Søgeresultat

Vestjyderne er Danmarksmestre i frivilligt arbejde

Især Vestjydernes forkærlighed for det frivillige idrætsarbejde bringer dem til tops i statistikken over frivilligt arbejde. , 23. januar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Hele 42 pct. af voksne vestjyder svarer i en ny undersøgelse, at de har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år. Det er markant over landsgennemsnittet, hvor 33 pct. af danskerne som helhed svarer at have udført frivilligt arbejde i årets løb., Frivilligt arbejde dækker over at have givet arbejdskraft gratis væk som frivillig i en idrætsforening, til sociale indsatser, til kulturområdet – eller andre områder i det mangfoldige danske foreningsliv. , Andel danskere over 16 år som har udført frivilligt arbejde, landsdele. 2018, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUARGEO, Anm: Bornholm er udeladt, da antallet af respondenter i denne landsdel er for lav til at lave særskilt opgørelse på det niveau., Hver sjette vestjyde har været idrætsfrivillig, Det er især på idrætsområdet, at vestjyderne står stærkt i statistikken over frivilligt arbejde. Ikke mindre end 16 pct. af alle vestjyder (svarende til hver sjette) beskæftigede sig nemlig frivilligt med idrætten i 2018., Idræt er overordnet set det største frivilligområde i Danmark – her svarer 9 pct. - svarende til hver 11. dansker - at have leveret frivilligt arbejde i løbet af 2018. , Frivilligt arbejde inden for udvalgte områder. 2018, Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, Mindst frivilligt idrætsarbejde laves af folk fra landsdelene Byen København og Københavns omegn, hvor hhv. 5 og 7 pct. har lavet frivilligt idrætsarbejde.  , Denne relativt lave andel kan delvist forklares ved, at der simpelthen er færre idrætsfaciliteter i København og omegn sammenlignet med resten af landet, forklarer fuldmægtig ved Danmarks Statistik Monika Bille Nielsen:, ”Idrætsfrivilligheden er det største af alle idrætsområder i Danmark, og dermed vægter dette område tungt i statistikken.” , ”, En tidligere undersøgelse fra Danmarks Statistik har vist, , at jyderne i mange tilfælde har over dobbelt så mange idrætsfaciliteter pr. indbygger som kommunerne på Sjælland og omkring København. Dermed bliver det også sværere for sjællændere og københavnerne at udøve frivilligt idrætsarbejde.” , Tabel: Hvad beskæftiger de frivillige sig med?, Frivilligområde, Pct. af personer, som arbejder frivilligt, Idræt, 28, Fritid og hobby, 20, Andre områder, 18, Social indsats, 13,  Bolig og lokalsamfund, 12,  Kulturområdet, 11,  Idébaseret forening, 10,  Skole og dagsinstitutioner, 9,  Sundhedsområdet, 6,  Fagforening, 3,  , Den mest frivillige dansker, Er 35-44 år eller 65-74 år gammel med hhv. 38 og 39 pct. frivillige, Har en kort videregående uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse med 38 pct. frivillige, Den mindst frivillige dansker, Er de 16-34 årige med 29 pct. frivillige, Har en grundskoleuddannelse eller uoplyst uddannelse med 30 pct. frivillige, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUAARKA, og , www.statistikbanken.dk/KVUUDD,  , Fakta: Sådan spørger Danmarks Statistik til frivillighed, I Kulturvaneundersøgelsen bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kultur- og fritidsvaner.  , Kulturvaneundersøgelsen 2018 dækker perioden 3. kvt. 2018 til 2. kvt. 2019. Værdierne i årsdatasættet er beregnede ud fra 12.344 kvartalsvise besvarelser. Besvarelser er vægtet og opregnet til befolkningen over 15 år., Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har lavet frivilligt arbejde inden det seneste år samt på hvilke områder, de har arbejdet frivilligt. , Svarpersonerne kan vælge mellem 11 frivilligområder, som b. la. dækker idræt, fritid, bolig, kultur og såkaldt idebaseret forening m.fl. , Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet, Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema,   , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til fuldmægtig Monika Bille Nielsen, tlf: 3917 3595, mail: , MBS@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-23-01-vestjyderne-er-danmarksmestre-i-frivilligt-arbejde

Bag tallene

Statistikdokumentation: Svinebestanden

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Svinebestanden 2025 , Tidligere versioner, Svinebestanden 2024, Svinebestanden 2023, Svinebestanden 2022, Svinebestanden 2021, Svinebestanden 2020, Svinebestanden 2019, Svinebestanden 2018, Svinebestanden 2017, Svinebestanden 2016, Svinebestanden 2015, Svinebestanden 2014, Statistikken over svinebestanden er en opgørelse over det totale antal svin i Danmark. Den har blandt andet til formål, at danne grundlag for prognoser over kommende slagtninger og den fremtidige bestand af søer. Statistikken anvendes også i økonomiske og miljømæssige opgørelser og analyser. Svinebestanden er udarbejdet siden 1915, dog med ændringer i opgørelsesmetoden over tid. Den seneste ændring kom 1. april 2018. Forskellen på antal svin efter nye og den gammel metode er under 1 pct. Statistikken anses for at være sammenlignelig fra 1998 og frem., Indhold, Svinebestanden er en kvartalsvis stikprøvebaseret statistik over antal svin i Danmark. Statistikken er baseret på indberetninger fra landbrugsbedrifter i Danmark, som har svin ifølge det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR). Bestanden opgøres den første dag i hvert kvartal. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Fra 2020 offentliggøres statistikken ikke mere med sæsonkorrektion af det totale antal svin. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til opgørelsen af svinebestanden indsamles via elekroniske spørgeskemaer eller system-til-system løsningerne AgroVision (tidligere ArgoSofts Winsvin) og Danish Crown Data. Der er udvalgt en stikprøve på lidt under 1.200 landbrugsbedrifter i Danmark, som har svin i følge Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). Stikprøven er stratificeret efter det totale antal svin og typer af svin på den enkelte bedrift. Bedrifter med mange svin bliver udvalgt hver gang. De indberettede data fejlsøges, hvorefter de fejlsøgte data opregnes til populationen af svin. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Opgørelsen anvendes af landbrugets organisationer, Miljø- og Fødevareministeriet samt EU som grundlag for udarbejdelse af prognoser over kommende slagtninger af svin. Antallet af svin anvendes ligeledes i forbindelse med forskellige økonomiske og miljømæssige opgørelser og analyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det største usikkerhedsmoment er opdateringen og matchningen af de forskellige registre. Den relative spredning - stikprøveusikkerheden - er for svin i alt 0,5 pct. til 1,5 pct. EU-kravet er maksimalt 5 pct. Der beregnes usikkerhed på alle variable som et led i kvalitetsvurderingen af disse., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer kvartalsvis, cirka seks uger efter tællingsdagen. Statistikken udkommer normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede, dog har der i 2012 og 2013 været udsættelse af offentliggørelsen på grund af for lav besvarelsesprocent ved det annoncerede udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken har i sin nuværende form været gennemført siden april 1974, men har været opgjort siden 1915 efter forskellige opgørelsesmetoder med forskellige hyppighed. Da statistikken er forordningsbestemt, er der høj grad af sammenlignelighed med andre EU-lande, der leverer tilsvarende statistikker til Eurostat., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives halvårligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og offentliggøres kvartalsvist i statistikbanken under , Husdyr, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Tiårsoversigt, og indtil 2017 i , Statistisk Årbog, . Se mere på statistikkens , emneside, . Historisk data findes i , Husdyrbestanden (historisk) efter husdyrtype (1920-1981), . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/svinebestanden

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Konjunkturbarometer for bygge og anlæg (Afsluttet)

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Hent statistikdokumentation som pdf, Konjunkturbarometer for bygge og anlæg 2021 , Tidligere versioner, Konjunkturbarometer for bygge og anlæg 2020, Konjunkturbarometer for bygge og anlæg 2019, Konjunkturbarometer for bygge og anlæg 2018, Konjunkturbarometer for bygge og anlæg 2017, Konjunkturbarometer for bygge og anlæg 2016, Konjunkturbarometer for bygge og anlæg 2015, Konjunkturbarometret for bygge- og anlægsbranchen er en tendensundersøgelse, der giver et hurtigt og aktuelt billede af faktiske forhold og forventninger i bygge- og anlægsbranchen. Danmarks Statistik har siden 1. kvartal 1970 udarbejdet konjunkturbarometret for bygge og anlæg. Konjunkturbarometret var fra 1970 til 1997 en kvartalsvis undersøgelse, Fra og med januar 1998 er konjunkturundersøgelsen omlagt til at være månedligt, dermed er undersøgelsen fuldt ud harmoniseret med EU's Business and Consumer Surveys programme., Indhold, Konjunkturbarometret måler månedligt bygge- og anlægsbranchens vurdering af udviklingen gennem de seneste tre måneder og forventninger til de kommende tre måneders udvikling. Undersøgelsen belyser den faktiske og den forventede udvikling inden for omsætning, beskæftigelse, tilbudspriser, ordrebeholdning, produktionsbegrænsninger samt ordrebeholdningen omsat til måneders arbejde., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles hver måned konjunkturbarometeroplysninger fra en stikprøve på ca. 800 bygge- og anlægsvirksomheder. Der indberettes via en online blanket på http://www.virk.dk eller på papirskema. Oplysningerne er overvejende kvalitative omkring ændringer i omsætning, beskæftigelse, priser, ordre etc. De indsamlede data opregnes fra stikprøven til den samlede population, vægtet ud fra beskæftigelsesoplysninger, og fordelt på branche- og størrelsesgrupperinger. Indikatorer med sæsonmønster korrigeres herfor., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af brancheorganisationer, banker, politikere, offentlige myndigheder, internationale organisationer, private virksomheder og nyhedsmedier. Den omtales således hver måned i finansielt orienterede nyhedsmedier., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der regnes med 1-2 procentpoint stikprøveusikkerhed (sampling error) på konjunkturbarometrenes indikatortal. Der er også en systematisk usikkerhed (non-sampling error) forbundet med bortfald, hvor især større virksomheders manglende besvarelser enkelte måneder kan påvirke udviklingen fra måned til måned. Endelig er der en usikkerhed omkring respondentens grad af information om virksomhedens udvikling., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres næstsidste hverdag i referencemåneden, med undtagelse af december, hvor tallene offentliggøres i starten af januar. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet af Danmarks Statistik siden januar 1970. Statistikken udarbejdes i samarbejde med EU-kommissionen, og historiske data for Danmark og andre lande findes på DG ECFINs , DG ECFINs, . Ved hjælp af historisk data fra EU's Business and Consumer Surveys programme, som varetages af Directorate-Generale for Economic and Financial Affairs (DG ECFIN), er det muligt at sammenligne data imellem lande og over længere tid., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt sammen med de øvrige konjunkturbarometre i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres Konjunkturbarometer for bygge og anlæg under , Bygge- og anlægsvirksomhed, konjunkturbarometer, . Se mere på statistikkens , emneside, samt i den samlede grafiske præsentation af den økonomiske og erhvervsmæssige tilstand , Konjunkturcyklus, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/konjunkturbarometer-for-bygge-og-anlaeg--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Børnepasning før skolestart

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Jens Bjerre , 29 16 99 21 , jbe@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Børnepasning før skolestart 2024 , Tidligere versioner, Børnepasning før skolestart 2023, Børnepasning før skolestart 2022, Børnepasning før skolestart 2021, Børnepasning før skolestart 2020, Børnepasning før skolestart 2019, Børnepasning før skolestart 2018, Børnepasning før skolestart 2017, Børnepasning før skolestart 2016, Formålet med statistikken Børnepasning før skolestart er at belyse omfanget af og ressourceforbruget til børnepasning i dagtilbud for børn under skolealderen. Statistikken anvendes til at sammenligne kommunernes ressourcetildeling. Der findes tal tilbage til 1943, men i sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2015, hvor opgørelsesmetoden blev ændret til fuldtidsenheder., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal indskrevne børn og antal ansatte med pædagogiske opgaver i kommunale og selvejende daginstitutioner, institutionslignende puljeordninger samt kommunal dagpleje. Både børn og personale opgøres i fuldtidsenheder. Statistikken viser også normeringer, beregnet som forholdet mellem børn og personale. Normeringerne er en bruttonormering, hvor al arbejdstid indgår, inkl. planlægning og forældresamtaler. Der korrigeres for barsel, vikarer medregnes, og pædagogiske ledere samt centralt støttepersonale indgår i beregningen. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysninger om indskrevne børn og ansatte med pædagogiske opgaver modtages elektronisk fra de kommunale administrative systemer og private lønleverandører. Der foretages fejlsøgning af data, og kommunerne validerer deres data i dialog med Danmarks Statistik. Eventuelle fejl rettes i samråd med indberetter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ministerierne anvender statistikken til sammenligning af kommuners ressourcetildeling til børnepasning og til udvikling af politik på området. Interesseorganisationer, såsom BUPL, KL - Kommunernes Landsforening og FOLA - Forældrenes Landsorganisation anvender statistikken til at vurdere ressourcetildelingen og serviceniveauet på børnepasningsområdet. Data er indsamlet på baggrund af en aftale mellem Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Oplysningerne stammer fra kommunernes fagsystemer, og der foretages en grundig validering i samarbejde med kommunerne. Præcisionen kan påvirkes af fejl i kommunernes registreringer, og hvorvidt nøgler til fx at fordele personale på aldersgrupper i integrerede daginstitutioner er korrekt. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. ti måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes statistik om børnepasning tilbage til 1943. Fra 1975 opgøres antal indskrevne børn i aldersgrupperne 0-2 år og 3-6 år. Frem til 2004 var måletidspunktet for statistikken et tidspunkt i foråret, men fra og med 2004 er det 1. oktober. Fra og med 2015 måles børn og personale i fuldtidsenheder over et år. Det giver et lavere antal børn og personale i forhold til før 2015. Tal fra før 1983 kan findes i statistiske årbøger, mens tal fra 1983 og frem findes i Statistikbanken. Statistik over børnepasning udarbejdes i flere lande, dog ikke efter fælles retningslinjer. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistik for antal indskrevne børn i daginstitutioner, pædagogisk personale, normeringer samt daginstitutioner under emnet , Børnepasning, . Se mere på emnesiden for , Børnepasning, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boernepasning-foer-skolestart

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Byggeaktiviteten

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Kasper Emil Dueholm Freiman , 23 45 47 32 , KFR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Byggeaktiviteten 2024 , Tidligere versioner, Byggevirksomheden 2023, Byggevirksomheden 2022, Byggevirksomheden 2021, Byggevirksomheden 2020, Byggevirksomheden 2019, Byggevirksomheden 2018, Byggevirksomheden 2017, Byggevirksomheden 2016, Byggevirksomheden 2015, Byggevirksomheden 2014, Formålet med statistikken over byggeaktiviteten er at belyse udviklingen i aktiviteten i byggeriet i Danmark. Statistikken anvendes bl.a. til at vurdere konjunkturudviklingen i bygge- og anlægssektoren. Statistikkens hovedtal, dvs. uden geografiske fordelinger, er sammenlignelige fra 1998 og frem, men der findes historiske oversigter for byggeaktiviteten helt tilbage til 1916., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af den aktuelle byggeaktivitet for byggeri der kræver en byggetilladelse, opgjort på samlet etageareal og antal boliger. Statistikken opdeles efter byggefase, bygningsanvendelse, bygherreforhold og byggesagstype, samt geografisk efter kommuner, regioner og landsdele. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Statistikken bør ikke været påvirket af COVID-19. Danmarks Statistik har været i kontakt med flere kommuner, der melder tilbage at de registrerer byggesager i BBR på samme niveau under i den nuværende situation med hjemsendelse og hjemmearbejde, som før COVID-19 nedlukningen., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken over byggeaktiviteten er en registerbaseret opgørelse over den aktuelle byggeaktivitet og opdateres kvartalsvist. Der gennemføres såvel en datavalidering (fejlretning) som en række kontroller (kvalitetsvurdering), samt der dannes forskellige afledte variable og afgrænsninger. Der opereres med både ukorrigerede tal ("råtal) og korrigerede tal (pga. forsinkede indberetninger). Der gennemføres desuden en sæsonkorrigering., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af brancheorganisationer, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og nyhedsmedier. Endvidere anvendes statistikken som input i de kvartalsvise nationalregnskabstal til beregning af bruttoværditilvæksten o.lign. i bygge- og anlægssektoren samt i andre kontorer i Danmarks Statistik, fx til huslejeopgørelser. Endelig bruges statistikken over byggetilladelser af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De nyeste tal for byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Danmarks Statistik korrigerer for denne forsinkelse via en estimationsmodel, der for de seneste 18 måneder skønner omfanget af forsinkelserne og korrigerer de indberettede tal for dette. Skønnet er behæftet med usikkerhed, da der ikke er et fast mønster i forsinkelsernes omfang og årsager. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Byggestatistikken offentliggøres kvartalsvis (opgørelser på både måned og kvartal). Den kvartalsvise statistik udkommer primo maj, august, november og februar. Punktligheden er særdeles høj, idet forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider sker yderst sjældent., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Den største forhindring for sammenligning over tid er omlægningen fra en spørgeskema- til en registerbaseret tælling (BBR) i 1981. Det giver såvel et brud i tidsserien som en markant udvidelse af de beskrivende variable, se afsnittet om sammenlignelighed over tid. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvis i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for byggevirksomheden i en række tabeller, under emnet , byggevirksomheden, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, og , Statistisk Tiårsoversigt, . Det er også muligt at købe , skræddersyede løsninger, baseret på statistikkens grundmateriale, gennem DST Consulting. Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/byggeaktiviteten

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Bilregistret og opgørelser herfra

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Karina Moric Ingemann , 24 78 42 12 , KAM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bilregistret og opgørelser herfra 2024 , Tidligere versioner, Bilregistret og opgørelser herfra 2020, Bilregistret og opgørelser herfra 2019, Bilregistret og opgørelser herfra 2018, Bilregistret og opgørelser herfra 2017, Bilregistret og opgørelser herfra 2016, Bilregistret og opgørelser herfra 1992, Formålet med Bilregistret og opgørelse herfra er at belyse køretøjer i Danmark, deres ejer- og brugerforhold og deres anvendelse. Statistikken er udarbejdet siden 1992, og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1992 og frem. Registret danner grundlag for statistiske opgørelser vedrørende befolkningens bilrådighed og bilkøb, hvor køretøjernes ejere og brugere belyses vha. data fra det befolkningsstatistiske område. Bilregistret og de øvrige registre anvendes også til forskellige opgørelser og registerudtræk til interne og eksterne brugere., Indhold, Bilregistret og opgørelse herfra omfatter månedlige og årlige opgørelser af aktuelle og historiske oplysninger om køretøjer og disses ejere. Den vigtigste opgørelse er nyregistreringer af køretøjer, der bruges til vurdering af husholdningernes og erhvervenes forbrug og investeringer. De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art, anvendelse, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejer- og brugerforhold og geografisk lokalisering samt købspris. Der opgøres bestande, nyregistreringer og brugtvognshandel, samt energieffektivitet, familiernes bilrådighed og bilkøb., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til Bilregistret indsamles månedligt fra det Digitale Motorregister (DMR). Herudover bliver der indsamlet data fra diverse registre i Danmarks Statistik. De centrale databasetabeller fra DMR omformes til statistikbrug. Alt efter formål kobles data fra de øvrige registre til vha. ejer- eller bruger-identerne. Serierne med nyregistreringer, tilgange og leasing samt brugtvognshandel af personbiler sæsonkorrigeres. Kvalitetsmålene for de sæsonkorrigerede serier indikerer, at der er klare sæsonmønstre., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikkerne er relevante for. konjunkturvurderinger (nyregistreringer mv.), vejgodsundersøgelsen (stikprøvegrundlag), miljøvurderinger (energieffektivitet) og velstandsopgørelser (familiernes bilkøb og -rådighed)., Statistikkernes grunddata indgår i regeringens lovmodel, i nationalregnskabet og i beregninger af værdien af husholdningernes og erhvervenes personbiler samt i opgørelserne af familiernes formuer., Registrets køretøjs- og personoplysninger anvendes også til andre samfundsbelysende statistiske opgørelser, herunder serviceopgaver mod betaling., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkernes er generelt set yderst præcise og pålidelige, med kun meget begrænsede ændringer til tidligere publicerede oplysninger. Ændringerne giver erfaringsmæssigt kun anledning til yderst begrænsede ændringer på hovedtalsniveau i tidligere publicerede oplysninger, dvs. < 0,5 promille., For de sæsonkorrigerede tal er der god kvalitet for alle serierne med veldefinerede sæsonmønstre. , I opgørelserne i Statistikbanken om familiernes bilrådighed/bilkøb er der fuld overensstemmelse med familieopgørelserne i befolkningsstatistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkerne offentliggøres rettidigt og med høj punktlighed. , Nyregistrerede motorkøretøjer, månedlig: Udgivelsestid 2023 9,75 dage. , Energieffektiviteten for nyregistrerede personbiler, årlig: Udgivelsestid 2023 84 dage., Motorparken, årlig: Forventet udgivelsestid 2024 81 dage. , Familiernes bilrådighed, årlig: Udgivelsestid 2023 183 dage., Familiernes bilkøb, årlig: Udgivelsestid 2022 177 dage. , Værdien af nyregistrerede personbiler, årlig: Udgivelsestid 2023 64 dage., Registret: Registret er opdateret 3 dage efter afslutningen af den foregående måned., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1992, og er sammenlignelig fra 1992 og frem. , Der er kun små definitoriske forskelle på de begreber, som anvendes i de danske og udenlandske opgørelser, men de er uden indflydelse på hovedtalsniveau., Der er siden 1994 sket ændringer i socioøkonomiske grupperinger, familiedefinitioner, kommunale inddelinger og vægtgrænser. Der er på detaljeret niveau inden for disse derfor ikke fuld sammenlignelighed over tid., Overgangen fra CRM til DMR i 2012 har ikke medført databrud., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik:, Seneste Nyt-artikel med nyregistreringer, ., Seneste Nyt-artikel med bestande af køretøjer, ., Det er muligt at købe mere detaljerede/specialudformede opgørelser, lige som det er muligt at få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning., DST Consulting, Forskningsservice hjemmeside, Dokumentation af bilregistret og dets data, Segmentoversigt, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bilregistret-og-opgoerelser-herfra

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kontanthjælpsydelser

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Carsten Bo Nielsen , 23 74 60 17 , CAN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kontanthjælpsydelser 2025 , Tidligere versioner, Kontanthjælpsydelser 2024, Kontanthjælpsydelser 2023, Kontanthjælpsydelser 2021, Kontanthjælpsydelser 2020, Kontanthjælpsydelser 2019, Kontanthjælpsydelser 2018, Kontanthjælpsydelser 2017, Kontanthjælpsydelser 2016, Kontanthjælpsydelser 2015, Kontanthjælpsydelser 2014, Statistikken belyser udviklingen i berørte personer (faktiske og sæsonkorrigerede), helårsmodtagere og udbetalte beløb indenfor kontanthjælpsområdet. Statistikken anvendes bl.a. til offentlig planlægning, kommunal budgetstyring, uddannelse, forskning og offentlig debat. Statistikken er udarbejdet siden 1983, og er i sin nuværende på det helt overordnede niveau sammenlignelig fra 2007 og frem. Fra og med offentliggørelsen af statistikken for tredje kvartal 2025 er tabellerne som konsekvens af kontanthjælpsreformen blevet omlagt, og de nye tabeller er ført tilbage til januar 2016, mens de hidtidige tabeller er afsluttet og gemt under arkivfunktionen i Statistikbanken., Indhold, Statistikken over kontanthjælpsydelser offentliggøres kvartalsvist med månedlige opgørelser. Fra og med offentliggørelsen af tredje kvartal 2025 offentliggøres statistikken på ydelserne: Kontanthjælp på højeste sats, Kontanthjælp på grundsats (tidligere uddannelseshjælp), Kontanthjælp på mindstesats (tidligere SHO-ydelse) og Øvrige kontanthjælpsydelser, hvor sidstnævnte indeholder løntilskud, forrevalidering og revalideringsydelse. Statistikken opgøres i berørte personer (faktiske og sæsonkorrigerede), helårsmodtagere og udbetalte beløb i 1.000 kr. for personer der er fyldt 16 år. Statistikken opdeles på alder, kommune, køn, landsdel og visitationskategori. Desuden offentliggøres der en særskilt årlig opgørelse af kontanthjælpsydelser, der ydermere kan fordeles efter familietype, herkomst og national oprindelse. Derudover indeholder den årlige opgørelse nogle ekstra ydelser i form af 'Hjælp i særlige tilfælde'., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages månedligt fra Kommunernes Ydelsessystem (KY) for alle kommuner. Ved modtagelsen kontrolleres niveau og udvikling for hver ydelsestype mod de foregående måneder, og efterregistreringer indarbejdes. Personer indgår i statistikken efter faste kriterier for modtagelse af ydelser, og totalerne renses for dubletter. Data grupperes efter alder, køn, kommune, visitation og ydelsestype, og relevante serier sæsonkorrigeres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, kommuner, uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner, nyhedsmedier og privatpersoner, som grundlag for offentlig planlægning, kommunal budgetstyring, uddannelse, forskning, analyse og offentlig debat. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, fx til validering af Bruttoledigheds-statistikken og som direkte input til statistikken over Offentligt Forsørgede. Desuden benyttes disse grunddata også til analyser og serviceopgaver for brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på registreringer fra Kommunernes Ydelsessystem KY i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede kontoplan. Kommunerne har et økonomisk incitament til at foretage korrekte registreringer, hvorfor det vurderes, at præcisionen generelt set er på et højt niveau. Når den kvartalsvise statistik er offentliggjort i Statistikbanken, revideres den efter tre måneder, hvorefter tallene er endelige., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens månedstal offentliggøres kvartalsvist ca. 70 dage efter sidste dag i kvartalet. Statistikkens årlige tal offentliggøres 5-6 måneder efter sidste dag i opgørelsesåret. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1983, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem. Statistikkens sammenlignelighed over tid er påvirket af databrud i 1994 og 2007, samt af løbende ændringer i lovgivningen. Det er vanskeligt at sammenligne statistikken internationalt, da ingen andre lande har helt tilsvarende ydelsestyper og regler på området., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Den kvartalsvise statistik udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Kontanthjælp, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kontanthjaelpsydelser

Statistikdokumentation

MAANED_STAND

Navn, MAANED_STAND , Beskrivende navn, Standardberegnet månedsfortjeneste , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Standardberegnet månedsfortjeneste i kr., Detaljeret beskrivelse, Den standardberegnede månedsfortjeneste i kr., Den standardberegnede månedsfortjeneste er baseret på den standardberegnede timefortjeneste som har den fordel, at den kan omregnes til en månedsfortjeneste baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. , De enkelte standardiserede lønkomponenter kan opregnes på samme vis, og fratrækkes den standardberegnede månedsfortjeneste, såfremt der ønskes en standardberegnet månedsfortjeneste med færre lønkomponenter., Beregning af Standardberegnede månedsfortjeneste i kr.:, Standardberegnede månedsfortjeneste i kr. = Standardberegnede timefortjeneste * 160,33., Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - Statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, MAANED_STAND har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/maaned-stand

PUDG

Navn, PUDG , Beskrivende navn, Pensionsomkostninger , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Omfatter arbejdsgiverens bidrag til de ansattes pensionsordninger i form af overenskomstaftalte pensionsordninger, firmapensionsordninger mv. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Pensions-udbetalinger til fratrådte medarbejdere medregnes også her., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, PUDG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/pudg

BESK

Navn, BESK , Beskrivende navn, Antal beskæftigede (i årsværk) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal beskæftigede i regnskabsperioden omregnet til fuldtidsbeskæftigede. , Detaljeret beskrivelse, Detaljeret Officiel beskrivelse:, I selskaber dvs. firmaer med begrænset hæftelse det samme som antal ansatte (i årsværk), jf. variablen AARSV. I firmaer med personlig hæftelse indgår desuden ejere. Antal beskæftigede (i årsværk) i enkeltmandsfirmaer er skønnet som antal ansatte + 1 og i interessentskaber mv. som antal ansatte + 2. , Internt databrud: Der er et mindre databrud mellem år 2008 og 2009 i forbindelse med ændring af indholdet i variablen AARSV. For mere uddybet beskrivelse af denne ændring se variablen AARSV. Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, BESK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/besk