Søgeresultat

Beskæftigede (RAS)

Hvor mange er i arbejde i Vestjylland? Hvor mange på Bornholm? Her finder du den registerbaserede statistik for beskæftigede i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/beskaeftigede-ras

Emneside

Arbejdsmarkedsstatus (RAS)

Hvor høj er beskæftigelsesfrekvensen i Danmark? Og hos borgere med dansk og ikke-dansk oprindelse? Besøg den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS).

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/arbejdsmarkedsstatus-ras

Emneside

Input-output

Tabellerne belyser sammenhængene mellem import, produktion og anvendelser i økonomien ved en organiseret opstilling af detaljerede økonomisk-statistiske oplysninger fra nationalregnskabet. Suppleret med visse antagelser muliggør tabellerne, modelberegninger af sammenhænge i økonomien, der ikke direkte fremgår af nationalregnskabet. , Introduktion, Tabeller af denne art har med afbrud været opstillet i Danmark siden 1930'erne. Med nationalregnskabets nugældende definitioner er der opstillet input-output tabeller for alle år fra og med 1966 i såvel løbende priser som foregående års priser. Det skal dog bemærkes, at tabeller for 1966-1982 flere gange har været genstand for tilbageregninger som følge af nye metoder og klassifikationer, men tabellerne mellem 1993 og 2004 kun har været udsat for en enkelt tilbageregning som følge af data- og metoderevisionen i 2014. For årene fra 2005 og frem  er opstillingen for de løbende prisers vedkommende baseret på produktbalancer mens det samme er gældende for foregående års priser for årene 2008 og frem., Ud fra nationalregnskabets ca. 2.350 produktbalancer opstilles en tabel, der i pengeværdi beskriver, hvordan varer og tjenester i økonomien har flydt mellem udbydere og efterspørgere. På udbudssiden redegøres for erhvervene, import og andre primære inputs, herunder aflønning af, ansatte, mens efterspørgerne udgøres af erhvervene og de endelige efterspørgsler, bl.a. privat forbrug og eksport. Tabellen opstilles i basispriser, dog inkl. told for import. Dette er det prisniveau, hvor der er størst homogenitet mellem værdier og mængder., Input-output tabeller danner grundlaget for opstillingen af input-output modeller. Ved hjælp af disse modeller er det muligt at analysere såvel direkte som indirekte effekter på fx beskæftigelse, energiforbrug eller bruttoværditilvækst som følge af ændringer i efterspørgslen. En anden vigtig anvendelse er såkaldte strukturelle dekomponeringsanalyser, som kan hjælpe med at afsløre, hvor meget enkelte faktorer har bidraget med til udviklingen i forskellige variabler, herunder fx CO2-emissioner eller beskæftigelsen., Dokumentation, Begrebsforklaring,  , Med input-output modellen kan man beregne de direkte og indirekte virkninger på import, beskæftigelse, udslip af forurenende stoffer mv. af ændringerne i de endelige efterspørgsler, herunder det private forbrug. Data til at beregne sådanne strukturelle ændringer i økonomien over tid kan frit downloades fra , www.dst.dk/inputoutput, . Her foreligger danske input-output tabeller i årlige udgaver for perioden 1966 til 2011. Endvidere kan man hente investeringsmatricer samt energi- og emissionsmatricer til brug for input-output beregningerne.., Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Multiplikatortabeller, Nationalregnskab: Input-output og tilgang-anvendelse, Nationalregnskab: Løn, beskæftigelse og timer, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Input-output tabel. Totaler for tilgang fordelt efter anvendelse og prisenhed (NAIO4), Relateret indhold i Input-output, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Peter Rørmose Jensen, Telefon: 40 13 51 26, Mail: , prj@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/input-output

Emneside

Bestanden af transportmidler

Statistikken over transportmidler viser antallet af personbiler, busser, lastbiler, motorcykler mv. Der er også opgørelser over antallet af skibe, fly og tog.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/transportmidler/bestanden-af-transportmidler

Emneside

Ny målestok for kreativitet og samarbejdsevner

Det Nationale Kompetenceregnskab skal give overblik over danskernes personlige og sociale kvalifikationer., 19. juni 2003 kl. 0:00 ,  , Resultaterne af danskernes boglige anstrengelser i eksamenstiden har siden 1963 været målbare med karakterer efter 13-skalaen. Men i det moderne vidensamfund skal vi også have gode personlige og sociale kompetencer, hvis vi vil deltage aktivt i samfundet. Et ekstra barometer er derfor nødvendigt til at måle og sammenligne alle de menneskelige kvalifikationer, dvs. evner til at samarbejde, kommunikere, tænke strategisk og andre personlige og sociale kompetencer. , Ti nøglekompetencer, Derfor lancerer fire ministerier næste år i samarbejde med Danmarks Statistik et nyt måleredskab, Det Nationale Kompetenceregnskab, som skal kortlægge danskernes niveau inden for ti såkaldte nøglekompetencer. I løbet af 2003 gennemfører Danmarks Statistik 7.000 interviews med danskere mellem 20 og 70 år, både i og uden for arbejdsmarkedet. Oplysningerne fra disse interviews skal bruges som indikatorer for danskernes niveau i hver af de ti nøglekompetencer og indikatorerne samles i Det Nationale Kompetenceregnskab. Til efteråret kommer de første resultater i en lille forundersøgelse, og i sommeren 2004 kommer så det første Kompetenceregnskab. , Uden kompetencer, ingen viden, Nøglekompetencer er kompetencer, som gør faglige kvalifikationer aktive og værdiskabende på arbejdsmarkedet. -Et klart eksempel er læringskompetence, som bl.a. er nødvendig for produktionen af viden i virksomhederne,- fortæller Pia Tetler, som er Økonomi- og Erhvervsministeriets repræsentant i projektet. -Også kreativitets- og innovationskompetence er nødvendig for virksomhedernes innovation, udvikling. Tidligere så man mere de to slags kompetencer som adskilte størrelser, men som arbejdet nu organiseres, er det mere og mere tydeligt, at vi alle har brug for både øgede faglige og øgede personlige kompetencer, som vi bruger samtidig, fx kreativ og innovativ kompetence kombineret med større materialekendskab for en vejarbejder eller en ingeniør.- Kompetenceregnskabet kobler de to typer kompetencer ved at kombinere folks uddannelse med de målte nøglekompetencer. Regnskabet kombinerer fx også nøglekompetencerne med alder, stilling og branche., Godt udviklingsværktøj, Kompetenceregnskabet skal supplere økonomiske nøgletal med indikatorer for de menneskelige kompetencer i Danmark. Så kan man nemlig lave internationale sammenligninger af kompetenceniveauer. Men Pia Tetler mener især, at Kompetenceregnskabet skal sætte mere politisk fokus på, at det nye vidensamfund kræver nye kompetencer af danskerne: -Kompetenceregnskabet vil fortælle os noget om, hvordan folk rent faktisk arbejder og agerer, og hvilke kompetencer erhvervslivet rent faktisk fordrer,- siger Pia Tetler. -Så Kompetenceregnskabet skal være med til at identificere områder eller grupper, som det måske kunne være en fordel at satse på at løfte. Og med det tror jeg, vi får et godt værktøj til at udvikle fx vores uddannelsessystem. Et af vores succeskriterier er, at politikerne skal bruge Kompetenceregnskabet, så vi håber selvfølgelig at det kan påpege nogle indsatsområder, som vil interessere politikerne,- fortæller Pia Tetler. , De ti nøglekompetencer , Læringskompetence, Social kompetence, Literacy, Kommunikationskompetence, Selvledelseskompetence, Demokratisk kompetence, Natur- og miljøkompetence, Kulturel kompetence, Kreativ og innovativ kompetence, Helbreds- og kropskompetence, Det Nationale Kompetenceregnskab udvikles af en projektgruppe fra Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, og undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Danmarks Statistik., Denne artikel er offentliggjort 19. juni 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-06-19-Ny-maalestok

Bag tallene

TILLADELSESDATO

Navn, TILLADELSESDATO , Beskrivende navn, Dato for opholdstilladelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Dato for opholdstilladelse. Hvis data er imputeret er dato 01.01.1600. , Detaljeret beskrivelse, Danmarks Statistik har kun oplysninger om opholdstilladelser, der er meddelt fra 1997 og frem. Samtlige datoer for opholdstilladelser fra Udlændingestyrelsen i populationen er derfor fra 1. januar 1997 og frem. For imputerede opholdstilladelser er tilladelsesdatoen 01.01.1600. , Dato for opholdstilladelsen skal i lovmæssig forstand ligge før indvandringen. Indvandringen skal i denne sammenhæng forstås som den dag, en person lader sig registrere i det kommunale folkeregister. Det er derfor ikke den dag, personen kommer til landet som asylansøger, arbejdssøgende EU-borger eller turist. Det er ikke muligt at blive folkeregistreret som ikke-nordisk statsborger uden en gyldig opholdstilladelse eller EU-registreringsbevis., Samlet for indvandringsårene 1997-2015 har mellem 87 og 97 pct. af de indvandrede, som har fået tilknyttet en opholdstilladelse, en tilladelsesdato fra samme år, som indvandringen fandt sted. Bortset fra nogle få tilfælde er de øvrige tilladelsesdatoer fra året før indvandringsåret. , En mindre andel af de indvandrede har en indvandringsdato, der ligger før tilladelsesdatoen. Der er flere forklaringer på dette. Den ene skyldes den måde, data er dannet på. Det vil sige, at opholdstilladelserne for de indvandrede 1997-2013 er blevet dannet på et tidspunkt, hvor data for opholdstilladelser for perioden 1997 til og med 2. kvartal 2014 var tilgængelig. Det betyder, at en person, der indvandrede i 2005, hvor der ikke blev koblet et CPR-nr. til opholdstilladelsen, og som senere (fx i 2008) blev tildelt en ny opholdstilladelse, vil have fået koblet denne senere tilladelse på den tidligere indvandring. I andre tilfælde kan det skyldes registreringspraksis på folkeregisteret, hvor personen fx kan være blevet registreret med datoen for ankomsten til Danmark. Her har personen evt. kunnet opholde sig som turist eller EU-borger, før vedkommende har fået opholdstilladelsen. Denne dato gælder så i stedet for den dato, hvor personen møder op på folkeregistret med opholdstilladelsen i hånden. I den forbindelse er det værd at gøre opmærksom på, at ca. 6 pct. af indvandrere med EU/EØS tilladelse har en indvandringsdato, der ligger op til tre måneder før tilladelsesdatoen. Den andel er mindre for de øvrige områder, og det gælder kun for 0,5 pct. af indvandrere med tilladelse til asyl., Der er en mindre andel, der har en tilladelsesdato, der ligger mere end et år før selve indvandringen. Forklaringen hertil skal igen findes i måden, data er dannet på. Det vil sige, at hvis der fx findes en opholdstilladelse til erhverv fra 2004, og personen genindvandrer i 2009 med en ny opholdstilladelse, hvor der ikke bliver koblet et CPR-nr. til udlændingesagen, vil den tidligere opholdstilladelse blive koblet til den senere indvandring. En tilladelsesdato, der ligger mere end et år før indvandringsdatoen, kan således i nogle tilfælde indikere, at opholdstilladelsen er fra en tidligere indvandring. I andre tilfælde skyldes datoen, at indvandreren har været længe om at tage opholdstilladelsen i brug., Mellem 7 og 25 pct. af de indvandrede i et år har ikke fået koblet en opholdstilladelse i perioden 1997-2015, men har i stedet fået en imputeret opholdstilladelse. I disse tilfælde er tilladelsesdatoen sat til 01.01.1599. Se beskrivelse af imputationen under variabelbeskrivelsen til Imputeret., Populationer:, Opholdsgrundlag for indvandrede i året, Populationen er indvandrede i året og som ikke har dansk eller nordisk statsborgerskab og som er født i udlandet. Indvandrede personer er medtaget det antal gange, de er indvandret i året., Værdisæt, TILLADELSESDATO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/opholdsgrundlag/tilladelsesdato

GW

Navn, GW , Beskrivende navn, Fortjeneste i alt i kr pr præsteret time - erstattes af fortj_prae , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fortjeneste pr. præsteret time - udgået , Detaljeret beskrivelse, Fortjenesten pr. præsteret time er hovedlønbegrebet i lønstatistikken. , GW er i 2009 erstattet af variablen FORTJ_PRAE. GW findes dog i LON registret indtil 2010., Fortjenesten omfatter lønmodtagerens bruttoløn i referenceperioden fratrukket eventuelle godtgørelse i forbindelse med fratrædelse eller 1. og 2. ledighedsdag, samt jubilæumsgratialer. Til bruttolønnen lægges arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag samt eventuelle bruttotræk., Fortjenesten (GW) består af disse komponenter (med variabelnavne i parentes):, GW = smalfortjeneste inkl. uregelmæssige betalinger (NW) + genebetalinger (GENE) + fraværsbetalinger (W_ABS) + ferie- og søgnehelligdagsbetalinger (FERIE_SH) + pensionsbidrag (PENSION) + personalegoder (PERSGODE)., Anm.: Vedr. den private sektor. Fra år 2008 er fritvalgsordningen fratrukket variablen NW, mens den ikke er fratrukket variablen GW. Derfor vil der fra år 2008 være en uoverensstemmelse mellem venstre og højre side af lighedstegnet ovenfor. , Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf privat sektor 1997-2010, Graf statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, GW har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/gw

August er brylluppernes måned

August måned er højsæson for bryllupper og den måned, hvor flest traditionelt bliver gift. , 1. august 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Solskin, sommer og kærlighed. August er højsæson for bryllupper og den måned på året, hvor flest traditionelt siger ja til hinanden. I 2022 blev flest gift den 20. august, og her var der sendt bryllupsinvitationer ud til 1.210 bryllupper. I hele august måned blev der afholdt 4.924 bryllupper. Juni var med 4.095 bryllupper den måned med næstflest vielser. Færrest blev viet i januar – 1.173 par., ”August måned har været danskernes foretrukne bryllupsmåned siden 1995, og det gjorde sig også gældende sidste år. Her var tre ud af de fire datoer med flest vielser lørdage i august måned,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Vielser pr. måned i 2022, Kilde: , statistikbanken.dk/VIEDAG, Specielle bryllupsdage hitter, 07-09-2013, 07-07-2007 og 18-08-2018. Specielle bryllupsdatoer kan tiltrække flere giftemodne par til landets rådhuse, kirker mv., og datoen 22-02-2022 sidste år var ingen undtagelse. 944 par sagde ja til hinanden på denne specielle dato, og dermed er det datoen med næst flest vielser i hele 2022. , ”De historisk set mere specielle datoer tiltrækker mange par. Så vælger man en speciel bryllupsdato, skal man nok reservere datoen i god tid,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Dykker vi ned i de specielle datoer fra 2007 og frem, så står lørdag den 07-09-2013 som den dato, hvor flest par har valgt hinanden til. 3.136 par blev gift den dag. , Det svarer til 62 pct. af samtlige vielser i september 2013. På andenpladsen finder vi lørdag den 07-07-2007, hvor 1.967 par sagde ja til hinanden. Og tredjepladsen indtages af lørdag den 18-08-2018 med 1.948 vielser., Flest kirkelige vielser i august , Når der er opnået enighed om et bryllup, så er det næste oplagte spørgsmål, hvor brylluppet skal foregå. Der var 33.054 vielser sidste år, og 20.390 par sagde ja til hinanden ved en borgerlig vielse på fx et rådhus. I landets kirker sagde 10.234 par ja til hinanden i 2022. Resten foregik i udlandet eller med en uoplyst vielsesmyndighed. , Zoomer vi ind på de kirkelige vielser pr. måned, så topper andelen af kirkelige vielser også i august, og i månederne maj til september i sommerhalvåret findes de højeste andele kirkelige vielser på mellem 34 og 45 pct. I vintermånederne januar og februar er det 11-12 pct. af parrene, der blev kirkeligt viet. , Andelen af kirkelige vielser pr. måned, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/VIE8 , og VIE4 , Vi er fire år ældre, når vi gifter os, Gennemsnitsalderen for førstegangsviede kvinder og mænd var hhv. 33,4 og 35,6 år i 2022. Går vi 25 år tilbage, så var gennemsnitsalderen for førstegangsviede kvinder 29,4 år, og for mænd var den 31,8 år. Dermed er kvinder og mænd i gennemsnit blevet hhv. 4 år og 3,8 år ældre i løbet af 25 år, når de siger ja for første gang. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-08-01-august-er-brylluppernes-maaned

Bag tallene

Gennemsnitsdanskeren

Den gennemsnitlige dansker anno 2018 hedder Nielsen til efternavn og er 41,5 år. Vedkommende har en indkomst før skat på 320.040 kr., transporterer sig typisk i personbil og er hos lægen eller tandlægen i alt ti gange på et år., 19. oktober 2018 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er også udgivet på Danmarks Statistiks hjemmeside under , publikationer, og i en , engelsk version her, ., Ham og hende, Anne og Peter, er de mest almindelige fornavne, mens , Nielsen, er det mest almindelige efternavn, Gennemsnitsalderen, er , 41,5 år, - kvinder er , 42,3 år, , mens mænd er , 40,6 år, 50,2 pct., af , befolkningen er kvinder, Mænd bliver i , gennemsnit, 79,0 år, , mens kvinder bliver , 82,9 år, Parforhold, 46,4 pct., af danskerne, der er fyldt 18 år, er , gift, 46,8 pct., af alle ægteskaber ender i , skilsmisse, Den gennemsnitlige , ægteskabsvarighed ved skilsmisse,  er , 12,6 år, Kvinder er i gennemsnit , 32,4 år, , når de bliver , gift første gang, , mens mænd er , 34,9 år, I gennemsnit er en , bruds alder, 36,0 år, , mens brudgommens alder er , 38,8 år, De fleste skilsmisser sker, , når folk er mellem , 40 og 49 år, Familieliv, En kvinde er i gennemsnit , 29,2 år, , når , hun føder sit første barn, Gennemsnitsalderen for , alle fødende kvinder, er , 30,8 år, En , nybagt far, er i gennemsnit , 33,3 år, Nyfødte hedder i dag oftest , Ida eller William, Danskerne får i gennemsnit , 1,75 børn, Indkomst, Den gennemsnitlige dansker har en indkomst på i alt , 320.040 kr. om året,  før skat, Et gennemsnitligt par med to børn har en årlig indkomst før skat på i alt , 965.759 kr. før skat, Fritid, "Star Wars: The Last Jedi" var den mest sete film i 2017 med , 470.000 solgte biografbilletter, Der blev solgt , 11,9 mio. biografbilletter, , hvilket svarer til at alle danskere i gennemsnit går i biografen godt , 2 gange, om året, Når danskere tager på , ferie med mindst fire overnatninger, , er det oftest til , Spanien, . , 18 pct., af alle lange ferierejser i 2017 gik til Spanien, De fleste voksne er tilstede på de , sociale medier, . Fire ud af fem danskere mellem 16 og 74 år har en profil på et socialt medie, Flertallet af både kvinder og mænd , hører musik via internettet, . , Seks ud af 10 kvinder, og , syv ud af 10 mænd, mellem 16 og 74 år hører (streamer) musik via internettet., Seks ud af ti, danskere mellem 16 og 74 år køber billetter til , teater, koncerter mv. via internettet, Bolig, Hver ottende person flyttede , i løbet af 2017 - i alt blev der registreret , 897.000 flytninger, i løbet af året, 57 pct. af alle danskere, bor i ejerboliger, Der bor gennemsnitligt , 2,2 personer i hver husstand, Ni ud af ti danske familier , har adgang til , internet i hjemmet, Sundhed, Hver niende, dansker blev i 2016 , indlagt på hospitalet, Hver dansker har i gennemsnit , 10,5 besøg hos læge og tandlæge m.m., om året, Energi og Transport, Danskerne brugte i 2016 i gennemsnit , 13.400 kr. på energi, pr. person - , 4.200 kr., gik til benzin og diesel, mens , 4.300 kr., gik til el., 77 pct., af al , trafik i Danmark, i 2016 skete i personbil,  , Se også , tal for de gennemsnitlige 15-årige, Emma og Frederik, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-19-gennemsnitsdanskeren

Bag tallene

Statistikdokumentation: Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab før 2016-revision (Afsluttet)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Hent statistikdokumentation som pdf, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab før 2016-revision 2016 1. kvartal , Tidligere versioner, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2014 3. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2014 4. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2015 1. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2015 2. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2015 3. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2015 4. kvartal, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Arbejdsprocesdokumentation ATR (), Databrud i ATR ved overgang til eIndkomst (), Databrud i ATR som følge af ændrede nomenklaturer (), Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker (), Arbejdstidsregnskabet (ATR) er en integreret statistik med konsistente tidsserier for beskæftigelse, job, præsterede timer samt lønsum på både års- og kvartalsbasis. De nuværende tidsserier går tilbage til 2008 (kvartalsstatistikken fra og med 1. kvartal 2008)., Indhold, Arbejdstidsregnskabet (ATR) er en integreret statistik med konsistente tidsserier for beskæftigelse, job, præsterede timer samt lønsum på både års- og kvartalsbasis. Datagrundlaget udgøres af en række primærstatistikker, der tilpasses og justeres til den ramme, som ATR-systemet udgør. De kilder der anvendes i ATR er: , Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), , Erhvervsbeskæftigelsen (EBS), , Lønstrukturstatistikken (LØN),, Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) og , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Årlige kilder (struktur-statistikker) benyttes til at afgrænse population, begreber og lægge niveauerne for de enkelte variable. Konjunkturkilder benyttes til at fremskrive disse niveauer hen over årets måneder og fremskrive niveauerne i de år, hvor der ikke er tilgængelige struktur statistikker. Data i ATR summeres (aggregeres) inden de fremskrives. Data i ATR sæsonkorrigeres, både til nationalt brug og til Eurostat's STS. Systemet indeholder både et fejlsøgningssystem, et rettesystem og et formidlingssystem., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere med interesse for arbejdsmarkedsstatistik og økonomisk statistik har udtrykt tilfredshed med kvaliteten af statistikken. De har dog også udtrykt frustration i forhold til store databrud, især ved overgangen til eIndkomst-baserede kilder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det har endnu ikke været muligt at anvende konjunkturkilder til belysning af orlov hen over året, bl.a. fordi det ikke har været muligt at afgøre, hvornår orlovsoplysningerne hidrører fra beskæftigelse, og hvornår de relaterer sig til personer udenfor beskæftigelse. Det er planen, at der i ATR bliver indarbejdet en bedre belysning af orlov fra beskæftigelse hen over året, når ATR indarbejder AMR som hovedkilde (i 2016)., Selvstændige og medarbejdende ægtefæller er den gruppe, for hvem der findes de dårligste oplysninger om antal job, joblængder og arbejdsomfang i de enkelte job i datakilderne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestiden for årsstatistikken er referenceåret + 6 måneder. Det seneste år er foreløbige tal beregnet på baggrund af kvartalsregnskabet. Udgivelsestiden for kvartalsstatistikken er referencekvartalet + to måneder og 15 dage. , Tidsserierne dækker perioden 1. kvartal 2008 - 4. kvartal 2014 i det kvartalsvise ATR, der blev offentliggjort d. 13. marts 2015, og perioden 2008-2013 i det årlige ATR med offentliggørelsen d. 20.juni 2014., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, ATR leverer data til Eurostat's erhvervskorttidsforordning (STS) og til nationalregnskabet (ENS/ESA). Ændringer i disse vil typisk medføre ændringer i ATR. For en belysning af overgangstabeller mellem ATR og ENS/ESA henvises til Nationalregnskabets publikationer. Overgangstabeller mellem ATR og henholdsvis den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og Erhvervsbeskæftigelsen findes i arbejdstidsregnskabets opgørelser i publikationen , statistiske efterretninger, ., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Arbejdstidsregnskabet offentliggøres i: , Nyt fra Danmarks Statistik, , Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger) og, Statistikbanken , Du kan se mere på vores , emneside om ATR, og vores , emneside om beskæftigelse, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/det-aarlige-og-det-kvartalsvise-arbejdstidsregnskab-foer-2016-revision--afsluttet-

Statistikdokumentation