Søgeresultat

FAMANDENPENSION

Navn, FAMANDENPENSION , Beskrivende navn, Andre pensionsudbetalinger til familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-12-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familiens samlede andre pensionsordninger, FAMANDENPENSION er baseret på QANDPENS i Personindkomster., Pensionsudbetalinger fra ordninger i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter - ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling, udbetalinger fra indekskontrakter, skattepligtig pension fra udlandet og arbejdsmarkedsbidragspligtig pension fra tidligere arbejdsgiver., FAMANDENPENSION indeholder ikke disse engangsudbetalinger: , - Hævede kapitalpensioner (variablen KAPPEN i Personindkomster variablen er ikke dannet for familier), - Pensioner hævet i utide (indgår i variablen HAEVPEN i Personindkomster sammen med hævede kapitalpensioner), - Engangsudbetalinger fra lønmodtagernes dyrtidsfond og ATP, herunder særlig pension (SP)., Beløbene er i kroner og ører. , Detaljeret beskrivelse, FAMANDENPENSION indgår i variablen FAMPENSIONIALT, Hvor:, FAMPENSIONIALT er alle pensionsindkomster, FAMANDENPENSION er lig med summen af QPENSPRI (i Personindkomster), pension fra udlandet (fra 1998) og pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver (fra 1994) (variablen er ikke dannet for familier) , QPENSPRI: Pensionsudbetalinger fra ordninger i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter - ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling, udbetalinger fra indekskontrakter. QPENSPRI udgør hoveddelen af FAMANDENPENSION., Pension fra udlandet ligger før 1998 i variablene FAMRESTINDK., Pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver ligger før 1994 i variablen FAMRESTINDK., Udbetalinger fra private pensioner mv. (QPENSPRI beløb) ligger før 1991 i variablen FAMRESTINDK, Beløbene i variablen QPENSPRI (pensionsudbetalinger fra pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter) er fastlagt i en model, jf. bilag,"opgørelse_af_private_pensioner.doc" i Personindkomster. FAMANDENPENSION er derfor behæftet med nogen usikkerhed., Fra 2004 er udbetalinger fra nogle mindre firmapensionskasser inkluderet i opgørelserne, jf. ovenstående bilag., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMANDENPENSION har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famandenpension

Kvadratnet

Analysér områder inddelt med Det Danske Kvadratnet, Det danske Kvadratnet, som er etableret af Danmarks Statistik og Klimadatastyrelsen, inddeler landet i tusindvis af celler, som vi kan fylde med statistik for dig. Herefter kan du analysere og sammenlægge de informationer, som bliver knyttet til kvadratnettet, fx til brug i markedsanalyser af områder du selv definerer, til lokalplanlægning eller forskning., Nedenfor kan du se et eksempel på statistik på kvadratnettet. Kortet viser hvor mange personer, der bor inden for hver kvadratkilometer., Indbyggertal på 1km celler, Knyt statistik om befolkningen til cellerne, Danmarks Statistik tilbyder flere typer statistik på det danske kvadratnet som leveres for en kommune, en region eller for hele landet., Statistik om natbefolkningen, Her får du oplysninger om antal husstande og personer med bopæl i kvadratnettets celler., Dokumentation - DST Kvadratnet Natbefolkning, Tabeleksempel - DST Kvadratnet Natbefolkning, Statistik om dagbefolkningen, Her får du oplysninger om antal personer der opholder sig i kvadratnettets celler om dagen. Du kan bestille to forskellige datasæt – et med antal beskæftigede og et med antal studerende., Dokumentation - DST Kvadratnet Dagbefolkning beskæftigede, Dokumentation - DST Kvadratnet Dagbefolkning studerende, Tabeleksempel - DST Kvadratnet Dagbefolkning beskæftigede, Tabeleksempel - DST Kvadratnet Dagbefolkning studerende, Variabeldata, Her får du statistik på de personer der har bopæl i kvadratnettets celler fordelt på konkrete variable du kan vælge imellem. Se oversigten og læs mere i vores Dokumentation for standardvariabler nedenfor., Dokumentation - DST Kvadratnet Variabeldata, Tabeleksempel - DST Kvadratnet Variabeldata - DST01 Personlig indkomst, Detaljeret indhold, der er stabilt over tid, Kvadratnettet er stabilt over tid til forskel fra administrative inddelinger som fx kommuner, postnumre og sogne som sagtens kan ændre sig. Vi leverer data på 100x100 meter kvadratnet celler, hvis diskretionskrav kan opfyldes. Kontakt os hvis du har brug for en anden cellestørrelse., Information om det danske kvadratnet - 2024_v2, Pris, Det Danske Kvadratnet koster i sig selv ikke noget. Du kan finde den detaljerede prisliste for vores leveringer af statistik på kvadratnettet her:, PriserDetaljeret_Kvadratnet_2025, Diskretionskrav, Hvis du køber statistik hos os, er vi meget påpasselige med at overholde de såkaldte diskretionskrav. I praksis betyder det, at vi stiller krav til hvor mange husstande, der minimum skal være i en kvadratnetcelle. Kravene er enten 50, 100 eller 150 husstande, afhængigt af den statistiske variabel du har valgt. Kvadratnetceller med et mindre antal husstande end minimumkravet skal lægges sammen med andre celler, inden der kan beregnes statistik. De sammenlagte celler kaldes klynger. Du kan læse mere om, hvordan vi danner klynger her: , Faktaark om kvadratnetklynger, Bestilling, Hvis du vil bestille statistik på kvadratnet skal du klikke på knappen nedenfor og udfylde blanketten. Herefter udarbejder vi et tilbud og eventuelt en kontrakt som du skal godkende., Bestil statistik på kvadratnet , Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, , tlf. 23 24 93 58, Lonnie Graversgaard Jensen, , tlf. 30 35 72 92, Skræddersyede løsninger, Vi kan også hjælpe med at kombinere data og kort. Der er i så fald tale om en skræddersyet opgave og du skal kontakte en af vores konsulenter i , DST Consulting, . , Læs mere om , skræddersyede løsninger, Relaterede produkter, Oplands- og afstandsanalyser, Vejsegmentering,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/geodata/kvadratnet

IND_INRMARK

Navn, IND_INRMARK , Beskrivende navn, Identifikationsnummertype (fx. personnummer helt el. delvist oplyst) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen er uoplyst i 1980 og har et usikkert indhold 1981-1990., Detaljeret beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen er uoplyst i 1980 og har et usikkert indhold 1981-1990. , Variablen dannes på basis af det indberettede INR (Identifikationsnummer) fra Rigspolitiet og karakteriserer PNR (hvis IND_INRMARK = 1-5) og SENR (hvis IND_INRMARK = 7-8) nærmere., Kode 1 angiver, at INR er et CPR-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning., Kode 2 angiver, at de første 6 cifre i INR er en valid dato, men at løbenummeret indeholder bogstaver. Vedrører udlændinge., Kode 3 angiver, at fødselsdag og måned er ukendt, og derfor er de første 4 cifre i INR = '3002'. Fødselsår er kendt. Ved beregning af alder sættes fødselsdatoen til 1 . juli i fødselsåret. Gælder for udlændinge med ukendt fødselsdag., Kode 5 angiver uidentificerede personer, og INR starter med '300200' efterfulgt af fire bogstaver. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'., Kode 7 angiver, at INR er et SE-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'. Der optræder kun én indsættelse i 1992 og én indsættelse i 1994. Må betragtes som fejl, da en virksomhed ikke kan fængsles., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Indsættelser i løbet af tællingsåret, Populationen består af samtlige personer, der er anholdt, varetægtsfængslet eller afsoner en dom, der er påbegyndt og/eller afsluttet i kalenderåret., Værdisæt, D281700.TXT_INRMARK - Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst., 1, Korrekt cpr-nr., 2, Ukendt el. manglende cpr.-nr.(fx udlænding)., 3, Udlændinge ukendt fødselsdag., 4, Person reg.i forb.m.katastrofe., 5, Uidentificerede personer., 7, SE-nr.Virksomhed registreret i Kriminalregistret, 8, Ukendt SE-nr., 9, Andre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---indsaettelser/ind-inrmark

FAMARBMABIDRAG

Navn, FAMARBMABIDRAG , Beskrivende navn, Arbejdsmarkedsbidrag mv , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst, Arbejdsmarkedsbidrag fra 1994, og særlig pension fra 1998 ( suspenderet 2004-2008), Beløbene er i kroner og ører. , Detaljeret beskrivelse, Arbejdsmarkedsbidragte indførtes i 1994 , og det særlige pensionsbdrag indførtes i 1998 ( første år det midlertidige pensionsbidrag), Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension betales af erhvervsindkomsten ( ekskl. arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag men før andre fradrag herunder bidrag til privattegnede pensioner) ( pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter indbetaler arbjdsmarkedsbidrag til skat af bidrag fra arbejdsgiveradministrerede ordninger), dog med visse undtagelser for arbejdsmarkedsbidrag:, Det er muligt at blive fritaget for at betale dansk arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension, hvis man fortsat er socialt sikret i hjemlandet, har midlertidigt ophold i Danmark, f.eks. som udstationeret, og hvis Danmark har indgået en aftale om social sikring med dette land. Arbejdsgiver vil være forpligtet til at betale social sikring efter hjemlandets regler. , For yderligere detaljer og andre år se publikationen "Skatten" diverse årgange samt vedlagte dokumenter "Skattesystem1980-ff.doc" , " skatttesystem2006.doc", samt følgende link:, http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/?page=2, Arbejdsmarkedsbidraget betales med nedenstående procentsatser af bidragsgrundlaget ( erhversindkomst med ovenstående undtagelser):, 1994 5%, 1995 6%, 1996 7%, 1997- 8%, fra 1998 til foreløbig 2003. Særligt pensionsbidrag er lig med 1pct. af bidragsgrundlaget ( som normalt er løn +overskud af selvstændig virksomhed før fradrag). Særligt pensionsbidrag betales af personer mellem 17 år og folkepensionsalderen (64 (66) år) , OBS! der betales også i en række tifælde midlertidig/særlig pension af : A-kasseudbetalinger, kontanthjælp samt syge- og barselsdagpenge , De går uden om Skat direkte til ATP, og er ikke indregnet i ARBBIDMVALM, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMARBMABIDRAG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famarbmabidrag

FMMARK

Navn, FMMARK , Beskrivende navn, Forældremarkering , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FMMARK er en variabel, der knytter sig til den enkelte person og angiver, om en person bor på samme adresse som den ene, begge eller ingen af forældrene. For 0-17-årige, der kun bor hos den ene af forældrene, angiver variablen tillige, om denne forælder bor sammen med en ny partner eller er enlig. , Detaljeret beskrivelse, FMMARK er en variabel, der knytter sig til den enkelte person, og som vedrører den 1. januar . FMMARK angiver, om en person bor på samme adresse som den ene, begge eller ingen af forældrene. For 0-17-årige, der kun bor hos den ene af forældrene, angiver variablen tillige, om denne forælder bor sammen med en ny partner eller er enlig. Dog har personer født før midten af 1900-tallet stort set ingen forældrehenvisningsnumre i CPR. En person uden forældrehenvisningsnumre vil ikke blive klassificeret som boende hos forældrene, selv hvis dette i virkeligheden er tilfældet. , FMMARK svarer til FM_MARK i familieoplysningerne fra 1986 og frem, hvor oplysningen findes for børn i alderen 0-24 år., FMMARK er baseret på forældrehenvisningsnumrene i CPR. Hvis disse mangler bliver FMMARK sat til 6 (bor ikke sammen med forældre). Forældrehenvisningsnumrene er til stede i næsten fuldt omfang for personer født efter ca. 1960, og de mangler i næsten totalt for personer født før 1950. Men de kan både mangle og være til stede for personer i enhver alder., FMMARK er en variabel, der knytter sig til familien, og som vedrører hvert år for c-familier (1980-2007)., I perioden 1986 og frem findes en tilsvarende variabel ved navn FM_MARK, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_FMMARK - Forældremarkering, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Bor sammen med begge forældrene, 01-01-1980, 2, For børn: Bor hos mor, der er i nyt par. For voksne: Bor sammen med mor., 01-01-1980, 3, For børn: Bor hos enlig mor. For voksneVværdien findes ikke., 01-01-1980, 4, For børn: Bor hos far, der er i nyt par. For voksne: Bor sammen med far., 01-01-1980, 5, For børn: Bor hos enlig far. For voksne: Værdien findes ikke., 01-01-1980, 6, Bor ikke hos forældrene, 01-01-1980

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/fmmark

DEMPAR

Navn, DEMPAR , Beskrivende navn, Optalt demografisk paritet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Barnets placering i søskendeflokken , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver barnets placering i en søskendeflok, dvs. førstefødt, andenfødt osv. Kun levendefødte børn tælles med. Variablen spænder fra ingen levendefødte børn til 20 levendefødte børn., DEMPAR beregnes både for kvinder og mænd., DEMPAR kan beregnes præcist for børn født fra 1960. Hvis en kvinde har fået et barn før 1960, hvor der ikke findes en henvisning mellem mor og barn, vil barnet ikke indgå i beregningen af DEMPAR. Beregningen vil derfor være mest præcis for kvinder født efter 1947, så det første barns fødsel ligger efter 1960. , Kvinder, der har ét barn, tildeles værdien DEMPAR = 01 (0+1), En kvinde, der kun har dødfødt barn eller ingen børn tildeles værdien 00 på DEMPAR., Demografisk paritet omfatter alle levendefødte børn, der er identificeret gennem registrene. Fra og med 1. januar 1973 omfattes samtlige børn født i Danmark samt alle indvandrede børn, som har haft fast bopæl her mindst een 1. januar i perioden 1979-1989., Børn, født før 1. januar 1973 er talt med, hvis de har været til stede på et af statustidspunkterne, dvs. 1. januar i et af årene., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Voksne i Fertilitetsdatabasen, "Voksne" personer i Fertilitetsdatabasen er personer i fertil alder - eller som det kaldes i demografiske termer, er under "risiko" for at blive forældre. Fra 1980 og frem er der årligt udtrukket kvinder i alderen 13-49 år, mens mændene er udtrukket i alderen 13-64 år. De ældste kvinder er født i 1930 mens de ældste mænd er født i 1916. , Værdisæt, U131313.TXT_DEMPAR_KODETEKST - Optalt demografisk paritet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Ingen levendefødte børn, 01, Første levf. barn, 02, Andet levf. barn, 03, Tredie levf. barn, 04, Fjerde levf. barn, 05, Femte levf. barn, 06, Sjette levf. barn, 07, Syvende levf. barn, 08, Ottende levf. barn, 09, Niende levf. barn, 10, Tiende levf. barn, 11, Elvte levf. barn, 12, Tolvte levf. barn, 13, Trettende levf. barn, 14, Fjortende levf. barn, 15, Femtende levf. barn, 16, Sekstende levf. barn, 17, Syttende levf. barn, 18, Attende levf. barn, 19, Nittende levf. barn, 20, Tyvende levf. barn

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fertilitet/dempar

Lav erhvervsindkomst i det sydlige Danmark

Kommunerne med de laveste erhvervsindkomster findes hovedsageligt i det sydlige Danmark. Langeland er den kommune, hvor den gennemsnitlige erhvervsindkomst er lavest: 144.400 kr. Herefter følger Ærø, Læsø og Lolland. Opgørelsen er baseret på tal for 2008., 6. september 2010 kl. 0:00 ,  , Lav erhvervsindkomst i det sydlige Danmark , Kommunerne med de laveste erhvervsindkomster findes hovedsageligt i det sydlige Danmark. Langeland er den kommune, hvor den gennemsnitlige erhvervsindkomst er lavest: 144.400 kr. Herefter følger Ærø, Læsø og Lolland. Opgørelsen er baseret på tal for 2008. , Til sammenligning tjener en gennemsnitsborger i Gentofte Kommune mere end det dobbelte af langelænderne: 330.700 kr. Skanderborg er den kommune uden for hovedstadsområdet, som har den højeste erhvervsindkomst med 232.700 kr. , Det fremgår af , Indkomster 2008, , som udkommer i dag. , Flere markante konklusioner fra publikationen følger her: , Andelen af erhvervsindkomsten, som kommer fra selvstændig virksomhed, er størst i de vestjyske kommuner. , Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker faldt fra 179.400 kr. i 2007 til 178.500 kr. i 2008. , Formueindkomsten faldt i samme periode fra 37.700 kr. til 33.500 kr. , 52.100 danskere havde en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. , 8 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2008. , Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-44 år. Mænd i denne aldersgruppe tjente gennemsnitligt 390.700 kr. i 2008, mens kvinder tjente 271.300 kr. , Efterkommere fra vestlige lande over 35 år har højere indkomst end jævnaldrende personer med dansk oprindelse. , Den laveste indkomst findes blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, hvor særligt de yngste halter efter. , I tillæg til publikationen præsenteres på Danmarks Statistiks hjemmeside et nyt værktøj til analyse og præsentation af geografiske data, eXplorer. Værktøjet er udviklet på Linköping Universitet. Læs mere om brugen af eXplorer i , Netmagasinet Bag Tallene, . , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., Indkomster 2008, er på 138 sider og kan downloades gratis eller købes i en trykt udgave for 150 kr. i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . , For yderligere oplysninger, kontakt venligst bogens forfatter, fuldmægtig Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, , jaq@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-09-06-Lav-erhvervsindkomst

Pressemeddelelse

Børn arver deres forældres sociale forhold

Der er en markant tendens til, at forældres sociale forhold "nedarves" til deres børn, og det er især forældrenes uddannelse, der spiller en rolle for børnenes sociale forhold fremover. Det viser bogen Børns levevilkår, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Bogen kortlægger børns liv omkring år 2000, 4. april 2002 kl. 0:00 ,  , At den sociale arv slår igennem, betyder bl.a., at børn af forældre med højt uddannelsesniveau oftere end andre børn opnår en høj uddannelse. I forhold til gennemsnittet for alle børn modtager færre børn af forældre med højt uddannelsesniveau overførselsindkomst, og de overtræder sjældnere loven., Til gengæld kommer børn af forældre på overførselsindkomst to til tre gange så ofte selv til at leve af overførselsindkomst sammenlignet med andre børn, og børn, hvis forældre har fået en frihedsstraf, får tre gange så ofte selv en frihedsstraf., Anbragte børn klarer sig dårligere, En gruppe af børn, der klarer sig særlig dårligt i forhold til gennemsnittet af alle børn, er dem, der har været anbragt uden for hjemmet. I gennemsnit har 6 pct. af en årgang været anbragt uden for hjemmet. 53 pct. af de unge, der har været anbragt uden for hjemmet, er ikke i gang med en uddannelse og har grundskole som højeste uddannelse, mens det samme kun gælder for 18 pct. af andre unge. 15 pct. har taget en erhvervsfaglig uddannelse mod 25 pct. af andre unge, og kun 3 pct. har opnået en videregående uddannelse mod 12 pct. af de andre unge. , Samtidig har 23 pct. af de unge overførselsindkomst som hovedindkomstkilde mod 8 pct. af de andre unge, og der er også en større kriminalitet blandt de unge, der har været anbragt uden for hjemmet: 45 pct. er kendt skyldige i en lovovertrædelse mod 22 pct. af andre unge. , Med udgangspunkt i statistikken forsøger Børns levevilkår at give nogle af svarene på, hvilke forhold børn har gennem opvæksten, hvilke erfaringer de får med i bagagen, og hvilken betydning det får for dem senere i ungdommen. Bogen sætter også fokus på børns familieforhold, børnefamiliernes sociale forhold, børns dagligdag og børn i sundhedsvæsenet. Levevilkårene er desuden fulgt for en hel generation af børn, hvilket fx gør det muligt at se, hvor mange opbrud i familien en 17-årig har oplevet. , Bogen er på 177 sider og koster 196 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks e-boghandel , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere? Ring til Anne Nærvig Petersen på tlf: 39 17 36 19 eller send en E-post til , anp@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/18-04-2002-arver_forhold

Pressemeddelelse

Turen går til Østrig og Spanien i vinterferien

Når danskere rejser ud i Europa i vinterferien, står den oftest på ski i Østrig eller sol og strand i Spanien. Flest bliver dog inden for landets grænser og holder ferie i Danmark., 10. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vinterferien står for døren, og rejser man til et land i Europa, er det især Østrig og Spanien, der bliver pakket til. Derudover tager mange traditionelt også på ferie i Norge, Tyskland og Italien i vinterferien. , I februar 2022 bookede danske gæster 375.000 overnatninger i Østrig, mens der var 332.000 overnatninger i Spanien, viser tal fra Eurostat. Det svarer til, at 53.600 og 47.400 danskere tilbragte en uge i henholdsvis Østrig og Spanien., ”Det ligner meget mønstret fra før COVID-19. I vinterferien tager rigtig mange enten til Spanien, hvor klimaet byder på varmere og lysere himmelstrøg end den danske vinter, eller også tager man til Østrig, der blandt andet er kendt for sine skipister i alperne,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2021 var mange landes grænser lukket, så der stod ferien hverken på drinks i solen eller skiferie i bjergene. I stedet , bookede flere et feriehus hjemme i Danmark, .  , Vinterferien er det mest populære tidspunkt at besøge Østrig, mens Spanien tiltrækker flere gæster i juli, hvor danskere stod for 660.000 overnatninger i 2022. I Østrig lød tallet på 254.000 overnatninger i juli sidste år., Danske gæsters overnatninger på hoteller mv. i europæiske lande, februar, Anm.: Grundet rejserestriktioner under COVID-19, var der ikke mange danske overnatninger i udlandet i 2021. Der er endnu ikke kommet data fra Italien for februar 2022., Kilde: Eurostat, Om tallene, Tallene fra Eurostat er indberettet af de pågældende lande, og feriehuse tæller ikke med i opgørelserne, Sverige er ikke med i opgørelsen, da landet ikke har indberettet til Eurostat, En husuge i et feriehus er hele uger fra lørdag til lørdag, Danmark stadig mest populære feriemål, Selvom ski og sol lokker mange på ferie i udlandet, rejser de fleste ikke så langt væk, når de tager på vinterferie. Den mest populære destination blandt danske vinterferiegæster er nemlig Danmark., I februar 2022 stod danske gæster for næsten 1,1 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser i eget land. Det var lidt højere end før COVID-19, hvor tallet i 2019 lå på 922.000 og 956.000 i 2020., Feriehuse tæller ikke med i Eurostats overnatningstal, men det er også en af de populære måder at booke en ferie i Danmark på., ”Under COVID-19 blev det enormt populært at tage i feriehus i Danmark, og selvom den bølge er stilnet lidt af nu, er der stadig flere danskere, der skal holde vinterferie i et feriehus end i 2019,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard., I december 2022 havde 3.500 danske gæster booket en husuge i et feriehus i februar 2023. Det er færre end på samme tidspunkt i både 2021 og 2020., Danske gæsters overnatninger på hoteller mv. samt i feriehuse, februar, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-02-10-vinterferie-i-oestrig-og-spanien

Bag tallene

Højere svinepriser i 2020 trods fald fra marts måned

Svinepriserne fortsatte i starten af året den markante stigning fra 2019, men faldt herefter for at ende på en samlet stigning på 6 procent i 2020., 26. marts 2021 kl. 8:00 ,  , Det fremgår af bogen , Jordbrugets prisforhold 2020 fra Danmarks Statistik, , der udkommer i dag. Overordnet set var året 2020 dog prismæssigt på niveau med 2019, når man kigger på det samlede jordbrug. Såvel priser på salgsprodukter som købspriser på produkter, der anvendes i produktionen, har i gennemsnit været uændrede i forhold til 2019. Der er dog forskelle, når man kigger på de enkelte produkter og inputs., Priserne på varer fra animalsk produktion er steget med 1 procent fra 2019 til 2020. De to vigtigste animalske produkter er svin og mælk, hvor førstnævnte steg med 6 pct., mens sidstnævnte faldt med 3 pct. Udviklingen for de to produkter havde samme retning som året før, hvor svin steg i pris med 28 pct., og mælk faldt med 4 pct. Prisen på oksekød var uændret fra 2019 til 2020., Prisudviklingen har været mindre positiv inden for den vegetabilske produktion. Her faldt priserne med 2 procent i forhold til 2019. Især prisen på korn faldt og var 8 pct. lavere end i 2019. Grovfoder og halm faldt med 4 pct., mens priserne på gartneriprodukter udviklede sig mere positivt med prisstigninger på 3 pct. i gennemsnit., ”Prisen på svin var stigende i de første måneder af 2020 frem til en rekordhøj notering i marts på over 14 kr. pr. kg, men prisen faldt herefter og endte året på et lavere niveau end ved årets begyndelse. Prisfaldet tilskrives navnlig nedlukninger af økonomierne pga. COVID-19. På trods af dette prisfald blev den samlede ændring for 2020 for svin en stigning på 6 pct., mens prisfaldet for korn har hjulpet til lavere foderpriser for svineproducenterne,” fortæller chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen., Ingen ændring i jordbrugets bytteforhold, Det såkaldte bytteforhold for dansk jordbrug var således uændret i 2020 sammenlignet med 2019, mens det var 1 pct. højere, end det var i referenceåret 2015. Bytteforholdet beskriver forholdet mellem den pris, producenterne får for deres salgsprodukter, og det, de skal give for input til at producere disse., ”Overordnet set påvirker prisudviklingen ikke økonomien for den samlede jordbrugssektor i 2020, når man sammenligner med 2019,” fortæller Henrik Bolding Pedersen., Du kan læse mere i publikationen Jordbrugets prisforhold 2020, som Danmarks Statistik udgiver i dag, ., Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Bolding Pedersen, , hpe@dst.dk, , tlf. 39 17 33 15.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-03-26-hoejere-svinepriser-i-2020-trods-fald-fra-marts-maaned

Pressemeddelelse