Søgeresultat

Statistikdokumentation: Elevregistret

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Susanne Mainz Sørensen , 20 34 51 79 , sms@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Elevregistret 2024 , Tidligere versioner, Elevregistret 2023, Elevregistret 2020, Elevregistret 2019, Elevregistret 2018, Elevregistret 2017, Elevregistret 2016, Elevregistret 2015, Elevregistret 2014, Elevregistret 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Bemærkninger til Elev2024 (pdf), Big Bang Dokumentation (pdf), Big Bang Rekodning (xlsx), Elevregistret (ELEV3) blev etableret i starten af 1970'erne og er et forløbsregister, hvor man kan følge de enkelte studerende gennem deres uddannelseskarriere. Formålet med Elevregistret er at kunne belyse tilgangen til og afgangen fra det ordinære uddannelsessystem samt elevstrømmene i dette., Indhold, Elevregistret (ELEV3) er et forløbsregister hvor man kan følge de uddannelsesprogrammer, som den enkelte studerende har været indskrevet på i løbet af sin uddannelseskarriere. Registret dækker uddannelseskarrierer fra 0. klasse til forskeruddannelser og omfatter studerende ved ordinære uddannelser, der er offentligt regulerede. Siden 2007 findes der også oplysninger om private uddannelser, der er SU-berettigede. Oplysninger om Ph.d.-uddannelser er 1 år forsinkede i forhold til de øvrige data i registret. Voksenuddannelser og uddannelser taget i udlandet er ikke inkluderet i Elevregistret., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilderne til Elevregistret (ELEV3) er oplysninger fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer, som indsamles én gang årligt. Størstedelen af data indsamles som system-til -systemindberetninger. Der er dog enkelte uddannelsesinstitutioner, som indberetter via web-spørgeskemaer. Danmarks Statistik har i samarbejde med systemleverandørerne udarbejdet krav til indberetningsformater, validering og fejlsøgninger. Derudover sker der en omfattende validering af data i Danmarks Statistik., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Elevregistret er oplagt til at belyse tilgangen til og afgangen fra det ordinære uddannelsessystem såvel som elevstrømmene i dette. Elevregistret danner grundlag for mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Uddannelsesoplysningerne i Elevregistret stammer fra institutionernes administrative registre og gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsamlinger. Pålideligheden af de uddannelsesmæssige oplysninger vurderes at være god., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 4 måneder efter slutningen af referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Oplysningerne i elevregistret starter i 1973 og herefter er sammenligneligheden over tid god. Oplysninger om 0 - 7. klasse er dog først i registret fra skoleåret 2006-2007., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Nye statistik offentliggøres årligt i Statistikbanken under emnet , Fuldtidsuddannelser, og på , emnesiden, for uddannelsesstatistik, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/elevregistret

Statistikdokumentation

Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse

Få statistik på beskæftigelsen for bestemte brancher, Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse giver dig detaljeret statistik om udviklingen i lønmodtagernes beskæftigelse og demografi i bestemte brancher eller branchegrupper. Du får bl.a. nøgletal på antallet af arbejdssteder, antallet af lønmodtagere, antallet af fuldtidspersoner og den samlede lønsum fordelt på både branche, sektor, demografi og branchens top tre beskæftigelseskommuner., Et redskab til brancheanalyser og effektmåling, Dette statistikprodukt er blandt andet velegnet til benchmarking, i brancheanalyser og til at måle effekten af politiske og økonomiske indsatser i forhold til erhvervsliv og beskæftigelse., Aktuelle beskæftigelsestal, Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse bygger på Danmarks Statistiks register for lønmodtagerbeskæftigelsen, der indeholder kvartalstal for det igangværende år. Du får derfor de mest aktuelle nøgletal for beskæftigelsen., Se de senest offentliggjorte tal i , Statistikbanken, ., Følg udviklingen over 5 år, Tabellerne indeholder en tidsserie på alle kvartaler de seneste fem år fordelt på enten:, Alle branchegrupper (10-gruppering), Alle branchegrupper (19-gruppering), Alle branchegrupper (36-gruppering), 10 selvvalgte branchegrupper (127-gruppering), eller, 10 selvvalgte enkeltbrancher, Dokumentation, Tabeleksempel, Case Finansforbundet - Sådan bruger vi Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse, Pris, Prisen for Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse er , kr. 14.779,- ekskl. moms (kr. 18.473,75 inkl. moms), , uanset hvilken branchefordeling du vælger., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Levering, Når du har bestilt, leverer vi tallene i form af pivottabeller sendt pr. e-mail ca. 2 uger efter, at vi har fået din bestilling eller efter næste kvartalsvise offentliggørelse. Derudover leverer vi i resten af kalenderåret de nye offentliggjorte kvartalstal. Beskæftigelsestal for lønmodtager offentliggøres 3 måneder efter kvartalsafslutningen., Læs alle detaljer og forbehold for statistikken i dokumentationen ovenfor., Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmark Statistiks generelle aftalevilkår, . , Diskretionsregler, Der kan forekomne diskretionering i alle tabeller for at sikre, at man ikke kan identificere enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder i statistikken. Læs dokumentationen for produktet ovenfor for en detaljeret beskrivelse af diskretionering., Kontakt, DST Consulting, Laurits Mikkelsen, , tlf: 23 62 39 79, Oliver Wyckoff, , tlf: 24 87 01 35, Skræddersyede statistik, Hvis du har et ønske om at få tabellerne kombineret med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Det brancheopdelte detailomsætningsindeks, Omkostningsindeks for byggeri

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/beskaeftigelse-pendling-og-indkomst/branchefordelt-loenmodtagerbeskaeftigelse

Familiefordelt formue- og gældsstatistik

Beskrivelse, Den familiefordelte formue- og gældsstatistik dækker alle de formue- og gældskomponenter, hvorom data findes på person/familieniveau. I den nye statistik indgår datakilder, som Danmarks Statistik ikke tidligere har haft adgang til. Ikke alle formuekomponenter kan belyses, idet der på nogle områder kun findes data på aggregeret niveau. Det gælder bl.a. unoterede aktier, der ikke ligger i depot, værdien af lagre, inventar mv. vedrørende selvstændig virksomhed, kontantbeholdninger, værdien af indbo, kunst, lystbåde mv. samt uregistrerede formuer fx i skattelylande., Den nye statistik blev første gang dannet pr. 31. december 2014, og det er ikke muligt at skaffe sammenlignelige data fra tidligere år. Den beløbsmæssigt største mangel ved de tidligere data, der ikke blev publiceret, men som var til rådighed under forskerordningen, var, at de ikke omfattede pensionsformuerne. For de formue- og gældskomponenter, hvor data bygger på oplysninger fra SKAT, vil det være muligt at finde ældre upublicerede data, der med nogle undtagelser vil kunne sammenlignes med de nye data. , I den offentliggjorte statistik indgår alle personer, der indgår i en E-familie, hvor mindst et familiemedlem på mindst 15 år har været fuldt skattepligtig hele året. Hermed svarer populationsafgrænsningen helt til den, der anvendes i indkomststatistikken. E-familier er afgrænset som personer, der bor på samme adresse. Familien kan bestå af en enlig eller af et par. Hjemmeboende børn under 25 år indgår også. , I grundmaterialet er alle formue- og gældskomponenter fordelt på personniveau, men til analyseformål kan det normalt være mere relevant at benytte familien som enhed, idet det for mange formue- og gældsposter kan være tilfældigt, om det er den ene eller den anden voksne i et parforhold, der formelt står bag beløbet. Da den enkelte person kan have forskellige formue- og gældskomponenter med forskellig værdi i variablen FORMUEART, kan man ikke bare summere beløbene. , Hvis formuedataene udelukkende skal anvendes som en baggrundsvariabel til fordeling af familierne i forskellige undergrupper på linje med den samlede indkomst mv., skal man kun benytte beløbsoplysninger, hvor FORMUEARTEN har værdien 'TOT' - den familiefordelte nettoformue., Opdelingen i formue- og gældskomponenter i de datasæt, man kan få adgang til via Forskningsservice, svarer til opdelingen i statistikbanktabel FORMUE1 mv., Se mere på formuestatistikkens emneside på www.dst.dk/da/Statistik/emner/formue-og-gaeld., Her er der links til en række dokumenter, der nærmere beskriver statistikken og herunder også forklarer, hvad forskellen er på den familiefordelte statistik og den nationalregnskabsbaserede formue- og gældsstatistik., Variable, BLB, Beløb, FORMUEART, Formue- og gældsart

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familiefordelt-formue--og-gaeldsstatistik

Hver fjerde lånte fra biblioteket i 2022

I løbet af 2022 lånte 1,4 mio. borgere materialer på det lokale bibliotek eller det digitale bibliotek eReolen. Der lånes flest materialer om mandagen, og det er især kvinder, der låner. 1 pct. af lånerne lånte i 2022 mere end 197 biblioteksmaterialer hver., 23. marts 2023 kl. 8:00 ,  , 1,4 mio. personer svarende til 24 pct. af befolkningen besøgte folkebibliotekerne eller eReolen for at låne materialer til blandt andet studierne eller fritidslæsningen i 2022. I alt blev der lånt 30 mio. biblioteksmaterialer, hvor mandag eftermiddag er det mest populære tidspunkt for udlån. Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, ., ”I 2022 lånte næsten hver fjerde i løbet af året et eller flere biblioteksmaterialer enten fysisk eller digitalt på folkebibliotekerne og eReolen. Lånerne var især glade for skønlitteratur, som lå øverst på listen, hvis man ser bort fra de studerende, der i højere grad lånte faglitteratur,” siger Maria Pedersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I gennemsnit tog hver låner 21 materialer med hjem i løbet af året. Opdelt på køn lånte kvinder i gennemsnit 25 bøger, mens mænd lånte 19 bøger., Et fysisk besøg på biblioteket var for 45 pct. af lånerne den eneste måde, de hentede biblioteksmateriale med hjem på, mens 34 pct. udelukkende lånte på eReolen, og 22 pct. benyttede begge tilbud., Én pct. stod for 14 pct. af det samlede udlån, Selvom gennemsnittet lyder på 21 materialer, var der nogle, der lånte meget mere end andre i 2022. Den ene procent af lånerne, der lånte allermest, kaldes i denne analyse ’hyperlånere’. For at være hyperlåner i analysen skal man i 2022 have lånt over 197 materialer i løbet af året., Selvom hyperlånerne kun udgjorde 1 pct. af alle lånere i 2022, stod de for 14 pct. af udlånene. , Den typiske profil på en hyperlåner er en kvinde i alderen 30-49 år med hjemmeboende børn, og hun låner mere og oftere end gennemsnittet., ”Hyperlånerne er generelt flittige brugere af bibliotekerne – både i forhold til antallet af materialer, der lånes, men også hvor ofte de låner. Derudover kan vi også se, at hyperlånerne i højere grad låner det samme materiale flere gange i modsætning til de øvrige lånere, som oftest kun låner det samme materiale en enkelt gang,” forklarer Maria Pedersen., Læs mere om, , hvem der låner bøger i Danmark i analysen om biblioteksbrugere her, ., Har du spørgsmål til tallene i analysen, er du velkommen til at kontakte Maria Pedersen på , mrp@dst.dk, eller på tlf. 3917 3635.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-03-23-hver-fjerde-laante-fra-et-bibliotek-i-2022

Pressemeddelelse

For første gang offentliggøres information om indvandrere og efterkommeres karakterer

26. november 2014 kl. 9:00 ,  , I dag udkommer bogen , ”Indvandrere i Danmark 2014”, . , Den giver et nuanceret, statistisk billede af de mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn. I år er der for første gang inkluderet statistik om indvandrere og efterkommeres karakterer i folkeskolen. Samtidig kan du få at vide, om det er danskere eller indvandrere, der arbejder mest som selvstændige, hvor meget kvindelige efterkommeres uddannelsesniveau er steget siden 2004, og hvilke lande de mennesker, som er mindre kriminelle end personer med dansk oprindelse, kommer fra. Her er nogle af hovedpointerne: , Ikke-vestlige efterkommere får lavere karakterer i folkeskolen, Drenge og piger med dansk oprindelse får højere karakterer ved folkeskolens afgangsprøver end indvandrere og efterkommere. De seneste fem år har karaktergennemsnittet været på 6,4 for drenge med dansk oprindelse og 7,0 for pigerne. For ikke-vestlige efterkommere er karaktergennemsnittet 5,0 for drengene og 5,4 for pigerne. , Også efterkommernes børn får lavere karakterer , Ved folkeskolens afgangsprøve i 2013 var karaktergennemsnittet for ikke-vestlige efterkommeres børn lige så lavt som de ikke-vestlige efterkommeres. Deres karaktergennemsnit var 5,3 for drengene og 5,8 for pigerne., Ikke-vestlige indvandrere får nu kun lidt flere børn , Fertiliteten er faldet for ikke-vestlige indvandrere, som er gået fra at få 2,57 børn i gennemsnit i 2003 til 1,81 i 2013. Det nuværende niveau er kun marginalt højere end for kvinder med dansk oprindelse, som i 2013 fik 1,69 børn i gennemsnit. , Krisen har særligt ramt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, Indvandrere og efterkommere er i mindre grad i beskæftigelse end personer med dansk oprindelse. Det gælder særligt de ikke-vestlige indvandrere, hvis underbeskæftigelse kan opgøres til 38 pct. Det betyder, at deres beskæftigelse er 38 pct. lavere end for personer med dansk oprindelse, når der korrigeres for forskelle i alderssammensætning. Samtidig er de ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres underbeskæftigelse steget fra 2008 og frem, hvilket er sammenfaldende med den økonomiske krise. Udviklingen antyder, at begge grupper er blevet hårdere ramt end personer med dansk oprindelse. , Ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse stiger markant med alderen, Generelt er flere ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse end folk med dansk oprindelse. Men særligt bemærkelsesværdigt er det, at antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse stiger kraftigt med alderen. F.eks. er 65 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 55-59 år på offentlig forsørgelse, mens det kun er tilfældet for 26 pct. af personerne med dansk oprindelse i samme aldersgruppe. , Du kan hente , ”Indvandrere i Danmark 2014”, gratis på vores hjemmeside. For yderligere information kontakt venligst Thomas Klintefelt, tlf.: 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-11-26-Indvandrere-i-Danmark-2014

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Dagblade og tidsskrifter

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Dagblade og tidsskrifter 2023 , Tidligere versioner, Dagblade og tidsskrifter 2022, Dagblade og tidsskrifter 2021, Dagblade og tidsskrifter 2020, Dagblade og tidsskrifter 2019, Dagblade og tidsskrifter 2018, Dagblade og tidsskrifter 2017, Dagblade og tidsskrifter 2016, Dagblade og tidsskrifter 2014, Dagblade og tidsskrifter 2013, Formålet med statistikken Dagblade og Tidsskrifter er at belyse udviklingen i fagblades, magasiners og dagblades læsertal og antal. Tidligere var statistikken baseret på oplagstal fra Dansk Oplagskontrol, men fra 2017 overgik statistikken til at være baseret på læsertal fra Index Danmark/Gallup med start i 2007., Indhold, Dagblade og Tidsskrifter er årlige opgørelser af læsertal og antal for forskellige kategorier af dagblade og tidsskrifter. Dagblade er opdelt efter, om de er landsdækkende eller lokale/regionale. Magasiner er fordelt på emner og udgivelsesfrekvens. Fagblade er opdelt efter Danske mediers branche klassifikation, fx landbrug eller kommunikation. Statistikken baserer sig på læsertalsmålinger fra Index Danmark/Gallup og opdateres årligt., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på de officielle, brancheanerkendte målinger af læsertal for de trykte medier, som Index Danmark/Gallup udarbejder. Data indsamles ved en stikprøveundersøgelse, der årligt omfatter 25.000 repræsentativt udvalgte respondenter i alderen fra 12 år og derover. Danmarks Statistik tabellerer resultaterne udarbejdet af Index Danmark/Gallup og som er kvalitetssikret af Index Danmarks Metodeudvalg. For dagblade, fagblade og magasiner aggregerer Danmarks Statistik læsertallene til bruttodækningstal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken forventes at opfylde flere brugergruppers behov for en samlet og lettilgængelig oversigt over læsertal for dagblade og de trykte mediers udvikling., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på en stikprøvebaseret undersøgelse, hvorfor læsertal er behæftet med usikkerhed. Læsertallene siger ikke noget om dybden i læsningen, og data afspejler respondenternes egen opfattelse af deres medieforbrug. Der er dog ikke nødvendigvis nogen forskel på det selvopfattede og det reelle medieforbrug. Statistikken er baseret på de officielle, brancheanerkendte målinger af læsertal fra Index Danmark/Gallup. Foruden statistisk usikkerhed ved opgørelsen af læsertal i de originale kilder, kan indtastnings-, kodnings- og beregningsfejl i databehandlingen være kilder til usikkerhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. fire måneder efter referenceårets udløb. Statistikken publiceres på det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2018, og indeholder desuden en tidsserie med halvårlige sammenlignelige tal fra 2007 til 2018. Der findes sammenlignelig statistik for nordiske dagblade baseret på oplagstal i den nordiske statistikbank. På europæisk plan har Eurostat offentliggjort et sammenlignende studie af forskellige landes avislæsevaner , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Nyhedsmedier og magasiner, . Derudover indgår udvalgte resultater i publikationen , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/dagblade-og-tidsskrifter

Statistikdokumentation

2021 sætter rekord for booking af feriehuse i julemåneden

Der er lagt op til mange jule- og nytårsfester i feriehusene i år, hvor der sættes rekord i antal bookinger for december måned. Det er især tyske gæster, der har planlagt juleferien i danske feriehuse., 8. december 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mens kalenderlysene tæller ned til d. 24. december, er kalenderne så fulde i de danske feriehuse, at det sætter ny rekord i antal bookinger for december nogensinde. 22.669 husuger er der booket i alt, hvilket er næsten dobbelt så mange som i 2016, hvor antallet lød på 11.818. Det tal er steget hvert år siden, og det er især tyskerne, der fyrer op i pejsen i feriehusene over juleferien., ”Der er tradition for, at mange tyskere holder deres juleferie i danske feriehuse, men i år har rekordmange altså udsigt til at indtage julemiddagen og hoppe ind i det nye år i et dansk feriehus. Det skyldes nok, at feriehusene giver mulighed for ferie i en privat sfære med god afstand til andre, hvilket er eftertragtet i disse COVID-19-tider,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Hvor danskere står for 4.593 bookede husuger i december, har de tyske gæster booket 17.276 husuger., Bookede husuger i december (ved udgangen af oktober),   , Kilde: , FERIEH2, Tyskerne fejrer nytår i Danmark, Dykker man ned i de enkelte dage i december, er der en tydelig forskel på feriemønstret for de danske og tyske gæster i dagene omkring jul og nytår. Antallet af overnatninger ligger stabilt for begge nationaliteter de første uger af december, og vi ser en markant stigning i dagene lige inden jul, men så stopper ligheden i opholdene herefter., ”De danske gæster topper lillejuleaften og juleaften med lige over 2.000 huse booket begge dage. Men mens mange danskere pakker julegaverne sammen og begynder at rykke hjem igen allerede 1. juledag, bliver de tyske turister ved med at komme hertil for at hoppe ind i det nye år på dansk grund,” siger Paul Lubson., ”Faktisk topper tyskernes bookinger for december nytårsaften. I hele 12.474 danske feriehuse kan tyske gæster se frem til at byde det nye år velkomment,” tilføjer han., Antal huse booket i december (ved udgangen af oktober),   , Kilde: Særkørsel , Om tallene:, Husuger er opgjort i hele uger fra lørdag til lørdag og opdeles ikke i individuelle bookinger. , Tallene for bookinger i december bliver opgjort i oktober og indsendt til Danmarks Statistik d. 1. november. , Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 30 55 67 48 eller , pal@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-08-feriehuse-i-juleferien

Bag tallene

UFORM

Navn, UFORM , Beskrivende navn, Beskriver måden som uddannelsen tages på. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, På nogle uddannelsesområder findes der varianter af uddannelsesprogrammerne, som også har en selvstændig interesse. Det er fx muligt at gennemføre en erhvervsuddannelse på forskellige måder. Her tænkes fx på mesterlære, voksenlærling, gymnasieadgangsvej mv. Variablen uddannelsesform angiver, hvilken måde uddannelsen er taget på. , Nogle uddannelser foregår på engelsk. Det fremgår også af uformen. , Detaljeret beskrivelse, Eksempler på Uddannelsesformer:, 21 = Lærlinge uddannelse, 41 = EUD praktikvej, 42 = EUD skolevej, 25 = Engelsksprogede udbud, Bilag, Tabel, Populationer:, Personer i elevregistret, Personer i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, U061000.TXT_UFORM - Beskriver måden som uddannelsen tages på., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uden nærmere angivelse, 1, Team Danmark, 10, Matematisk-fysisk linie, 11, Matematisk-musisk linie, 12, Matematisk-naturfaglig linie, 13, Matematisk-samfundsfaglig linie, 14, Matematisk-sproglig fælleslinie, 15, Klassisksproglig linie, 16, Musiksproglig linie, 17, Nysproglig linie, 18, Samfundssproglig linie, 19, Sproglig forsøgslinie, 2, Grundkursus i musik, 20, Sproglig linie, 21, Lærlinge, 22, 2 årigt hhx kursus, 25, Engelsksprogede udbud, 26, Erhvervskandidatuddannelse, 27, Engelsk erhvervskandidatuddannelse, 3, BRUGES IKKE, 30, Handelseksamen, 31, EFG, 4, Specialundervisning, 40, Mesterlære, 41, EUD praktikvej, 42, EUD skolevej, 43, Skolepraktik, 44, Voksenerhvervsuddannelse, 45, Gymnasial adgangsvej, 46, Opskoling og merit, 47, EUX praktikvej, 48, EUX skolevej, 49, EUX skolepraktik, 5, Landbrug HF, 50, Gymnasial adgangsvej praktikvej, 51, Gymnasiel adgangsvej skolevej, 55, EUD 20/20 ordning, 56, EUD10, 6, Søfart HF, 60, Maritim uddannelse uden merit, 61, Maritim uddannelse med 6 mdrs. merit, 62, Maritim uddannelse med 12 mdrs. merit, 63, Maritim uddannelse med 18 mdrs. merit, 65, Maritim uddannelse med 30 mdrs. merit, 7, Grundkursus i billedkunst, 8, Matematisk forsøgslinie, 80, Ph.d. 5+3 ordning, 81, Ph.d. 4+4 ordning, 82, Ph.d. 3+5 ordning, 9, Matematisk linie, 90, Åbent uddannelsesforløb

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/uform

Tyve procent færre campingvogne på ti år

Antallet af campingvogne er faldet støt de seneste ti år. Hvor der i 2014 var ca. 140.000 af dem, var antallet skrumpet til ca. 110.000 sidste år. Autocamperne er der langt færre af – til gengæld er der lige så mange af dem som for ti år siden. Der er flest campingvogne og autocampere pr. familie i Jylland., 11. juli 2024 kl. 7:30 ,  , Der bliver færre og færre campingvogne på danske nummerplader. I 2014 var der 139.600 campingvogne, mens der i 2023 var 110.000. Det svarer til et fald på 21 pct., Autocampere på danske nummerplader er der langt færre af. Til gengæld var antallet i 2023 stort set det samme som for ti år siden, nemlig ca. 13.000. Det svarer til, at autocamperne udgør knap 11 pct. af den samlede bestand af rullende ferieboliger., I 2023 var der i alt 123.300 dansk indregistrerede campingvogne og autocampere. Det svarer til, at der pr. 1.000 familier var 39 styk. , Flest i Jylland, Bestanden er ikke jævnt fordelt ud over landet: På Sjælland og Bornholm findes der 25 campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, Fyn ligger lige over gennemsnittet med 43 pr. 1.000 familier, mens der er 52 styk pr. 1.000 familier i Jylland. , ”Jyske kommuner trækker stikket hjem på listen over de 10 kommuner med flest campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier – alle kommunerne på Top 10 er jyske,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Top 10 over kommuner med flest registrerede campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, 2023, Ringkøbing-Skjern, 86,1, Hedensted, 85,6, Varde, 85,2, Struer, 80,6, Billund, 80,3, Jammerbugt, 78,4, Ikast-Brande, 77,6, Thisted, 77,5, Vesthimmerlands, 76,5, Morsø, 76,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BiL707,  , Et danmarkskort over bestanden af campingvogne og autocampere viser også en tydelig tæthed i jyske kommuner, især mod vest., Campingvogne og autocampere, bestand fordelt på kommuner, 2023, (antal, gennemsnit pr. 1.000 familier), Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIL707, og , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Autocampere bliver afmeldt om vinteren, Bestanden af autocampere følger et fast mønster år efter år: Hvert år topper antallet i juli for så at falde til et lavpunkt i december. , Baggrunden for disse udsving er, at autocampere er afgiftsbelagte – det er campingvogne ikke. Hver vinter afmeldes således 15-20 pct. af sommerens bestand. Fx var der i juni 2023 ca. 16.300 autocampere, og i december samme år var antallet faldet til ca. 13.200, svarende til et fald på 19 pct. , Kurven nedenfor er et billede på, at autocamperne bliver afmeldt af ejerne om vinteren og tilmeldt igen om sommeren., Bestanden af indregistrerede autocampere 2014-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BiL707

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-07-11-tyve-pct-faerre-campingvogne-paa-ti-aar

Bag tallene

Lagerbeholdning af korn hos kornhandlere

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Her kan I uploade jeres indberetning. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter kornhandlere deres lagerbeholdning af korn, bælgsæd, oliefrø og såsæd. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse den nationale kornbalance i anvendelsen af korn og bruges også udregningerne af foderforbruget. Oplysningerne er nødvendige for at kunne periodisere det samlede forbrug af korn, herunder korn til foder, korrekt. Der indsamles ligeledes oplysninger om beholdningen hos landmænd, så der kan foretages en samlet beregning af lagerbeholdningen. Statistikken bruges primært af landbrugets organisationer og EU. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden. , Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetningen for 1. halvår 2025 er , 11. juli 2025, ., Fristen for indberetningen for 2. halvår 2025 er , 16. januar 2026, . , Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Indberetningen omfatter beholdning af korn, bælgsæd, oliefrø og såsæd på forskellige sorter., Her kan I hente et statistik-specifikt regneark, som forberedelse til jeres indberetning., Se statistik-specifikt regneark til upload: Lagerbeholdning af korn hos kornhandlere (Excel), Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Hent statistik-specifikt regneark, Statistik-specifikt regneark til upload: Lagerbeholdning af korn hos kornhandlere (Excel), Upload oplysninger i statistik-specifikt regneark, Udfyld oplysninger i det statistik-specifikke regneark, og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark, ., Vejledning til indberetningens indhold findes i regnearket., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert halve år ca. 10 virksomheder om en lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomhederne?, De største virksomheder er udvalgt inden for brancherne grovvarer, foder og engroshandel, så de tilsammen dækker en stor andel af markedet. , Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, . , Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", 2023 viste økonomisk tilbagegang for landbruget, 27. maj 2024 , I 2023 landede den foreløbige opgørelse for Landbrugets bruttofaktorindkomst på 26,7 mia. kr., hvilket er 12 pct. lavere end i 2022 og på samme niveau som 2021., Tabeller i Statistikbanken om 'Økonomi for landbrug og gartneri', Emneside: Vegetabilsk produktion, ., Statistikdokumentation: Anvendelsen af korn.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/lagerbeholdning-af-korn-hos-kornhandlere