Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3421 - 3430 af 4754

Store sportsbegivenheder trækker turister til værtsbyerne

I forbindelse med en række af de større sportsarrangementer, der er blevet afviklet i Danmark over de seneste ti år, er antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem i værtsbyerne steget med op til 40 pct. Især nordmændene var med til at løfte niveauet for overnatninger købt af udenlandske gæster. , 17. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, Igennem de seneste ti år har Danmark været værtsland for en række internationale sportsbegivenheder. Disse begivenheder trækker en række sportsfolk til landet. Men ser man på statistikken over antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, er der også meget, der tyder på, at arrangementernes tiltrækning strækker sig ud over deltagerne. Vi har taget udgangspunkt i fem af de største internationale sportsbegivenheder fra 2010 og frem. I alle tilfælde synes der at være en sammenhæng mellem begivenheden og antallet af overnatninger i værtsbyerne., ”De mest markante stigninger var i forbindelse med EM i håndbold for herrer i 2014, hvor der samlet var 30 pct. flere overnatninger, når man sammenligner med samme måned året før. Omkring VM i håndbold for damer i 2015 var stigningen 40 pct. Man kan naturligvis ikke garantere, at alle disse ekstra overnatninger udelukkende skyldes sportsbegivenhederne. Stigningerne omkring de undersøgte sportsbegivenheder ligger dog klart over den generelle stigning i hele landet,” fortæller fuldmægtig i Danmarks Statistik, Else-Marie Rasmussen. , Generelt stiger antallet af udenlandske overnatninger mest, Når antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem stiger i tiden omkring de undersøgte sportsbegivenheder, skyldes det både en større tilstrømning af danske og udenlandske gæster., For fire ud af de fem undersøgte sportsbegivenheder gælder det, at det er blandt de udenlandske gæster, man ser den største procentuelle stigning i købte overnatninger. Undtagelsen er VM i landevejscykling i 2011, hvor procentstigningen i danske overnatninger var højere end i de udenlandske., ”De mest markante stigninger i de udenlandske overnatninger ses i forbindelse med EM i håndbold i 2014 og VM i håndbold i 2015, hvor stigningerne i begge tilfælde var på 51 pct.,” fortæller Else-Marie Rasmussen. , Nordmænd trækker mest op, Når man undersøger nationaliteterne bag stigningerne i de udenlandske overnatninger omkring de udvalgte sportsbegivenheder, viser det sig, at sammensætningen ændrer sig fra år til år. Finder man de tre største bidragsydere til stigningerne ved hver sportsbegivenhed, støder man på alt fra russere til hollændere. Både Holland og Sverige er repræsenteret flere gange, men det er et andet nordisk land, der dukker op mest. , ”I fire ud af de fem undersøgte begivenheder er det Norge, der har ført an i stigningen i udenlandske overnatninger. I forbindelse med håndbolden i 2014 stod de for en fjerdedel af stigningen, og i 2015 stod nordmændene for 41 pct. af stigningen. Generelt skal det dog siges, at nordmændene står for mange af de udenlandske overnatninger i Danmark året rundt,” siger fuldmægtig Else-Marie Rasmussen. , Data til artiklen er leveret af Else-Marie Rasmussen. Har du spørgsmål til disse, er du velkommen til at kontakte hende på , emr@dst.dk, eller 3917 3362.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-17-Store-sportsbegivenheder-traekker-turister-til-vaertsbyerne

Bag tallene

Flere jyske familier køber ekstra bil (Rettet 14. marts)

Andelen af danske familier med bil til rådighed er kun steget en smule de seneste otte år. Stigningen skyldes især, at andelen af familier med to biler eller flere er blevet større., 14. februar 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Rettet 14. marts kl. 13.28: Der var desværre en fejl i slutningen af første afsnit. Fejlen er rettet og rettelsen er markeret med rødt. , Omkring 60 procent af danske familier har en eller flere biler til rådighed, og sådan har det være i godt et årti. Sammenligner man 2009 med 2017, er andelen af danskere med bil steget et enkelt procentpoint. Ser man på andelen af familier med to eller flere biler til rådighed, er den dog steget med tre procentpoint i samme periode. Udviklingen i andelen af familier med to eller flere biler ændrer sig ganske meget afhængigt af, hvilken kommune bilejerne bor i. De tre steder, andelen er steget mest fra 2009 til 2017, er Rebild Kommune (7,5 procentpoint), Lemvig Kommune (7,0 procentpoint) og Vesthimmerlands Kommune (6,7 procentpoint). I den modsatte ende af skalaen ligger Hørsholm Kommune med -1,0 procentpoint, Gentofte Kommune med -0,7 og København med 0,2 procentpoint. I perioden er der altså sket en forskydning, så andelen af familier med to eller flere biler er steget, mens andelen af familier med én bil er faldet. Bemærk yderligere, at stigningen dækker over, at der var væsentlige forskelle mellem landsdelene i udgangspunktet. Blandt andet var andelen af familier i Nordsjælland med , to, eller flere biler 20,2 procent i 2009, mens den i samme år var 15,4 procent i Vestjylland., Kilde: Statistikbanktabel BIL800 og BIL811, Andelen af familier med bil falder mest i sjællandske kommuner, Som tidligere nævnt er andelen af danskere med bil (en eller flere) til rådighed steget med et procentpoint mellem 2009 og 2017. Men også her er der ganske stor variation afhængigt af, hvilken kommune man ser på. De største stigninger i andelen af familier med bil ses i Fanø Kommune (5,8 procentpoint), Læsø Kommune (4,6 procentpoint) og Morsø Kommune (4,0 procentpoint). Udviklingen er gået i den anden retning i en række kommuner, og i Egedal Kommune er andelen af familier med adgang til en eller flere biler faldet med 2,0 procentpoint. I Gentofte Kommune gik udviklingen tilbage med 1,5 procentpoint, og i Vallensbæk Kommune faldt andelen med 1,3 procentpoint., Kilde: Statistikbanktabel BIL800 og BIL811, Har du spørgsmål til danske familiers adgang til bil, kan du kontakte Søren Dalbro, der har leveret data til denne artikel. Han har mail , sda@dst.dk, og telefon 3917 3416.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-14-flere-jyske-familier-koeber-ekstra-bil

Bag tallene

Danske kvinder blandt dem der investerer mest online i EU

10 pct. af kvinderne i Danmark investerede online i 2021, mens det kun gjaldt for 3 pct. af kvinderne i EU som helhed., 11. marts 2022 kl. 8:00 , , I 2021 kunne flere i befolkningen kalde sig online investorer i forhold til 2020, da andelen af de 16-74-årige, der investerer online, er steget fra 10 pct. til 16 pct. Andelen af kvinder i Danmark, der investerer online, er i perioden steget med 4 procentpoint til 10 pct. Dermed er de danske kvinder blandt dem, der investerer mest online i EU. Det viser Danmarks Statistiks årlige publikation , It-anvendelse i befolkningen for 2021, ., ”Stigningen i andelen af kvinder, der har handlet aktier og lignende var markant i alle nordiske lande sidste år. Herhjemme var det hver 10. kvinde, der investerede. Det er tre gange så mange som EU-gennemsnittet i 2021, men stadig under andelene i Norge, Sverige og Finland” siger Christian Edelvold Berg, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Selvom flere kvinder har bevæget sig ind på aktiemarkedet, er der stadig flere mænd end kvinder, der investerer. Her er andelen steget 8 procentpoint til 23 pct. fra 2020 til 2021., ”Årsagen til den større interesse for investeringer kan blandt andet være, at bankerne i Danmark indførte negativ rente i 2021 for at have sine penge stående i banken, hvis de oversteg et vist beløb. Derudover er familiernes opsparing steget i den periode, hvor COVID-19 begrænsede forbruget af eksempelvis rejser og oplevelser,” forklarer Christian Edelvold Berg., Hver femte er bekymret for online overvågning, Når det kommer til it-sikkerhed og cookie-indstillinger, er hver femte ”i høj grad” bekymret for, at deres onlineaktiviteter bliver registreret og anvendt til skræddersyede reklamer. 42 pct. af mændene har ikke denne bekymring, mens det gør sig gældende for 36 pct. af kvinderne., ”Mændene er generelt mindre bekymrede for, at deres personlige data misbruges. Det kan blandt andet skyldes, at flere mænd ifølge undersøgelsen ændrer deres browserindstillinger og er opmærksomme på, at deres personlige data ikke havner de forkerte steder,” siger Christian Edelvold Berg., Flere mænd (24 pct.) end kvinder (13 pct.) vurderer også, at de ”i høj grad” har tilstrækkelig viden om sikkerhed på internettet., Udover viden om aktiehandel og it-sikkerhed, indeholder publikationen blandt andet information om e-handel, hjemmearbejde, digital kontakt til sundhedsvæsnet og til det offentlige, falske nyheder, brug af sociale medier samt SmitteStop-appen., Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Agnes Tassy på , ata@dst.dk, eller tlf. 3917 3144.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-03-11-danske-kvinder-blandt-dem-der-investerer-mest-online-i-eu

Pressemeddelelse

Ni ud af ti unge har en profil på tre eller flere sociale medier

Kun tre pct. af de 15-18 årige er ikke på sociale medier. Facebook, Snapchat og Instagram er de mest populære online mødesteder blandt unge mellem 15-18 år. Tre ud af fire har en profil på alle tre sociale medier. 86 pct. af de unge tjekker Facebook flere gange dagligt eller mindst én gang om dagen. To ud af tre bruger Snapchat dagligt og hver anden er aktiv på Instagram mindst én gang hver dag., 28. november 2016 kl. 9:00 , , Det viser Danmarks Statistiks nye publikation , It-anvendelse i befolkningen 2016, , som beskriver danskernes anvendelse af it og internet i bred forstand. Undersøgelsen adresserer også mere specifikke emner såsom formål med internetbrug, mediebrug og e-handel., For første gang i undersøgelsens historie er de 15-årige inkluderet. Dermed omfatter undersøgelsen et, i såvel dansk som internationalt regi, enestående stort aldersmæssigt univers (15-89 år). , 3,1 mio. på Facebook, Facebook er klart det mest anvendte sociale medie i Danmark - to ud af tre mellem 16-89 år har en profil på Facebook. Det svarer til ca. 3,1 mio. danskere. Snapchat, Instagram og LinkedIn har hver især godt over 1 mio. danske brugere. Anvendelsen af WhatsApp, Twitter og Pinterest er mindre udbredt., Hver anden dansker begrænser adgangen til deres profil eller indhold på de sociale medier, således, at de selv kan styre, hvem, der kigger med. , Ældre bliver hastigt mere internetkyndige, På blot fem år er andelen af 65-89-årige der aldrig bruger internet mere end halveret. I 2011 brugte 44 pct. af de 65-89-årige aldrig internet – i 2016 er det kun 19 pct., Blandt årets øvrige resultater: , 100 pct. af unge mellem 15-18 år er online mindst én gang om ugen. 98 pct. går på internettet via smartphone., Fire ud af fem mellem 16 og 89 år går på internettet via mobiltelefon. Hver femte bruger internet via Smart-TV., Andelen af dem, der handler på nettet, er steget fra 65 pct. i 2011 til 77 pct. i 2016., Du kan finde publikationen her, . For yderligere information kan du kontakte Agnes Tassy på 39 17 31 44 eller , ata@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-11-28-ni-ud-af-ti-unge-har-en-profil

Pressemeddelelse

Udsatte børn og unge klarer sig markant dårligere end andre som voksne

Lavere uddannelse og beskæftigelse, flere fængselsdomme og større problemer med misbrug. Tidligere udsatte børn og unge klarer sig generelt set markant dårligere end deres jævnaldrende, der ikke har været udsatte tidligt i livet. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 14. juni 2018 kl. 8:00 , , Udsatte børn og unge, der modtager forbyggende foranstaltninger eller bliver anbragt udenfor hjemmet, har på mange måder en sværere start på livet end andre. Men også i voksenlivet klarer de sig dårligere. , Danmarks Statistik har i dag udgivet analysen , ”Hvordan går det udsatte børn og unge?”, . Analysen tager udgangspunkt i udsatte børn og unge født i 1980-1985, og overordnet set er konklusionen, at de tidligere udsatte børn klarer sig dårligere på stort set alle områder end de jævnaldrende, der ikke har været udsatte. Det gælder fx i forhold til fængselsdomme. Hvis man ser på gruppen af tidligere udsatte, som kun modtog en forebyggende foranstaltning som børn eller unge, er det 16 pct., der har fået en dom på et eller andet tidspunkt i deres liv, mens det samme gælder for 3 pct. af de ikke-udsatte. Blandt hele gruppen af tidligere udsatte har 9 pct. været i behandling for stofmisbrug. Blandt de ikke-udsatte er det 2 pct., 23 pct. af de tidligere udsatte modtager kontanthjælp. Det samme gør 6 pct. af deres jævnaldrende, som ikke har været udsatte., ”, De tidligere udsatte, der er på arbejdsmarkedet, tjener også væsentligt mindre, end dem, der ikke har været udsatte. Det skyldes blandt andet, at de tidligere udsatte er lavere uddannet end de ikke-udsatte. Ca. halvdelen af de tidligere udsatte har ikke højere uddannelse end grundskolen,, ” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Birgitte Brøndum, der er forfatter til analysen., Analysen afslører også, at det ikke kun er de tidligere udsatte selv, der er udfordret af deres baggrund. Det er deres børn også. , ”, Børn født af tidligere udsatte børn har en stærkt forhøjet risiko for selv at blive enten anbragt eller modtage forebyggende foranstaltninger. 15 pct. af de børn, hvor forældrene har været udsatte som børn, blev selv udsatte. For børn af forældre, der ikke har været udsatte, er det 3 pct., ”, siger Birgitte Brøndum., Hvis du har spørgsmål til analysen eller ønsker kommentarer, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Birgitte Brøndrum på 39 17 31 37, , bbr@dst.dk, . Analysen danner baggrund for Danmarks Statistiks event ”Hvordan går det socialt udsatte børn og unge senere i livet?” på Folkemødet på Bornholm. Det er lørdag d. 16. juni kl. 15.00, Kæmpestranden J31. Læs mere om Danmarks Statistiks events på Folkemødet 2018 på vores , hjemmeside.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-06-14-udsatte-boern-og-unge-klarer-sig-daarligere-end-andre-som-voksne

Pressemeddelelse

Ældre bruger netbank – unge er på sociale medier

Der er stor forskel på, hvad forskellige aldersgrupper bruger internettet til. De 15-20-årige skiller sig ud ved at være på de sociale medier, uploade egne billeder og lave lyd- og videoopkald. Ældre over 64 år er i stedet i høj grad på netbank. Det viser It-anvendelse i befolkningen 2017, som udkommer i dag., 20. april 2018 kl. 8:00 , , I , It-anvendelse i befolkningen 2017, kan man også læse, at langt de flest unge (92 pct.) er på nettet flere gange dagligt, mens det sker for under 40 pct. af de ældre., Også når det kommer til motivationen for at gå på nettet adskiller de unge og de ældre sig fra hinanden. Over 80 pct. af de unge internetbrugere tillægger kontakt med venner samt underholdning stor betydning, når de går på nettet – områder færrest ældre tillægger stor betydning. Ældre internetbrugere vægter i stedet bankforretninger og kontakt til offentlige myndigheder højest – områder, som færrest unge prioriterer som vigtige., I , It-anvendelse i befolkningen 2017, kan du desuden læse:, Danske ældre er i højere grad end EU-gennemsnittet på internettet. Omkring 90 pct. af de ældre (65-74 år) i Danmark bruger internettet. I EU er det cirka halvdelen., Facebook er fortsat klart det sociale medie, hvor flest danskere er til stede dagligt. 48 pct. af danskerne eller ca. 2.250.000 personer er på Facebook dagligt. For Snapchat og Instagram gælder det for 16 pct. og 15 pct. Billetter til oplevelser, tøj, sports- og fritidsudstyr samt rejser er fortsat de tjenester og varer, de fleste danskere køber på nettet. Antallet af dem, der klikker sig til dagligvarer og madvarer, er dog næsten fordoblet fra 2011 til 2017. Ca. 770.000 danskere køber mad- og dagligvarer online i 2017., Danske ældre er europamestre i cloud computing. I 2017 brugte 55 pct. af befolkningen (16-74 år) cloud computing til lagring af filer, hvilket er 13 procentpoint flere end i 2014., Brug af netbank er populært i alle aldersgrupper. Udbredelsen af online banking er fortsat højst blandt de 25-44-årige internetbrugere, men forskellen mellem aldersgrupperne blev væsentligt mindre i perioden 2011-2017. 92 pct. af internetbrugere anvender netbank i 2017. Til sammenligning var andelen af dem, der gik i banken via computeren mv. 83 pct. i 2011., Hvis du har spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Agnes Tassy på tlf.: 39 17 31 44, , ata@dst.dk, eller Monika Bille Nielsen på tlf.: 39 17 35 95, , mbs@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-04-20-aeldre-bruger-netbank-unge-er-paa-sociale-medier

Pressemeddelelse

For første gang offentliggøres information om indvandrere og efterkommeres karakterer

26. november 2014 kl. 9:00 , , I dag udkommer bogen , ”Indvandrere i Danmark 2014”, . , Den giver et nuanceret, statistisk billede af de mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn. I år er der for første gang inkluderet statistik om indvandrere og efterkommeres karakterer i folkeskolen. Samtidig kan du få at vide, om det er danskere eller indvandrere, der arbejder mest som selvstændige, hvor meget kvindelige efterkommeres uddannelsesniveau er steget siden 2004, og hvilke lande de mennesker, som er mindre kriminelle end personer med dansk oprindelse, kommer fra. Her er nogle af hovedpointerne: , Ikke-vestlige efterkommere får lavere karakterer i folkeskolen, Drenge og piger med dansk oprindelse får højere karakterer ved folkeskolens afgangsprøver end indvandrere og efterkommere. De seneste fem år har karaktergennemsnittet været på 6,4 for drenge med dansk oprindelse og 7,0 for pigerne. For ikke-vestlige efterkommere er karaktergennemsnittet 5,0 for drengene og 5,4 for pigerne. , Også efterkommernes børn får lavere karakterer , Ved folkeskolens afgangsprøve i 2013 var karaktergennemsnittet for ikke-vestlige efterkommeres børn lige så lavt som de ikke-vestlige efterkommeres. Deres karaktergennemsnit var 5,3 for drengene og 5,8 for pigerne., Ikke-vestlige indvandrere får nu kun lidt flere børn , Fertiliteten er faldet for ikke-vestlige indvandrere, som er gået fra at få 2,57 børn i gennemsnit i 2003 til 1,81 i 2013. Det nuværende niveau er kun marginalt højere end for kvinder med dansk oprindelse, som i 2013 fik 1,69 børn i gennemsnit. , Krisen har særligt ramt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, Indvandrere og efterkommere er i mindre grad i beskæftigelse end personer med dansk oprindelse. Det gælder særligt de ikke-vestlige indvandrere, hvis underbeskæftigelse kan opgøres til 38 pct. Det betyder, at deres beskæftigelse er 38 pct. lavere end for personer med dansk oprindelse, når der korrigeres for forskelle i alderssammensætning. Samtidig er de ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres underbeskæftigelse steget fra 2008 og frem, hvilket er sammenfaldende med den økonomiske krise. Udviklingen antyder, at begge grupper er blevet hårdere ramt end personer med dansk oprindelse. , Ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse stiger markant med alderen, Generelt er flere ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse end folk med dansk oprindelse. Men særligt bemærkelsesværdigt er det, at antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse stiger kraftigt med alderen. F.eks. er 65 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 55-59 år på offentlig forsørgelse, mens det kun er tilfældet for 26 pct. af personerne med dansk oprindelse i samme aldersgruppe. , Du kan hente , ”Indvandrere i Danmark 2014”, gratis på vores hjemmeside. For yderligere information kontakt venligst Thomas Klintefelt, tlf.: 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-11-26-Indvandrere-i-Danmark-2014

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Elektronik i hjemmet (Afsluttet)

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Zdravka Bosanac , 61 15 16 74 , ZBO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Elektronik i hjemmet 2023 , Tidligere versioner, Elektronik i hjemmet 2022, Elektronik i hjemmet 2020, Elektronik i hjemmet 2019, Elektronik i hjemmet 2018, Elektronik i hjemmet 2017, Elektronik i hjemmet 2016, Elektronik i hjemmet 2015, Statistikken belyser familiernes besiddelse af elektronik i hjemmet. Der udvikles til stadighed nye elektroniske produkter, som familierne tager til sig og som med tiden bliver fast inventar i de danske hjem. Produkterne i statistikken udskiftes løbende, således at nye indgår, mens andre udgår efterhånden, som de er blevet allemandseje, fx smart tv. Undersøgelsen udarbejdes siden 1990 og statistikken er sammenlignelig lige siden. Før 2000 blev undersøgelserne gennemført i oktober måned. Siden 2001 indsamles data i april., Indhold, Statistikken er en årlig undersøgelse af, hvor mange pct. af danske familier som er i besiddelse af forskellige typer elektronik, fx robotstøvsugere, smart-tv og smartphones mv. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken laves ud fra en stikprøveundersøgelse, hvor personer i alderen 16-74 år spørges om elektronik. Stikprøvestørrelsen er på ca. 1.500 personer. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg. Oplysningerne er indsamlet via omnibusundersøgelser. Spørgsmålene vedrører ikke den enkelte person, men familien denne tilhører. Hver respondent tildeles en familievægt, der korrigerer for det forskellige antal personer på 16-74 år i en familie. Datavalidering udføres ved at kontrollere svarene fra hver enkelt respondent, sammenligne resultaterne med tidligere år og sammenligne bortfald., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, I dag er det især pressen, der anvender oplysningerne til at informere om udviklingen i besiddelsen af elektroniske produkter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Denne afhænger af både stikprøvens størrelse og antallet af gennemførte interviews, der varierer fra undersøgelse til undersøgelse. Ved en stikprøve på 1.500 personer og en svarprocent omkring 65, hvilket har været normen de seneste år, skønnes stikprøveusikkerheden i 95 pct. af tilfældene at ligge indenfor +/- 3 procentpoint., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i starten af maj, i det samme år som referenceåret. Der offentliggøres kun endelige tal. Statistikken offentliggøres uden forsinkelse i forhold til planlagt udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Antallet af og arten af de enkelte elektroniske produkter, der indgår i undersøgelserne, udskiftes hen ad vejen, således at nye produkter, der - især som følge af den teknologiske udvikling - bliver interessante, tilføjes. Produkter, der er blevet almindelig ejendom hos næsten alle familier, udgår. Dette kan vanskeliggøre sammenligning over lange perioder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Elektronik i hjemmet, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/elektronik-i-hjemmet--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for primære erhverv

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Henrik Bolding Pedersen , 20 57 88 87 , HPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2023 , Tidligere versioner, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2022, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2021, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2020, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2019, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2018, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2017, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2016, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2015, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2014, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2012, Formålet med regnskabsstatistikken for primære erhverv er at udarbejde en statistik, som er sammenlignelig med regnskabsstatistik for private byerhverv. Derudover er formålet at belyse økonomien i de primære erhverv, og dette kan danne grundlag for driftsøkonomiske analyser og erhvervspolitiske beslutninger. Herudover er regnskabsstatistikken et væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet. Der findes data for 2008 og frem., Indhold, Statistikken belyser årligt virksomhedernes resultatopgørelse, balance og investeringer på sektorniveau. Statistikgrundlaget indeholder detaljerede regnskabsposter, herunder omsætning, køb, omkostninger, årets resultat, aktiver, passiver og investeringer. Denne version af statistikken er en viderebearbejdning af de oplysninger, der ligger til grund for regnskabsstatistikkerne for jordbrug, fiskeri og akvakultur., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Behandlingen af data foregår hovedsageligt i udarbejdelsen af de tre bagvedliggende statistikker, regnskabsstatistikker for jordbrug, fiskeri og akvakultur, hvor data gennemgår en finmasket test på virksomheds niveau. Data opregnes til sektorniveau i hver branche ud fra gennemsnittet i hver branche og populationen. I forbindelse med dannelsen af data til statistikken filtreres virksomheder med under ½ årsværk fra. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant i den henseende, at den muliggør en sammenligning af de primære erhverv med andre brancher i Danmark. , Herudover er regnskabsstatistikken et væsentligt input til opgørelsen af sektorregnskabet for landbrug (BFI-opgørelsen/ Economic Accounts of Agriculture) og nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De statistikker denne statistik bygger på er baseret på stikprøver, og resultaterne er derfor behæftet med nogen usikkerhed. Stikprøverne har en høj dækning af landbrugsjorden, dyreholdet og omsætningen inden for fiskeri og akvakultur., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Denne statistik udkommer én gang om året med høj punktlighed. Omkring 1. april ( år t+2)., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Hovedformålet med regnskabsstatistikken for de primære erhverv er, at regnskabsresultaterne for de primære erhverv er sammenlignelige med resultaterne for byerhvervene. , Internationalt set afleveres data for jordbrugsregnskaberne til EU's informationsnet for Landøkonomisk Bogføring (FADN), mens fiskeri- og akvakulturregnskaberne afleveres til Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri (DG Mare), som sammenligner resultaterne med andre EU-lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Der udgives ikke en Nyt fra Danmarks Statistik eller andre publikationer til Regnskabsstatistik for primære erhverv. Data er tilgængelige i , Statistikbanken, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regnskabsstatistik-for-primaere-erhverv

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Anbringelser af børn og unge

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Siri Dencker , 21 45 34 92 , SEN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Anbringelser af børn og unge 2024 , Tidligere versioner, Anbringelser af børn og unge 2023, Anbringelser af børn og unge 2022, Anbringelser af børn og unge 2021, Anbringelser af børn og unge 2020, Anbringelser af børn og unge 2019, Anbringelser af børn og unge 2018, Statistikken belyser aktiviteterne i kommunale myndigheders anbringelser og døgnophold af børn og unge 0-22 år., Statistikken anvendes til at redegøre for omfanget af anbringelser af børn og unge uden for eget hjem. Statistikken er sammenlignelig fra 2011 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af kommunernes anbringelser og døgnophold opgjort i antal anbragte børn og unge og iværksatte anbringelser og døgnophold. Statistikken opdeles på landsdele/kommuner, foranstaltninger, anbringelsessted, anbringelsesårsager, alder og køn. Statistikken formidles i Statistikbanken og NYT fra Danmarks Statistik., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Hændelser i anbringelsessager indberettes løbende fra handlekommunerne. De indsamlede data gennemgår en omfattende datavalideringsproces, hvor der sendes tilbagemeldingstabeller til samtlige kommuner for validering og godkendelse af kommunernes indberetninger. Data samles i et hændelsesregister hvoraf der dannes et forløbsregister og statusregister., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for borgere, myndigheder på kommunalt og statsligt niveau og organisationer, som grundlag for viden om anbringelser af børn og unge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data indberettes fra kommunernes fagsystemer, som anvendes til sagsbehandling. Der kan være fejl eller mangler i indberetningerne, eller mangle indberetninger. Kommunerne godkender en årlig opgørelse forud for udgivelsen. I den forbindelse bedes kommunerne rette op på evt. fejl og mangler. Ændringer i anbringelser er generelt underestimeret, da ændringerne kun godkendes indirekte ud fra anbringelsesstatus., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest 6 måneder efter udgangen af tællingsåret (referenceperiodens afslutning). Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken i sin nuværende form er udarbejdet for perioden fra 2011 og frem og er sammenlignelig i perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Udsatte børn og unge, . Se mere på statistikkens emneside , Udsatte børn og unge, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/anbringelser-af-boern-og-unge

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation