Søgeresultat

Statistikdokumentation: Firmaernes køb og salg

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Lina Pedersen , 51 68 72 80 , LIP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Firmaernes køb og salg 2024 , Tidligere versioner, Firmaernes køb og salg 2020, Firmaernes køb og salg 2019, Formålet med statistikken Firmaernes køb og salg er at belyse konjunkturudviklingen i erhvervslivet i Danmark ud fra firmaers salg. Statistikken beregnes ud fra de oplysninger om købs- og salgsmoms, som firmaerne indberetter til Skattestyrelsen. , Statistikken udarbejdes månedligt og giver et aktuelt billede af udviklingen i dansk erhvervsliv. Statistikken er udarbejdet, med forskellige opgørelsesmetoder og hyppigheder, siden moms blev indført i Danmark i 1967. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2011 og frem. , Indhold, Firmaernes køb og salg er en månedlig opgørelse af firmaers køb og salg af varer og tjenester opgjort i mio. kr. Køb og salg opdeles i brancher fra Dansk Branchekode 2007 (DB07). Derudover er statistikken opdelt på indenlandsk køb og salg. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data stammer fra Skattestyrelsens momsindberetninger og suppleres med oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Manglende indberetninger udfyldes med imputerede værdier, der er en modelberegnet indberetning. Imputerede indberetninger er foreløbige og fjernes, når firmaet har indberettet til Skattestyrelsen eller firmaets virksomhedsstatus i CVR-registeret er opdateret til at være inaktiv. Data fra indberetningen placeres i firmaets hovedbranche. Det betyder informationer om firmaets bi-branche, eller andre brancher, bliver regnet med under firmaets hovedbranche. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikkens brugere er ministerier, interesseorganisationer, firmaer, forskere og studerende. Anvendes til fx analyse af konjunkturudviklingen og markedsundersøgelser. Internt i Danmarks Statistik er statistikkens variable hjælpevariable i fx Nationalregnskabet og udenrigshandelsstatistik. Statistikken er med til, at Danmark kan opfylde kravet i EU-forordningen “European business statistics regulation” vedr. omsætning i brancherne for service og handel. Forordningskravet er månedlig omsætning opgjort på faglige enheder. En model omdanner de juridiske enheder til faglige enheder. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på data om moms, indberettet af firmaerne til Skattestyrelsen. Præcisionen styrkes af at alle momspligtige firmaer er med. Den svækkes af underindberetning af salg, der ikke er belagt med moms fx billetter til tog eller genbrugstøj. Pålideligheden stiger med, at firmaerne indberetter og reviderer værdierne. Det er muligt at revidere indtil tre år efter indsendelse. Værdier anses som endelige efter tre år og fastfryses i statistikken. Firmaernes salg anvendes som estimat for omsætning. Bemærk at omsætning indeholder mere end salg fx indtægt fra investeringer. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres omkring 40 dage efter referenceperiodens udløb. Statistikken indeholder en opgørelse over salg, der er momspligtigt. En opgørelse over et firmas momspligtige salg kan anvendes som estimat for firmaets omsætning, derfor anvendes statikken til konjunkturstatistik over omsætning. Publiceringstidspunktet annonceres minimum 6 måneder i forvejen og det hører til sjældenhederne, at en publicering af statistikken er forsinket. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fra 2010 bygger statistikken på registerdata, der er momsindberetninger fra firmaerne til Skattestyrelsen. Fra 2010 er data i statistikken sammenlignelig over tid, da data omfatter alle firmaer, der indberetter moms. Statistikkens variabel “salg i alt” kan anvendes som estimat for firmaernes nettoomsætning og kan sammenlignes med nettoomsætningen i andre statistikker fx Generel Firmastatistik. Ved sammenligning skal man tage højde for forskellene fx hvilke typer af salg eller omsætning, der medregnes, om punktafgifter er inkluderet, og hvorvidt mindre firmaer er omfattet af statistikken. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken og er at finde under emnet , Firmaernes køb og salg, . Se mere på statistikken , emneside, . Frem til december 2023 blev statistikken publiceret månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/firmaernes-koeb-og-salg

Statistikdokumentation

50 år siden afstemning om EF-medlemskab

I dag er det 50 år siden, at folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse af EF blev afholdt. Afstemningen endte med, der var 63,3 pct. af danskerne, som satte kryds ved et ja, og den 1. januar 1973 tiltrådte Danmark i De europæiske Fællesskaber. Siden afstemningen i 1972 har der været afholdt otte folkeafstemninger vedrørende EF/EU med meget svingende stemmeprocenter., 2. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 2. oktober for 50 år siden åbnede valgstederne til den første folkeafstemning om medlemskab af De Europæiske Fællesskaber i Danmark og Grønland. Bunken af ja-stemmer udgjorde 1.958.115, og nej-bunken udgjorde 1.135.691 af de i alt 3.093.806 gyldige stemmer. Det var hhv. 63,3 pct. ja og 36,7 pct. nej af de gyldige stemmer. I alt var der 3.453.763 vælgere i Danmark inkl. Grønland. Grønland fik hjemmestyre i 1979 og valgte at udtræde af EF i 1985. Færøerne har aldrig været medlem af EF/EU. , ”Historisk set har der ikke været så langt mellem antallet af ja- og nej-stemmer til folkeafstemninger om EU-spørgsmål, men to gange har andelen af ja-stemmer været noget højere end normalen. Første gang var ved indmeldelsen i 1972 (63,3 pct.), og anden gang ved afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i år (66,9 pct.),” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik.  , Svingende stemmeprocent gennem årene, Stemmeprocenten, som er de stemmer, som lander i stemmeboksen ud af det samlede antal vælgere, har været meget svingende siden 1972 ved folkeafstemninger vedrørende EF/EU. Da Danmark stemte sig ind i EF var 90,1 pct. af de stemmeberettigede inklusiv i Grønland en tur forbi stemmeboksen eller afgav en brevstemme før valgdagen. , Dernæst følger folkeafstemningen i 2000 om den fælles valuta Euroen med en stemmeprocent på 87,6 og afstemningen om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten i 1993 med 86,5 pct. I den anden ende af skalaen finder vi den laveste stemmeprocent ved folkeafstemningen om en fælles patentdomstol i 2014 med 55,9 pct. , ”Der har været store udsving i stemmeprocenten ved folkeafstemningerne de sidste 50 år. Valgdeltagelsen ved folkeafstemningerne har ligget mellem 55,9 og 90,1, mens den til sammenligning har ligget mellem 82,8 og 88,7 ved folketingsvalg siden 1973,” siger Annemette Lindhardt Olsen. ,  Kilde: , www.dst.dk/da/informationsservice/oss/valg, Flest stemmer ja i større byer og Nordsjælland, Ved den sidste EU-folkeafstemning i juni 2022 om at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet var ja- og nej-procenten også meget svingende i de forskellige kommuner. Andelen af ja-stemmer var højest nord for København. Rudersdal Kommune havde med 81,0 pct. den højeste andel, der stemte ja. Dernæst følger Gentofte og Hørsholm Kommune med hhv. 80,2 og 79,6 pct. I den anden ende ligger Læsø med den laveste andel ja-stemmer, nemlig 50,5 pct. Derefter kommer vestegnskommunerne Brøndby og Ishøj med 56,8 og 57,5 pct. og Frederikshavn Kommune med 58,6 pct. , Ja-stemmer i pct. ved den seneste afstemning om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet 2022. ,  Kilde: , www.statistikbanken.dk/FAKOM, Der har været afholdt ni folkeafstemninger vedrørende EF/EU:, 1972: Om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber – 90,1, 1986: Om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken – 75,4, 1992: Om Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union – 83,1, 1993: Om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten – 86,5, 1998: Om Danmarks tiltrædelse af Amsterdamtraktaten – 76,2, 2000: Om Danmarks deltagelse i den fælles valuta – 87,6, 2014: Om en fælles patentdomstol – 55,9, 2015: Om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning – 72,0, 2022: Om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet - 65,8, Hvis du har spørgsmål til artiklen, så kan du kontakte specialkonsulent Annemette Lindhardt Olsen på alo@dst.dk og telefon 3917 3013.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-02-50-aar

Bag tallene

FAAT

Navn, FAAT , Beskrivende navn, Finansielle anlægsaktiver, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Værdien af beholdningen ved regnskabsårets slutning af finansielle anlægsaktiver.Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Anlægsaktiver omfatter aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden. , Denne post omfatter tilgodehavender, beholdning af aktier, ejerandelsbeviser, obligationer og andre værdipapirer., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i FAAT. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, FAAT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/faat

AFLFORM

Navn, AFLFORM , Beskrivende navn, Aflønningsform , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Aflønningsform angiver om lønmodtageren er time- eller fastlønnet. , AFLFORM=0 (Fastlønnede), AFLFORM=1 (Tidlønnede) , Detaljeret beskrivelse, Aflønningsform angiver om lønmodtageren er time- eller fastlønnet. , AFLFORM=0 (Fastlønnede), AFLFORM=1 (Tidlønnede), For perioden 1997-2001 bør man i stedet for Aflform benytte variablen Tmetode, der er defineret for alle sektorer og i indhold svarer til Aflform efter 2002., Hvis man kun er interesseret i data for private sektor, så kan man alternativt omkode den tidligere Aflform kode ved hjælp af følgende for perioden 1997-2001:, Hvis gl_aflform in (1,2) så Aflform=1 /* tidlønnede */, Hvis gl_aflform in (3,4,5) så Aflform=0 /* fastlønnede */, Hvis gl_aflform in (8,9) så Aflform missing., Bilag, Graf 1997-2010, Tabel 1997-2010, Tabel 2009-2019, Graf 2009-2019, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, D161900.TXT_AFLFORM_FSE - Aflønningsform, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, 01-01-1997, 31-12-2001, 2, 01-01-1997, 31-12-2001, 3, 01-01-1997, 31-12-2001, 4, 01-01-1997, 31-12-2001, 5, 01-01-1997, 31-12-2001, 8, 01-01-1999, 31-12-2000, 9, 01-01-1999, 31-12-2000, 0, 01-01-2002, 1, 01-01-2002

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/aflform

Statistikdokumentation: Biografer og film

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Cecilie Bryld Fjællegaard , 51 27 86 09 , CBF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Biografer og film 2024 , Tidligere versioner, Biografer og film 2023, Biografer og film 2022, Biografer og film 2021, Biografer og film 2020, Biografer og film 2019, Biografer og film 2018, Biografer og film 2017, Biografer og film 2016, Biografer og film 2015, Biografer og film 2014, Biografer og film 2012, Formålet med denne statistik er at belyse kapaciteten og aktiviteten i danske biografer. Statistikken anvendes bl.a. af Det Danske Filminstitut til monitorering af biografstrukturen. Statistikkens hovedtal for biografaktiviteten er sammenlignelige siden 1980, mens detaljeret statistik for biograffilm er tilgængelig fra 2007 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af aktiviteten i de danske biografer, herunder antal solgte biografbilletter fordelt efter filmenes nationalitet, antal foreviste film og entréindtægter. Statistikken opgør også biografkapaciteten, i forhold til antal biografer, sale og siddepladser. Der findes desuden en søgemaskine, med oplysninger om billetsalget, for lidt over 12.000 film., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysninger om solgte billetter, entréindtægt mv. er siden 2014 hentet fra Filmweb, som samler oplysninger fra biografernes elektroniske billetsystemer. Der korrigeres for fribilletter og billetindtægter inklusiv moms. På visse typer billetter (typisk forskellige former for rabatordninger) mangler oplysninger om prisen. Disse manglende priser bliver estimeret af nogle sandsynlige værdier beregnet på baggrund af anden tilgængelig information. , Antal solgte billetter, billetindtægter og foreviste film er summeret på relevante grupper., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugerne er Det Danske Filminstitut, pressen og diverse interesseorganisationer. Der er ikke lavet undersøgelse af brugertilfredsheden. Statistikken bliver brugt til analyser på området. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken omfatter alle de biografer, der indberetter til Filmweb, hvilket vurderes at omfatte over 99 pct. af alle solgte biografbilletter. Fra 2016 medtages ikke længere de film som blev vist i Filminstituttets biograf, hvis de ikke indberettes til Filmweb. Det skønnes at dreje sig om mellem 20 og 30 film og mellem 5.000 og 6000 solgte billetter., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 4 måneder efter årets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Undersøgelsen er i sin nuværende form blevet udarbejdet siden 1984. For en række af opgørelserne er det muligt at sammenligne med tal fra 1976. Omlægningen af statistikken i 2014 gør at det er ikke muligt at sammenligne opgørelser om spilleuger fra før 2014. Antal solgte billetter per 1.000 indbyggere blev afsluttet i 2016. Organisationen* Media Salles* offentliggør tilskuertal for de fleste europæiske lande samt en række lande uden for Europa. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Biografer og film, . Derudover indgår tallene i Statistisk Årbog frem til 2017, i Statistisk Tiårsoversigt indtil 2024 samt i publikationen , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, , hvor der desuden findes en søgefacilitet, blandt lidt over 12.000 film fra 1976 og frem, der viser det samlede antal solgte biografbilletter pr. film., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/biografer-og-film

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Fredede bygninger og fortidsminder

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Fredede bygninger og fortidsminder 2024 , Tidligere versioner, Fredede bygninger og fortidsminder 2022, Fredede bygninger og fortidsminder 2021, Fredede bygninger og fortidsminder 2020, Fredede bygninger og fortidsminder 2019, Fredede bygninger og fortidsminder 2018, Fredede bygninger og fortidsminder 2017, Fredede bygninger og fortidsminder 2016, Fredede bygninger og fortidsminder 2015, Fredede bygninger og fortidsminder 2014, Formålet med statistikken er at skabe et samlet overblik over de danske fredede bygninger og fredede fortidsminder, herunder også ny- og affredninger. For fredede bygninger findes data fra 2012 og frem. For fredede fortidsminder findes oplysninger fra 2010 og frem. Der er blevet fredet bygninger i Danmark siden 1918., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af fredede bygninger og fredede fortidsminder efter bygningstype og opførelsesår, antal fredede fortidsminder efter anlægskategori samt antal nyfredninger og affredninger. Statistikken fordeles geografisk på regioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistiks opgave i forbindelse med denne statistik er udelukkende at kvalitetssikre og viderebringe informationer, som er udvalgt, indsamlet, bearbejdet og formidlet af andre statistikproducenter/dataleverandører. Der henvises til de originale kilder for en detaljeret gennemgang af den statistiske behandling. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere af statistikken kan indhente tal om de arkitektoniske værdier der findes i deres region, eller få et nationalt overblik over de kulturhistoriske og arkitektoniske bevaringsværdige enheder i Danmark. Der er under udarbejdelsen af statistikken løbende kontakt med Slot- og kulturstyrelsen som leverer data. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Slots- og Kulturstyrelsen har siden 2010 og 2012 foretaget en systematisk gennemgang af landets fredede bygninger, fortidsminder, ny- og affredninger for at give et mere præcist billede af området og dets udvikling over tid. Fredede bygninger, fortidsminder samt af- og ny-fredninger registreres løbende, og Danmarks Statistik modtager hvert år, sidste års opgørelser fra Slots- og Kulturstyrelsen, for at producere statistik på området., Data som leveres, registreres manuelt. En ny- eller affredning af en enheder tager tid, så der kan være en vis forsinkelse før enheden registreres. Antallet af fredede bygninger eller fortidsminder i statistikken kan derfor afvige en smule fra virkeligheden. Dog vurderes det, at denne afvigelse ikke af særlig betydning, idet der ikke er nogen særlige udsving i af- og nyfredninger over tid og området generelt er stabilt., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives en gang årligt medio februar og publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tallene kan sammenlignes over tid. Fredede bygninger fra 2012 og fredede fortidsminder fra 2010. Der findes ikke umiddelbart nogen direkte internationalt sammenlignelige tal på området. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken publiceres årligt i statistikbanken (https://www.statistikbanken.dk). , Tabeller: KFRED1: De fredede bygninger er fordelt på region, ejendomskategori bygningstype og opførelsessår i interval af 50 år. KFRED2: De fredede fortidsminder er fordelt på region og fortidsmindekategori. KFRED3: Antallet af bygningers og fortidsminders nyfredninger samt affredninger pr. år., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/fredede-bygninger-og-fortidsminder

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Personale i omsorg og pleje (Afsluttet)

Kontaktinfo, Privatøkonomi og velfærd, Personstatistik. , Birgitte Lundstrøm , bls@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Personale i omsorg og pleje 2019 , Tidligere versioner, Personale i omsorg og pleje 2018, Personale i omsorg og pleje 2017, Personale i omsorg og pleje 2016, Personaleforbrug i pleje og omsorg 2015, Personaleforbrug i pleje og omsorg 2014, Statistikken belyser personaleforbruget inden for pleje og omsorg i den kommunale- og regional sektor samt personaleforbruget i kommunal tandpleje og sundhedspleje. Statistikken belyser også beskæftigelsens fordeling på hovedkonti i den autoriserede kontoplan for kommuner og regioner samt fordeling på udvalgte arbejdsfunktioner. Statistikken er udarbejdet siden 2008, men er revideret i 2016. Tal for 2016 og frem kan ikke sammenlignes med tidligere offentliggjort tal. Kontoplanen er yderligere revideret i 2018. Data for nogle konti kan derfor ikke sammenlignes med tidligere år. Statistikken udarbejdes ikke længere og er derfor ophørt., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af det kommunale og regionale personaleforbrug inden for pleje og omsorg samt af personaleforbruget inden for kommunal tandpleje og sundhedspleje. Opgørelsen er baseret på oplysninger om februar måned og måler antal fuldtidsansatte beskæftiget med kommunal og regional omsorg og pleje samt kommunal tandpleje og sundhedspleje. Antal fuldtidsansatte opdeles på kommuner, regioner, arbejdsfunktion samt hovedkonti i den autoriserede kontoplan for kommuner og regioner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på februar måneds indberetning til den kommunale lønstatistik. Ud fra kommunernes og regionernes kontoplan udvælges de institutioner og personale, som ligger på de hovedkonti, som indgår i statistikken. De ansattes faktiske arbejdstimer omregnes til fuldtidsansatte. Antal fuldtidsansatte summeres og fordeles på kommuner, regioner, hovedkonti og udvalgte arbejdsfunktioner. Der foretages et vist check af, om institutionerne er placeret på de korrekte hovedkonti og af, om de ansatte har fået tildelt en korrekt arbejdsfunktionskode. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, interesseorganisationer og offentligheden generelt som grundlag for planlægningsformål og analyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Tallene er behæftet med en vis usikkerhed. Dette skyldes primært usikkerhed ved placering af institutioner og ansatte på hovedkontonumre samt tildeling af arbejdsfunktionskoder til de ansatte. Der kan derfor forekomme udsving i antal fuldtidsansatte på landsplan og for den enkelte kommune fra år til år. Dette er tilfældet både på overordnet niveau samt ved opgørelser på kontonumre og arbejdsfunktioner. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 10 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelse i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2008, men er revideret i 2016. Revisionerne har været så store, at tal for 2016 og frem ikke kan sammenlignes med tidligere offentliggjort tal. Endvidere er kommunernes og regionernes autoriserede kontoplan revideret i 2018. Data for 2018 for nogle hovedkonti kan derfor ikke sammenlignes med foregående år. Der kan findes lignende statistik i andre lande. Kilder, afgrænsning af populationer og opgørelsesmetoder vil dog ikke være sammenlignelig med den danske opgørelse af Personale i omsorg og pleje., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Personale inden for omsorg og pleje, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/personale-i-omsorg-og-pleje--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Børnepasning før skolestart

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Jens Bjerre , 29 16 99 21 , jbe@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Børnepasning før skolestart 2023 , Tidligere versioner, Børnepasning før skolestart 2022, Børnepasning før skolestart 2021, Børnepasning før skolestart 2020, Børnepasning før skolestart 2019, Børnepasning før skolestart 2018, Børnepasning før skolestart 2017, Børnepasning før skolestart 2016, Formålet med statistikken Børnepasning før skolestart i de kommunale og selvejende institutioner samt institutionslignende puljeordninger er at belyse omfanget af og ressourceforbruget til børnepasning i dagtilbud for børn under skolealderen til brug for sammenligning mellem kommunerne. Omfanget af børnepasning er belyst siden 1943, men i 2015 skiftede opgørelsesmetoden til fuldtidsenheder, således at det er muligt at opgøre såkaldte normeringer., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal indskrevne børn og antal ansatte med pædagogiske opgaver i kommunale og selvejende daginstitutioner, institutionslignende puljeordninger samt den kommunale dagpleje. Både børn og personale omregnes til fuldtidsenheder, og det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv., der indgår i opgørelsen. Børn og personale i privatinstitutioner er ikke med i statistikken. Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger, ved at dividere antal børn med personale. Normeringstallet er opgjort som en bruttonormering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler og udviklingsplaner indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Der fratrækkes ikke sygdom eller ferie for hverken børn og personale, men for personalet foretages dog barselskorrektion. Vikarer indgår i normeringsberegningen. Centralt støttepersonale, som støttepædagoger, ressourcepædagoger og lign. samt pædagogisk personale, der varetager opgaver i.f.m. et obligatorisk læringstilbud eller sprogstimulering, indgår i normeringsberegningen. Pædagogisk personale ansat for kommunale midler til sociale normeringer, fx ekstra pædagogisk personale som kommunen har tildelt daginstitutionen for at tage hånd om sårbare og udsatte børn eller lign., indgår også. Normeringen er beregnet på kommunalt niveau fra 2015 til 2023, og i 2022 blev normeringstallene også udgivet på forældrebestyrelsesniveau. Statistikken følger anbefalinger fra arbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe sammensat af sektorens interessenter i 2014., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysninger om indskrevne børn og ansatte med pædagogiske opgaver modtages elektronisk fra de kommunale administrative systemer og private lønleverandører. Der foretages fejlsøgning af data, og kommunerne validerer deres data i dialog med Danmarks Statistik. Eventuelle fejl rettes i samråd med indberetter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ministerierne anvender statistikken til sammenligning af kommuners ressourcetildeling til børnepasning og til udvikling af politik på området. Interesseorganisationer, såsom BUPL, KL - Kommunernes Landsforening og FOLA - Forældrenes Landsorganisation anvender statistikken til at vurdere ressourcetildelingen og serviceniveauet på børnepasningsområdet. Data er indsamlet på baggrund af en aftale mellem Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Oplysningerne stammer fra kommunernes fagsystemer, og der foretages en grundig validering i samarbejde med kommunerne. Præcisionen kan påvirkes af fejl i kommunernes registreringer, og hvorvidt nøgler til fx at fordele personale på aldersgrupper i integrerede daginstitutioner er korrekt. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. ti måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes statistik om børnepasning tilbage til 1943. Fra 1975 opgøres antal indskrevne børn i aldersgrupperne 0-2 år og 3-6 år. Frem til 2004 var måletidspunktet for statistikken et tidspunkt i foråret, men fra og med 2004 er det 1. oktober. Fra og med 2015 måles børn og personale i fuldtidsenheder over et år. Det giver et lavere antal børn og personale i forhold til før 2015. Tal fra før 1983 kan findes i statistiske årbøger, mens tal fra 1983 og frem findes i Statistikbanken. Statistik over børnepasning udarbejdes i flere lande, dog ikke efter fælles retningslinjer. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistik for antal indskrevne børn i daginstitutioner, pædagogisk personale, normeringer samt daginstitutioner, offentliggøres i Statistikbanken under , Børnepasning, . Se mere på emnesiden for , Børnepasning, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boernepasning-foer-skolestart

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Feriehusudlejning

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Nanna Nikander Nonboe-Nygaard , 20 56 39 57 , nio@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Feriehusudlejning 2025 , Tidligere versioner, Feriehusudlejning 2024, Feriehusudlejning 2020, Feriehusudlejning 2019, Feriehusudlejning 2018, Feriehusudlejning 2017, Formålet med statistikken om feriehusudlejning er at belyse kapaciteten og udlejningsaktiviteten for danske feriehuse, der udlejes gennem udlejningsbureauer. Statistikken anvendes af fx erhvervs- og turismeorganisationer samt kommuner og regioner til at analysere udviklingen i turisme. Statistikken har været opgjort siden 1986 i forskellige former. Tal for de første år findes i trykte udgaver af Statistisk Årbog. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 1992. , Indhold, Statistikken om feriehusudlejning i Danmark er en månedlig og årlig opgørelse af danske feriehuse, der udlejes gennem udlejningsbureauer. Statistikken opdeles efter gæsternes nationalitet, samt geografisk efter regioner og landsdele. Dertil kommer en årlig opgørelse over kapaciteten af feriehuse til udlejning. Kommunefordelte tal udarbejdes i samarbejde med VisitDenmark., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles månedligt fra indberetninger, der dækker ca. 95 pct. af populationen, hvortil der tilføjes en opregning af de årlige indberetninger fra året før, så hele populationen af feriehusudlejere med minimum 25 huse til disposition dækkes. Den månedlige statistik viser foreløbige tal for feriehusudlejningen. Når referenceåret er slut, erstattes de opregnede imputerede tal med de endelige tal for året. Den årlige udgave af statistikken, der samtidig giver de endelige tal for året, indeholder indberetninger fra samtlige feriehusudlejere med over 25 huse til disposition., Data til den årlige statistik indsamles via en upload-løsning for de udlejningsbureauer, der kun indberetter årligt eller via et elektronisk spørgeskema for de udlejningsbureauer, der indberetter månedligt. Det indsamlede data gennemgår fejlsøgning på mikroniveau under selve indsamlingen og på makroniveau, når data er aggregeret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for bl.a. virksomhederne, brancheforeninger, kommuner og regioner samt erhvervs- og turismeorganisationer som grundlag for prognoser, analyser og planlægningsformål. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden i statistikken er forskellig på de forskellige variable. Antal kontrakter (bookinger), antal huse til disposition samt antal udlejede husuger anses som værende de mest pålidelige. Antallet af overnatninger anses som værende mere usikkert, da de kan være baseret på skønsmæssige indberetninger. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den månedlige statistik for feriehusudlejning offentliggøres ca. 40 dage efter referencemånedens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. Den årlige opgørelse for feriehusudlejning udgives sammen med de endelige årstal ca. 100 dage efter referenceårets udløb., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken går tilbage til 1986 og har undergået ændringer i tidens løb. Fra 1986-1990 dækkede statistikken alene feriehusudlejningen i højsæsonen. Fra 1990 dækkede statistikken et driftsår, dvs. primo oktober til og med ultimo september. Fra 1998 er årsstatistikken baseret på kalenderåret. I 2011 blev overnatningstallene for 2010 opjusteret med 647.000 som følge af reviderede oplysninger fra nogle udlejningsbureauer. Som konsekvens er antal overnatninger i 2010 og 2011 og fremefter ikke umiddelbart sammenlignelige med antal overnatninger i tidligere år. Fra 2012 blev antallet af disponible huse til udlejning fjernet fra den månedlige statistik. I stedet bliver tallet opgjort én gang årligt med antallet af disponible huse til udlejning pr. 1. maj. i referenceåret., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt og årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Feriehuse, og , Samlede overnatningsformer, .Se mere på statistikkens , emneside, . Kommunefordelt statistik om feriehusudlejning finansieres af VisitDenmark og findes frit tilgængeligt på deres , hjemmeside, ., Hvis du ønsker at kombinere statistik om feriehusudlejning med andre variable eller sammensætte dem på en anden måde, kan du kontakte DST Consulting for afklaring af muligheder og rekvirering af tilbud., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/feriehusudlejning

Statistikdokumentation

Priser på kulturoplevelser stiger mere end forbrugerpriserne generelt

Prisen på kulturoplevelser som fx museer, zoologiske haver, forlystelsesparker og biografer er i en årrække steget mere end forbrugerpriserne generelt – dog bremsede stigningen lidt op sidste år. , 14. marts 2024 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, De seneste otte år er prisen for en billet til et museum eller zoologisk have steget 45 pct. Det svarer til, at en billet, der i 2016 kostede 100 kr., i dag koster 145 kr., Prisstigningen ligger over stigningen i forbrugerpriserne generelt, som samlet set er steget 18,5 pct. fra 2016 til i dag., Også prisstigningerne på andre kulturoplevelser som fx teatre, biografer og forlystelsesparker ligger over de generelle prisstigninger. Prisen for en billet til en forlystelsespark er siden 2016 steget 37 pct., mens en billet til biograf eller teater er steget 31 pct. i perioden., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-2024, Kilde: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Anm: Faldet i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020 afspejler den såkaldte ”sommerpakke”, som det år bl.a. gav rabat på museumsbesøg., Svømmehaller har i den senere tid holdt sig tæt på den generelle prisudvikling. Således har svømmehallerne siden efteråret 2022 haft prisstigninger på 1,7 pct., hvor den generelle prisudvikling i perioden er 1,0 pct. , Prisudviklingen fladede ud i slutningen af 2023, Samtidig med at prisudviklingen for kulturoplevelser ligger over den generelle prisudvikling, er den fladet en smule ud i slutningen af 2023. Prisstigningen på de fleste kulturoplevelser har således ligget næsten stille fra oktober sidste år og året ud.  , ”Det store billede af udviklingen fra 2016 og frem til i dag er, at priserne på kulturoplevelser er steget mere end de generelle forbrugerpriser. Svømmehallerne skiller sig lidt ud ved, at prisudviklingen her har været mindre end for de øvrige kulturoplevelser. På den måde har prisen på en tur i svømmehallen mere eller mindre fulgt inflationen,” siger Christian Lindeskov., Hver tredje gik på museum og til koncert sidste forår, Ser man på en række udvalgte kulturoplevelser uden for eget hjem, var der i forårsmånederne april, maj og juni 2023 flest personer, der var på museer og til koncerter (både rytmisk og klassisk musik): Begge former for kulturoplevelser havde haft besøg af 34 pct. af befolkningen inden for disse tre måneder. Tallene fremgår af Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse. Her opgøres antallet af personer, der har besøgt en form for kulturoplevelse mindst én gang i de seneste tre måneder fra besvarelsestidspunktet, men ikke antallet af besøg.   , Hver fjerde (24 pct.) var i biografen, og 22 pct. besøgte forlystelses- og temaparker i samme periode.  , Forbrug i 2. kvartal 2023 af en række udvalgte kulturoplevelser, (besvaret 3. kvartal 2023), Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUHOVED, og , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, Anm: Spørgsmål: Har du besøgt nogle af følgende steder inden for de seneste tre måneder? Mulighed for at vælge flere svar. Pct. af befolkningen (fra 16 år og opefter),  , Faktaboks, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan priserne på varen har udviklet sig i en given periode. , Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles i 1.800 butikker, virksomheder og institutioner., Alle priser på kulturtilbud er i denne artikel sat til indeks januar 2016 = 100., Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser., Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/24-03-14-priser-paa-kulturoplevelser

Bag tallene