Søgeresultat

Publikum er tilbage på lægter og tilskuerpladser

Borgerne har fundet vej tilbage til kulturinstitutioner og idrætsbegivenheder efter COVID-19-nedlukningerne. Det viser den nye publikation ’Kultur 2021/2022’ fra Danmarks Statistik., 29. marts 2023 kl. 8:00 ,  , Coronapandemien havde stor indflydelse på borgernes muligheder for at deltage i kulturaktiviteter. Det gjaldt fx både til sportskampe, i teatrene og på bibliotekerne., På lægterne i den danske Superliga i herrefodbold er tilskuerne vendt tilbage, og det totale tilskuertal i sæsonen 2021/2022 endte på 1,7 mio. tilskuere, mens der i sæsonen 2018/2019 var 1,6 mio. tilskuere til superligakampe. , Også scenekunsten har fået sine tilskuere tilbage. I fjerde kvartal 2019 havde 27 pct. af befolkningen overværet scenekunst i teatret eller det offentlige rum, men på grund af nedlukninger, forsamlingsforbud og øvrige restriktioner faldt andelen til 13 pct. i fjerde kvartal 2020. Efterfølgende er andelen steget igen til hhv. 22 og 24 pct. for samme periode i 2021 og 2022 og nærmer sig dermed niveauet før coronapandemien., Også bibliotekerne oplevede ændringer i befolkningens vaner som følge af nedlukninger. Her bevægede brugerne sig fra print til digital., ”Pandemien påvirkede vores måde at bruge kulturen på i mange henseender. Fx steg antallet af digitale biblioteksudlån fra eReolen med 2,5 mio. udlån fra 2019 til 2020. Det svarer til en stigning på godt 50 pct. Man kan sige, at COVID-19 sparkede gang i en tendens, der i forvejen var i opblomstring, og sidenhen er de digitale udlån fortsat med at stige,” siger Maria Pedersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Fra 2020 til 2021 var stigningen i lån fra eReolen 8 pct., og antallet af digitale biblioteksudlån er med 8,2 mio. udlån i 2022 markant over niveauet før pandemien., Læs mere i publikationen , Kultur 2021/2022, , der blandt andet også indeholder følgende pointer:, Staten og kommunerne bevilligede tilsammen 26,4 mia. kr. til biblioteker, scenekunst, museer, idræt og andre kulturelle formål i 2022. I 2022 blev der brugt 4.500 offentlige kulturkroner pr. indbygger., Næsten alle (95 pct.) lytter, læser eller ser nyheder i Danmark, og fire ud af fem gør det flere gange om dagen, dagligt eller næsten dagligt., Der blev solgt 6,6 mio. biografbilletter i løbet af 2021. Den mest populære film var ’No time to die’ med over 1 mio. solgte billetter., Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Maria Pedersen på , mrp@dst.dk, eller tlf. 3917 3635.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-03-29-publikum-er-tilbage-paa-laegter-og-tilskuerpladser

Pressemeddelelse

Hver femte er digitalt udfordret

10 pct. af befolkningen vurderer selv, at de ikke har digitale kompetencer til at begå sig på internettet, mens 13 pct. ikke ved, hvordan man installerer en app, viser ny publikation., 29. marts 2023 kl. 8:00 ,  , 18 pct. af de 15-89-årige, svarende til næsten 900.000 personer, er digitalt udfordrede. Det viser resultater i den nye publikation , ’It-anvendelse i befolkningen’, fra Danmarks Statistik. ”Digitalt udfordrede” er i denne undersøgelse defineret som personer, der enten selv vurderer, at de slet ikke eller kun i mindre grad er rustet til at bruge internettet med deres nuværende digitale færdigheder, eller personer der ikke ved, hvordan man installerer en app., Andelen af udfordrede personer stiger med alderen og er lavest blandt personer under 45 år. Det er især de ældre aldersgrupper, der har svært ved at navigere på internettet samt at installere apps. For 75-79-årige er det halvdelen, der er digitalt udfordret, mens det for 80-årige og op gør sig gældende for mindst tre ud af fire personer., ”De yngre aldersgrupper har haft computere, mobiltelefoner, tablets og spillekonsoller til rådighed fra en tidlig alder og er derfor naturligt bedre til at begå sig digitalt end ældre aldersgrupper, der først har stiftet bekendtskab med digitale løsninger i en moden eller sen alder,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Tre fjerdedele af gruppen af digitalt udfordrede ved ikke, hvordan man installerer en app, og 70 pct. vurderer slet ikke eller kun i mindre grad at være rustet til at bruge internettet. Omkring halvdelen af gruppen vurderer, at de ikke har de nødvendige kompetencer til at være på nettet, samtidig med at de ikke ved, hvordan man installerer en app på en tablet eller en smartphone., Læs mere om befolkningens brug af it i publikationen , ’It-anvendelse i befolkningen’, . Heraf fremgår det bl.a. også, at:, •, 1,8 millioner borgere anvender ’smart home’-produkter i 2022. Det svarer til 42 pct. af de 16-74 årige., •, 98 pct. bruger kontantløse betalinger i 2022. Kortbetaling er mest udbredt med 97 pct. Den næstmest udbredte betalingsmåde er mobilbetaling med 84 pct. og 62 pct. betaler stadig med fysiske mønter og sedler en gang imellem. , •, 85 pct. af de 16-74-årige bruger sociale medier, en stigning fra 55 pct. i 2011., Har du spørgsmål til tallene i publikationen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent i Danmarks Statistik Agnes Tassy på , ata@dst.dk, eller tlf. 3917 3144.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-03-29-hver-femte-er-digitalt-udfordret

Pressemeddelelse

Bredere dataadgang ledsages af nye regler for e-mailadresser

Forskningsservices nye tiltag med bredere dataadgang skaber større og mere fleksible forskningsprojekter – men samtidig øges behovet for at styrke koblingen mellem de ansvarlige institutioner og deres brugere. Derfor skærper Forskningsservice snart kravene til brug af e-mailadresser. Den præcise tidsplan for ændringen offentliggøres i sensommeren 2025, men både autorisationsansvarlige og brugere kan allerede nu forberede sig., 18. september 2025 kl. 9:30 , Af , Sabrina Hilstrøm, Gennem foråret 2025 har Forskningsservice arbejdet målrettet på at skabe bedre rammer for komplekse forskningsprojekter. Det betyder, at brugere af Danmarks Statistiks mikrodataordninger nu har mulighed for at formulere bredere projekter, hvilket åbner op for flere analyser inden for samme projekt samt større fleksibilitet til både iterative og eksplorative analyser., Men samtidig stiller den bredere adgang krav om en mere kontrolleret og entydig tilgang til data. Som Nikolaj Borg Burmeister, kontorchef i Forskningsservice, forklarer:, - ”Mange brugere benytter i dag gratis webmail-adresser som Gmail og Hotmail eller udenlandske e-mailadresser. Det gør det vanskeligt entydigt at identificere brugerne og sikre deres tilknytning til autoriserede institutioner, som har det overordnede ansvar for dataadgangen.”, For at sikre, at dataadgangen sker under kontrollerede forhold med en klar kobling mellem brugere og ansvarlige institutioner, skærper Forskningsservice derfor snart kravene til e-mailadresser. En detaljeret tidsplan offentliggøres i sensommeren 2025., Skærpede krav til e-mailadresser – hvad indebærer det?, Alle brugere skal ved indførelsen af det skærpede krav være registreret med en e-mailadresse tilhørende en autoriseret institution. Det vil sige, at man som bruger skal være oprettet med en e-mailadresse tilknyttet den autoriserede institution, man arbejder under. Private og gratis webmailadresser – såsom Gmail og Hotmail – samt udenlandske e-mailadresser og adresser fra ikke-autoriserede institutioner må derefter ikke anvendes.  Nikolaj Borg Burmeister uddyber:, -”Hvis du samarbejder med flere institutioner, kan du godt være oprettet med en e-mailadresse fra en anden autoriseret institution. Men hvis adressen stammer fra en ikke-autoriseret institution, skal du have en e-mailadresse udstedt af den institution, der ejer projektet.”, Hvad kan du gøre allerede nu?, Det er allerede muligt at forberede sig – både som bruger og som autorisationsansvarlig. Forskningsservices anbefalinger er:, Som bruger:, Tjek, hvilken e-mailadresse du er registreret med. Hvis du bruger en privat eller udenlandsk mailadresse, bør du skifte til en e-mail fra din autoriserede institution, hvis du har mulighed for det., Som ansvarlig for autorisationer:, Kortlæg hvilke maildomæner der gælder for din institution. Identificer brugere, som skal have ny mailadresse, og lav en plan for, hvordan I sikrer, at kravet bliver opfyldt. Det anbefales desuden at rydde op i gamle og inaktive brugere i Danmarks Datavindue for at skabe et mere sikkert og overskueligt miljø., Yderligere information, For spørgsmål eller yderligere vejledning kan Forskningsservices Callcenter eller din kontaktperson i Forskningsservice kontaktes. Den endelige plan vil blive offentliggjort senere i 2025, så det anbefales at afvente denne i forbindelse med konkrete sager.,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/bredere-dataadgang-ledsages-af-nye-regler-for-emailadresser

Kulturområdets økonomi

Statistikken Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning er opgjort i en nationalregnskabsmæssig ramme og giver et samlet mål for erhvervenes produktion, bruttoværditilvækst (BVT), import, eksport og beskæftigelse. Statistikken om offentlige bevillinger til kulturelle formål viser, hvor store beløb det offentlige, dvs. staten og kommunerne, har afsat til kulturelle formål. Bevillingerne går til forskellige kulturemner som fx idræt, biblioteker, radio-tv, scenekunst, museer og musik. Statistikken om Kulturministeriets udbetalinger viser fordelingen af de statslige kroner, der fordeles inden for Kulturministeriets område. , Introduktion, Formålet med statistikken om De Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomisk betydning er at vise, hvor meget de kulturelle og kreative erhverv betyder i dansk økonomi opgjort i en nationalregnskabsmæssig ramme. Begreber fra nationalregnskabet som produktion og bruttoværditilvækst (BVT) er knyttet til klassifikationerne af kulturelle og kreative erhverv. Det er et mål at afspejle ikke alene den direkte aktivitet i de kulturelle og kreative erhverv, men også den indirekte aktivitet i andre brancher som understøtter disse erhverv. , Offentlige bevillinger til kulturelle formål dækker over det offentliges, (staten og kommunerne) kulturbudget og viser de bevillinger, der gives til kulturinstitutioner, projekter og enkeltpersoner, og anvendes til drift af institutioner, tilskud til konkrete aktiviteter/projekter, legater, anlægsopgaver, distributionsstøtte mv., Kulturministeriets udbetalinger viser fordelingen af de statslige kroner, der fordeles inden for Kulturministeriets område. Pengene fordeles til kulturinstitutioner, projekter, kunstnere m.fl. Pengene fordeles til drift og konkrete aktiviteter samt som biblioteksafgift, legater m.m. I Udbetalingsstatistikken medregnes pengene på det tidspunkt, hvor rådigheden over pengene overgår til modtageren.,  , Dokumentation, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Kulturministeriets udbetalinger, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Offentlige kulturbevillinger (BEVIL02), Hent flere tal i Statistikbanken om Kulturministeriets udbetalinger (KUBS01), Relateret indhold i Kulturområdets økonomi, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Anders Yde Bentsen, Telefon: 40 33 68 81, Mail: , ayb@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/kulturomraadets-uddannelse-oekonomi-og-beskaeftigelse/kulturomraadets-oekonomi

Emneside

1. august er årets største flyttedag

35.000 skiftede adresse den 1. august 2023, og dagen var dermed sidste års største flyttedag. Samlet set skiftede 854.000 personer adresse i 2023, hvilket var 4,6 pct. lavere end i 2022. , 1. august 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 854.000 flytninger., Så mange gange blev der skiftet adresse sidste år. August var med 85.900 flytninger igen den måned, hvor flest skiftede bopæl. 35.000 af flytningerne i august var den 1. august. Årets flytninger faldt samlet set fra 895.000 i 2022 til 854.000 sidste år. , ”August måned har siden 2011, med en enkelt undtagelse i 2021, været den største flyttemåned. Det er også måneden, hvor mange unge flytter i forbindelse med uddannelse, og især den 1. og den 15. august er store flyttedatoer, da mange sikkert overtager en ny bolig i starten eller i midten af måneden,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Sidste år overraskede flyttetallene i december, for traditionelt ses færre flytninger i denne måned, men i 2023 var der i december måned relativt flere flytninger end året før. Det er ganske atypisk.”, Mænd stod for 428.500 flytninger og kvinder for 425.500. Der kan være personer, som har skiftet bopæl flere gange i løbet af året., Antal flytninger, 2022-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, Flest 22-årige flyttede i 2023, I 2023 var det de 22-årige, som oftest pakkede flyttekasserne og ændrede deres adresse. Det er et år ældre end i 2022, hvor det var de 21-årige, der oftest skiftede bopæl. Tallene fordeler sig lidt anderledes, når vi inddeler flyttetallene efter køn. Her viser tallene, at det sidste år var de 21-årige kvinder – 18.600, der oftest rykkede teltpælene op. Hos mændene var det stadig de 22-årige, der stod for flest adresseskift.  , Unge mellem 20-29 år udgør den største gruppe af dem, der flytter. I 2023 udgjorde de 36 pct. af alle flytningerne, selvom de alene udgør 13 pct. af befolkningen. , ”Mange unge flytter hjemmefra i starten af 20’erne i forbindelse med studiestart, og gruppen af 21-23-årige står for 104.400 flytninger svarende til 12 pct. af alle flytninger sidste år,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik., Flytninger fordelt på alder og køn i 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-08-01-1-august-er-aarets-stoerste-flyttedag

Bag tallene

18 pct. af alle i 40’erne bosiddende i Østdanmark er født i Vestdanmark

I 2023 boede 87 pct. af de 40-49-årige på samme side af Storebælt, som de var født. Ny analyse fra Danmarks Statistik ser på, hvor mange af de 40-49-årige bosiddende i Østdanmark, som var født i Vestdanmark - og omvendt., 25. februar 2025 kl. 8:00 ,  , Størstedelen af de 40-49-årige i 2023 boede på samme side af Storebælt, som de var født. Det viser en ny analyse, som zoomer ind på aldersgruppen 40-49-årige og kigger på, hvor mange personer, der er født i Vestdanmark og flyttet til Østdanmark – og omvendt., ”De personer, der har rykket teltpælene op og taget turen mod Østdanmark og hovedstadskommunerne, har i 40’erne oftere en lang videregående uddannelse og en højere indkomst end andre,” siger Lonnie Graversgaard Jensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Der er forskel på, om personerne flytter mod øst eller vest med Storebæltsbroen som skillelinje. Blandt de 40-49-årige bosiddende i Østdanmark i 2023 var 18 pct. født i Vestdanmark. De tre kommuner i Østdanmark med den højeste andel af tilflyttere fra Vestdanmark mellem 40-49 år i 2023 var Frederiksberg Kommune med 31 pct., Københavns Kommune med 30 pct. og Gentofte Kommune med 27 pct. , Tilsvarende var 8 pct. af de 40-49-årige bosiddende i Vestdanmark født i Østdanmark. Her var andelen højest i Ærø, Samsø og Langeland Kommuner med hhv. 24 pct., 22 pct. og 19 pct., Tilflyttere i Østdanmark har oftere højere indkomst, Der er forskel på indkomsten, når man sammenligner tilflyttere fra den anden side af Storebælt med øvrige 40-49-årige i bosiddende i samme kommune. I Østdanmark er der en højere indkomst blandt tilflytterne fra Vestdanmark, hvorimod der er en lavere indkomst blandt tilflytterne fra Østdanmark i Vestdanmark. Indkomstforskellene mellem tilflyttere i Østdanmark og andre i samme kommune går igen, når man sammenligner personer fra samme uddannelsesgruppe, viser analysen. , ”Når vi opdeler de 40-49-årige i uddannelsesgrupper og fordeler dem efter, hvilken side af Storebælt de er født, går billedet med højere indkomster blandt tilflyttere fra Vestdanmark i Østdanmark igen. Især blandt personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse er indkomsten højere blandt tilflyttere i Østdanmark. Blandt personer med lange videregående uddannelser er det geografiske mønster for indkomstforskelle imidlertid ikke entydigt,” siger Lonnie Graversgaard Jensen., Læs mere i analysen: , www.dst.dk/analyser/55381, Fakta: , I denne analyse opdeles Danmark i henholdsvis Øst- og Vestdanmark med Storebælt som skillelinje. Østdanmark omfatter Region Hovedstaden og Region Sjælland, mens Vestdanmark består af Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Analysen undersøger hvem blandt de 40-49-årige, der er født og bor på forskellige sider af Storebælt. Den ser alene på de 560.200 personer, der var 40-49 år i 2023, og som er født i Danmark (det var 78 pct. af alle 40-49 årige).

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-02-25-18-pct-af-alle-i-40erne-bosiddende-i-oestjylland-er-foedt

Pressemeddelelse

Tyve procent færre campingvogne på ti år

Antallet af campingvogne er faldet støt de seneste ti år. Hvor der i 2014 var ca. 140.000 af dem, var antallet skrumpet til ca. 110.000 sidste år. Autocamperne er der langt færre af – til gengæld er der lige så mange af dem som for ti år siden. Der er flest campingvogne og autocampere pr. familie i Jylland., 11. juli 2024 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Der bliver færre og færre campingvogne på danske nummerplader. I 2014 var der 139.600 campingvogne, mens der i 2023 var 110.000. Det svarer til et fald på 21 pct., Autocampere på danske nummerplader er der langt færre af. Til gengæld var antallet i 2023 stort set det samme som for ti år siden, nemlig ca. 13.000. Det svarer til, at autocamperne udgør knap 11 pct. af den samlede bestand af rullende ferieboliger., I 2023 var der i alt 123.300 dansk indregistrerede campingvogne og autocampere. Det svarer til, at der pr. 1.000 familier var 39 styk. , Flest i Jylland, Bestanden er ikke jævnt fordelt ud over landet: På Sjælland og Bornholm findes der 25 campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, Fyn ligger lige over gennemsnittet med 43 pr. 1.000 familier, mens der er 52 styk pr. 1.000 familier i Jylland. , ”Jyske kommuner trækker stikket hjem på listen over de 10 kommuner med flest campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier – alle kommunerne på Top 10 er jyske,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Top 10 over kommuner med flest registrerede campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, 2023, Ringkøbing-Skjern, 86,1, Hedensted, 85,6, Varde, 85,2, Struer, 80,6, Billund, 80,3, Jammerbugt, 78,4, Ikast-Brande, 77,6, Thisted, 77,5, Vesthimmerlands, 76,5, Morsø, 76,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BiL707,  , Et danmarkskort over bestanden af campingvogne og autocampere viser også en tydelig tæthed i jyske kommuner, især mod vest., Campingvogne og autocampere, bestand fordelt på kommuner, 2023, (antal, gennemsnit pr. 1.000 familier), Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIL707, og , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Autocampere bliver afmeldt om vinteren, Bestanden af autocampere følger et fast mønster år efter år: Hvert år topper antallet i juli for så at falde til et lavpunkt i december. , Baggrunden for disse udsving er, at autocampere er afgiftsbelagte – det er campingvogne ikke. Hver vinter afmeldes således 15-20 pct. af sommerens bestand. Fx var der i juni 2023 ca. 16.300 autocampere, og i december samme år var antallet faldet til ca. 13.200, svarende til et fald på 19 pct. , Kurven nedenfor er et billede på, at autocamperne bliver afmeldt af ejerne om vinteren og tilmeldt igen om sommeren., Bestanden af indregistrerede autocampere 2014-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BiL707

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-07-11-tyve-pct-faerre-campingvogne-paa-ti-aar

Bag tallene

Danmarks Statistik og Dronning Marys Center lancerer nyt tema om land og by

Danmarks Statistik og Dronning Marys Center ved Københavns Universitet har udarbejdet et nyt vidensgrundlag for relationen mellem land og by, som kan styrke den offentlige debat med data om befolkningsudvikling, økonomi, miljø, sundhed, arbejdsmarked og mange andre emner., 23. august 2024 kl. 8:00 ,  , Et nyt tema om relationen mellem land og by offentliggøres i dag hos Danmarks Statistik. Det er skabt i samarbejde med , Dronning Marys Center ved Københavns Universitet, og belyser udviklingstendenser på forskellige områder som fx demografi, økonomi, arbejdsmarked, uddannelse, miljø, sundhed og mange andre emner vedrørende land og by siden kommunalreformen i 2007. , ”Det er en fornøjelse at bidrage med ny viden om forholdet mellem land og by, og der skal lyde et stort tak til de eksperter, der har bidraget til det nye tema. Enhver, der interesserer sig for forholdet mellem land og by, kan nu finde relevante fakta et samlet sted,” siger Jonas Schytz Juul, direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik. , Temaet om land og by kan ses på , www.dst.dk/landogby, og består af en række udvalgte indikatorer og udviklinger, som viser nogle af de forskelle og ligheder, der er mellem land og by. Det er skabt med bistand fra en tværfaglig ekspertgruppe bestående af forskere og repræsentanter fra offentlige myndigheder, erhvervsliv og interesseorganisationer. , ”Der er brug for flere kolde tal til en ophedet debat om land og by. Vi håber med den nye temaside at give eksperter såvel som borgere bedre adgang til statistik på området og skabe et fælles grundlag for en konstruktiv debat om geografiske ligheder og uligheder i Danmark,” siger Simon Kjær Hansen, leder af Dronning Marys Center., Projektet er støttet af , Realdania, ., Om Dronning Marys Center, Københavns Universitet, Dronning Marys Center er et videnscenter for anvendt og tværfaglig forskning inden for human- og samfundsvidenskaberne og har fokus på at levere forskningsbaseret viden, der kan bidrage til løsningen af vor tids største samfundsmæssige og politiske udfordringer., Om Danmarks Statistik, Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund., Kontakt, Leder af Dronning Marys Center Simon Kjær Hansen tlf. 35 32 35 17 og , shansen@samf.ku.dk, ., Pressechef i Danmarks Statistik Majken Lenskjold tlf. 22 42 07 48 og , mle@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-08-23-lancering-af-land-og-by

Pressemeddelelse

Husstande med elbil bruger dobbelt så meget el som husstande med benzin- og dieselbiler

En husstands elforbrug er næsten dobbelt så højt, hvis den har en elbil ift. husstande, som benytter en benzin- eller dieselbil. Har husstanden elvarme eller en varmepumpe, er husstandens elforbrug tre gange så højt, som hvis den har fjernvarme. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, der gør brug af nye tal for husstandenes elforbrug fra 2021 til 2024., 11. september 2025 kl. 8:00 ,  , I 2024 havde husstande i enfamiliehuse, der havde en elbil holdende i indkørslen, et medianforbrug, der var 1,9 gange højere, end hvis der holdt en benzin- eller dieselbil i indkørslen. Medianforbruget for husstande med elopvarmning (altovervejende varmepumper og elradiatorer) var 3,1 gange højere end for husstande med fjernvarme i 2024., Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som undersøger, hvordan elforbruget pr. person varierer mellem en række forskellige typer af husstande ud fra bl.a. husstandsindkomst, bilrådighed, boligens alder, areal og opvarmningsforhold. , ”Analysen viser, at medianforbruget varierer betydeligt mellem forskellige typer af husstande. Hvis man har en elbil og bor i enfamiliehus, trækker det dobbelt så meget på elmåleren, som hvis man har en bil på fossilt brændstof. Derudover kan vi se, at der er store sæsonudsving i husstandenes elforbrug. Især husstande med elopvarmning har, måske ikke så overraskende, et markant højere forbrug i vinterhalvåret,” siger Aske Skov Andersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Andelen af husstande i enfamiliehuse, der havde en elbil, var størst i kommunerne i og omkring København og Aarhus, fx i Frederiksberg Kommune med 39,2 pct. og Gentofte Kommune med 37,7 pct. Andelen af husstande med elbaseret boligopvarmning var højest i Lejre Kommune med 41,8 pct., og derefter følger Samsø Kommune og Stevns Kommune hhv. med 41,7 pct. og 39,1 pct. , Udgifter til el udgør 2,2 pct. af det samlede forbrug , En gennemsnitlig husstand havde i 2023 udgifter til el, der svarede til 2,2 pct. af husstandens samlede forbrug. 3,6 pct. af de samlede udgifter gik til anden energi til boligopvarmning, fx fjernvarme, gas, olie og træbrændsel, og 1,8 pct. gik til benzin og diesel. Det svarede til 9.000 kr. til el, 14.500 kr. til fjernvarme mv. og 7.300 kr. til benzin og diesel i 2023., Om analysen, Analysen tager udgangspunkt i elmålerdata fra Energinet, som siden 2021 har indeholdt præcise og detaljerede målinger for alle husstande i Danmark. Målingerne kan sammen med Danmarks Statistiks øvrige data give ny viden om fx, hvilke hustande der bruger hvor meget strøm, og hvornår det sker. , Du kan finde hele analysen om husstandenes elforbrug her: , www.dst.dk/analyser/56579,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-09-11-husstande-med-elbil-bruger-dobbelt-saa-meget-el

Pressemeddelelse

Indberetning: Scenekunst

Sidens indhold:, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Start indberetning, Vejledning, forberedelse og kladde, Frister, Ofte stillede spørgsmål, Hjælp til indberetning og forlænget frist, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter scenekunstproducenter oplysninger om produktioner, antal opførelser og tilskuertal - både på egen scene og på turné, også i udlandet. Jeres data er nødvendig for at kunne belyse udviklingen i professionelt drevne teatre i Danmark - både med og uden statsstøtte. Statistikken bruges af Kulturministeriet, myndigheder, forskere, organisationer og medier til fx analyser og planlægning., Se mere om denne statistik på siden "Teater og scenekunst", Start indberetning, Indberet med MitID, Start indberetning , Tidsforbrug afhænger af antal forestillinger., Vejledning, forberedelse og kladde, Oplysninger der skal indberettes (kladde), Her indberetter teaterproducenter årligt aktiviteter, produktioner, opførelser, genrer, tilskuere samt publikumsgrupper ved statsstøttede og ikke-statsstøttede professionelle teatre for sæsonperioden 1. juli sidste år til 30. juni i år., Nedenfor kan du hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning., OBS:, Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Tidsforbruget på denne indberetning afhænger af antal forestillinger., Se alle spørgsmål: Scenekunst (PDF - kladde), Vejledning til denne indberetning, Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg "Start indberetning" ovenfor, og indberet med MitID Erhverv., Når du er logget ind, kan du indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan du gemme en kladde., Du kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Vejledning til indberetning af Scenekunst (PDF), Frister, Frister for denne indberetning, Perioden 2023 gælder for sæsonperioden 1. juli 2023 til 30. juni 2024., Perioden 2024 gælder for sæsonperioden 1. juli 2024 til 30. juni 2025., Periode, Frist, Året 2023, 25. oktober 2024, Året 2024, 31. oktober 2025, Anmod om længere frist, Ofte stillede spørgsmål, Hvem skal indberette – og hvorfor?, Lovpligt, Indberetning til statistikken er ikke lovpligtig, men det forventes, at alle teatre, som modtager statsstøtte, indberetter til statistikken., Antal virksomheder udtaget til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 400-500 virksomheder om indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Alle store og mellemstore statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre medvirker i undersøgelsen, samt alle teatre med fast scene deltager også i alle sæsoner., Indberetning fra alle typer af teatre er nødvendig for at sikre statistikkens kvalitet og dækning af den professionelle scenekunst i Danmark. , Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, Hjælp til indberetning og forlænget frist, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Få support til indberetning, Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist, Seneste nyhed om Scenekunst, 17.1.2025, Scenekunstaktiviteten til børn og unge er stigende, 400 af de 890 produktioner, som teatre og andre scenekunstproducenter opførte i sæsonen 2023/2024, havde børn og unge under 25 år, som den primære målgruppe. Andelen af produktioner målrettet børn og unge er steget over tid., Seneste nyhed om Scenekunst, 17.1.2025, Scenekunstaktiviteten til børn og unge er stigende

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/scenekunst