Søgeresultat

Folkebiblioteker

Hvor mange besøger landets folkebiblioteker? Og hvor ofte lånes der lydbøger? Her finder du statistikken om folkebiblioteker.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/biblioteker/folkebiblioteker

Emneside

Statistikdokumentation: Højvækstvirksomheder i Danmark

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Kalle Emil Holst Hansen , 21 58 48 87 , KHS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Højvækstvirksomheder i Danmark 2023 , Tidligere versioner, Højvækstvirksomheder i Danmark 2022, Højvækstvirksomheder i Danmark 2020, Højvækstvirksomheder i Danmark 2018, Højvækstvirksomheder i Danmark 2017, Højvækstvirksomheder i Danmark 2016, Højvækstvirksomheder i Danmark 2015, Højvækstvirksomheder i Danmark 2014, Højvækstvirksomheder i Danmark 2012, Statistikken Nye højvækstvirksomheder kaster lys over iværksætteriet i Danmark og opgør hvor mange nye virksomheder der oplever en høj vækst målt ved en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode. Formålet med statistikken er at belyse udviklingen i antallet af nye højvækstvirksomheder i Danmark, samt at belyse hvor mange job, målt i antal fuldtidsansatte, disse virksomheder skaber. , Indhold, Statistikken belyser årligt antallet af nye højvækstvirksomheder i Danmark, hvor indikatoren for vækst er antal fuldtidsansatte. Endvidere belyses antallet af job, målt i antal fuldtidsansatte, skabt i vækstperioden samt virksomhedernes omsætning i starten af vækstperioden og slutningen af vækstperioden. Statistikken er afgrænset til kun at omfatte private byerhverv., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken Nye højvækstvirksomheder bygger på statistikken Erhvervsdemografi som opgør reelt nye firmaer og overlevende firmaer op til 5 år gamle. Oplysningen om overlevelse benyttes til at afgrænse den population, der skal måles vækst på. Firmaernes udvikling i antal fuldtidsansatte måles fra starten til slutningen af vækstperioden., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken Nye højvækstvirksomheder benyttes til analyser af udviklingen i antallet af nye højvækstvirksomheder i Danmark, de såkaldte vækstiværksættere, samt til at belyse hvor mange job og hvor stor omsætning virksomhederne skaber i løbet af vækstperioden. Statistikken benyttes af ministerier og styrelser, kommuner og regioner, private institutioner og virksomheder samt pressen., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der eksisterer en usikkerhed i forhold til identificeringen af reelt nye virksomheder i Erhvervsdemografien, som statistikken bygger på. Såfremt Erhvervsdemografien har identificeret nye administrative enheder forkert i forhold til hvorvidt de er reelt nye, kan det påvirke start populationen til denne statistik, og dermed de firmaer der har mulighed for at blive nye højvækstvirksomheder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årligt med endelige tal, hvor udgivelsen normalt er til rådighed 18 måneder efter udgangen af referenceåret. Statistikken udkommer med foreløbige tal, 11 måneder efter udgangen af referenceåret., Der har ikke været forsinkelser i udgivelsen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan ikke direkte sammenlignes med statistikken over Gazeller, publiceret af Eurostat, se også afsnittet '7.01 International sammenlignelighed' for en uddybning. Statistikken bygger på erhvervsdemografiens opgørelse af nye virksomheder. Der har ikke været ændringer i metoden siden statistikkens start., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Iværksættere, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/hoejvaekstvirksomheder-i-danmark

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Herberger og forsorgshjem

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Chris Cornelia Friis Christiansen , 23 13 05 91 , CCC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Herberger og forsorgshjem 2024 , Tidligere versioner, Herberger og forsorgshjem mv. 2023, Herberger og forsorgshjem mv. 2022, Herberger og forsorgshjem mv. 2021, Herberger og forsorgshjem 2020, Herberger og forsorgshjem 2019, Herberger og forsorgshjem 2018, Herberger og forsorgshjem 2017, Herberger og forsorgshjem 2015, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Behandling af overlap på ophold (pdf), Metode 2019 (pdf), Behandling af overlap på ophold - HERFOR (pdf), Formålet med statistikken Herberger og forsorgshjem er at tilvejebringe information om brugerne af herberg og forsorgshjem efter servicelovens § 110. Statistikken blev oprindelig startet i Den Sociale Ankestyrelse tilbage i 1999, hvor den indtil 1. juli 2016 blev varetaget af Ankestyrelsen. Statistikken blev herefter overflyttet til Danmarks Statistik. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal overnatninger og antal personer, som har overnattet på et herberg eller forsorgshjem, der er oprettet og drevet efter Servicelovens § 110. Statistikken fordeles efter alder, køn, antal overnatninger og antal ophold., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Når data modtages af Danmarks Statistik gennemgås datasættene for åbenlyse fejl, såsom datoformat og om der er indberettet for den korrekte periode. Overordnet vil det sige, at der tjekkes for, om der er blevet indberettet jf. kravspecifikationen. Herefter samles alle indberetninger til ét datasæt. Dette datasæt valideres for dubletter, manglende ind- og udskrivningsdatoer, ophold der overlapper mv. Data samkøres også med befolkningsregistret i Danmarks Statistik for yderligere information om brugeren. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for myndigheder, analytikere og forskere, som ønsker viden om efterspørgslen og kapaciteten på herberger og forsorgshjem., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er lovpligtigt at indberette til statistikken. Antallet af personer, der benytter sig af et herberg eller forsorgshjem efter servicelovens § 110 i løbet af året måles ret præcist. I nogle tilfælde mangler der udfyldelse i kategorier, såsom hvor borgeren har opholdt sig forud for indskrivningen på et herberg eller forsorgshjem, hvordan udskrivninger er foregået, og hvor brugeren er udskrevet til. I disse tilfælde udfyldes med uoplyst i forbindelse med validering. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 6 måneder efter referencetidens udløb. Statistikken for 2024 er uden forsinkelse i forhold til det planlagte udgivelsestidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1999, men er sammenlignelig i sin nuværende form siden 2021. Pga. databrud i 2021 skal man være påpasselig med at sammenligne data før og efter 2021. Derudover indgår mænd, der indskrives på krisecentre, ikke længere i statistikken pr. 1. juli 2024. De indgår nu i statistikken Krisecentre om § 109 ophold. Derudover er det løbende blevet ændret, hvilke oplysninger der indsamles. Det betyder, at enkelte tal ikke kan sammenlignes fuldt ud over tid., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Herberger og forsorgshjem, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/herberger-og-forsorgshjem

Statistikdokumentation

Over de seneste fem år har 10 pct. flere personer fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste fra kommunerne

I 2022 modtog 15.850 personer kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ifm. langvarig sygdom eller til pasning eller træning af børn med nedsat funktionsevne. Det er 1.420 personer flere end i 2018. De største stigninger ses i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Samlet set udbetalte kommunerne 1,8 mia. kr. som tabt arbejdsfortjeneste i 2022. , 28. september 2023 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Hvis et barn fx har en nedsat funktionsevne eller et handicap, så kan forældre ansøge om tabt arbejdsfortjeneste hos kommunen til pasning eller træning af deres børn. I 2022 var antallet af personer, som fik tildelt tabt arbejdsfortjeneste, steget til 15.850 fra 14.430 personer i 2018. Det er en stigning på næsten 10 pct. over de fem år., Den største stigning ses i Region Hovedstaden, hvor antallet af personer, som modtog tabt arbejdsfortjeneste, over de fem år er steget fra 4.371 i 2018 til 5.057 i 2022, svarende til en stigning på 16 pct. I Region Midtjylland udgør antallet af personer 4.021 i 2022 mod 3.626 i 2018, hvilket er en stigning på 11 pct. , Antal personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, pr. region, 2018-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, Antal personer, der modtog tabt arbejdsfortjeneste, 2018-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, ”Fra 2018 er der sket er stigning i både antallet af personer, der får tabt arbejdsfortjeneste, og det samlede udbetalte beløb fra kommunerne til tabt arbejdsfortjeneste. De største stigninger i antal personer, som får udbetalt tabt arbejdsfortjeneste, ses i Silkeborg, København, Helsingør og Slagelse Kommuner,” siger Carsten Bo Nielsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Omvendt er der i årene 2018 til 2022 sket de største fald i antal personer, som får tabt arbejdsfortjeneste, i Ringkøbing-Skjern og Kolding Kommuner. , Stor stigning i udbetaling til tabt arbejdsfortjeneste på fem år, Kommunerne har samlet set udbetalt 1,8 mia. kr. til tabt arbejdsfortjeneste i 2022 mod 1,1 mia. kr. i 2018 opgjort i løbende priser., Udbetalt beløb til tabt arbejdsfortjeneste fra 2018-2022 (1.000 kr.) , Anm.: De udbetalte beløb er opgjort i løbende priser. , Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, Faktaboks:, Tallene kan være påvirket af, at der mellem kommunerne kan være forskellig registreringspraksis, og at kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste derfor kan være konteret forskelligt i kommunerne. Den forskellige registreringspraksis mellem kommunerne kan give en usikkerhed i landstal, men usikkerheden vurderes især at være mellem kommuner, mens den enkelte kommunes praksis fra år til år normalt vil variere mindre. Dette kan siges at stabilisere udviklingen over tid i landstallene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-09-28-over-de-seneste-fem-aar-har-ti-pct-flere-personer-faaet-udbetalt-tabt-arbejdsfortjeneste

Bag tallene

Statistikdokumentation: Lægebesøg

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Jonas Kirchheiner-Rasmussen , 61 50 23 80 , RAS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lægebesøg 2024 , Tidligere versioner, Lægebesøg 2023, Lægebesøg 2022, Lægebesøg 2021, Lægebesøg 2020, Lægebesøg mv. 2019, Lægebesøg mv. 2018, Lægebesøg mv. 2017, Lægebesøg mv. 2016, Lægebesøg mv. 2015, Lægebesøg mv. 2014, Lægebesøg mv. 2013, Formålet med statikken Lægebesøg er at belyse forbruget af sundhedsydelser i praksissektoren inden for det offentlige sygesikringssystem. Statistikken bygger på årlige udtræk fra LUNA, som er regionernes IT system til afregning af sygesikringsydelser med de enkelte ydere, fx alment praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. Statistikken er udarbejdet siden 1986, men er i sin nuværende sammenlignelig fra 2006 og frem. , Indhold, Statistikken er årlig opgørelse og dækker besøg hos alment praktiserende læger og samt behandlere under sygesikringen. Statistikken omfatter antal kontakter, de hermed forbundne honorarer, og antal modtagere. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages én gang årligt fra regionerne. Der vurderes, hvilke ydelser der kan henregnes som kontakter. Korrektioner, som ikke kan tilknyttes en registrering i det pågældende år, slettes. Baggrundsdata fra Danmarks Statistik kobles på., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken benyttes at lang række brugere som . Fx offentlige institutioner, forskere, privat personer og journalister, der bl.a. anvender statistikken til offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Dataene kommer fra administrative registre med fuld dækning. Danmarks Statistik kategoriserer hvert år manuelt ydelserne i sygesikringen som kontakter. Dette har betydning for opgørelsen af antallet af kontakter og personer med kontakter., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 5-6 måneder efter referanceårets udløb. Punktligheden er høj. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sundhedsdatastyrelsen laver opgørelser over almen praksis, speciallægepraksis og øvrige praksis. Afgrænsninger og definition af kontakter (eller anvendelse af ydelser i stedet for kontakter) kan afstedkomme statistik, som ikke ser direkte sammenlignelig ud. Typisk vil eventuelle - ofte mindre - forskelle kunne forklares ud fra metode og afgrænsning. Det overordnede billede er entydigt., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Nyt fra Danmarks Statistik og , Statistikbanken, Årspublikationer (udvalgte afsnit): Statistisk Tiårsoversigt., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/laegebesoeg

Statistikdokumentation

Månedlig arbejdskraftundersøgelse

30. oktober 2013 kl. 9:00 ,  , I morgen, torsdag den 31. oktober, udgiver Danmarks Statistik for første gang månedlige tal fra arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Udgivelsen belyser AKU-ledighed, beskæftigelse og arbejdsstyrke i september, og , Statistikbanken, vil indeholde månedstal tilbage til 2007. Danmarks Statistiks månedlige udgivelse dækker personer i aldersgrupperne 15-24 og 25-74 år fordelt på mænd og kvinder og følger dermed måden, hvorpå det europæiske statistikkontor, Eurostat, publicerer månedstal for medlemslandene. Dermed er det muligt at sammenligne den månedlige ledighed på tværs af EU., Det har ikke været muligt at basere den månedlige AKU-opgørelse alene på data for den pågældende måned, fordi datagrundlaget ikke har været tilstrækkeligt. Derfor er månedstallene dannet som tre måneders glidende gennemsnit med et forecast-element for den seneste måned. Herved opnås, at dataserien bliver mere robust overfor tilfældige udsving, samtidig med at de nyeste data bliver helt aktuelle. Når AKU-opgørelsen for september 2013 offentliggøres 31. oktober, er tallene således dannet på baggrund af indsamlede data for august og september samt et forecastet estimat for oktober. Forecastet for oktober er dannet vha. en tidsserieanalyse på baggrund af hele månedsserien fra 2007 og frem., Metoden med tre måneders glidende gennemsnit betyder, at de samme data indgår i gennemsnitsberegningen for flere måneder. Derved bliver det vanskeligt at tolke udviklingen fra måned til måned, og Danmarks Statistik vil derfor kommentere den nyeste udvikling ved at sammenligne tallene for september med tallene for juni eller tidligere., Den registerbaserede bruttoledighed for september 2013 offentliggøres også 31. oktober. AKU-ledige personer afgrænses på baggrund af svar på spørgsmål om deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Bruttoledigheden derimod er et volumenmål, hvor ledighedsomfanget for personer, der ifølge administrative registre er jobklare og modtager en relevant offentlig ydelse, er omregnet til fuldtidsledige., Eurostat offentliggør på sin hjemmeside månedlige ledighedstal for Danmark tilbage til 1983. I forbindelse med Danmarks Statistiks offentliggørelse 31. oktober, bliver , Eurostats, månedlige ledighedstal for Danmark korrigeret for perioden tilbage til 2007, og Eurostats offentliggørelse af månedlige ledighedstal for Danmark vil fremover alene blive baseret på den månedlige AKU-opgørelse. , For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Sven Egmose, tlf. 28 35 51 41, , seg@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-10-30-Maanedlig-arbejdskraftundersoegelse

Pressemeddelelse

Færre filer, færre brud - 3 enkle råd til bedre hjemtagning

Muligheden for at hjemtage analyseresultater fra Danmarks Statistiks forskermaskine er afgørende for Forskningsservices mange brugere. Men muligheden kræver også omtanke. Følg Forskningsservices tre enkle råd for at gøre din hjemtagning, 9. juli 2025 kl. 11:44 , Af , Lukas Treppendahl, og , Sabrina Hilstrøm, At kunne hjemtage resultater fra Danmarks Statistiks forskermaskine er helt afgørende for det arbejde, mange forskere og analytikere udfører hver dag. Uden muligheden for at hente analyseresultater hjem til videre bearbejdning og formidling ville analyser, publikationer og vidensdeling ganske enkelt ikke være mulige., Men hjemtagning skal ske med omtanke. Forskningsservice oplever, at nogle brugere downloader et meget stort antal filer, hvilket kan tyde på uhensigtsmæssige arbejdsgange. Forskningsservice er derfor gået i gang med at kontakte de institutioner med de største hjemtagningsmængder for at hjælpe dem med at optimere deres processer og reducere hjemtag., Nogle institutioner hjemtager årligt mellem 8.000 og 25.000 filer, og ofte er det de samme filer, der hentes gentagne gange – blot med mindre justeringer, siger kontorchef for Forskningsservice, Nikolaj Borg Burmeister, og udtaler:, - ”Hvis filer hjemtages i for stort omfang eller uden tilstrækkelig opmærksomhed på de småjusteringer, der foretages, øges risikoen for brud på datasikkerheden markant.”, For at sikre både effektivitet og datasikkerhed har Forskningsservice samlet tre gode råd til dig som autorisationsansvarlig og bruger., 3 gode råd: Gør det smart – ikke bare meget, 1. Hjemtag kun nødvendige og færdige filer, Tænk over, hvad du hjemtager – er det nødvendigt? Undgå at hente unødvendige mellemregninger, kladder eller ufærdige filer. Jo større og mere ustruktureret en fil er, desto større er risikoen for brud på datasikkerheden. Vent derfor med at hente filer, indtil dine resultater er færdige, gennemgåede og klar til videre analyse eller formidling. Færre og mere veldefinerede filer giver bedre overblik og reducerer risikoen for, at uautoriserede eller overflødige data forlader forskermaskinen., 2. Skriv rapporten hjemme – ikke på forskermaskinen, Forskermaskinen skal bruges til at producere resultater – ikke til at skrive hele rapporter. Hent kun de nødvendige data og tabeller, og skriv selve rapporten på din egen computer. Det mindsker unødvendige filoverførsler og sikrer et mere kontrolleret dataflow., 3. Hold hjemtag samlet og begrænset, Når mange personer kan hjemtage, øges risikoen for brud og manglende overblik. Sørg derfor for, at hjemtag primært varetages af én eller få personer – det skaber bedre kontrol og ensartet håndtering. Det mindsker også risikoen for overflødig eller uhensigtsmæssig hjemtagning,, Ved at følge disse enkle råd bidrager du til, at Danmarks Statistiks forskermaskine er et sikkert og effektivt redskab til forskning og analyse.,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/faerre-filer-faerre-brud

Ældre bruger netbank – unge er på sociale medier

Der er stor forskel på, hvad forskellige aldersgrupper bruger internettet til. De 15-20-årige skiller sig ud ved at være på de sociale medier, uploade egne billeder og lave lyd- og videoopkald. Ældre over 64 år er i stedet i høj grad på netbank. Det viser It-anvendelse i befolkningen 2017, som udkommer i dag., 20. april 2018 kl. 8:00 ,  , I , It-anvendelse i befolkningen 2017, kan man også læse, at langt de flest unge (92 pct.) er på nettet flere gange dagligt, mens det sker for under 40 pct. af de ældre., Også når det kommer til motivationen for at gå på nettet adskiller de unge og de ældre sig fra hinanden. Over 80 pct. af de unge internetbrugere tillægger kontakt med venner samt underholdning stor betydning, når de går på nettet – områder færrest ældre tillægger stor betydning. Ældre internetbrugere vægter i stedet bankforretninger og kontakt til offentlige myndigheder højest – områder, som færrest unge prioriterer som vigtige., I , It-anvendelse i befolkningen 2017, kan du desuden læse:, Danske ældre er i højere grad end EU-gennemsnittet på internettet. Omkring 90 pct. af de ældre (65-74 år) i Danmark bruger internettet. I EU er det cirka halvdelen., Facebook er fortsat klart det sociale medie, hvor flest danskere er til stede dagligt. 48 pct. af danskerne eller ca. 2.250.000 personer er på Facebook dagligt. For Snapchat og Instagram gælder det for 16 pct. og 15 pct. Billetter til oplevelser, tøj, sports- og fritidsudstyr samt rejser er fortsat de tjenester og varer, de fleste danskere køber på nettet. Antallet af dem, der klikker sig til dagligvarer og madvarer, er dog næsten fordoblet fra 2011 til 2017. Ca. 770.000 danskere køber mad- og dagligvarer online i 2017., Danske ældre er europamestre i cloud computing. I 2017 brugte 55 pct. af befolkningen (16-74 år) cloud computing til lagring af filer, hvilket er 13 procentpoint flere end i 2014., Brug af netbank er populært i alle aldersgrupper. Udbredelsen af online banking er fortsat højst blandt de 25-44-årige internetbrugere, men forskellen mellem aldersgrupperne blev væsentligt mindre i perioden 2011-2017. 92 pct. af internetbrugere anvender netbank i 2017. Til sammenligning var andelen af dem, der gik i banken via computeren mv. 83 pct. i 2011., Hvis du har spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Agnes Tassy på tlf.: 39 17 31 44, , ata@dst.dk, eller Monika Bille Nielsen på tlf.: 39 17 35 95, , mbs@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-04-20-aeldre-bruger-netbank-unge-er-paa-sociale-medier

Pressemeddelelse

For første gang offentliggøres information om indvandrere og efterkommeres karakterer

26. november 2014 kl. 9:00 ,  , I dag udkommer bogen , ”Indvandrere i Danmark 2014”, . , Den giver et nuanceret, statistisk billede af de mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn. I år er der for første gang inkluderet statistik om indvandrere og efterkommeres karakterer i folkeskolen. Samtidig kan du få at vide, om det er danskere eller indvandrere, der arbejder mest som selvstændige, hvor meget kvindelige efterkommeres uddannelsesniveau er steget siden 2004, og hvilke lande de mennesker, som er mindre kriminelle end personer med dansk oprindelse, kommer fra. Her er nogle af hovedpointerne: , Ikke-vestlige efterkommere får lavere karakterer i folkeskolen, Drenge og piger med dansk oprindelse får højere karakterer ved folkeskolens afgangsprøver end indvandrere og efterkommere. De seneste fem år har karaktergennemsnittet været på 6,4 for drenge med dansk oprindelse og 7,0 for pigerne. For ikke-vestlige efterkommere er karaktergennemsnittet 5,0 for drengene og 5,4 for pigerne. , Også efterkommernes børn får lavere karakterer , Ved folkeskolens afgangsprøve i 2013 var karaktergennemsnittet for ikke-vestlige efterkommeres børn lige så lavt som de ikke-vestlige efterkommeres. Deres karaktergennemsnit var 5,3 for drengene og 5,8 for pigerne., Ikke-vestlige indvandrere får nu kun lidt flere børn , Fertiliteten er faldet for ikke-vestlige indvandrere, som er gået fra at få 2,57 børn i gennemsnit i 2003 til 1,81 i 2013. Det nuværende niveau er kun marginalt højere end for kvinder med dansk oprindelse, som i 2013 fik 1,69 børn i gennemsnit. , Krisen har særligt ramt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, Indvandrere og efterkommere er i mindre grad i beskæftigelse end personer med dansk oprindelse. Det gælder særligt de ikke-vestlige indvandrere, hvis underbeskæftigelse kan opgøres til 38 pct. Det betyder, at deres beskæftigelse er 38 pct. lavere end for personer med dansk oprindelse, når der korrigeres for forskelle i alderssammensætning. Samtidig er de ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres underbeskæftigelse steget fra 2008 og frem, hvilket er sammenfaldende med den økonomiske krise. Udviklingen antyder, at begge grupper er blevet hårdere ramt end personer med dansk oprindelse. , Ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse stiger markant med alderen, Generelt er flere ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse end folk med dansk oprindelse. Men særligt bemærkelsesværdigt er det, at antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse stiger kraftigt med alderen. F.eks. er 65 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 55-59 år på offentlig forsørgelse, mens det kun er tilfældet for 26 pct. af personerne med dansk oprindelse i samme aldersgruppe. , Du kan hente , ”Indvandrere i Danmark 2014”, gratis på vores hjemmeside. For yderligere information kontakt venligst Thomas Klintefelt, tlf.: 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-11-26-Indvandrere-i-Danmark-2014

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Elektronik i hjemmet (Afsluttet)

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Zdravka Bosanac , 61 15 16 74 , ZBO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Elektronik i hjemmet 2023 , Tidligere versioner, Elektronik i hjemmet 2022, Elektronik i hjemmet 2020, Elektronik i hjemmet 2019, Elektronik i hjemmet 2018, Elektronik i hjemmet 2017, Elektronik i hjemmet 2016, Elektronik i hjemmet 2015, Statistikken belyser familiernes besiddelse af elektronik i hjemmet. Der udvikles til stadighed nye elektroniske produkter, som familierne tager til sig og som med tiden bliver fast inventar i de danske hjem. Produkterne i statistikken udskiftes løbende, således at nye indgår, mens andre udgår efterhånden, som de er blevet allemandseje, fx smart tv. Undersøgelsen udarbejdes siden 1990 og statistikken er sammenlignelig lige siden. Før 2000 blev undersøgelserne gennemført i oktober måned. Siden 2001 indsamles data i april., Indhold, Statistikken er en årlig undersøgelse af, hvor mange pct. af danske familier som er i besiddelse af forskellige typer elektronik, fx robotstøvsugere, smart-tv og smartphones mv. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken laves ud fra en stikprøveundersøgelse, hvor personer i alderen 16-74 år spørges om elektronik. Stikprøvestørrelsen er på ca. 1.500 personer. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg. Oplysningerne er indsamlet via omnibusundersøgelser. Spørgsmålene vedrører ikke den enkelte person, men familien denne tilhører. Hver respondent tildeles en familievægt, der korrigerer for det forskellige antal personer på 16-74 år i en familie. Datavalidering udføres ved at kontrollere svarene fra hver enkelt respondent, sammenligne resultaterne med tidligere år og sammenligne bortfald., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, I dag er det især pressen, der anvender oplysningerne til at informere om udviklingen i besiddelsen af elektroniske produkter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Denne afhænger af både stikprøvens størrelse og antallet af gennemførte interviews, der varierer fra undersøgelse til undersøgelse. Ved en stikprøve på 1.500 personer og en svarprocent omkring 65, hvilket har været normen de seneste år, skønnes stikprøveusikkerheden i 95 pct. af tilfældene at ligge indenfor +/- 3 procentpoint., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i starten af maj, i det samme år som referenceåret. Der offentliggøres kun endelige tal. Statistikken offentliggøres uden forsinkelse i forhold til planlagt udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Antallet af og arten af de enkelte elektroniske produkter, der indgår i undersøgelserne, udskiftes hen ad vejen, således at nye produkter, der - især som følge af den teknologiske udvikling - bliver interessante, tilføjes. Produkter, der er blevet almindelig ejendom hos næsten alle familier, udgår. Dette kan vanskeliggøre sammenligning over lange perioder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Elektronik i hjemmet, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/elektronik-i-hjemmet--afsluttet-

Statistikdokumentation