Søgeresultat

Forskellen på lønninger i det offentlige og det private svinger fra job til job

I lidt over halvdelen af de 20 største, klart afgrænsede jobfunktioner, der går på tværs af den offentlige og den private sektor, er lønnen højest for lønmodtagerne, der er privatansat. , 19. februar 2018 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Der er generelt en forskel på, hvor meget man tjener på at udføre en jobfunktion for den offentlige sektor eller den private sektor. For at give et overblik har Danmarks Statistik lavet en opgørelse, der sammenligner lønninger i sektoren Offentlig forvaltning og service (den offentlige sektor) med lønninger indenfor sektoren Virksomheder og organisationer (den private sektor). I sammenligningen indgår timelønnen for de 20 største, klart afgrænsede arbejdsfunktioner, hvor der er mere end 1.000 fuldtidsbeskæftigede i begge sektorer. Opgørelsen fokuserer kun på lønmodtagere uden ledelsesansvar., ”, Indenfor 12 af de undersøgte jobfunktioner er lønnen højest inden for den private sektor. I de resterende 8 funktioner, er lønnen højest inden for den offentlige sektor,, ” siger fuldmægtig Charlotte Wind von Bennigsen fra Danmarks Statistiks kontor for Privatøkonomi og Velfærd., Løn svarer i denne artikel til begrebet ”Standardberegnede timefortjeneste”, som består af grundløn, genetillæg, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pensionsbidrag, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger samt den særlige feriegodtgørelse, sat i forhold til det normale antal arbejdede timer. Da den standardberegnede timefortjeneste ikke indeholder betaling for henholdsvis fravær og overtid, er den således et godt mål for den løn som den enkelte medarbejder får, for hver normal time han/hun arbejder.,  Kilde: , Statistikbanken.dk/LONS20, De største forskelle, De tre største forskelle i lønnen mellem sektorerne finder man inden for funktionerne: Udvikling og analyse af software og applikationer, ingeniørarbejde (undtagen inden for elektroteknologi) og arbejde inden for virksomhedsadministration. Lønnen inden for udvikling og analyse af software og applikationer er 52 kr. højere i den private sektor end indenfor den offentlige sektor. Inden for ingeniørarbejde er timelønnen 44 kr. højere i den private sektor end i den offentlige. Med hensyn til virksomhedsadministration er timelønnen 36 kr. højere i det private end i det offentlige. Den jobfunktion, hvor det offentlige betaler mest sammenlignet med det private, er inden for social- og sundhedsarbejde i private hjem. Her er lønnen i det offentlige 27 kr. højere, end den er i det private., ”, Rengøringsarbejde undtagen i private hjem er den arbejdsfunktion, hvor forskellen i timelønnen mellem det offentlige og den private sektor er mindst. Her er forskellen 1 kr.,, ” fortæller Charlotte Wind von Bennigsen., Kilde: , Statistikbanken.dk/LONS20, Løn i sektorerne fordelt på alder og køn, Man kan også undersøge lønnen i de to sektorer ud fra, hvor gamle medarbejderne er, og hvilket køn de har. Her viser det sig, at mænd på tværs af aldersgrupper og sektorer har højere løn end kvinder., ”, Det skal dog bemærkes, at denne opgørelse ikke tager forbehold for, hvilke jobfunktioner der fylder mest i de undersøgte sektorer. Bl.a. kan det påvirke opgørelsen, at der i den offentlige sektor typisk er flere jobs inden for omsorgsfag. Det kan fx være pædagogisk arbejde, sygeplejerske arbejde osv. Disse job er ofte relativt lavtlønnede, og andelen af kvinder i disse job er ofte høj,, ” fortæller Charlotte Wind von Bennigsen., For både mænd og kvinder mellem 30 og 59 år er lønnen højest for dem, der arbejder i den private sektor. For mændene gælder dette også for aldersgruppen 25-29 år. Blandt de 25-29-årige kvinder har de ansatte i den offentlige sektor en højere løn end lønmodtagere i det private. For både mænd og kvinder over 60 år er lønnen højere for lønmodtagere i det offentlige end i det private., Kilde: , Statistikbanken.dk/LONS50, Fuldmægtig Charlotte Wind von Bennigsen fra Danmarks Statistiks kontor for Privatøkonomi og Velfærd har leveret data til denne artikel, og har du spørgsmål, er du velkomment til at kontakte hende på mail , cwb@dst.dk, eller telefon 3917 3047.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-19-forskellen-paa-loenninger-i-det-offentlige-og-det-private-svinger-fra-job-til-job

Bag tallene

De bedste landbrug tjener også penge i nedgangstider

Som landmand i Danmark må man være beredt på, at ens indtjening kan svinge meget fra år til år. De nyeste konkurstal viser, at landbruget har været særligt ramt, men statistikkerne peger dog på, at nogle landbrug er bedre til at tjene penge end andre - uanset situationen., 9. januar 2018 kl. 8:48 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Fra år til år svinger prisen, de danske landmænd kan få for deres varer, ganske markant. Efter en længere periode med faldende priser bød 2016 på prisstigninger, men udviklingen har været aftagende i slutningen af 2017, og meget tyder på, at den negative udvikling fortsætter i 2018. Hvordan de danske landmænd håndterer ændringer i priserne på deres varer kan fx belyses ved at se på, hvor mange penge et dansk landbrug i gennemsnit tjener om året (driftsresultatet)., Her viser tal fra Danmarks Statistik, at den fjerdedel af de danske heltidslandbrug, der i de enkelte år har haft de bedste driftsresultater fra 2008 til 2016, har haft positiv indtjening i hele perioden. Derimod har den fjerdedel med de dårligste driftsresultater haft negativ indtjening i hele perioden. Driftsresultaterne fra 2008 til 2016 svinger for begge grupper, men trods dårlige tider, er der altså altid nogle landrug, der formår at tjene penge. Det skal dog bemærkes, at det ikke nødvendigvis er de samme landbrug, der ligger i de to grupper fra år til år., Konkurser og dårlige driftsresultater, Som bemærket påvirkes landbrugets driftsresultater blandt andet af prisen, de danske landmænd kan få for deres varer. Ser man på salgsværdien af landbrugets varer, synes der også at være en sammenhæng mellem denne og antallet af konkurser i landbruget. Som salgsværdien af landbrugsvarer svinger antallet af konkurser meget over tid, og især 2015 og 2016 var hårde år for landbruget. Ser man fx på salgsværdien af varer fra kvæg- og svineproducenter i forhold til antallet af konkurser for disse typer landbrug, viser det sig, at de mange konkurser i 2015 og 2016 kom efter fald i salgsværdien for kvæg og svin i 2014 og 2015. De nyeste , tal,  for konkurser fordelt på sektorer viser, at landbruget er den eneste sektor, der i 2017 har flere konkurser end i 2009. Ud af de 2.270 konkurser, der var i 2017, var fx 27 mælkeproducenter og 12 var svineproducenter., I analysen , De bedste mælkeproducenter har overskud,  har Danmarks Statistik undersøgt sammenhængen mellem driftsresultater og konkurser indenfor mælkeproduktionen., Landbruget investerer mindre end det afskriver, Uanset udviklingen i den undersøgte periode, viser en oversigt over investeringer i landbruget, at der i en længere periode er blevet afskrevet mere, end der blev investeret. Når dette sker, bliver den samlede værdi af aktiver i landbruget (fx maskiner, bygninger og inventar) mindre værd, da der på grund af nedslidning forsvinder mere værdi, end der tilføres. Optil 2008 lå landbrugets investeringer markant over afskrivningerne, men fra 2009 og frem til og med 2016 er der blevet afskrevet for mere, end der er investeret for. Investeringerne dækker over grundforbedringer, investeringer i inventar og maskiner samt investeringer i driftsbygninger., Økologisk landbrug klarer sig godt, men udgør en lille andel, Mens de seneste år har været hårde for de fleste konventionelle landbrug, har de økologiske landbrug generelt oplevet en fremgang. Udviklingen indenfor økologisk planteavl har været svingende, men både inde for økologisk malkekvæg og især svin, har der været en fremgang. , Her skal det dog bemærkes, at de økologisk svineproducenter udgør mindre end 1 procent af den samlede danske svineproduktion, og for mælkeproducenter er tallet cirka 10 procent., Har du spørgsmål angående driftsresultater, investeringer eller salgsværdier i landbruget er du velkommen til kontakte Sisse Eva Villumsen Schlægelberger, der har leveret data til artiklen på disse områder. Hun har mail , sis@dst.dk, og telefonnummer 3917 3324. Søren Dalbro har leveret data angående konkurser, og har du spørgsmål til disse, kan han kontaktes på , sda@dst.dk, eller telefonnummer 3917 3416., Du kan også finde mere information om dansk landbrug i publikationen , Regnskabsstatistik for Jordbrug 2016, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-09-de-bedste-landbrug-tjener-ogsaa-penge-i-nedgangstider

Bag tallene

Særlige rettigheder i MitID

Indberetning til udvalgte statistikker kræver særlige rettigheder i MitID. Det gælder fx indberetning til , Lønstatistik, , , Fravær , og statistikker på det sociale område., Her kan du læse om, hvordan du anmoder om disse rettigheder fra din organisations MitID-rettighedsadministrator, eller hvordan de tildeles., OBS, : For at du kan tildele rettigheder, skal du være MitID-rettighedsadministrator., Anmod om rettigheder fra din organisations MitID-rettighedsadministrator, 1. Log ind på , www.virk.dk, med MitID Erhverv., Klik på , Menu, ., 1.1 , Alternativt kan du logge på med MitID Erhverv, klikke på dette link og springe direkte til punkt 4 i denne vejledning., 2. Klik på , Brugeradministration, ., 3. Klik på , Få eller tildel rettigheder i MitID Erhverv, ., 4. Når du er logget ind, klik på folderen , Rettigheder, for at åbne denne., 5. Du ser nu en liste over de rettigheder, du allerede har. , Klik på , Søg om rettigheder, for at åbne listen over de rettigheder, du kan anmode om., 6. Klik for at åbne folderen , Data og statistik, ., 7. Klik af for de(n) relevante rettighed(er), du ønsker, og klik , Næste, nederst til højre., 8. Angiv eventuelt begrundelse for din ansøgning (frivillig) – klik , Næste , nederst til højre., 9. Tjek, om det er de korrekte rettigheder, der anmodes om, og klik , Indsend , nederst til højre, Jeres MitID-rettighedsadministrator(er) får nu en meddelelse pr. e-mail om, at der er sendt en anmodning., OBS, : Jeres MitID-rettighedsadministrator(er) SKAL godkende anmodningen, før rettighederne bliver aktive., MitID-rettighedsadministrator: Tildel særlige rettigheder, Herunder kan du finde vejledning til:, Tildeling af særlige rettigheder til medarbejder, der IKKE har anmodet om den særlige rettighed, Tildeling af særlige rettigheder til medarbejder, der HAR anmodet om den særlige rettighed, Tildeling af rettigheder til medarbejder, der IKKE har anmodet om den særlige rettighed, 1.Log på , www.virk.dk, med MitID Erhverv., Klik på , Menu, ., 1.1 , Alternativt kan du logge på med MitID Erhverv, klikke på dette link og springe direkte til punkt 4 i denne vejledning., 2. Klik på , Brugeradministration, ., 3. Klik på , Få eller tildel rettigheder i MitID Erhverv, ., 4. Klik på , Brugere, øverst til venstre., 5. Du ser nu en liste over alle brugerne i din organisation., Klik på en bruger for at se information vedrørende denne bruger., 6. Klik på folden , Rettigheder, for den enkelte bruger., 7. Du kan nu se, hvilke rettigheder den enkelte bruger allerede har., Tryk på knappen , Tildel rettigheder, for at give brugeren yderligere rettigheder., 8. De relevante rettigheder til at kunne indberette til Danmarks Statistik findes i under-folden , Data og statistik, ., Klik på denne for at se de rettigheder, der findes., 9. Klik af for de(n) relevante rettighed(er)., Klik derefter på , Tildel rettigheder, ., Bemærk:,  Listen på billedet er kun et udsnit af rettighederne., 10. Rettigheden/rettighederne er nu tildelt brugeren., Tildeling af særlige rettigheder til medarbejder, der HAR anmodet om den særlige rettighed, 1. Log på , www.virk.dk, med MitID Erhverv., Klik på , Menu, ., 1.1 , Alternativt kan du logge på med MitID Erhverv, klikke på dette link og springe direkte til punkt 4 i denne vejledning., 2. Klik på , Brugeradministration, ., 3. Klik på , Få eller tildel rettigheder i MitID Erhverv, ., 4. Der vises en besked: , Der er kommet anmodninger om rettigheder fra bruger, ., Klik på , Håndtér forespørgsler, ., 5.I listen , Brugerforespørgsler, kan du se navnet på brugeren, som har sendt anmodningen., Klik på , Håndtér forespørgsel, ., 6. Navn på den ønskede rettighed vises i listen., OBS:, Det er vigtigt, at markere i , Hele organisationen, ., Klik på , Tildel, ., 7. Der vises besked om, at den valgte rettighed er tildelt brugeren., Klik på krydset for at afslutte tildeling af rettigheder., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning, Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular, Anmod om længere frist

https://www.dst.dk/da/Indberet/vejledning-til-digital-indberetning/mitid/saerlige-rettigheder

D_TYPE

Navn, D_TYPE , Beskrivende navn, D-familietype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, D-TYPE er en variabel, der knytter sig til familien, afgrænset som D-familie, og som vedrører den 1. januar. I D-familierne er der ingen aldersgrænse for hjemmeboende børn, der regnes med til familien. D_TYPE findes i perioden 1980-2007., Tilsvarende variabel for C-familier er C_TYPE og for E-familier E_TYPE. Variabelværdierne er dog forskellige., Detaljeret beskrivelse, D-TYPE er en variabel, der knytter sig til familien defineret som D-familie, og som vedrører den 1. januar. D-TYPE angiver D-familietypen. Definitionerne i forbindelse med D-familie-klassifikationen er i alle detaljer de samme som for C-familie-klassifikationen på nær en enkelt undtagelse: Aldersgrænsen for hjemmeboende børn, der regnes med til familien, er for C-familier 18 år, mens der ingen aldersgrænse er for D-familierne. Ellers er betingelserne for at være hjemmeboende barn de samme, ligesom alle de andre klassifikationsregler er de samme. Værdisættet er magen til C-familiens. Se beskrivelse af C_TYPE. , For D-familierne resulterer forskellen til C-familierne i flere hjemmeboende børn og færre enlige end for C-familierne., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_DTYPE - D-familietype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Enlig. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 11, Ægtepar. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 12, Ægtepar. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn., 01-01-1980, 02-01-2007, 2, Enlig. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn., 01-01-1980, 02-01-2007, 21, Registreret partnerskab. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 22, Registreret partnerskab. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn., 01-01-1980, 02-01-2007, 31, Samlevende par. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 32, Samlevende par. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn., 01-01-1980, 02-01-2007, 41, Samboende par. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 42, Samboende par. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 53, Ikke-hjemmeboende barn. som er under 18 år, ugift, og ikke har egne hjemmeboende børn. Er hverken samlevende eller samboende., 01-01-1980, 02-01-2007

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/d-type

Statistikdokumentation: Industriens produktion og omsætning

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Mathias Dybdahl Bluhme , 40 22 56 37 , MDB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Industriens produktion og omsætning 2025 , Tidligere versioner, Industriens produktion og omsætning 2024, Industriens produktion og omsætning 2023, Industriens produktion og omsætning 2022, Industriens produktion og omsætning 2021, Industriens produktion og omsætning 2020, Industriens produktion og omsætning 2019, Industriens produktion og omsætning 2018, Industriens produktion og omsætning 2017, Industriens produktion og omsætning 2016, Industriens produktion og omsætning 2015, Industriens produktion og omsætning 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Gruppering efter anvendelse (004) (pdf), Mængdeberegninger for medicinalindustrien i Industriens Produktion og Omsætning (IPO) og det Kvartalsvise Nationalregnskab (KNR) (pdf) (pdf), Formålet med statistikken Industriens produktion og omsætning er at belyse udviklingen i industrien. Den anvendes primært til vurderinger af konjunkturudviklingen i industrien i Danmark., Statistikken indgår i EU's fælles korttidsstatistik og går tilbage til 1974, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1985 og frem for de fleste brancher. , Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af produktions- og omsætningsindeks for industrien. Statistikken opdeles på fem grupper defineret ud fra varernes og tjenesters anvendelse (fx fremstilling af varige henholdsvis ikke-varige forbrugsgoder) og på hovedgrupperingerne råstofindvinding (B), industri (C) og energiforsyning (D) samt 12 hovedbranchegrupper under hovedgruppering C, som følger den danske branchenomenklatur DB07. Omsætningsindekset opgøres også fordelt på et hjemmemarkedsomsætningsindeks og et eksportomsætningsindeks. Alle tal offentliggøres både korrigeret for sæsonudsving og i faktiske tal. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Hver måned indsamles der oplysninger om værdien af omsætning og lager fra en stikprøve på ca. 1.000 industrivirksomheder i Danmark. For de fleste foregår det vha. online spørgeskemaer, men for cirka 20 pct. af virksomhederne kan oplysningerne i stedet indsamles fra statistikregistre. De indkomne data fejlsøges og der beregnes produktion ud fra omsætnings- og lagertal. Herefter vægtes data, så der kan beregnes et produktions- og et omsætningsindeks, der repræsenterer hele fremstillingsindustrien i Danmark. Resultaterne sæsonkorrigeres for at fjerne normale sæsonudsving. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikkens resultater anvendes til aktuelle konjunkturanalyser af industrien og som input til nationalregnskabet. Statistikken har mange forskellige brugere fra offentlige myndigheder, brancheorganisationer og nyhedsmedier. Statistikkens form og indhold samt sammenligninger til andre statistikker bliver løbende diskuteret ved kontaktudvalgsmøder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er en vis stikprøveusikkerhed, da statistikken er baseret på en stikprøve af virksomheder. Her ud over er der en række antagelser i beregninger, fx i forbindelse med værdiansættelse af lagrene. I første version af tallene er der en smule bortfald. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres mellem 35 og 40 dage efter månedens afslutning. Punktligheden er særdeles høj, idet forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider sker yderst sjældent., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Den aktuelle tidsserie går tilbage til år 2000, og der er god sammenlignelighed over tid. Tidsserien kan endvidere for de fleste brancher kædes sammen med tal for tidligere år, og på den måde kan man få en sammenlignelig tidsserie helt tilbage til 1985. Der er god sammenlignelighed med tilsvarende statistikker fra de øvrige EU lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, De nyeste tal offentliggøres i en månedlig nyhedsartikel, Nyt fra Danmarks Statistik, og alle tal kan findes i , Statistikbanken, ., Industriens produktion og omsætning har desuden en , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/industriens-produktion-og-omsaetning

Statistikdokumentation

Kvalifikationsregistret

Beskrivelse, Danmarks Statistiks kvalifikationsregister indeholder uddannelseskvalifikationer, hvor Danmarks Statistik ikke har registreret de uddannelsesaktiviteter der har ført frem til den given opnået kvalifikation. Kvalifikationen er dog vigtig i sig selv og indgår som et vigtigt element i vurderingen af en persons kvalifikationsniveau. Kilderne til disse selvstændigt registrerede kvalifikationer er flere. De gennemgås nedenfor hver for sig, men data er integrerede i et samlet register, nemlig Danmarks Statistiks kvalifikationsregister., I graf og tabel til AUDD for kvalifikationsregisteret er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken. Denne population findes ved at sætte variablen HF_KILDE=1., Kvalifikationer fra Folke- & boligtællingen 1970:, I Folke- og Boligtællingen 1970 (FOB70) blev den danske befolkning spurgt om deres uddannelsesmæssige forhold på tællingstidspunkt. Der er således tale om en statusopgørelse, der er udgangspunktet for vurderingen af befolkningens uddannelsesniveau. Senere registrerede kvalifikationer supplerer eller opdaterer således blot dette udgangspunkt., Indvandreres medbragte uddannelse:, I 1999 blev alle indvandrere i Danmark spurgt via et postomdelt spørgeskema om deres uddannelsesmæssige baggrund på indvandringstidspunktet. For indvandrere gælder således, at vi ikke har oplysninger om uddannelsesaktiviteten, men kun en selvrapporteret oplysning om kvalifikationerne, svarende til oplysningerne fra Folke- og Boligtællingen 1970. , Efterfølgende er nye indvandrere løbende blevet bedt om at oplyse deres medbragte kvalifikationer. Dette delregister bliver således løbende suppleret med oplysninger indberettet fra sprogskolerne eller via spørgeskemaundersøgelser., Kvalifikationsregistret bliver opdateret med uddannelsesoplysninger fra denne kilde, hver gang der bliver lavet en ny undersøgelse af indvandrenes medbragte uddannelse., Eksaminer opnået gennem voksenuddannelsessystemet:, Visse kurser/moduler eller enkeltfag summer op til en samlet anerkendt kvalifikation (eksempelvis hf, merkonom, teknonom, datanom, erhvervsøkomomisk diplomuddannelse (HD), erhvervssproglig diplonuddannelse (ED), diplom- og masteruddannelser mv.). For disse uddannelser gælder, at mange nøjes med elementer af uddannelserne til at supplere den kvalifikation, de i øvrigt har. Men nogle går hele vejen og opnår en samlet kvalifikation svarende til den type af kvalifikationer, man opnår i det ordinære uddannelsessystem. Disse kvalifikationer indberettes som en selvstændig indberetning ved siden af kursusindberetningen. , Kvalifikationsregistret opdateres årligt med uddannelsesoplysninger fra denne kilde., Autorisationsregistre, medlemsregistre og administrative systemer:, I kvalifikationsregistret ligger uddannelsesoplysninger fra enkelte autorisationsregistre, medlemsregistre og administrative systemer. Disse kilder kan fx. afhjælpe mangler med hensyn til danskere, der har taget en uddannelse i udlandet eller uddannelser som er taget på et tidspunkt, hvor der ikke skete indberetningerne til Danmarks Statistik. For indvandrernes medbragte uddannelse vil en oplysning herfra kunne tilføre større præcision i kodningen, især naturligvis for de imputerede værdier (Imputerede værdier vil sige oplysninger, som erstatter uoplyste værdier, baseret på erfaringer fra tilsvarende personer)., Danmarks Statistiks kvalifikationsregister søges således opdateret med oplysninger fra pålidelige kilder som fx Sundhedsstyrelsens autorisationsregistre, faglige sammenslutningers medlemsregistre (eksempelvis Ingeniørforeningen i Danmark) mv. Dette er en proces som løbende foregår for at forbedre kvaliteten og reducere antallet af personer med uoplyst uddannelsesniveau i befolkningen., Der er ikke nogen fast opdateringsrytme for uddannelsesoplysninger fra disse kilder., Styrelsen for International Uddannelse: , Styrelsen for International Uddannelse vurderer og niveauplacerer uddannelser som er taget i udlandet i forhold til det danske uddannelsessystem. Disse uddannelsesoplysninger ligger i kvalifikationsregistret., Der er ikke nogen fast opdateringsrytme for uddannelsesoplysninger fra denne kilder., Uddannelsesopllysninger fra Grønland:, Danmarks Statistik har modtaget uddannelsesoplysninger på personer som har modtaget grønlandsk uddannelsesstøtte under deres uddannelse. Disse oplysninger ligger i kvalifikationsregistret., Der er ikke nogen fast opdateringsrytme for uddannelsesoplysninger fra denne kilder., Bilag, Uddannelsesmanual, Variable, INSTNR, Institutionsnummer, KVALIFIKATION_VFRA, Tidspunkt for opnået kvalifikation.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kvalifikationsregistret

Statistikdokumentation: Budgetter for offentlig forvaltning og service

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Martin Rune Rasmussen , 24 77 42 71 , MRA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2025 , Tidligere versioner, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2024, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2021, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2020, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2019, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2018, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2015, Formålet med Budgetter for offentlig forvaltning og service er for det første at belyse de økonomiske aktiviteter i den samlede offentlige forvaltning og service. Dernæst at belyse opgave/byrdefordelingen inden for den offentlige sektor og den øvrige samfundsøkonomi. Septemberversionen udarbejdes på baggrund af forslag til finanslov og martsversionen udarbejdes på baggrund af den vedtagene finanslov. Begge versioner udarbejdes i samarbejde med Finansministeriet. Statistikken blev første gang produceret i 1995. Tallene findes fra 1996 og frem., Indhold, Statistikken belyser de samlede udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service baseret på budgetter, hvilket gør det muligt at beregne den offentlige saldo (fordringserhvervelsen, netto). Udover en realøkonomisk fordeling, som fx aflønning af ansatte, forbrug i produktion og investeringer, opsplittes drift- og kapitaludgifterne efter formål, fx uddannelse, sociale forhold og sundhed. Herudover udarbejdes der for skatter og afgifter, subsidier og indkomstoverførsler en underopdeling efter arten af de ordninger, der indgår., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles løbende i månederne op til offentliggørelse fra de offentlige budgetsystemer og fra andre supplerende kilder. Herefter bearbejdes data i forhold til nationalregnskabsprincipper, hvor det kan være nødvendigt at rette henvendelse til den konkrete kilde med opklarende spørgsmål om forhold i relation til transaktionen. Det kan være nødvendigt at beregne estimater for de data, som ikke er tilgængelige ved det pågældende udgivelsestidspunkt. Når der er beregnet et datamateriale for alle delsektorer i offentlig forvaltning og service foretages der en række afstemninger som sikre den interne konsistens., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for budgetter for offentlig forvaltning og service blandt brugere, som følger udviklingen i det offentliges økonomi. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker hele målpopulationen. Staten er dækket af forslag til finanslov eller finanslov som modtages fra Økonomistyrelsen. Samtlige kommuner og regioner skal indberette deres budgetter, og manglende budgetter må derfor ikke forekomme. Da budgetterne hentes direkte fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer og sammenlignes med foreløbige data, antages det derfor at der ikke er større målefejl. Ved blanke eller ubrugelige variable eller datasæt kontaktes kommunen eller regionen så rettede data kan fremsendes., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Martversionen offentliggøres ca. tre måneder efter vedtagelse af finansloven. Septemberversionen offentliggøres ca. en uge efter Finanslovforslagets fremsættelse. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Data er sammenlignelige efter ESA2010 fra finansåret 2015 og frem. For årene 1995 til 2014 er statistikken sammenlignelig efter ESA1995., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Budgetter for offentlig forvaltning og service offentliggøres i NYT og Efterretning. Desuden offentliggøres tallene i statistikbanken., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/budgetter-for-offentlig-forvaltning-og-service

Statistikdokumentation

Mænd får oftere job gennem netværk og bliver lidt oftere headhuntet end kvinder

Knap en tredjedel af nyansatte mænds jobskifte var på baggrund af netværk ifølge Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse fra 2017, mens dette blot var tilfældet for knap en fjerdedel af kvinderne. Vejen til nyt job ser forskellig ud alt efter jobsøgendes køn, og hvorvidt den jobsøgende allerede er i job, eller er arbejdsløs. , 10. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2017 var der 651.000 lønmodtagere i Danmark, som havde siddet i deres nuværende job i op til 1 år, og som dermed enten havde skiftet job eller var kommet i arbejde efter arbejdsløshed mv. , 31 pct. af de nyansatte mænd fik job gennem bekendte – altså deres netværk - mens dette gjaldt for 24 pct. af kvinderne. Dermed var netværket de nyansatte mænds primære vej til det nye job. Kvindernes primære vej til nyt job kom fra jobannoncer, hvorigennem 32 pct. fik nyt job., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistiks , Arbejdskraftundersøgelse (AKU), . AKU er en kontinuerlig interviewundersøgelse. Den er kvartalsvis og baserer sig på en stikprøve. 85.000 danskere i alderen 15-74 år deltager årligt i undersøgelsen., Anm: Spørgsmål om, hvordan man har fundet sin stilling er stillet til beskæftigede lønmodtagere, der har været ansat i deres nuværende job i op til 1 år., De nyansatte mænd fik også i lidt højere grad end kvinder deres nye job ved at blive kontaktet af arbejdsgiveren – altså headhuntet. Knap hver syvende nyansatte mand (14 pct.) blev headhuntet mod hver tiende nyansatte kvinde (10 pct.). Mænd og kvinder havde stort set samme held med at få arbejde ved at kontakte arbejdsgiveren uopfordret – her fik 16 pct. af mændene deres nye arbejde mod 15 pct. af kvinderne. , Hver sjette beskæftigede jobsøger blev headhuntet, Ca. halvdelen af de 651.000 lønmodtagere, som i 2017 havde været ansat i op til 1 år i deres job, angav at have været i arbejde året forinden, mens 10 pct. kom fra arbejdsløshed og 39 pct. kom fra ”andet,” hvilket dækker over en lang række mindre grupper herunder værnepligtige, alderspensionister, førtidspensionister, efterlønnere, langtidssygemeldte m.fl.  , De allerede beskæftigede jobsøgende blev oftere headhuntet af en ny arbejdsgiver, end de arbejdsløse jobsøgende gjorde. Det var tilfældet for hver sjette beskæftigede jobsøger (17 pct.), mod knap hver tiende arbejdsløse (9 pct.). , De beskæftigede havde også mere held med at finde et job ved at svare på jobannoncer end de arbejdsløse, (31 pct. mod 25 pct.) og fik også oftere job via deres netværk (26 pct. mod 21 pct.).  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistiks , Arbejdskraftundersøgelse (AKU), . , Anm: Svarkategorierne ”annoncerede selv” og ”praktikplads via seminarium” er udeladt grundet stikprøveusikkerhed. Oplysningerne om tidligere status er baseret på spørgsmålet ’Hvad betragtede du dig hovedsagligt som for et år siden?’, Ikke overraskende fandt de arbejdsløse oftere end de beskæftigede nyt job via kommunen, a-kassen eller jobcentre, (22 pct. mod 7 pct.) og fik også oftere deres nye job via vikarbureauer (5 pct. mod 3 pct.). Den mest gængse vej i arbejde for arbejdsløse var dog stadig at svare på annoncer (25 pct.). , Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent Sofie Valentin Weiskopf. Har du spørgsmål til tal i denne artikel, kan du kontakte Sofie Valentin Weiskopf på 39 17 34 64, , swe@dst.dk, . Flere artikler fra Arbejdskraftsundersøgelsen kan findes , her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-10-Maend-faar-oftere-job-gennem-naetvaerk-og-bliver-lidt-oftere-headhuntet-end-kvinder

Bag tallene

Faldende værdi af restancerne til SKAT øger det offentlige underskud

Beløbet for de skatterestancer, der vurderes ikke at kunne inddrives, opjusteres i statistikken over de offentlige finanser med i alt 22 mia. kr. i henhold til rapport offentliggjort af Skatteministeriet. , 2. juni 2017 kl. 9:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I slutningen af april offentliggjorde Skatteministeriet en rapport udarbejdet af revisionsfirmaet PwC, der viste, at den såkaldte kursværdi af de penge, private og virksomheder skylder det offentlige (restancer), er betydeligt lavere end hidtil beregnet (her kan du læse , rapporten, ). Kursværdien angiver, hvor meget af den totale gæld man kan inddrive. Hvis SKAT kunne inddrive alle restancerne over tid ville kursværdien være 100. I PwC-rapporten er værdien af skatterestancerne i forhold til hidtidige beregninger mere end halveret og nu opgjort til kurs 16. , Denne yderligere reduktion af kursværdien fra PwC-rapporten er afspejlet i juniversionen af statistikken over de offentlige finanser, der blev offentliggjort 2. juni 2017. I forhold til seneste offentliggørelse er der afskrevet yderligere 22,3 mia. kr. på skatterestancerne. De opjusterede afskrivninger øger isoleret set det offentlige underskud med 2,3 mia. kr. i 2016, mens forøgelsen af det offentlige underskud i 2013 og især i 2014 og 2015 er betydeligt større.,  ,  , Danmarks Statistik har i statistikken og dermed i nationalregnskabet foretaget ekstraordinære afskrivninger af skatterestancerne ad flere omgange. I efteråret 2015 blev der på baggrund af en rapport udarbejdet af Skatteministeriet afskrevet i alt 15 mia. kr. Dette skøn er forhøjet i senere udgivelser af statistikkerne., De ekstraordinære afskrivninger er fordelt over fire år, I henhold til de internationale nationalregnskabsprincipper skal skatteafskrivninger henføres til de år, hvor skatten burde være betalt. På den baggrund har Danmarks Statistik i samråd med bl.a. SKAT og Eurostat vurderet, at det er metodemæssigt retvisende at fordele afskrivningerne over årene 2013-2016. Det er normalt alene i forbindelse med november-versionen af de offentlige finanser, at andre år end det seneste revideres. I dette tilfælde er det på grund af revisionernes størrelse besluttet også at revidere årene 2013-2015 i forbindelse med juni-versionen., De samlede afskrivninger i statistikkerne omfatter udover effekten af lavere kursværdi også effekten af restancernes manglende retskraft. Manglende retskraft på restancer betyder, at det juridiske grundlag for at inddrive restancerne er bortfaldet. , Danmark overholder 3 procentskriteriet, Revisionen af afskrivningerne påvirker den offentlige saldo i et 1:1 forhold. I forhold til Vækst- og Stabilitetspagten og EU-samarbejdet om den økonomiske og monetære union (ØMU) må landenes offentlige underskud ikke overstige 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) – det såkaldte 3 procentskriterium. Selvom opjusteringen af afskrivningerne på skatterestancerne øger det offentlige underskud, så har det danske offentlige underskud ikke oversteget 3 pct. af BNP i perioden. Det tætteste Danmark i perioden fra 2013 til 2016 har været på grænsen var i 2015, hvor underskuddet udgjorde 1,7 pct. af BNP., Øvrige offentlige restancer, PwC-rapporten ser også på kursværdien af restancer, der ikke er skatterelaterede. Det er fx politibøder, for meget udbetalt kontanthjælp og manglende betaling af medielicens. Også disse øvrige offentlige restancer vurderes at have en lavere kursværdi end hidtil beregnet., I statistikkerne er der, i overensstemmelse med de internationale nationalregnskabsprincipper, ikke afskrevet på restancemassen af ikke-skatterelaterede restancer. Disse udgør knap en tredjedel af samtlige restancer. Årsagen til dette er, at det generelle princip i nationalregnskabet er, at afskrivninger af ikke-skatterestancer ikke skal udgiftsføres, men i stedet føres som en nedskrivning af restancernes værdi på balancen. Skatterestancer er således undtaget fra dette generelle princip, idet skatterestancer, som ovenfor beskrevet, skal udgiftsføres., Hvis du har yderligere spørgsmål til skatteafskrivningerne, kan du kontakte Niels Madsen tlf. 39 17 34 31 eller , nim@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-06-01-faldende-vaerdi-af-restancerne-til-skat-oeger-det-offentlige-underskud

Bag tallene

Stor forskel på hvor ofte forskellige velfærdsvirksomheder går konkurs

Private døgninstitutioner, hjemmehjælpere og andre, der leverer velfærdsydelser i kommunerne, går lige så ofte konkurs som private virksomheder som helhed. Men der er stor forskel på, hvor stor andelen af konkurser er i de forskellige brancher indenfor velfærdsydelser, viser tal fra Danmarks Statistik., 30. marts 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 175 private virksomheder på det kommunale velfærdsområde er gået, konkurs fra begyndelsen af 2009 til og med februar i år, . Det svarer til 3,9 pct. af de 4.529 private virksomheder i brancherne, som har været aktive i perioden. , 43.658 aktive danske virksomheder gik , konkurs fra 2009 til feb. 2017, . Det svarer til 3,8 pct. af alle aktive virksomheder i perioden, hvilket er stort set det samme, som andelen af konkurser blandt virksomheder indenfor velfærdsområdet. Konkurserne indenfor velfærdsområdet er dog ikke ligeligt fordel mellem de forskellige velfærdsområder., Andelen af, virksomheder på velfærdsområdet, der gik konkurs i perioden, , var størst blandt behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede, hvor 15,9 pct. eller 23 af i alt 145 aktive virksomheder blev erklæret konkurs. Blandt døgninstitutioner til børn og unge og blandt virksomheder, der arbejdede med hjemmehjælp, var andelen af konkurser også relativt høj. 11,4 pct. eller 69 af i alt 605 døgninstitutionerne til børn og unge gik konkurs i samme periode, og inden for hjemmehjælp gik 41 af de 632 private virksomheder konkurs fra 2009 til februar 2017. Det svarer til 6,5 pct.  , Hjemmehjælp fylder mere blandt konkurser efter 2013, Lavest andel af konkurser var der blandt de 2.467 børnepasningsvirksomheder, som i figuren ovenfor er markeret med lys blå. Kun 30 private dagplejere, vuggestuer, fritids- og ungdomsklubber, børnehaver, aldersintegrerede institutioner, skolefritidsordninger, fritidshjem og virksomheder inden for familiepleje gik konkurs. Det svarer til 1,2 pct., Størst andel af konkurser blandt børnepasningsvirksomhederne var der blandt dagcentrene. Her gik 3 af 63 virksomheder konkurs, hvilket svarer til 4,8 pct., I 2012 stod døgninstitutionerne for børn og unge for over halvdelen af konkurserne på velfærdsområdet. Siden 2013 er antallet af disse virksomheder faldet, mens specielt antallet af konkurser inden for hjemmehjælp er steget., Konkurser påvirkede 2.288 ansatte, De 175 konkurser fra 2009 til februar 2017 påvirkede i alt 2.288 ansatte. Flest – 1.192 – arbejdede med hjemmehjælp, mens 677 var ansat på døgninstitutioner for børn og unge og 196 arbejdede med børnepasning i daginstitutioner. 141 ansatte i døgninstitutioner for stofmisbrugere og alkoholskadede oplevede, at deres arbejdsgiver gik konkurs., Levealderen for de konkursramte virksomheder varierede mellem brancherne. Virksomhederne, der leverede børnepasning, havde i gennemsnit 16,2 år bag sig, da de gik konkurs. Døgninstitutioner for børn og unge havde i gennemsnit eksisteret i 9,6 år, døgninstitutioner for stofmisbrugere og alkoholskadede levede i gennemsnit i 8,0 år, og hjemmehjælpsvirksomhederne havde en gennemsnitlig levetid på 4,7 år. For alle virksomhedskonkurser i perioden fra 2009 til februar 2017 var gennemsnitslevetiden 7,4 år. , Danmarks Statistik har ikke tal for hvor mange borgere, der er blevet påvirket af konkurserne, eller hvordan de er blevet det. Men inden for personlig pleje og praktisk hjælp i ældreplejen leverede private virksomheder omkring 37 pct. af arbejdstimerne i kommunerne i 2016, viser, tallene, ., Tallene i artiklen stammer fra , Statistikbanken, og , særkørsler på antallet af aktive virksomheder , indenfor forskellige brancher. Det er ikke sikkert, at alle virksomhederne arbejder i kommunalt regi, kun at de arbejder med ydelser, som kommunerne også yder., For yderligere information om tallene: Søren Dalbro, specialkonsulent, tlf.: 39 17 34 16

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-30-Stor-forskel-paa-hvor-ofte-forskellige-velfaerdsvirksomheder-gaar-konkurs

Bag tallene