Søgeresultat

Kvadratnet

Analysér områder inddelt med Det Danske Kvadratnet, Det danske Kvadratnet, som er etableret af Danmarks Statistik og Klimadatastyrelsen, inddeler landet i tusindvis af celler, som vi kan fylde med statistik for dig. Herefter kan du analysere og sammenlægge de informationer, som bliver knyttet til kvadratnettet, fx til brug i markedsanalyser af områder du selv definerer, til lokalplanlægning eller forskning., Nedenfor kan du se et eksempel på statistik på kvadratnettet. Kortet viser hvor mange personer, der bor inden for hver kvadratkilometer., Indbyggertal på 1km celler, Knyt statistik om befolkningen til cellerne, Danmarks Statistik tilbyder flere typer statistik på det danske kvadratnet som leveres for en kommune, en region eller for hele landet., Statistik om natbefolkningen, Her får du oplysninger om antal husstande og personer med bopæl i kvadratnettets celler., Dokumentation - DST Kvadratnet Natbefolkning, Tabeleksempel - DST Kvadratnet Natbefolkning, Statistik om dagbefolkningen, Her får du oplysninger om antal personer der opholder sig i kvadratnettets celler om dagen. Du kan bestille to forskellige datasæt – et med antal beskæftigede og et med antal studerende., Dokumentation - DST Kvadratnet Dagbefolkning beskæftigede, Dokumentation - DST Kvadratnet Dagbefolkning studerende, Tabeleksempel - DST Kvadratnet Dagbefolkning beskæftigede, Tabeleksempel - DST Kvadratnet Dagbefolkning studerende, Variabeldata, Her får du statistik på de personer der har bopæl i kvadratnettets celler fordelt på konkrete variable du kan vælge imellem. Se oversigten og læs mere i vores Dokumentation for standardvariabler nedenfor., Dokumentation - DST Kvadratnet Variabeldata, Tabeleksempel - DST Kvadratnet Variabeldata - DST01 Personlig indkomst, Detaljeret indhold, der er stabilt over tid, Kvadratnettet er stabilt over tid til forskel fra administrative inddelinger som fx kommuner, postnumre og sogne som sagtens kan ændre sig. Vi leverer data på 100x100 meter kvadratnet celler, hvis diskretionskrav kan opfyldes. Kontakt os hvis du har brug for en anden cellestørrelse., Information om det danske kvadratnet - 2024_v2, Pris, Det Danske Kvadratnet koster i sig selv ikke noget. Du kan finde den detaljerede prisliste for vores leveringer af statistik på kvadratnettet her:, PriserDetaljeret_Kvadratnet_2025, Diskretionskrav, Hvis du køber statistik hos os, er vi meget påpasselige med at overholde de såkaldte diskretionskrav. I praksis betyder det, at vi stiller krav til hvor mange husstande, der minimum skal være i en kvadratnetcelle. Kravene er enten 50, 100 eller 150 husstande, afhængigt af den statistiske variabel du har valgt. Kvadratnetceller med et mindre antal husstande end minimumkravet skal lægges sammen med andre celler, inden der kan beregnes statistik. De sammenlagte celler kaldes klynger. Du kan læse mere om, hvordan vi danner klynger her: , Faktaark om kvadratnetklynger, Bestilling, Hvis du vil bestille statistik på kvadratnet skal du klikke på knappen nedenfor og udfylde blanketten. Herefter udarbejder vi et tilbud og eventuelt en kontrakt som du skal godkende., Bestil statistik på kvadratnet , Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, , tlf. 23 24 93 58, Lonnie Graversgaard Jensen, , tlf. 30 35 72 92, Skræddersyede løsninger, Vi kan også hjælpe med at kombinere data og kort. Der er i så fald tale om en skræddersyet opgave og du skal kontakte en af vores konsulenter i , DST Consulting, . , Læs mere om , skræddersyede løsninger, Relaterede produkter, Oplands- og afstandsanalyser, Vejsegmentering,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/geodata/kvadratnet

Litteratur

Hvordan står det til med bogproduktionen i Danmark? Hvor mange bøger bliver det solgt? Statistik på bogproduktion viser udgivelser og oplag af bøger i Danmark fordelt på fem tabeller, og statistik om bogsalg viser styksalget af bøger fordelt på tre tabeller. , Introduktion, Statistik for bogproduktion opgør antallet af bøger udgivet i Danmark.  Statistikken udarbejdes for 2012 og frem af Danmark Statistik for Kulturstyrelsen under Kulturministeriet. Frem til 2012 blev en tilsvarende statistik udgivet af DBC. I forbindelse med flytningen af statistikken til Danmarks Statistik publiceres samtidig statistik for årene 2007 til 2012, som erstatter den bogstatistik, som DBC publicerede., I bogproduktionsstatistikken optræder en bog i statistikken det år, den er udgivet. En bog skal i denne sammenhæng ikke blot forstås som udgivelser til det kommercielle marked, men kan også være skriftligt materiale udgivet af offentlige institutioner, videnskabelige rapporter o.l., der lever op til kriterierne for optagelse i Dansk Bogfortegnelse. , Bogsalgsstatistikken belyser udviklingen i styksalg af bøger i Danmark. Statistikken viser udviklingen i antal solgte eksemplarer fra fysiske bogforhandlere og websalg. Statistikken er ny fra 2024 og indeholder oplysninger fra tredje kvartal 2022 og frem. Der er tale om en ny statistik, hvor datakilder og dækning fortsat er under udvikling. Tallene er foreløbige, og fremtidige revideringer kan derfor forekomme.  , Salg af brugte bøger (fx fra antikvariater, genbrugsbutikker og loppemarkeder) er ikke inkluderet i bogsalgsstatistikken. Statistikken inkluderer i øjeblikket heller ikke salg gennem streamingtjenester. Der arbejdes bl.a. videre på at få udvidet statistikken med data om streaming af e-bøger og lydbøger.,  , Dokumentation,   , Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Bogproduktion, Bogsalg, Kulturvaneundersøgelsen, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Kommercielt udkomne bøger (BOG06), Relateret indhold i Litteratur, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Trine Jensen, Telefon: 20 13 88 17, Mail: , tsn@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/nyhedsmedier-og-litteratur/litteratur

Emneside

91 pct. af befolkningen er færdigvaccineret mod COVID-19

Ni ud af ti borgere på 18 år eller derover er færdigvaccineret mod COVID-19 pr. 1. januar 2023. Men vaccinetilslutning varierer på tværs af kommune, alder, uddannelsesniveau, beskæftigelse og herkomst, viser ny analyse fra Danmarks Statistik. , 9. marts 2023 kl. 8:00 ,  , Har man en lang uddannelse på cv’et, adresse i Allerød og er oppe i årene, ja så er oddsene for, at man er færdigvaccineret mod COVID-19 højere end ellers. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, om hvem der blev vaccineret mod COVID-19. , Samlet har 91 pct. af befolkningen på mindst 18 år takket ja til COVID-19-vaccinen. Blandt personer over 60 år er over 97 pct. vaccineret, mens det gælder for 84 pct. af de 18-39-årige. , Fordelt efter, hvor folk bor, er flest vaccineret i Allerød og Skanderborg kommuner, hvor 95 pct. har taget imod to COVID-19-vacciner. I Ishøj kommune er vaccinationsgraden med 81 pct. lavest. Derefter følger Brøndby Kommune med 83 pct., og Albertslund og Høje-Taastrup med hhv. 85 pct. hver., ”Analysen viser, at personer med grundskolen som højest fuldførte uddannelse i mindre grad er vaccineret end andre uddannelsesgrupper. Det samme gør sig gældende for indvandrere,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Analysen bygger på data fra Det Danske Vaccinationsregister, som nu er tilgængelig for forskere via Danmarks Statistik forskningsservice. , Under halvdelen af 5-11-årige er vaccineret, 40 pct. af 5-11-årige børn er vaccineret. Hvis vi zoomer mere ind på alderen, så finder man flest vaccinerede blandt 11-årige med 57 pct. Den laveste andel er blandt 5-årige med 22 pct. Her er vaccinationsgraden igen lavest i Ishøj samt Brøndby kommuner med 20 pct. og højest i Samsø Kommune med 53 pct. , Vaccinetilslutningen er lavere blandt børn, hvor forældrene har grundskole som højest fuldførte uddannelse og hos dem med mødre under 30 år., Børn blev tilbudt vaccinen som den sidste målgruppe fra november 2021 til februar 2022., Personer, der har fået to vaccinestik eller et stik med vaccinen fra Johnson & Johnson, betragtes som færdigvaccinerede. Data dækker vaccinerede i Danmark og personer, som har registreret deres vaccine i udlandet i Det Danske Vaccinationsregister., Se mere i analysen: Hvem er vaccineret mod COVID-19 - , www.dst.dk/analyser/50879, ., Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Magnus Nørtoft på , mnt@dst.dk, og tlf. 39 17 34 66.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-03-09-91-pct-af-befolkningen-er-faerdigvaccineret-mod-covid-19

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Innovation i den offentlige sektor

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Helle Månsson , 23 47 32 96 , HEJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Innovation i den offentlige sektor 2023 , Tidligere versioner, Innovation i den offentlige sektor 2019, Innovation i den offentlige sektor 2016, Innovation i den offentlige sektor 2014, Formålet med denne statistik er at belyse innovationen i den offentlige sektor. Statistikken udarbejdes i samarbejde med Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI), og gennemføres efter EU's og OECD's retningslinjer for innovationsstatistik., Indhold, Innovation i den offentlige sektor er en årlig opgørelse af andelen af innovative arbejdssteder i den offentlige sektor. Statistikken opdeles efter brancher, i grupper af virksomhedsstørrelser samt efter innovationstype på det enkelte arbejdssted, nyhedsgrad, igangsætter og opnåede værdier., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den statistiske behandling vedrører primært dannelse af afledte variable og formatering af datamaterialet til tabeller og figurer. Fejlsøgning er ikke anvendt, idet spørgsmålene i undersøgelsen er af kvalitativ karakter, hvor det er respondentens vurdering, der ligger til grund for besvarelsen. Samtidig har anvendelsen af et web-baseret spørgeskema betydet, at det ikke forekommer at respondenten har besvaret spørgsmål, som skulle springes over (såkaldte rutefejl, og heller ikke fejl i form af manglende besvarelse af enkelte spørgsmål forekommer (såkaldte item non-response fejl)., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ministerier, styrelser, kommuner, regioner, beslutningstagere, arbejdspladser og ansatte i den offentlige sektor, som kan sammenligne deres arbejdsplads innovationsaktiviteter med andre offentlige arbejdspladser, og derigennem blive inspireret til nye løsninger. Forskere og konsulenter, der arbejder med innovation i den offentlige sektor vil kunne anvende materialet til analyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er gennemført som en frivillig undersøgelse med en svarprocent på 36 pct., og der vil derfor være en større usikkerhed ved resultaterne end i en undersøgelse med en væsentligt højere svarprocent. Målefejl antages at være minimale i denne undersøgelse, da stort set samtlige spørgsmål er kvalitative., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fra referenceperiodens udløb (juni 2023) til offentliggørelsen er gået 6 måneder., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Alle de nordiske, lande har indsamlet og offentliggjort sammenlignelig statistik, dvs. Norge, Sverige, Island og Finland., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Innovation, . Se mere på statistikkens , emneside, eller på hjemmesiden for , Center for Offentlig-Privat Innovation, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/innovation-i-den-offentlige-sektor

Statistikdokumentation

DSKOD

Navn, DSKOD , Beskrivende navn, Arbejdsstedskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1989, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, DSKOD kan sammen CVR-nummeret (Det Centrale Virksomhedsregister) placere en lønmodtager, på en given adresse ultimo året. Arbejdsstedskoden kan indberettes på lønoplysningssedlen til Skat af virksomhederne. , Detaljeret beskrivelse, Indeholder en arbejdsstedskode for et arbejdssted. En arbejdsstedskode er ikke nødvendigvis databærende, og kan ændres for det samme arbejdssted fra år til år. Det betyder, at man ikke kan anvende arbejdsstedskoden til at identificere arbejdssteder entydigt. Identifikation af arbejdssteder sker via variablen ARBNR., Man kan anvende arbejdsstedskoden til at få en information om arbejdsstedet i visse tilfælde (se nedenstående særlige koder). Der findes ikke et udtømmende værdisæt for variablen., Arbejdssteder oprettes til virksomheders faste adresser med beskæftigelse. Da lønmodtagere i nogle tilfælde arbejder hjemme, eller har skiftende arbejdssteder, har Danmarks Statistik dannet en række "fiktive arbejdssteder" for at gruppere disse., Hvis arbejdsstedskoden er i udfaldsrummene V101-V861, X101-X861 og Y101-Y861, har det betydningen, at de ansatte arbejder i nærheden af deres hjemadresse (i bopælskommunen), men ikke i hjemmet (betegnet "fiktive enheder"). Personer med samme bopælskommune får samme kode., Arbejdsstedskode A001-A999, B001-B999, ..., T001-T999 angiver at man arbejder ud fra sin egen adresse (Betegnet "fiktive enheder"). Såfremt der er flere lønmodtagere på samme CVR-nummer, der arbejder fra hjemmeadresse, får de hver deres fiktive arbejdsstedskode (fortløbende). , Arbejdsstedskode 9998 angiver, at man arbejder i udlandet (betegnet "fiktive enheder")., Arbejdsstedskode Z101-Z999 angiver, at man arbejder i arbejdsgiverens kommune (betegnet "fiktive enheder"). Koden bruges kun for kommunale enheder, hvor lønmodtageren har skiftende arbejdssteder. , Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, DSKOD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/dskod

Hver fjerde lånte fra biblioteket i 2022

I løbet af 2022 lånte 1,4 mio. borgere materialer på det lokale bibliotek eller det digitale bibliotek eReolen. Der lånes flest materialer om mandagen, og det er især kvinder, der låner. 1 pct. af lånerne lånte i 2022 mere end 197 biblioteksmaterialer hver., 23. marts 2023 kl. 8:00 ,  , 1,4 mio. personer svarende til 24 pct. af befolkningen besøgte folkebibliotekerne eller eReolen for at låne materialer til blandt andet studierne eller fritidslæsningen i 2022. I alt blev der lånt 30 mio. biblioteksmaterialer, hvor mandag eftermiddag er det mest populære tidspunkt for udlån. Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, ., ”I 2022 lånte næsten hver fjerde i løbet af året et eller flere biblioteksmaterialer enten fysisk eller digitalt på folkebibliotekerne og eReolen. Lånerne var især glade for skønlitteratur, som lå øverst på listen, hvis man ser bort fra de studerende, der i højere grad lånte faglitteratur,” siger Maria Pedersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I gennemsnit tog hver låner 21 materialer med hjem i løbet af året. Opdelt på køn lånte kvinder i gennemsnit 25 bøger, mens mænd lånte 19 bøger., Et fysisk besøg på biblioteket var for 45 pct. af lånerne den eneste måde, de hentede biblioteksmateriale med hjem på, mens 34 pct. udelukkende lånte på eReolen, og 22 pct. benyttede begge tilbud., Én pct. stod for 14 pct. af det samlede udlån, Selvom gennemsnittet lyder på 21 materialer, var der nogle, der lånte meget mere end andre i 2022. Den ene procent af lånerne, der lånte allermest, kaldes i denne analyse ’hyperlånere’. For at være hyperlåner i analysen skal man i 2022 have lånt over 197 materialer i løbet af året., Selvom hyperlånerne kun udgjorde 1 pct. af alle lånere i 2022, stod de for 14 pct. af udlånene. , Den typiske profil på en hyperlåner er en kvinde i alderen 30-49 år med hjemmeboende børn, og hun låner mere og oftere end gennemsnittet., ”Hyperlånerne er generelt flittige brugere af bibliotekerne – både i forhold til antallet af materialer, der lånes, men også hvor ofte de låner. Derudover kan vi også se, at hyperlånerne i højere grad låner det samme materiale flere gange i modsætning til de øvrige lånere, som oftest kun låner det samme materiale en enkelt gang,” forklarer Maria Pedersen., Læs mere om, , hvem der låner bøger i Danmark i analysen om biblioteksbrugere her, ., Har du spørgsmål til tallene i analysen, er du velkommen til at kontakte Maria Pedersen på , mrp@dst.dk, eller på tlf. 3917 3635.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-03-23-hver-fjerde-laante-fra-et-bibliotek-i-2022

Pressemeddelelse

C_STATUS

Navn, C_STATUS , Beskrivende navn, C-familiestatus , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, C-STATUS er en variabel, der knytter sig til den enkelte person og vedrører den 1. januar. C_status findes i perioden 1980-2007. , C-status er en persons status i den C-familie, vedkommende er medlem af eller udgør. Vedrører 1. januar, Detaljeret beskrivelse, C_STATUS er en variabel, der knytter sig til den enkelte person og vedrører den 1. januar. C-status forekommer i C-familier, som findes i perioden 1980-2007. En tilsvarende variabel for E-familier har variabelnavn PLADS, men har andre variabelværdier., C-status er en persons status i den C-familie, vedkommende er medlem af eller udgør. C-familier er familier med hjemmeboende børn under 18 år., C-status for et barn er enten hjemmeboende barn eller ikke-hjemmeboende barn. Se i øvrigt definition af børn, hjemmeboende børn og ikke-hjemmeboende børn i beskrivelse af variablen ANTBOERNF. , For voksne er der fem mulige værdier af C-status: , - i ægtepar (særskilt værdi for mænd og kvinder), - i registreret partnerskab (særskilt værdi for ældste og yngste partner), - i samlevende par, - i samboende par, - enlig., Se beskrivelse af familietyperne under variablen CTYPE., En person, der er gift med en person uden for husstanden, regnes ikke som gift i C-familiesammenhæng. Tilsvarende gælder for en registreret partner, der ikke bor sammen med sin partner. Disse personer har C-status som enlige, samlevende eller samboende, alt efter relationen til eventuelle andre personer i husstanden. En person under 18 år regnes som voksen, hvis vedkommende har civilstand forskellig fra U (se variablen CIVST), har hjemmeboende barn, eller indgår i et samlevende eller samboende par. Personer ned til 16 år kan indgå i et samboende par., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_CSTATUS - C-familiestatus, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Enlig M/K, 2, Gift kvinde, 3, Gift mand, 4, Registreret partner, ældst, 5, Registreret partner, yngst, 6, Samlevende par, 7, Samboende par, 8, Hjemmeboende barn, 9, Ikke-hjemmeboende barn

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/c-status

Længere liv, flere uddannede og en større bilpark - danskernes liv anno 2017

I dag udkommer Statistisk Årbog 2017 med omfattende viden om os danskere og vores samfund. Her får du en smagsprøve på et par af de mange historier, der gemmer sig bag tallene., 9. juni 2017 kl. 9:00 ,  , Vi lever længere, Vi bliver ældre og ældre. I 2016 var middellevetiden 78,8 år for mænd og 82,8 år for kvinder. Vores middellevetid er siden 2006 steget med 2,9 år for mænd og 2,4 år for kvinder. Det betyder bl.a. også, at der er blevet flere ældre over 80 år. Siden 1980 er antallet af ældre over 80 år vokset med 76 pct., og de udgør nu 4,4 pct. af befolkningen. , Uddannelses­niveauet stiger , Vi er blevet en mere veluddannet nation. I 2016 havde 71 pct. af de 30-69-årige en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, hvor andelen kun var 66 pct. i 2006. , Flere penge på bolig – færre på mad og drikke, Siden 1986 er forbruget af føde- og drikkevarer og tobak faldet fra 21 pct. af de private husstandes forbrug til 15 pct. i 2016. Omvendt er andelen af udgifterne til bolig steget fra 24 pct. i 1986 til næsten 30 pct. i 2016., Flere biler og længere på literen, Med 222.000 nyregistrerede personbiler i 2016 overhalede bilsalget den hidtidige rekord i 2015. De nye biler kører også langt længere på literen end tidligere. I 2015-2016 kørte vi 23,2 km/l mod 13,1 km/l i 1997-98. Det svarer til en stigning på 77,4 pct., I Statistisk Årbog kan du også læse om fx:, Hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig, Hvad danskerne bruger deres penge på, Populære navne, Indkomster og økonomi, Danske forhold sammenlignet med de øvrige lande i EU, og meget, meget andet om Danmark og danskerne., Statistisk Årbog 2017, bliver den sidste udgave af årbogen. Oplagstallet for den fysiske udgave af publikationen har gennem en årrække været faldende, og sidste år solgte vi 918 eksemplarer af de 2.000 trykte. Fremover ønsker Danmarks Statistik i stedet at udnytte digitale formater i formidlingen. De giver brugerne bedre muligheder for at søge både på tværs og i dybden i vores samlede statistikker., For yderligere information kan du kontakte kommunikationskonsulent Anne Marie Underbjerg på tlf. 39 17 37 02, mobil 91 37 64 15 eller , amu@dst.dk, ., Køb eller download Statistisk årbog 2017 på , www.dst.dk/aarbog

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-06-09-laengere-liv-flere-uddannede-og-en-stoerre-bilpark-danskernes-liv-anno-2017

Pressemeddelelse

PERPL_LEV

Navn, PERPL_LEV , Beskrivende navn, Personlig pleje frit valg, gennemsnitlig leveret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den personlige pleje borgeren i eget hjem får leveret gennem kommunen i henhold til Lov om Social Service § 83. Hjælpen omfatter både kommunale og private leverandører. , Detaljeret beskrivelse, Man kan finde en overordnet beskrivelse af området her:, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem, Ved personlig pleje forstås personlig hjælp og pleje i henhold til Lov om Social Service § 83. Hjælpen gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. , Leveret tid angives som et gennemsnitligt antal minutter pr. uge i en given måned. Hvis en borger fx får leveret 9 times praktisk hjælp hver anden uge, er det gennemsnitlige antal minutter pr. uge angivet til 270 minutter. Når der i datasættet står 270 minutter, betyder det således, at modtageren for den pågældende måned vil modtage 1.161 minutters hjælp (4,3 uger gange 270 minutter)., Der forekommer rækker med værdien '0'. Dette skyldes, at kommunerne indberetter praktisk hjælp og personlig pleje i samme rækker. Hvis borgeren får leveret praktisk hjælp men ikke personlig pleje, vil der stå '0' i kolonne 'PERPL_VIS'. Der optræder ikke værdier med '.'., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer, der er har modtaget personlig pleje i eget hjem, Opgørelsen omfatter de personer, der får leveret hjemmehjælp efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned, og hvor personen også har fået visiteret hjemmehjælp. Antal minutter er et ugentligt gennemsnit pr. måned pr. modtager pr. leverandør. Leverandørtype angiver, om det er en kommunal eller privat leverandør. Ikke alle kommuner indberetter leveret hjælp fra private leverandører. For at beregne denne hjælp er forholdet mellem visiteret og leveret privat hjælp for de indberettende kommuner fundet, og denne andel er anvendt på den visiterede private hjælp for de manglende kommuner for at beregne deres leverede privat hjælp. , Værdisæt, PERPL_LEV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem/perpl-lev

PRAHJ_VIS

Navn, PRAHJ_VIS , Beskrivende navn, Praktisk hjælp frit valg, gennemsnitlig visiteret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ifølge Lov om Social Service § 83 er det kommunen, som visiterer en borger til praktisk hjælp i eget hjem. Praktisk hjælp omfatter rengøring, madservice, indkøb, tøjvask o.l. , Detaljeret beskrivelse, Detaljeret Officiel beskrivelse:, Man kan finde en overordnet beskrivelse af området her:, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---visiteret-hjemmehjaelp---eget-hjem, Ved praktisk hjælp forstås varig hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, der er visiteret i henhold til Lov om Social Service § 83. Madservice indgår i den praktiske hjælp., For mange af kommunerne bliver madservice og tøjvask registreret systemteknisk som 1 minut i praktisk hjælp pr. uge i en given måned. , Visiteret tid er angivet som et gennemsnitligt antal minutter pr. uge i en given måned. Hvis en borger fx er visiteret til 1 times praktisk hjælp hver anden uge, så er gennemsnitlige antal minutter pr. uge angivet til 30 minutter. Når der i datasættet står 30 minutter, betyder det således, at modtageren for den pågældende måned vil modtage 129 minutters hjælp (4,3 uger gange 30 minutter)., Der forekommer rækker med værdien '0'. Dette skyldes, at kommunerne indberetter praktisk hjælp og personlig pleje i samme række. Hvis borgeren er visiteret til personlig pleje, men ikke praktisk hjælp, vil der stå '0' i kolonne 'PRAHJ_VIS'. Der forekommer ikke værdier med '.'., Kommentarer til tabel og graf:, Fra 2008 og til 2019 er der sket et fald i den praktiske visiterede hjælp og i antallet af borgere, der modtager praktisk hjælp., Vedr.plejehjemsmodtagere er 'PRAHJ_VIS' ophørt fra 2011 og frem. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer, der er visiteret til praktisk hjælp i eget hjem, Opgørelsen omfatter de personer, der er visiteret til at modtage hjemmehjælp efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned. Antal minutter er et ugentligt gennemsnit pr. måned pr. modtager for hver leverandør. Leverandørtype angiver, om det er en kommunal eller privat leverandør., Værdisæt, PRAHJ_VIS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---visiteret-hjemmehjaelp---eget-hjem/prahj-vis