Søgeresultat

Ældre bruger netbank – unge er på sociale medier

Der er stor forskel på, hvad forskellige aldersgrupper bruger internettet til. De 15-20-årige skiller sig ud ved at være på de sociale medier, uploade egne billeder og lave lyd- og videoopkald. Ældre over 64 år er i stedet i høj grad på netbank. Det viser It-anvendelse i befolkningen 2017, som udkommer i dag., 20. april 2018 kl. 8:00 ,  , I , It-anvendelse i befolkningen 2017, kan man også læse, at langt de flest unge (92 pct.) er på nettet flere gange dagligt, mens det sker for under 40 pct. af de ældre., Også når det kommer til motivationen for at gå på nettet adskiller de unge og de ældre sig fra hinanden. Over 80 pct. af de unge internetbrugere tillægger kontakt med venner samt underholdning stor betydning, når de går på nettet – områder færrest ældre tillægger stor betydning. Ældre internetbrugere vægter i stedet bankforretninger og kontakt til offentlige myndigheder højest – områder, som færrest unge prioriterer som vigtige., I , It-anvendelse i befolkningen 2017, kan du desuden læse:, Danske ældre er i højere grad end EU-gennemsnittet på internettet. Omkring 90 pct. af de ældre (65-74 år) i Danmark bruger internettet. I EU er det cirka halvdelen., Facebook er fortsat klart det sociale medie, hvor flest danskere er til stede dagligt. 48 pct. af danskerne eller ca. 2.250.000 personer er på Facebook dagligt. For Snapchat og Instagram gælder det for 16 pct. og 15 pct. Billetter til oplevelser, tøj, sports- og fritidsudstyr samt rejser er fortsat de tjenester og varer, de fleste danskere køber på nettet. Antallet af dem, der klikker sig til dagligvarer og madvarer, er dog næsten fordoblet fra 2011 til 2017. Ca. 770.000 danskere køber mad- og dagligvarer online i 2017., Danske ældre er europamestre i cloud computing. I 2017 brugte 55 pct. af befolkningen (16-74 år) cloud computing til lagring af filer, hvilket er 13 procentpoint flere end i 2014., Brug af netbank er populært i alle aldersgrupper. Udbredelsen af online banking er fortsat højst blandt de 25-44-årige internetbrugere, men forskellen mellem aldersgrupperne blev væsentligt mindre i perioden 2011-2017. 92 pct. af internetbrugere anvender netbank i 2017. Til sammenligning var andelen af dem, der gik i banken via computeren mv. 83 pct. i 2011., Hvis du har spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Agnes Tassy på tlf.: 39 17 31 44, , ata@dst.dk, eller Monika Bille Nielsen på tlf.: 39 17 35 95, , mbs@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-04-20-aeldre-bruger-netbank-unge-er-paa-sociale-medier

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Elektronik i hjemmet (Afsluttet)

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Zdravka Bosanac , 61 15 16 74 , ZBO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Elektronik i hjemmet 2023 , Tidligere versioner, Elektronik i hjemmet 2022, Elektronik i hjemmet 2020, Elektronik i hjemmet 2019, Elektronik i hjemmet 2018, Elektronik i hjemmet 2017, Elektronik i hjemmet 2016, Elektronik i hjemmet 2015, Statistikken belyser familiernes besiddelse af elektronik i hjemmet. Der udvikles til stadighed nye elektroniske produkter, som familierne tager til sig og som med tiden bliver fast inventar i de danske hjem. Produkterne i statistikken udskiftes løbende, således at nye indgår, mens andre udgår efterhånden, som de er blevet allemandseje, fx smart tv. Undersøgelsen udarbejdes siden 1990 og statistikken er sammenlignelig lige siden. Før 2000 blev undersøgelserne gennemført i oktober måned. Siden 2001 indsamles data i april., Indhold, Statistikken er en årlig undersøgelse af, hvor mange pct. af danske familier som er i besiddelse af forskellige typer elektronik, fx robotstøvsugere, smart-tv og smartphones mv. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken laves ud fra en stikprøveundersøgelse, hvor personer i alderen 16-74 år spørges om elektronik. Stikprøvestørrelsen er på ca. 1.500 personer. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg. Oplysningerne er indsamlet via omnibusundersøgelser. Spørgsmålene vedrører ikke den enkelte person, men familien denne tilhører. Hver respondent tildeles en familievægt, der korrigerer for det forskellige antal personer på 16-74 år i en familie. Datavalidering udføres ved at kontrollere svarene fra hver enkelt respondent, sammenligne resultaterne med tidligere år og sammenligne bortfald., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, I dag er det især pressen, der anvender oplysningerne til at informere om udviklingen i besiddelsen af elektroniske produkter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Denne afhænger af både stikprøvens størrelse og antallet af gennemførte interviews, der varierer fra undersøgelse til undersøgelse. Ved en stikprøve på 1.500 personer og en svarprocent omkring 65, hvilket har været normen de seneste år, skønnes stikprøveusikkerheden i 95 pct. af tilfældene at ligge indenfor +/- 3 procentpoint., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i starten af maj, i det samme år som referenceåret. Der offentliggøres kun endelige tal. Statistikken offentliggøres uden forsinkelse i forhold til planlagt udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Antallet af og arten af de enkelte elektroniske produkter, der indgår i undersøgelserne, udskiftes hen ad vejen, således at nye produkter, der - især som følge af den teknologiske udvikling - bliver interessante, tilføjes. Produkter, der er blevet almindelig ejendom hos næsten alle familier, udgår. Dette kan vanskeliggøre sammenligning over lange perioder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Elektronik i hjemmet, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/elektronik-i-hjemmet--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for primære erhverv

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Henrik Bolding Pedersen , 20 57 88 87 , HPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2023 , Tidligere versioner, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2022, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2021, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2020, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2019, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2018, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2017, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2016, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2015, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2014, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2012, Formålet med regnskabsstatistikken for primære erhverv er at udarbejde en statistik, som er sammenlignelig med regnskabsstatistik for private byerhverv. Derudover er formålet at belyse økonomien i de primære erhverv, og dette kan danne grundlag for driftsøkonomiske analyser og erhvervspolitiske beslutninger. Herudover er regnskabsstatistikken et væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet. Der findes data for 2008 og frem., Indhold, Statistikken belyser årligt virksomhedernes resultatopgørelse, balance og investeringer på sektorniveau. Statistikgrundlaget indeholder detaljerede regnskabsposter, herunder omsætning, køb, omkostninger, årets resultat, aktiver, passiver og investeringer. Denne version af statistikken er en viderebearbejdning af de oplysninger, der ligger til grund for regnskabsstatistikkerne for jordbrug, fiskeri og akvakultur., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Behandlingen af data foregår hovedsageligt i udarbejdelsen af de tre bagvedliggende statistikker, regnskabsstatistikker for jordbrug, fiskeri og akvakultur, hvor data gennemgår en finmasket test på virksomheds niveau. Data opregnes til sektorniveau i hver branche ud fra gennemsnittet i hver branche og populationen. I forbindelse med dannelsen af data til statistikken filtreres virksomheder med under ½ årsværk fra. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant i den henseende, at den muliggør en sammenligning af de primære erhverv med andre brancher i Danmark. , Herudover er regnskabsstatistikken et væsentligt input til opgørelsen af sektorregnskabet for landbrug (BFI-opgørelsen/ Economic Accounts of Agriculture) og nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De statistikker denne statistik bygger på er baseret på stikprøver, og resultaterne er derfor behæftet med nogen usikkerhed. Stikprøverne har en høj dækning af landbrugsjorden, dyreholdet og omsætningen inden for fiskeri og akvakultur., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Denne statistik udkommer én gang om året med høj punktlighed. Omkring 1. april ( år t+2)., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Hovedformålet med regnskabsstatistikken for de primære erhverv er, at regnskabsresultaterne for de primære erhverv er sammenlignelige med resultaterne for byerhvervene. , Internationalt set afleveres data for jordbrugsregnskaberne til EU's informationsnet for Landøkonomisk Bogføring (FADN), mens fiskeri- og akvakulturregnskaberne afleveres til Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri (DG Mare), som sammenligner resultaterne med andre EU-lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Der udgives ikke en Nyt fra Danmarks Statistik eller andre publikationer til Regnskabsstatistik for primære erhverv. Data er tilgængelige i , Statistikbanken, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regnskabsstatistik-for-primaere-erhverv

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Anbringelser af børn og unge

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Siri Dencker , 21 45 34 92 , SEN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Anbringelser af børn og unge 2024 , Tidligere versioner, Anbringelser af børn og unge 2023, Anbringelser af børn og unge 2022, Anbringelser af børn og unge 2021, Anbringelser af børn og unge 2020, Anbringelser af børn og unge 2019, Anbringelser af børn og unge 2018, Statistikken belyser aktiviteterne i kommunale myndigheders anbringelser og døgnophold af børn og unge 0-22 år., Statistikken anvendes til at redegøre for omfanget af anbringelser af børn og unge uden for eget hjem. Statistikken er sammenlignelig fra 2011 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af kommunernes anbringelser og døgnophold opgjort i antal anbragte børn og unge og iværksatte anbringelser og døgnophold. Statistikken opdeles på landsdele/kommuner, foranstaltninger, anbringelsessted, anbringelsesårsager, alder og køn. Statistikken formidles i Statistikbanken og NYT fra Danmarks Statistik., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Hændelser i anbringelsessager indberettes løbende fra handlekommunerne. De indsamlede data gennemgår en omfattende datavalideringsproces, hvor der sendes tilbagemeldingstabeller til samtlige kommuner for validering og godkendelse af kommunernes indberetninger. Data samles i et hændelsesregister hvoraf der dannes et forløbsregister og statusregister., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for borgere, myndigheder på kommunalt og statsligt niveau og organisationer, som grundlag for viden om anbringelser af børn og unge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data indberettes fra kommunernes fagsystemer, som anvendes til sagsbehandling. Der kan være fejl eller mangler i indberetningerne, eller mangle indberetninger. Kommunerne godkender en årlig opgørelse forud for udgivelsen. I den forbindelse bedes kommunerne rette op på evt. fejl og mangler. Ændringer i anbringelser er generelt underestimeret, da ændringerne kun godkendes indirekte ud fra anbringelsesstatus., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest 6 måneder efter udgangen af tællingsåret (referenceperiodens afslutning). Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken i sin nuværende form er udarbejdet for perioden fra 2011 og frem og er sammenlignelig i perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Udsatte børn og unge, . Se mere på statistikkens emneside , Udsatte børn og unge, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/anbringelser-af-boern-og-unge

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kvægbestanden

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kvægbestanden 2025 , Tidligere versioner, Kvægbestanden 2024, Kvægbestanden 2023, Kvægbestanden 2022, Kvægbestanden 2021, Kvægbestanden 2020, Kvægbestanden 2019, Kvægbestanden 2018, Kvægbestanden 2017, Kvægbestanden 2016, Kvægbestanden 2015, Kvægbestanden 2014, Formålet med denne statistik er at belyse kvægbestanden i Danmark. Statistikken anvendes bl.a. til prognoser over kommende slagtninger af kvæg. Kvægbestanden har været opgjort efter forskellige metoder siden 1946, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2008 og frem. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af det totale antal kvæg i Danmark, i grupperne tyre og stude, kvier samt køer af forskellig art, baseret på oplysninger fra Kvægdatabasen samt fra det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR), hvor alt kvæg skal være registreret. Kvægbestanden opdeles geografisk efter regioner og landsdele., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til opgørelse af kvægbestanden indsamles kvartalsvist fra to registre: Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) og Kvægdatabasen. I CHR er hvert enkelt dyr registreret med et individnummer, fødselsdato og køn mv. Disse data kobles med oplysninger fra Kvægdatabasen, hvor der indhentes oplysninger om hvorvidt kvierne er drægtige eller ej. Når alle registerdata er valideret, grupperes de efter type, alder og geografi., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Opgørelsen anvendes af landbrugets organisationer, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt EU, som grundlag for udarbejdelse af prognoser for slagtninger af kvæg. Antallet af kvæg anvendes ligeledes i forbindelse med forskellige økonomiske og miljømæssige opgørelser og analyser. Der er ikke lavet nogen undersøgelse af brugernes tilfredshed, men hovedindtrykket er, at de fleste brugere er tilfredse med statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pålideligheden af variablerne for kvæg vurderes at være god. Oplysningerne om kvæg stammer fra Fødevarestyrelsens database det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) og kvægdatabasen som ejes SEGES. Der en stor kontrol af data i disse registrerer, da det er lovpligtigt at alt kvæg skal være registreret i CHR. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvis, ca. tre uger efter den sidste dag i referencekvartalet. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form, fuldt ud sammenlignelig fra og med første kvartal 2008. Der er derudover meget høj sammenlignelighed med tidligere opgørelser af kvægbestanden. Dertil er der stor sammenlignelighed med Landbrugs- og gartneritællingen, som medtager alle bedrifter på mindst 5 hektar. Da statistikken er forordningsbestemt, er der også høj grad af sammenlignelighed med andre EU-lande, der leverer tilsvarende statistikker til Eurostat., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årlig fra 2025 i , Nyt fra Danmarks Statistik - Bestanden af landbrugsdyr, . Statistikken blev indtil 2024 udgivet halvårligt i , Nyt fra Danmarks Statistik - Kvægbestanden, og offentliggøres kvartalsvist i Statistikbanken under emnet , Landbrug med dyr, . Derudover indgik tallene indtil 2024 i , Statistisk Tiårsoversigt, og indtil 2017 i , Statistisk Årbog, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kvaegbestanden

Statistikdokumentation

Over hver tiende kvinde indløste recept på antidepressiv medicin i 2021

I 2021 indløste 12 pct. af voksne kvinder en recept på et antidepressivt lægemiddel, mens det samme gjorde sig gældende for 7 pct. af mændene., 28. februar 2023 kl. 8:00 ,  , 9 pct. af den voksne danske befolkning på 18 år og derover indløste mindst én recept på antidepressiv medicin i 2021. Der var en klar overvægt af kvinder. 12 pct. af alle voksne kvinder indløste på et tidspunkt i løbet af året en recept på et antidepressivt lægemiddel til sig selv på apoteket, mens det gjaldt for 7 pct. af mændene i befolkningen. I hele tal betyder det 280.000 kvinder og 158.000 mænd. Det viser en ny , analyse af Danmarks Statistik om brugere af antidepressive lægemidler, ., ”At kvinder i højere grad end mænd tager antidepressiv medicin har været situationen i alle de år, analysen omfatter fra 2011 til 2021. Det kan der være mange grunde til. Vi ved fx, at kvinder går oftere til læge end mænd, så det kan have en betydning for, at de også oftere får en recept på antidepressiv medicin,” siger Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Forskellen mellem mænd og kvinder stiger med alderen, samtidig med at andelen af brugere af antidepressiv medicin stiger med alderen og klart er højest for 80+-årige., Større brug blandt personer uden for arbejdsstyrken , Ser man på den socioøkonomiske status for brugere af antidepressive lægemidler i 2020, viser analysen, at nogle grupper uden for arbejdsstyrken i relativt højere grad end andre indløste recepter på antidepressiv medicin, herunder især personer i jobafklaringsforløb. Af denne gruppe indløste 42 pct. en recept på antidepressiv medicin i 2021. Også for mennesker i ressourceforløb, sygemeldte fra ledighed, førtidspensionister og ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere gælder, at over 20 pct. i de respektive grupper indløste en recept på antidepressiv medicin i 2021. Til sammenligning indløste 6 pct. af gruppen af beskæftigede en recept i løbet af 2021., ”Vi ved ikke, om folk tager antidepressiv medicin, fordi de er væk fra arbejdsmarkedet, eller om de er væk fra arbejdsmarkedet pga. de udfordringer, der er årsagen til forbrug af medicinen. Det, vi ved, er, at det er en gruppe mennesker, der i relativt højere grad er brugere af antidepressive lægemidler,” siger Fenja Søndergaard Møller., Kilde. Lægemiddeldatabasen, Befolkningsregistret og Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik., Du kan læse hele , analysen om brugere af antidepressive lægemidler her, ., Har du spørgsmål til tallene i analysen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Fenja Søndergaard Møller på 3917 3084 eller , fsm@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-02-28-over-hver-tiende-kvinde-indloeste-recept-paa-antidepressiv-medicin-i-2021

Pressemeddelelse

200 virksomheder bag halvdelen af eksporten

2. september 2014 kl. 9:00 ,  , Mere end halvdelen af Danmarks eksport af varer kommer fra færre end 200 store virksomheder inden for industri og engroshandel. De store virksomheder med flere end 250 ansatte stod for 54 pct. af eksporten i 2012, selv om de kun udgjorde 2 pct. af eksportvirksomhederne. I 2005 stod de for 50 pct. af eksporten. , I den periode er de store virksomheders eksport til BRIK-landene, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, steget 160 pct., mens de små og mellemstore virksomheder har haft en stigning på lidt over 90 pct.  , Det fremgår af temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2014, , der udkommer i dag. Temaartiklen belyser globaliseringen af danske virksomheder de seneste ti år. Tiårsoversigten giver et unikt overblik over udviklingen i det danske samfund i samme periode. , Med afsæt i Statistisk Tiårsoversigt beskriver også , netmagasinet Bag Tallene, i dag den overordnede udvikling i den danske eksport af varer de seneste ti år. Hvem eksporterer vi til, og hvad er det, vi eksporterer? Hvordan har billedet ændret sig på ti år? I artiklen er desuden en kort video, hvor økonom Rasmus Jørgensen fra Københavns Universitet kommenterer udviklingen. Artikel og video kan frit benyttes af medierne. , I Statistisk Tiårsoversigt kan du bl.a. også læse, at: , • De private grundskoler har fået 38 pct. flere elever på de ældste klassetrin 8.-10. klasse på ti år, mens de offentlige kun har fået 6 pct. flere i klassen. 22 pct. flere valgte en efterskole. , • Både par og enlige med børn har haft større stigninger i deres disponible indkomst på ti år end enlige uden børn. Par med børn havde den største stigning på 53 pct. fra 2002-2012. , • Danskerne besøgte i gennemsnit deres praktiserende læge 7,2 gange i 2013. Det er 13 pct. oftere end for ti år siden. Tandlægen besøger vi til gengæld sjældnere end i 2003. , • Både blandt mænd og kvinder gennemfører langt flere en videregående uddannelse end for ti år siden. Nu gælder det hver anden kvinde og hver tredje mand på 35 år. , Du kan læse mere om Statistisk Tiårsoversigt på , dst.dk/tiaar, , hvor der er overblik og , infografikker, over udvalgte udviklinger de seneste ti år – også til fri afbenyttelse. , For yderligere information om Statistisk Tiårsoversigt kontakt venligst redaktør Marianne Mackie på , mma@dst.dk, eller 39 17 31 69. Her kan du også bede om et gratis eksemplar til redaktionelt brug.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-09-02-statistisktiaarsoversigt2014

Pressemeddelelse

It-sektoren bider sig fast i Norden

18. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , It-sektoren har stor økonomisk betydning i de fem nordiske lande, Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. I 1999 var der i alt 498.000 ansatte i denne sektor i de fem lande, hvilket svarer til 9 pct. af alle ansatte i den private sektor i Norden. Hver tiende af de ansatte i den private sektor i Sverige er ansat i it-sektoren. Sektoren er dermed størst i Sverige, og derefter følger Finland, Danmark, Norge og Island. Det viser undersøgelsen , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , It-sektoren vokser desuden forholdsvis hurtigt i de fem lande, idet it-sektorens andel af de privat ansatte er vokset fra 7 pct. i 1994 til næsten 9 pct. i 1999 - dermed er antallet af ansatte vokset mere i it-sektoren end i den private sektor i alt. , I it-sektoren havde servicesektoren den største andel af ansatte i 1999 - i alt 352.300 i alle fem nordiske lande. Servicesektoren dækker over engroshandel, telekommunikation og it-konsulentvirksomhed, og specielt i Danmark og Sverige spiller den en betydelig rolle. I de to lande var 12-14 pct. af alle ansatte i servicesektoren ansat inden for it-service i 1999. It-industrien havde 145.750 ansatte i 1999 i de fem lande og spiller specielt en rolle i Finland og Sverige. I de to lande er 10 pct. af de ansatte i industrien ansat inden for it, mens it kun udgør 5 pct. af industrien i Danmark. , Den totale omsætning i it-servicesektoren i de fem lande var ca. 91 mia. ECU i 1999, hvilket svarer til 12-14 pct. af den totale omsætning i servicesektoren i de nordiske lande. For it-industrien var omsætningen cirka 44 mia. ECU -i Finland og Sverige stod it-industrien for 20 og 15 pct. af den samlede omsætning i industrien i 1999. , Eksporten af it-varer var størst i Finland i 2000 , hvor den udgjorde 25 pct. af den samlede eksport, fulgt af Sverige (20 pct.) og Danmark (10 pct.). Den danske eksport af it-varer var i alt på 38,8 mia. kr. i 2000. , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, koster 125 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Vil du vide mere?, Ring til Helle Månsson på 39 17 31 13 eller send en e-post til , hej@dst.dk, . , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, er gratis tilgængelig på , www.dst.dk/ict, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/18-12-2001-it_bidder

Pressemeddelelse

SLUTBID

Navn, SLUTBID , Beskrivende navn, Samlet arbejdsmarkedsbidrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsmarkedsbidrag , Arbejdsmarkedsbidrag er fra og med 1997 lig med otte pct. af erhvervsindkomsten (løn, overskud af selvstændig virksomhed samt honorarløn)., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Variablen SLUTBID indgår i variablen ARBBIDMVALM) og udgør størstedelen af denne., ARBIDMVALM er lig arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst., Arbejdsmarkedsbidraget er lig med 8 pct af bidragsgrundlaget (løn mv., overskud af selvstændig virksomhed og honorarer)., Bidragsgrundlaget for lønmodtagere er bruttoløn fratrukket bidrag til ATP og arbejdsgiveradministreret pension (pensionsselskabet overfører arbejdsmarkedsbidraget af pensionsbidraget til SKAT). , Der er nogle undtagelser for arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst., For personer med midlertidigt ophold i Danmark, er det muligt at blive fritaget for at betale dansk arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension. Det kræver, at personen er socialt sikret i hjemlandet, og Danmark har indgået en aftale om social sikring med hjemlandet. Arbejdsgiveren vil være forpligtet til at betale social sikring efter hjemlandets regler. , Bidragsgrundlaget for selvstændige, som ikke bruger virksomhedsordningerne, er lig med overskud før renteindtægter og renteudgifter. For selvstændige i virksomhedsordningen er der nogle forskelle fra det ovenstående, se publikationen "Skatten Erhverv"., Følgende honoraraflønninger indgår ikke i bidragsgrundlaget: honorarer for arbejde udført i udlandet, forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for arbejdsindtægt. Indbetalinger for immaterielle goder som fx vederlag for udnyttelse af ophavsret, biblioteksafgift, patent, mønster, varemærke og lignende samt vederlag for reklamemæssig brug af en person. , Se også lov om en arbejdsmarkedsfond (lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006 §7-11)., Arbejdsmarkedsbidraget udgør:, 1994 5 pct. af bidragsgrundlag, 1995 6 pct. af bidragsgrundlag, 1996 7 pct. af bidragsgrundlag, Fra 1997 8 pct. af bidragsgrundlag., Yderligere information findes i"Skatter og afgifter" på www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, SLUTBID har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/slutbid

RENTEINDK

Navn, RENTEINDK , Beskrivende navn, Samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark-fra 2010 ekskl. renteindtægt af pantebreve uden for depot) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark, Renteafkast af boligopsparingsordning, uddannelsesopsparingsordning og børneopsparingskonti er skattefri og dermed ikke inkluderet i RENTEINDK (oplysninger herom haves ikke). Renteindtægt (og andet kapitalafkast) af opsparing i pensionsordninger er heller ikke inkluderet - det beskattes efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven., Eksisterer fra 1980 til 2013., RENTEINDK=QRENTIND+RENTVIRK , I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.3 og benævnes 'Renteindtægt', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Ændringer i indholdet i variablen RENTEINDK:, 1980-82: For ægtefæller er samtlige renteindtægter registreret hos manden., Fra 1987: Virksomhedsordningen indføres for selvstændige. Indberettede ren-ter fra virksomhed er inkl. indkomstskattepligtige kursgevinster i virksomheden; disse kursgevinster ligger før 1987 i variablen øvrig formueindkomst (PEROEVRIGFORMUE). , 1992: Dette år ekskl. renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger i variablen PEROEVRIGFORMUE)., Fra 2000: Inkl. renter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser (før 2000 i variablen øvrig formueindkomst (PEROEVRIGFORMUE))., 2006-2009 indgår gevinst og tab på visse investeringsforeningsbeviser, jf. variablen RENTPBED., Fra 2010: ekskl. renter af pantebreve der ikke er i depot, Variablen er inkl. renteindtægter/udgifter i forbindelse med køb og salg af obligationer ( jf. variablen RENTBANK), Hvor, RENTPBED:Renteindtægter af pantebreve der ikke er i depot incl. renter af solgte og indfriede pantebreve, ekskl. renteindtægter fra udlandet og ekskl. renteindtægter i selvstændig virksomhed, RENTBANK: Renteindtægt af obligationer, pantebreve i depot samt indestående i pengeinstitutter i Danmark, ekskl. renteindtægt i selstændig virksomhed, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, RENTEINDK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/renteindk