også, at reglerne for konkurs og gældssanering er langt strammere i Danmark. I Danmark består gæld i mere end 20 år, mens man i andre lande har udviklet modeller, hvor iværksættere kan komme ud af gælden inden for ca. tre år. Derfor glæder Torben Bager sig over regeringens udmeldinger om, at den vil arbejde for ændringer i lovgivningen på netop dette område. "Men selvfølgelig skal vi i Danmark samtidig klæde folk bedst muligt på til at drive en virksomhed, så endnu flere overlever," siger professoren. , Danmark i bund med overlevelse, Internationalt set ligger Danmark i bunden, når det handler om at overleve med en ny virksomhed. Det viser en undersøgelse Eurostat har gennemført med Danmark, Spanien, Italien, Portugal, Finland, Sverige og Storbritannien. For hovedparten af landene overlever mere end 70 pct. af de nye virksomheder de første tre år. Der er flest virksomheder, der overlever i Sverige (87,5 pct.) og færrest i Danmark (63,3 pct.). , Det omfattende statistiske datamateriale, der er etableret til belysning af nye virksomheder og iværksættere i Danmarks Statistik, findes ikke af lignende karakter og omfang i noget andet land. Derfor er det vanskeligt at lave internationale sammenligninger, og derfor skal man være forsigtig med at drage konklusioner på baggrund af tallene, idet der stadig er problemer med sammenligneligheden. , Valg af branche og formue vigtig, Iværksætterens baggrund spiller en væsentlig rolle for virksomhedernes overlevelse, viser temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, . Vælger iværksætteren at starte virksomhed inden for bygge og anlæg eller videnservice, har han en formue over 200.000 kr. inden start af egen virksomhed, branchekendskab, en erhvervsfaglig uddannelse, og er han over 40 år og i et parforhold, så har han 75 pct. chance for at overleve. , I Danmark er iværksætterne i høj grad kendetegnet ved, at de er under 35 år og uden branchekendskab eller formue, men Torben Bager mener dog ikke, at det er fordi, det er de forkerte, der bliver iværksættere: "De unge tager risici, som de ældre ikke tager. Derfor viser erfaringerne, at de ældre er solide overlevere, mens de yngre, der overlever, ofte er bedre til at få væksten frem," siger han. , Læs mere om iværksættere og nye virksomheder i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, , som kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Bogen koster 148 kr. , Denne artikel er offentliggjort 22. oktober 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-10-22-Virk

Bag tallene

Det er blevet dyrere at få besøg af håndværkeren

Priserne på blandt andet tagdækning, murer- og tømrerarbejde er steget mere end de generelle priser i samfundet., 26. maj 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Danskere som vil have håndværkere på besøg for at renovere eller vedligeholde deres bolig, må grave dybere i lommerne, når regningen skal betales. Således er en række håndværkertjenester steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fem år. , De største prisstigninger har fundet sted blandt murerne, hvis ydelser er steget 16 pct. i pris fra 2015-2020. Til sammenligning er de generelle priser på tjenester i samfundet i denne periode steget med 8 pct. og de generelle forbrugerpriser med 3 pct. , Med andre ord er murernes priser procentvist steget dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet og 5 gange så meget som samfundets generelle forbrugerpriser. , ”Håndværkernes priser dækker de omkostninger, håndværksvirksomheden har til materialer og løn, samt den profit de måtte lægge til,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Sigrid Krogstrup Jensen. , ”Indekset siger ikke noget om, hvor dyr en tjeneste er i absolutte tal, men snarere hvordan prisen på denne har udviklet sig over en årrække,” understreger hun. , Prisstigningen på 16 pct. betyder, at hvis en tjeneste kostede 10.000 kr. i 2015, så kostede den 11.600 kr. i 2020. Hvis priserne på tjenesten havde fulgt de generelle tjenesteprisers udvikling, så havde tjenesten kostet 10.750 kr. i 2020 og 10.030 kr., hvis den havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling. , Prisudvikling på renovering og vedligeholdelse. 2015 -2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91,  , Lægning af tag er steget næstmest , De næststørste prisstigninger har fundet sted blandt tagdækkere, som arbejder med at lægge tag på bygninger. Her er priserne steget med 14 pct. på fem år, hvilket er dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester og 4 gange så meget som de generelle forbrugerpriser. , Efter tagdækkerne følger tømrerne, hvis priser er steget med 12 pct., og VVS’erne, hvis priser er steget med 11 pct. De mindste prisstigninger har fundet sted blandt elinstallatørerne og inden for faget bygningsfærdiggørelse, hvor priserne er steget med 10 pct. , Gennemsnitligt er priserne for ”renovering og vedligeholdelse,” som er et samlet indeks for alle de nævnte håndværksfag, steget med 12 pct. på fem år. Dermed placerer tømrerne sig lige på gennemsnittet, mens elinstallatører og bygningsfærdiggørelse placerer sig under gennemsnittet for renovering og vedligeholdelse generelt. , Tabel: Så meget er priserne på renovering og vedligeholdelse steget, Stigning i procent 2015-2020, Forbrugerpriser i alt, 3, Tjenestepriser i alt, 8, Elinstallation, 10, Bygningsfærdiggørelse, 10, VVS- og blikkenslager, 11, Tømrer, 12, Renovering og vedligeholdelse i alt, 12, Tagdækker, 14, Murer, 16, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91,  , Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks?, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid., Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder. , Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal., Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel., Kilde: Danmarks Statistik, Læs mere om priser på byggeri og renovering og vedligeholdelse i artiklen: , Fortsat stigende priser på byggeri af enfamiliehuse , Hvis du har spørgsmål til tallene i artiklen, kan du kontakte specialkonsulent Sigrid Krogstrup Jensen på SIJ@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-05-26-det-er-blevet-dyrere-at-faa-besoeg-af-haandvaerkeren

Bag tallene

Over 300.000 danske statsborgere kan stemme til EP-valget i Danmark for første gang

Når valgstederne åbner den 9. juni kan 332.753 danske statsborgere for første gang stemme til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. , 22. maj 2024 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Der var desværre en fejl i overskriften til det sidste afsnit. Ordet 'nordsjællændere' er fjernet. Derudover er der i teksten justeret i første afsnit fra 'danske statsborgere' til 'personer i alt'. , Om få uger får 332.753 danske statsborgere for første gang mulighed for at sætte deres kryds til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Størstedelen er under 25 år og er bosat i landets største byer. , ”De fleste førstegangsvælgere til Europa-Parlamentsvalget i juni er personer, som har været under 18 år ved det seneste valg, men nu får mulighed for at afgive deres stemme. Det er typisk unge, som er koncentreret i landets større studiebyer. I København og Aarhus Kommune skal 62.723 personer stemme for første gang,” siger Annemette Lindhardt, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Af de 332.753 førstegangsvælgere er der 317.470, som var under 18 år ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019, mens der er 15.283, som var over 18 år ved valget i 2019, men først er blevet danske statsborgere efter., I alt har 4.291.232 danske statsborgere mulighed for at afgive deres stemme ved Europa-Parlamentsvalget i Danmark i 2024 mod 4.237.550 , personer i alt, i 2019., Stemmeprocenten til Europa-Parlamentsvalg er steget 18 procentpoint siden 1979, Andelen af stemmeberettigede, som vælger at afgive deres stemme til Europa-Parlamentsvalgene, er steget 18 procentpoint siden valget i 1979, hvor 48 pct. var en tur i stemmeboksen eller udfyldte en brevstemme. Ved seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 benyttede 66 pct. muligheden. Det er på niveau med stemmeprocenten ved den seneste folkeafstemning om at afskaffe Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet i 2022, hvor 66 pct. af de stemmeberettigede afgav deres stemme. , Flere og flere brevstemmer, Udviklingen i antallet af vælgere, som brevstemmer, stiger for hvert Europa-Parlamentsvalg – helt på linje med udviklingen ved andre valg. Ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 valgte 8 pct. at stemme før selve valgdagen, hvilket er en stigning fra 2014, hvor 6 pct. afgav deres stemme før valgdatoen. I 1979 benyttede 3 pct. brevstemmemuligheden., Mange vestjyder stemmer personligt, Når vi skal stemme til et Europa-Parlamentsvalg, så er der mulighed for at stemme på partiernes spidskandidater i hele landet - modsat til et folketingsvalg. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 stemte 78 pct. i Holstebro Kommune på en person frem for et parti eller en liste. Det var den højeste personlige stemmeprocent i en kommune ved det valg. Dernæst fulgte Lemvig, Morsø og Bornholm Kommuner med 76 pct. hver. I den anden ende af skalaen ligger Rødovre Kommune med 57 pct. I Hvidovre, København og Glostrup Kommuner stemte 58 pct. på en person frem for et parti eller en liste. , Faktaboks: , Vælgertallene i artiklen vedrørende 2024-valget er beregnede vælgertal på baggrund af befolkningen i Danmark den 1. april 2024.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-05-22-over-300000-danske-statsborgere-kan-stemme

Bag tallene

Frihedsstraffe under straffeloven er mest typiske i Ishøj, Guldborgsund og Brøndby

Frekvensen af domme til frihedsstraf for overtrædelse af straffeloven i 2016 varierer kraftigt på tværs af kommunerne., 31. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/STRAF44 og /FOLK1A, På Ærø fik 0,32 indbyggere en dom til frihedsstraf for overtrædelse af straffeloven for hver gang, der var 1.000 indbyggere i 2016. Dette var landets laveste frekvens. Til sammenligning fik 3,95 indbyggere i Ishøj Kommune en dom til frihedsstraf pr. 1.000 indbyggere. Altså en frekvens, der er mere end ti gange så høj som på Ærø., Ishøj Kommune har dermed landets højeste frekvens af domme til frihedsstraf, der dækker over blandt andet betinget og ubetinget fængsel., ”Her skal man være særligt opmærksom på, at de forskellige frekvenser i høj grad kan være præget af kommunernes befolkningssammensætning,” siger chefkonsulent Lisbeth Lavrsen, der er ekspert i kriminalitetsstatistikker., ”For eksempel ved vi, at unge voksne som gruppe overtræder straffeloven oftere end de ældre befolkningsgrupper. Derfor kan indbyggernes alderssammensætning spille en stor rolle på denne frekvens,” siger hun., I 57 af landets 98 kommuner var denne frekvens mindre end halvt så høj som i Ishøj Kommune., Guldborgsund Kommune har landets næsthøjeste frekvens på 3,73 domme til frihedsstraf pr. 1.000 indbyggere, mens frekvensen på 3,39 i Brøndby Kommune er den tredjehøjeste., Frekvenserne er beregnet ud fra antallet af , domme for overtrædelse af straffeloven i 2016, fordelt på kommuner og sat i forhold til , disses indbyggertal pr. 1. juli samme år, ., Det vil sige, at samme gerningsperson (lovovertræder) kan stå bag én såvel som flere domme i opgørelsen., Den laveste frekvens på 0,32 findes som benævnt på Ærø, mens Samsø har landets næstlaveste frekvens på 0,53 domme til frihedsstraf pr. 1.000 indbyggere. I Gentofte Kommune er frekvensen 0,73 og dermed landets tredjelaveste.,  , Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/STRAF44 og /FOLK1A, Ser man i stedet på domme med bødeafgørelse for overtrædelse af straffeloven, ændres billedet en anelse. For eksempel går Aalborg Kommune fra at have en relativt lav frekvens (1,57) og ligge i 2. kvintil til at have en relativt høj frekvens (2,87) og ligge i 5. kvintil., Omvendt ser det ud for Kerteminde Kommune, der går fra at have en relativt høj frekvens (2,31) og ligge i 5. kvintil til at have en relativt lav frekvens (1,55) og ligge i 2. kvintil., Kvintilerne er inddelinger af landets 98 kommuner i fem grupper, hvor 1. kvintil (19 kommuner) har laveste frekvenser 3. kvintil (20) kommuner har midterste frekvenser og 5. kvintil (19 kommuner) har højeste frekvenser., Domme med bødeafgørelse for overtrædelse af straffeloven er mest typisk i Brøndby Kommune, hvor frekvensen er 4,63 og dermed landets højeste. Herefter kommer Ishøj Kommune, hvor der var 4,13 domme med bødeafgørelser i 2016 pr. 1.000 indbyggere., I 67 af landets 98 kommuner er frekvensen mindre end halvt så høj som i Brøndby Kommune., På Samsø er frekvensen lavest med 0,53 pr. 1.000 indbyggere, mens Læsø har den næstlaveste frekvens på 0,55 domme med bødeafgørelse for straffelovsovertrædelser pr. 1.000 indbyggere., Hvis du har spørgsmål til , kriminalitetsstatistikkerne, , kan du kontakte chefkonsulent Lisbeth Lavrsen via , lil@dst.dk, eller på telefon 39 17 31 03.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-31-frihedsstraffe-under-straffeloven-er-mest-typiske-i-ishoej

Bag tallene

OVSKEJD

Navn, OVSKEJD , Beskrivende navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig (beregnet af SKAT) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1999, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet lejeværdi af egen bolig (beregnet af SKAT), Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Fra 2000 udgår beregnet lejeværdi af egen bolig fra bruttoindkomsten., Lejeværdien beregnes i hovedtræk efter følgende regel:, 1,7 pct. af kontant ejendomsværdi 1980-1981, pensionist 0,8 pct.,- af ejendomsværdi over 1mio. kr. 5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1982, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 646.300 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1983, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 741.000 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1984, pensionist 1,2 pct.,- -af ejendomsværdi over 802.000 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1985, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 813.000 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1986, pensionist 1,2 pct., - af ejendomsværdi over 834.000 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1987, pensionist 1,2 pct., -af ejendomsværdi over 1,2 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1988, pensionist 1,2 pct., -af ejendomsværdi over 1,248 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1989, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 1,298 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1990, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 1,3368 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1991, pensionist 1,2 pct.,-af ejendomsværdi over 1,3632 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1992, pensionist 1,2 pct., -af ejendomsværdi over 1,39908 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1993, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 1,44 mio. kr. 7,5 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1994 pensionist 1,1 pct.,- af ejendomsværdi over 1,4832 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1995, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 1,494 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1996, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 1,5348 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1997, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 1,5444 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1998, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 2,15 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1999, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 2,365 mio. kr. 6,0 pct., Ud over de ovenstående kommer en række regler om maksimal stigning i den årlige lejeværdi, se fx diverse årgange af publikationen "Skatten". , Fra 1994: Indtægter ved sommerhusudlejning og værelsesudlejning udgår. Forhøjet lejeværdi af fritidshuse, jf. regler ovenfor, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, OVSKEJD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ovskejd

Faldende andel efterkommere på universitetet

Fra 1995 til 2002 faldt andelen af 20-29-årige ikke-vestlige efterkommere på de lange videregående uddannelser i forhold til befolkningsgruppen som helhed. Studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet taler om ghettoficering af uddannelsessystemet., 29. december 2003 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Rune Stefansson og Yrsa Smith, Efterkommere af indvandrere fra de ikke-vestlige lande holder sig i stigende grad væk fra de lange videregående uddannelser i Danmark. Mens antallet af 20-29-årige efterkommere er vokset med 357 procent fra 1995 til 2002, er antallet af efterkommere på universiteterne kun vokset med 223 procent. I forhold til befolkningsgruppens størrelse viser Danmarks Statistiks nye opgørelse altså et klart fald. , I 1995 var der kun 123 ikke-vestlige efterkommere på de lange videregående universitetsuddannelser. I 2002 var tallet vokset til 397. Hvis det havde fulgt med befolkningsudviklingen for gruppen, skulle der have været 555 ikke-vestlige efterkommere blandt de studerende. , Studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet er ikke overrasket over tallene: "Andengenerationsindvandrerne interesserer sig for hurtigt at komme ud og tjene penge til at købe en sort BMW. Hvorfor bruge seks år på at blive datalog, når man kan blive datamatiker på to år? Hvis efterkommerne vil på universitetet, er de mest interesseret i at studere til læge eller tandlæge, og det er fag med tårnhøje adgangskrav." , Jakob Lange mener, at årsagen til, at de ikke-vestlige efterkommere i så ringe grad vælger de lange videregående uddannelser, er socialt betinget. Det er de korte videregående uddannelser, som tiltrækker folk fra de ikke så bogligt stærke miljøer. Har man forældre med lang uddannelse, er chancen for, at man selv tager en akademisk grad, langt større. , På de mellemlange og de korte videregående uddannelser går det da også langt bedre for de ikke-vestlige efterkommere. På de mellemlange uddannelser - fx sygeplejerske-, pædagog- og læreruddannelserne - har der været stigning i studieaktiviteten på 436 procent, sammenholdt med befolkningsgruppens vækst på 357 procent i årene fra 1995 til 2002. På de korte videregående uddannelser, der tager op til to år, og hvor relativt flere efterkommere end danskere studerer, har væksten været på hele 650 procent. , "Der sker en ghettoficering af uddannelsessystemet. Andengenerationsindvandrerne går på HHX og HTX, og bagefter tager de sammen de korte videregående uddannelser. Den højere handelseksamen har en lavere overgangsfrekvens til de lange videregående uddannelser end gymnasiet. Andengenerationsindvandrernes sproglige formåen er udmærket, men rækker generelt ikke til pindehuggeriet i den akademiske verden," forklarer Jakob Lange., Efterkommerne er uddannelsesmæssigt bedre integreret end indvandrerne. Integration er en proces, der tager tid. Jakob Lange mener, at det vil tage en generations tid, før forskellen mellem børn af danske forældre og efterkommerne vil være udjævnet. , "Andengenerationsindvandrerne er optaget af rollemodeller i ekstrem grad. Det er vigtigt for integrationen, at de har nogle forbilleder. Det er kun mønsterbryderne, som foretager kvantespring," siger studiechefen og peger på en person som Kamal Qureshi, der er uddannet læge og medlem af Folketinget. , I forhold til de korte og mellemlange videregående uddannelser har de erhvervsfaglige uddannelser ikke oplevet en så stor vækst i andelen af ikke-vestlige efterkommer-studerende. Væksten har kun været på 222 procent, hvilket svarer til knap halvdelen af gruppens samlede vækst. , "Årsagen til den faldende andel, som tager de erhvervsfaglige uddannelser, er de manglende praktikpladser. Problemet med praktikpladserne er vokset de seneste år. Der eksisterer en myte om, at man næsten ikke kan komme i praktik, hvis man har den forkerte hudfarve. Og den myte har desværre nok også hold i virkeligheden," konstaterer Jakob Lange., Denne artikel er offentliggjort 29. december 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-12-29-Efterkommere

Bag tallene

FAKTA: Nøgletal for personbiler

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om ændring af registreringsafgiften for nyregistrerede biler. Nøgletal for nyregistrerede biler viser blandt andet, at gennemsnitsvægten for personbilerne er steget siden 2014., 22. september 2017 kl. 15:22 ,  , I forbindelse med regeringen og Dansk Folkepartis aftale om ændring af registreringsafgiften for nyregistrerede biler har Danmarks Statistik udarbejdet datasæt med nøgletal for nyregistrerede biler siden 2014., Nøgletallene kan blandt andet bruges til beregninger angående bilernes vægt, brændstofforbrug og emission., På den måde kan man eksempelvis se, hvordan emissioner og energieffektiviteten ændres, når bilernes vægt ændres. , Du kan også læse mere om energieffektiviteten for nyregistrerede biler i 2017, der viser, at , kun dieselbiler kører længere på literen, sammenlignet med tidligere., Hvis du har spørgsmål til tallene, kan du kontakte specialkonsulent Søren Dalbro på mail , sda@dst.dk, eller telefon 39 17 34 16., Herunder kan du se en oversigt over tabellerne i de tre regneark: , 1. Nøgletal for personbiler 2017, alle (benzin og diesel under et), Nye personbiler fordelt på ejersektor, Nye personbiler fordelt på egenvægt og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye personbiler fordelt på sektor, Gennemsnitlig energieffektivitet for nye personbiler fordelt på egenvægt og sektor, Emission af CO2 for ny personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO for ny personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af NOx for ny personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, 2. Nøgletal for personbiler 2017, benzin: , Ny personbiler fordelt på ejersektor, Antal ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye benzindrevne personbiler på intervaller for grøn ejerafgift og sektor, Energieffektivitet for ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af CO2 for ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af CO for ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af NOx for ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Nye benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye benzindrevne fordelt på sektor, Energieffektivitet for ny benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO2 for ny benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO for ny benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af NOx for ny benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, 3. Nøgletal for personbiler 2017, diesel:, Ny personbiler fordelt på ejersektor, Antal ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye dieseldrevne personbiler på intervaller for grøn ejerafgift og sektor, Energieffektivitet for ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af CO2 for ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af CO for ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af NOx for ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Nye dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye dieseldrevne fordelt på sektor, Energieffektivitet for ny dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO2 for ny dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO for ny dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af NOx for ny dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-22-fakta-noegletal-for-personbiler

Bag tallene

Dyre røde roser valentinsdag

Røde roser er i høj kurs verden over, når der 14. februar fejres valentinsdag. Den enorme efterspørgsel presser priserne op, men vælger du i stedet at købe en anden blomst eller bare en rose i en anden farve til den, du holder af, er der mange penge at spare., 11. februar 2011 kl. 0:00 ,  , 14. februar er en dag, hvor landets blomsterhandlere skal løbe ekstra stærkt for at følge med bestillingerne. Det er valentinsdag, og selv om mange måske hævder, at de ikke går op i den slags kommercielle mærkedage, eller måske giver udtryk for, at det er en omgang romantisk pladder, så vidner salget hos blomsterhandlerne den dag om noget andet. , Ifølge Jan Oppermann, der er markedschef for Interflora, er omsætningen hos landets blomsterhandlere på netop den dag nemlig ti gange højere, end den er på en normal hverdag. , Det, de mange kunder vil have på valentinsdag, er røde roser, og den markant øgede efterspørgsel presser priserne i vejret. , "Alt hvad der er rødt og især roser tager et kraftigt prishop. Derfor gør vi på nettet meget ud af at tilbyde andre typer af blomster eller bare roser i andre farver, for der får man meget mere for pengene," siger Jan Oppermann. , Roserne hæver prisniveauet , Tal fra Danmarks Statistik viser da også, at prisen for afskårne blomster i februar sidste år var 5,4 procent højere end den foregående måned. Kun i maj, hvor der er mange konfirmationer, og blomster og især røde roser også er i høj kurs, var det sidste år dyrere at købe afskårne blomster. , "Det, der er værd at bemærke, er, at der kun er én enkelt mærkedag i februar til at trække den samlede pris for afskårne blomster op. Samtidig er det stort set kun prisen på røde roser, der stiger, mens de andre blomster koster det samme," siger Jan Oppermann. , Hele verden fejrer valentinsdag , Når en rose, der ellers koster 40 kroner, i dagene omkring valentinsdag pludselig koster 65 til 70 kroner, kan kunderne måske få det indtryk, at blomsterhandlerne skovler penge ind den dag. Men på trods af at omsætningen tidobles på mærkedagen, så mener Jan Oppermann ikke, det er tilfældet. , Modsat mors dag, som de forskellige lande fejrer på forskellige dage, så fejres valentinsdag nemlig over hele verden samme dag. Den enorme efterspørgsel betyder, at indkøbspriserne fordobles eller tredobles, men det gælder ikke priserne i butikkerne. , "Rent procentuelt holder vi slet ikke vores normale avance den dag," siger Jan Oppermann. , Mindre rød rose for pengene, For at kunderne ikke skal få et prischok, når de skal købe valentinsroser, har Interflora i år forsøgt sig med en anden strategi end at sætte priserne op. , "I år gør vi det, at vi bibeholder priserne på vores røde roser på nettet. I stedet for at sætte priserne op, har vi sat længden på roserne ned. Så hvor man ellers får en rose på 70 til 90 centimeter, så får man til samme pris en på 60 til 70 centimeter," siger han. , Man får altså stadig mindre blomst for pengene på valentinsdag - hvis man vel at mærke vælger, at den man holder af, skal have en rose, og at den skal være rød.      ,    , Fakta om Valentinsdag, Valentinsdag fejres 14. februar. Dagen er også kendt som "de elskendes helligdag"., Valentinsdag er i moderne tid blevet sat i forbindelse med den gamle romerske højtid Lupercalia, men ikke alle forskere er dog enige i dette. Festivalen Lupercalia blev afholdt den 15. februar til ære for en af de romerske guder, Lupercus, og en række ritualer, som skulle sikre frugtbarhed, var et vigtigt element i festen., Helligdagen blev indført af pave Gelasius i 496 e.v.t. og blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. Hvem han var, er stadig usikkert. Legenden fortæller, at da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar. Den romerske-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin., Kilde: Wikipedia

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-02-11-valentinsdag

Bag tallene