Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3361 - 3370 af 4765

      Publikation: Dansk Branchekode 2007

      Branchekoden DB07 afløste 1. januar 2008 den tidligere version, DB03. Branchekoden er en 6-cifret kode, som kategoriserer brancher og erhvervsgrupper efter internationale retningslinjer., Baggrunden for, at der er kommet ny branchekode i Danmark, er, at branchekoderne på FN- og EU-niveau er blevet revideret, og at Dansk Branchekode er blevet opdateret til den aktuelle erhvervsstruktur. Danmarks Statistik har stået for dette arbejde., Der er tale om en gennemgående revision, hvor strukturen i Dansk Branchekode er blevet væsentligt ændret., Grundig beskrivelse, Dansk Branchekode 2007, rummer bl.a. grundige beskrivelser af, hvad de enkelte branchekoder omfatter, og en vejledning i, hvordan man finder frem til den rigtige branchekode for virksomheder. DB07 beskriver også de standardgrupperinger, der bruges ved publicering af statistik., En præcis kategorisering af virksomheder i brancher er vigtig for bl.a. forskere, analytikere, studerende og statistikere i forbindelse med afgrænsning af brancher og virksomheder - fx i økonomiske analyser., Endvidere benyttes branchekoderne i stigende grad til administrative formål af virksomheder og offentlige myndigheder., Nyttigt opslagsværk, DB07 er frit tilgængelig som pdf. Den trykte bog er udsolgt og vil ikke blive genoptrykt., Få mere at vide om , Dansk Branchekode 2007, på , www.dst.dk/db07, . Her findes også nøgler mellem DB03 og DB07 samt standardgrupperinger, som benyttes ved offentliggørelse af flere statistikker., Branchebogen er blevet redigeret/opdateret flere gange. Alle tilføjelser og rettelser, markeret med gult i den nye version, samt alt, der er slettet, er dokumenteret i pdf-filen "Rettelser i Branchebogen", som findes på , www.dst.dk/db07, .,  , Pr. 1. januar 2013 er tre brancher (42.10.00, 42.20.00 og 42.90.00) blevet erstattet af syv nye brancher. Se , www.dst.dk/db07, for yderligere information om ændringerne., 9. september erstattes én branche (47.91.10) af otte nye brancher af hensyn til statistik om dansk detailhandel. Yderligere oplysninger findes også , www.dst.dk/db07, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2007, 2003, 1993 (2.udgave 1996), Hent som pdf, Titel og kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, Indledning, Hovedafdelingsafsnit, Branchebeskrivelser, Bilag 1: Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering, Bilag 2: Standard industrial groupings for publishing purpose, Bilag 3: Danish Industrial Classifications, Stikord, Hele publikationen, Kolofon, Dansk Branchekode, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-2055-1, Udgivet: 22. august 2007 kl. 09:30, Antal sider: 507, Kontaktinfo:, Birgit Nielsen, Telefon: 20 51 69 67

      https://www.dst.dk/pubomtale/11119

      Publikation

      Publikation: It-anvendelse i virksomheder 2017

      I publikationen beskrives virksomhedernes it-anvendelse i bred forstand. I årets undersøgelse er der specielt fokus på anvendelsen af avancerede teknologier i danske virksomheder, der varierer på tværs af brancher., Resultaterne fra undersøgelsen om virksomhedernes it-anvendelse i 2017 viste blandt andet, at der har været fremdrift i danske virksomheders digitalisering. Adgang til hurtigt internet, mobilt bredbånd og brug af sociale medier udbredte sig med stor hastighed., Danske virksomheder er EU’s mest digitaliserede, Danmark har den største andel af virksomheder med mindst 10 ansatte indenfor de private, ikke-finansielle byerhverv, hvor digitaliseringsgraden er enten høj eller meget høj. Det viser Eurostats seneste statistik om udbredelsen af teknologi i virksomhederne., I Danmark har 42 pct. af virksomhederne høj eller meget høj digitaliseringsgrad i 2017, viser Eurostats’s beregninger. Med henholdsvis 41 og 35 pct. kommer Finland og Norge på anden og tredjepladsen., Den danske førsteplads i EU skyldes, at andelen af virksomheder, der anvender en række basisteknologier, er relativt høj. De basisteknologier, der er mest udbredte i danske virksomheder, er hurtig internetforbindelse, medarbejdere med bærbart udstyr til mobil internetadgang, egen hjemmeside og brug af sociale medier., Til gengæld er avanceret teknologi indenfor andre områder såsom e-salg til udlandet og Big Data analyse mindre udbredt, end i lande vi typisk sammenligner os med., Danske virksomheders brug af avancerede teknologier, Publikationen ser på virksomhedernes brug af avancerede teknologier, såsom internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester samt maskinlæring og kunstig intelligens. 5 pct. af virksomhederne anvendte maskinlæring og kunstig intelligens i 2017. Fordelt på brancher var maskinlæring og kunstig intelligens mest udbredt blandt virksomheder indenfor information og kommunikation, hvor 13 pct. anvendte disse former for avanceret teknologi., Knap en tredjedel af virksomhederne anvendte internetforbundne sensorer i 2017. Da denne teknologi kan bruges til mange forskellige formål, var anvendelsen fordelt relativt ligeligt på brancherne. 15 pct. af virksomhederne anvendte satellitbaserede tjenester i 2016. Anvendelsen af satellitbaserede tjenester var meget branchespecifik, og virksomheder indenfor transport var med en andel på 45 pct. langt de største brugere., Sammenhæng mellem brug af high tech og ansattes uddannelse i Danmark, I publikationen undersøges det, om der er en sammenhæng mellem virksomhedernes brug af avancerede teknologier og de ansattes uddannelse. Betegnelsen avanceret teknologi omfatter internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester, RFID teknologi samt maskinlæring og kunstig intelligens. I virksomheder med avanceret teknologi havde 25 pct. af de ansatte et højt uddannelsesniveau (gennemført mellemlang eller lang videregående uddannelse), og heraf var der 8 pct. inden for det tekniske fagområde.,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, It-anvendelse i virksomheder 2017, Kolofon, It-anvendelse i virksomheder, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2289-0, Udgivet: 25. januar 2018 kl. 08:00, Antal sider: 31, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

      https://www.dst.dk/pubomtale/20742

      Publikation

      Publikation: Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nabolande 2021

      I denne publikation belyses erhvervslivets udvikling i Danmark og syv nabolande i relation til et udsnit af verdensmålene. Det er sket ud fra eksisterende statistik i Eurostat, EU’s statistikkontor. Belysningen tager afsæt i 14 branchegrupper og er en opfølgning til tidligere publikation , Erhvervslivet og verdensmålene, , hvor der alene blev fokuseret på erhvervslivet i Danmark. , Alle 8 lande udvikler sig positivt i forhold til målene – men det går langsomt på ligestillingsområdet, Tallene, som i hovedsagen er fra 2010 til 2019, viser, at der i alle de 8 lande synes at være en interesse i erhvervslivet for at bidrage til opfyldelsen af verdensmålene. Dette er især synligt hvad angår udledning af drivhusgasser, hvor alle lande viser et klart bedre forhold mellem udledning og værditilvækst. Denne udvikling er dog også drevet af mere forpligtende målsætninger end hvad der er udtrykt i verdensmålene., På de områder hvor der har været grundlag for at sammenligne den relative udvikling i indikatorerne, er der også præsenteret de ofte store forskelle landene i mellem i erhvervsstruktur samt de faktiske tal for indikatorernes i udgangsåret 2010. Dette fordi en vurdering af om udviklingen har været tilfredsstillende må ses i forhold til afsæt og potentiale.   , Udgifterne til forskning og udvikling, som kan bidrage til omstilling i erhvervslivet, er generelt øget i perioden, både i faktiske priser og målt i forhold til værditilvæksten. Relativt har erhvervslivet i Polen vist den største udvikling, men fra et meget lavt niveau. Danmark og Finland viser omvendt nedgang på denne indikator., Der kan konstateres en betydelig nedgang i udledning af drivhusgasser fra erhvervslivet, både absolut og i forhold til værditilvækst. Storbritannien viser på begge beregninger en meget stor reduktion, mens Polen og Nederlandene i faktiske tal har relativ lav reduktion. Tallene fra Norge skiller sig ud, dog muligvis affødt af usikkerhed i tallene for udledning., Med hensyn til kønssammensætningen i erhvervslivets brancher er landene tæt på at ligne hinanden og der kan kun konstateres en svag tendens i retning af mere ligelig sammensætning. Tyskland og Polen har relativt flest kvinder beskæftiget i erhvervslivet, mens Norge og Sverige har færrest., Når det kommer til lønlighed mellem kvinder og mænd er det alene muligt med nogle overordnede sammenligninger. Tallene tyder dog klart på, at Tyskland og Storbritannien er længst fra lige løn for lige arbejde, mens Polen, Sverige og Norge er tættest på., I publikationen er der præcise referencer til de anvendte databanktabeller så alle kan dykke yderligere ned i materialet og også beregne indikatorerne for de kommende år. For 2020 og 2021 kan der dog være behov for at tage hensyn til indvirkningen af COVID-19., Rettelser, Side 11 Introduktion, Side 29 Udledning af drivhusgasser, Hent som pdf, Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nanolande, Kolofon, Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nabolande, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2401-6, Udgivet: 4. marts 2022 kl. 08:00, Antal sider: 38, Kontaktinfo:, Ole Olsen, Telefon: 29 77 14 98

      https://www.dst.dk/pubomtale/48165

      Publikation

      Stress og psykiske lidelser

      Hvor mange er ramt af stress, og hvor mange har psykiske lidelser i Danmark?

      https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/stress

      Ofte stillede spørgsmål

      Næsten halvdelen af indvandrere i 2021 kom for at arbejde

      Over 48 pct. af de indvandrede i 2021, der kom til Danmark med en opholdstilladelse, kom for at arbejde. Det er det højeste niveau i over 20 år. Det viser publikationen ’Indvandrere i Danmark 2022’, som Danmarks Statistik udgiver i dag., 1. december 2022 kl. 8:00 , Af , Karina Schultz, Fra 2001 til 2021 er andelen af personer, der indvandrer til Danmark med en opholdstilladelse for at arbejde, steget fra at udgøre 11 pct. i 2001 til 48 pct. i 2021. I 2001 indvandrede 17 pct. med opholdstilladelse til asyl, og sidste år var den andel af de indvandrede faldet til 1 pct. Stigningen i arbejdsmarkedsindvandringen hænger først og fremmest sammen med østudvidelsen af EU op igennem 00’erne, hvor lande som Polen, Bulgarien og Rumænien kom med i EU., ”I løbet af de seneste 20 år har der været en støt stigende indvandring af personer, der ikke har et dansk eller nordisk statsborgerskab, kun afbrudt af et fald i 2020 på grund af COVID-19. Men indvandrernes opholdsgrundlag har ændret sig markant i perioden, og sidste år kom næsten halvdelen til Danmark for at arbejde,” siger Jørn Korsbø Petersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , EU-borgere kan frit indvandre til Danmark for at arbejde, mens personer som kommer fra lande uden for EU ikke har de samme rettigheder. Det afspejler sig også i tallene, idet 19.500 af de 25.500 personer, der indvandrede for at arbejde i 2021, havde en EU/EØS-opholdstilladelse, mens de resterende 6.100 personer kom fra lande uden for EU/EØS., Mange højtuddannede og højtlønnede indvandrere fra lande uden for EU/EØS i 2021, Publikationen viser også, at der er 39.101 indvandrere fra lande uden for EU/EØS, der i 2021 opholder sig i Danmark for at arbejde. Her har 75 pct. en mellemlang eller lang videregående uddannelse. For indvandrere fra EU/EØS lande var det 51 pct. Det hænger sammen med en række ordninger, som gør det lettere for højt kvalificeret arbejdskraft fra ikke EU/EØS lande at komme til Danmark., Det er ligeledes indvandrere uden for EU/EØS-lande, der har arbejde som opholdsgrundlag, som har det højeste lønniveau. Blandt de 20-59-årige mænd havde indvandrere fra Indien med en indkomst før skat på 528.336 kr. den højeste gennemsnitsindkomst i Danmark, efterfulgt af mandlige indvandrere fra USA med 523.543 kr. Personer med dansk oprindelse ligger på en femteplads med en samlet indkomst før skat på 470.208 kr. i 2020. , Læs hele publikationen her: , www.dst.dk/pubomtale/44690, Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Jørn Korsbø Petersen på telefon 20 11 68 64 eller , jkp@dst.dk, eller afdelingsleder Dorthe Larsen på telefon 23 49 83 26 eller , dla@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-12-01-naesten-halvdelen-af-indvandrere-i-2021-kom-for-at-arbejde

      Pressemeddelelse

      Statistikdokumentation: Jernbanetransport

      Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Mathias Dybdahl Bluhme , 40 22 56 37 , MDB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Jernbanetransport 2025 , Tidligere versioner, Jernbanetransport 2024, Jernbanetransport 2023, Jernbanetransport 2022, Jernbanetransport 2021, Jernbanetransport 2020, Jernbanetransport 2019, Jernbanetransport 2018, Jernbanetransport 2017, Jernbanetransport 2016, Jernbanetransport 2015, Jernbanetransport 2014, Statistikken Jernbanetransport belyser investeringer i jernbaneanlæg, dvs. skinner, servicebygninger og lignende, samt rullende materiel (lokomotiver og vogne mv.), trafik på jernbanenettet, ulykker og transport af gods- og passagerer med tog. , Statistikken anvendes primært til policyarbejde i EU og er underlagt en EU-forordning, der sikrer, at tallene kan sammenlignes med de øvrige EU-lande. Derudover bruges den af andre med interesse for jernbanetransport, herunder ministerier og styrelser. Statistikken er udarbejdet siden 1990, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2006. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af oplysninger om passager- og godstransport på baneanlæg i Danmark, uanset transportørens nationalitet. Desuden dækker statistikken årligt oplysninger vedrørende jernbaneinfrastrukturen og rullende materiel, investeringer i jernbaneinfrastruktur og rullende materiel samt uheld på jernbanenettet. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles via Virk.dk kvartalsvis fra alle togoperatører med transport på det danske skinnenet inklusiv private jernbaner og letbaner. Data kontrolleres for intern konsistens og udvikling over tid på mikro- og makroniveau. Der foretages ikke imputering (dvs. der ikke tages højde for manglende indberetninger idet statistikken kun offentliggøres, når alle har indberettet), opregning eller sæsonkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af fx nyhedsmedier, konsulent- og analysefirmaer og ministerier samt Eurostat., Statistikken bruges primært af EU til policyarbejde, men også andre med interesse for jernbanesektoren benytter data, herunder statslige institutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden på statistikken er forholdsvis lille. Dataindsamlingen dækker alle selskaber, der kører tog på det danske skinnenet. , Der foretages kun minimale revisioner af de første foreløbige tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer typisk 73-74 dage efter referenceperiodens afslutning., Statistikken offentliggøres altid på det forudannoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenlignelige tal for alle EU-lande og EFTA-lande udgives af Eurostat. Der er ikke væsentlige databrud i den eksisterende tidsserie. Persontransportarbejdet for Metroen har et mindre databrud fra 2016 til 2017 pga. metodeændringer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken og på Danmark Statistiks emnesider offentliggøres tal for Jernbanetransport både kvartalsvis og som årsstatistikker under emnerne Persontransport og Godstransport med tog., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/jernbanetransport

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Kunstnere i Danmark

      Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Cecilie Bryld Fjællegaard , 51 27 86 09 , cbf@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kunstnere i Danmark 2023 , Tidligere versioner, Kunstnere i Danmark 2022, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Overblik over datakilder (pdf), Formålet med Kunstnere i Danmark er at bidrage til øget viden om kunstneres vilkår i Danmark. Statistikken anvendes til at etablere et datagrundlag for viden om kunstnere i Danmark. Statistikken udkom for første gang i 2023, med tal for 2022. , Indhold, Statistikken over kunstnere i Danmark er en årlig opgørelse af antallet af kunstnere i Danmark fordelt på kunstområde, indkomstgrundlag, køn, aldersgruppe, bopælsregion, familietype, uddannelsesniveau, væsentligste indkomstkilde og personindkomst. Statistikken opdeles på de fem kunstområder; musik, forfattere og ord, billedkunst og formgivere, film og TV samt skuespil og scenekunst. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkens population er baseret på tre datakilder: 1) medlemsdata fra medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd, 2) udbetalingsdata fra rettighedsforvaltende organisationer forbundet med kunstnerisk virke og 3) udbetalingsdata fra Kulturministeriet over udbetalinger til modtagere af legat eller projektstøtte fra Statens Kunstfond. Statistikkens population tilknyttes oplysninger fra befolkningsregistret om køn, alder og bopæl, oplysninger om indkomst fra eIndkomstRegistret og personindkomstregistret og om uddannelse fra uddannelsesregistret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for alle med interesse i kulturområdet. Statistikken kan bruges til analyser, forskning og debat på kulturområdet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på omfattende dataindsamling, men der er usikkerhed om, hvorvidt alle i populationen reelt er kunstnere. Enkelte organisationer har fravalgt at bidrage, hvilket kan medføre en underestimering. Indkomst fra kunstnerisk virke er sandsynligvis undervurderet. Der arbejdes løbende på forbedringer. Tidsserien 2019-2023 anvender 2023-populationen, så variationer afspejler bl.a., at yngre kunstnere ikke var aktive i tidligere år, og at andre ikke har været bosiddende i Danmark i hele perioden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens udgivelsestid er 20 måneder efter referenceperiodens udløb af hensyn til færdiggørelse af de bagvedliggende registre. Statistikken er helt ny, men forventes at udkomme som planlagt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2023 med data fra 2022 som den første udgivelse af statistikken. Statistikken er udarbejdet specifikt i Danmarks Statistik og kan derfor ikke sammenlignes direkte med statistikker i andre lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , NYT fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for kunstnere i Danmark under emnet , Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse, . Derudover indgår tallene i publikationen , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kunstnere-i-danmark

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Bestyrelsesmedlemmer og direktører

      Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Asbjørn Hviid Mikkelsen , 29 42 68 36 , AHM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2023 , Tidligere versioner, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2022, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2021, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2020, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2019, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2018, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2017, Formålet med statistikken Bestyrelsesmedlemmer og direktører er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af strukturen i og udviklingen blandt deltagere i virksomhedsledelse både på bestyrelses- og direktørniveau. Statistikken blev udarbejdet første gang for referenceåret 2017. Fra referenceåret 2024 er der etableret en revideret tidsserie tilbage til 2019., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse over aktive medlemmer i reelt aktive selskabers bestyrelser og selskabernes direktører i Danmark. Statistikken vedrører den private sektorer og medtager alle brancher, men er afgrænset til aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber., Statistikken hed tidligere Medlemmer af bestyrelser og direktioner. Indhold og metoder er uændret. Datagrundlag er fra produktionsår 2024 og fremadrettet, væsentlig forbedret ift. tidligere., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken kombinerer flere statistikregistre fra Danmarks Statistik om befolkning og firmaer. Den omfatter deltagere i reelt aktive private virksomheder i Danmark med virksomhedsformerne aktieselskab, anpartsselskab og iværksætterselskab. Iværksætterselskaber er dog kun med frem til 2021, hvor denne selskabsform udfases i erhvervslivet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for analyser af deltagere i dansk erhvervslivs bestyrelser og direktører i danske firmaer. Centrale brugere er: Ministerier og styrelser, erhvervscentre, regioner, kommuner samt private virksomheder og privatpersoner. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens primære kildegrundlag er reelt aktive firmaers lovpligtige indberetninger om aktive bestyrelsesmedlemmer og top-direktører. Statistikkens usikkerhed er primært forbundet til mangelfulde eller manglende indberetninger. Da det er lovpligtigt at holde deltagerkredsen i firmaer ajour, vurderes det, at hovedparten af firmaerne har indberettet efter kravene. Der vil være firmaer, som har mangelfulde indberetninger eller mangler at indberette. Statistikken er derfor ikke fuldstændig for det område som statistikken dækker. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer hvert år, men tidspunktet på året kan variere. Statistikken udgives uden forsinkelser ift. det planlagte udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med Generel Firmastatistik under samme afgrænsning af virksomhedsformer og sektor. , Statistikken er med udgivelsen af referenceåret 2022 omkørt tilbage til 2019 og kan ikke sammenlignes med den tidligere tidserie, der dækker 2014-2021. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og er tilgængelig i Statistikbanken under , Bestyrelsesmedlemmer og direktører, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bestyrelsesmedlemmer-og-direktoerer

      Statistikdokumentation

      Rekordfå teenagefødsler i Danmark

      409 teenagepiger blev mødre i 2018 i Danmark. Det er historisk lavt. Relativt har flest teenagere de seneste ti år fået børn i en række kommuner i Vest- og Sydsjælland samt Lolland og Falster., 31. januar 2020 kl. 11:30 , Af , Magnus Nørtoft, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/fod,  , 409 teenagepiger blev mødre i 2018. Det er færre nye teenagemødre end tidligere, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Til sammenligning blev 4.708 piger mødre som teenagere i 1973, hvor statistikken går tilbage til., ”Antallet af unge mødre er med undtagelse af få udsving faldet støt de seneste 45 år,” siger Dorthe Larsen fra Danmarks Statistik. , Samtidig er der en tendens til, at teenagemødre bliver relativt ældre. I 1973 var 48 pct. af teenagemødrene fyldt 19 år. I 2018 var andelen 59 pct. Samtidig var andelen af mødre på højest 17 år faldet fra 23 pct. i 1973 til 11 pct. i 2018. , Relativt flest unge mødre i Vest- og Sydsjælland, De seneste ti år har antallet af teenagemødre målt i forhold til antallet af teenagere været størst i kommuner på Vest- og Sydsjælland og Lolland og Falster. Da fertiliteten traditionelt opgøres fra 15-års alderen, er fertiliteten i det følgende opgjort for 15-19-årige. , I gennemsnit i 2009-2018 var fertiliteten – eller antal nyfødte pr. 1.000 kvinder – for 15-19-årige størst i Lolland Kommune, hvor der blev født 6,9 barn pr. 1.000 15-19-årige kvinder om året. Derefter fulgte Kalundborg (6,0), Halsnæs (5,5), Slagelse (5,3), Vordingborg (5,2), Odsherred (5,1) og Guldborgsund (5,0) kommuner. Vest for Storebælt var fertiliteten for 15-19-årige højest i Fredericia Kommune med 4,5 nyfødt pr 1.000 15-19-årige kvinder i gennemsnit i 2009-2018. , Omvendt var fertiliteten lavest i en række kommuner i nærheden af København. I Frederiksberg Kommune var fertiliteten for de unge 0,4 pr. 1.000 15-19-årige kvinder. I både Gentofte og Dragør kommuner var fertiliteten for aldersgruppen 0,5 i gennemsnit i 2009-2018., Fertilitet (15-19 år). Gennemsnit 2009-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/fod407 , For mere information om tallene kontakt Dorthe Larsen, 39 17 33 07, dla@dst.dk. , Læs mere , om beregningen af fertilitet på emnesiden på Danmarks Statistiks hjemmeside, . 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-01-31-Rekordfaa-teenagemoedre

      Bag tallene

      Statistikdokumentation: Salg af receptpligtig medicin (eksperimentel statistik)

      Kontaktinfo, Social og Sundhed , Jonas Kirchheiner-Rasmussen , 61 50 23 80 , RAS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Salg af receptpligtig medicin (eksperimentel statistik) 2021 , Tidligere versioner, Formålet med den eksperimentelle statistik Salg af receptpligtig medicin er at belyse befolkningens køb af medicin på recept. Statistikken vil kunne bruges til at give en indsigt i fordelingen af indløste recepter i forhold til medicintype, køn, alder, geografi og sociale forhold., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Salget opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter. Statistikken dækker salg fra 1. januar 2016 til 31. december 2021 for personer med bopæl i Danmark 1. januar i det pågældende år., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kildedata kommer fra Sundhedsdatastyrelsen, som én gang om måneden opgør alt salg af humane og veterinære lægemidler i Danmark efter at have valideret og kvalitetstjekket de indberettede data., Den aktuelle statistik indeholder kun oplysninger om salg af humane lægemidler, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Salget opgøres på årsbasis og kobles med udvalgte personoplysninger fra Danmarks Statistiks registre, inkl. brugernes køn, alder, geografi og uddannelse., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken kan være relevant for myndigheder, der ønsker at få et indblik i befolkningens indløsning af recepter og et indblik i indløsningen af recepter blandt bestemte befolkningsgrupper med hensyn til fx køn, alder, geografi og sociale forhold. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er lovpligtigt for apotekerne at indberette data til Sundhedsdatastyrelsen, men kildedata dækker kun salg af humane lægemidler via recept. Dette er ikke nødvendigvis udtryk for, at personen som har købt lægemidlet har taget det pågældende lægemiddel. Samtidigt indeholder statistikken ikke oplysninger om køb af lægemidler uden recept og det indeholder ikke legemidler anvendt på sygehuse eller i lægepraksisser. Statistikken forventes ikke at blive revideret, da Sundhedsdatastyrelsen meget sjældent retter kildedata tilbage i tid., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives i februar 2023, og forventes aktuelt ikke at blive udgivet igen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes en række sammenlignelige statistikker internationalt som nationalt om forbruget af medicin. Der er flere faktorer, der kan påvirke salget af receptpligt medicin. Regler for hvilken medicin, der kan kræve recept og hvor meget tilskud, der ydes fra det offentlige til købet af medicinen, kan variere over tid og fra land til land. Det er derfor vigtig at være opmærksom på disse faktorer, hvis der kigges på udviklingen af medicinforbrug over tid eller medicinforbruget for flere lande sammenlignes. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken kan findes i statistikbanken i under emnet Sundhed. Det er sikret, at der er mindst fem observationer per celle. Det er aktuelt ikke muligt at bestille skræddersyede løsninger. , Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/salg-af-receptpligtig-medicin--eksperimentel-statistik-

      Statistikdokumentation
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation