Søgeresultat

Ungdomskriminaliteten falder på tværs af herkomstgrupper

Uanset om man ser på personer af dansk oprindelse, ikke-vestlige efterkommere eller ikke-vestlige indvandrere er andelen af 18-årige med en dom ifølge straffeloven markant lavere for årgang 1997 end for årgang 1987. Det er en af konklusionerne i bogen Indvandrere i Danmark 2017, der udkommer i dag. , 27. november 2017 kl. 8:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Tyveri, indbrud, røveri og vold er blot nogle af de former for kriminalitet, der kan udløse en dom ifølge straffeloven. Antallet af domme på grund af overtrædelser af straffeloven er faldende, og det gælder også blandt unge. , Både blandt personer af dansk oprindelse og blandt ikke-vestlige indvandrere fra årgang 1997 er andelen, der har fået en dom ifølge straffeloven, inden de fyldte 19 år, halveret i forhold til årgang 1987. Blandt personer af dansk oprindelse er andelen faldet fra ti til 5 procent. Blandt de ikke-vestlige indvandrere er andelen faldet fra 28 til 14 procent.  , Andelen er også faldet blandt ikke-vestlige efterkommere, hvor den for årgang 1987 er 24 procent, mens den for årgang 1997 er 15 procent., Du kan læse mere om udviklingen i publikationen Indvandrere i Danmark 2017, der udkommer i dag., Et bredt indblik, Indvandrere i Danmark 2017 , omhandler meget andet end kriminalitet. Bogen giver et bredt indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet og deres uddannelsesniveau. Som noget nyt er der i år også udarbejdet et nyt kapitel, der sætter fokus på indvandrernes indkomst- og formueforhold. , Her ses det blandt andet:, Blandt 30-59 årige indvandrere fra EU/EØS området, som opholder sig i Danmark for at arbejde, udgjorde erhvervsindkomsten 93 pct. af deres samlede indkomst før skat i 2016. Det er mere end personer med dansk oprindelse, hvor erhvervsindkomsten udgjorde 85 pct., For studerende indvandret fra EU/EØS lande såvel som fra resten af verden udgjorde erhvervsindkomsten hovedparten af den samlede indkomst før skat i 2016., Næsten halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere mellem 25-64 år befinder sig blandt de 20 pct. af befolkningen, der har den laveste disponible indkomst., De 60-64-årige parfamilier med ikke-vestlig indvandrerbaggrund havde i 2015 en gennemsnitlig pensionsformue på 0,43 mio. kr. Det er kun 15 pct. af den gennemsnitlige pensionsformue blandt parfamilier med dansk oprindelse, der i 2015 havde en gennemsnitlig pensionsformue på 2,7 mio. kr. , Bogen er gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside: , Indvandrere i Danmark 2017, Du kan også finde Nyt fra Danmarks Statistik om , Indvandrere i Danmark 2017, ., Har du spørgsmål vedrørende kriminalitet fordelt på herkomst, kan du kontakte Lisbeth Lavrsen på eller , lil@dst.dk, eller 39 17 31 03. Har du har spørgsmål eller ønsker kommentarer til bogens øvrige resultater, er du velkommen til at kontakte bogens forfatter Jens Bjerre på , jbe@dst.dk, eller 39 17 36 77.  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-11-27-ungdomskriminaliteten-falder-paa-tvaers-af-herkomstgrupper

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Grundskoleuddannelser

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annemarie Schriver , 40 18 43 54 , rie@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Grundskoleuddannelser 2024 , Tidligere versioner, Grundskoleuddannelser 2023, Grundskoleuddannelser 2022, Grundskoleuddannelser 2021, Grundskoleuddannelser 2019, Grundskoleuddannelser 2018, Formålet med denne statistik er at belyse elevtal og klassekvotienter i den danske grundskole. Statistikken anvendes bl.a. til at beskrive tilgang til og gennemførelse af grundskolen. Danmarks Statistik har opgjort elevtal i grundskoler helt tilbage til 1800-tallet, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2007, samt siden 2009 for klassekvotienter og siden 2012 for specialundervisning i grundskolen. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af elever i grundskolen fra 0. til 10./11. klasse, samt tilgangen og antal fuldførte uddannelsesforløb. Derudover opgøres klassekvotienter og deltagelse i specialundervisning. Statistikken fordeles efter klassetrin og skoletype, efter elevernes køn, alder, herkomst, national oprindelse samt geografisk efter regioner og kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilderne til grundskolestatistikken er oplysninger fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer, som indsamles en gang årligt i forbindelse med dannelsen af Elevregisteret. Størstedelen af data indsamles som system-til-systemindberetninger. Efter indsamling foregår der en omfattende fejlsøgning i Danmarks Statistik. , En gang årligt indsamles der oplysninger om specialundervisning i grundskolen. Data for de offentlige skoler stammer fra de administrative systemer, mens data for efterskoler og de frie grundskoler er indsamlet via Undervisningsministeriet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål. Statistikkens grunddata og resultater anvendes i mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pålideligheden af de uddannelsesmæssige oplysninger vurderes at være god. Uddannelsesoplysningerne i statistikken stammer fra institutionernes administrative registre og gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsamlinger. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkerne udgives 3- 4 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Danmarks Statistik har opgjort elevtal i grundskoler helt tilbage til 1800-tallet. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007. Før 2007 blev 0. til 7. klassetrin ikke opgjort. Fra 2007 opgøres fra 0. til 10/11. klassetrin. Oplysninger om specialundervisning er indsamlet siden 2011. , Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres af OECD., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Elever i grundskolen, samt , Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, ., I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Grundskole, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/grundskoleuddannelser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Arbejdsstandsninger

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdsstandsninger 2024 , Tidligere versioner, Arbejdsstandsninger 2023, Arbejdsstandsninger 2022, Arbejdsstandsninger 2021, Arbejdsstandsninger 2020, Arbejdsstandsninger 2019, Arbejdsstandsninger 2018, Arbejdsstandsninger 2017, Arbejdsstandsninger 2014, Arbejdsstandsninger 2013, Formålet med statistikken er at opgøre antallet af og omfanget af årets arbejdsstandsninger, som følge af strejker eller lockouts. Statistikken er udarbejdet uden databrud siden 1996. For de større arbejdsstandsninger (med mindst 100 tabte arbejdsdage) er statistikken opgjort fra og med 1973. Der findes dog også tal for arbejdsstandsninger i de historiske årbøger helt tilbage til år 1900., Indhold, Statistikken offentliggøres årligt og belyser antal arbejdsstandsninger, som følge af strejker eller lockouts. Herunder antal berørte ansatte og antal tabte arbejdsdage i løbet af kalenderåret, fordelt på de berørte brancher på hovedniveau. Statistikken formidles årligt via Nyt fra Danmarks Statistik og med en tabel i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Indberetningsskemaer udsendes til de 20-25 største offentlige og private arbejdsgivere uden for Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og til DA, der i forvejen indsamler data for deres medlemsvirksomheder til en beslægtet opgørelse over omfanget af overenskomststridige arbejdsstandsninger. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere af statistikken er typisk faglige organisationer og medier. Statistikken har dog relativ lille bevågenhed i medierne. Samtlige indberettede oplysninger (dvs. arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på hovedbrancher) offentliggøres. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Da statistikken er baseret på indberetninger fra udvalgte større arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, vil den ikke være fuldt dækkende for hele det danske arbejdsmarked, men det vurderes, at hovedparten af arbejdsstandsninger i løbet af et år er dækket af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i marts/april, hvilket vil sige ca. 3 måneder efter årets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelser., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistik omkring arbejdsstandsninger er udarbejdet siden ca. 1900, men frem til og med 1995 er kun arbejdsstandsninger med tab af 100 arbejdsdage og derover inkluderet. Fra 1996 er alle arbejdsstandsninger uanset omfang inkluderet. Det betyder, at tallene fra 1996 og frem er fuldt sammenlignelige og af samme grund starter tidsserien i statistikbanken også først i 1996. Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne statistikken internationalt. DA offentliggør en tilsvarende statistik over årlige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken offentliggøres tal for arbejdsstandsninger under emnet , Strejker og lockout, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Der indberettes ikke mere detaljerede data, end det der offentliggøres. Med andre ord så offentliggøres alt det indberettede. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsstandsninger

Statistikdokumentation

Indvandrere, der er i Danmark for at arbejde, har ofte en lang videregående uddannelse

12 pct. af 25-64-årige personer med danske oprindelse har en lang videregående uddannelse. For EU/EØS-indvandrere samt indvandrere, der er i Danmark for at arbejde, er andelen større., 27. november 2018 kl. 8:00 ,  , Halvdelen af de indvandrere, der har erhverv som opholdsgrundlag, har en lang videregående uddannelse. For EU/EØS-borgere er andelen med en lang videregående uddannelse 28 pct., Det viser publikationen , Indvandrere i Danmark 2018, , som Danmarks Statistik udgiver i dag., ”Forskellene i uddannelsesniveau mellem indvandrere, der har henholdsvis erhverv- og EU/EØS-opholdsgrundlag, skal ses i lyset af, at der stilles særlige krav til indvandrere, som ikke er EU/EØS-borgere, eksempelvis i form af beløbsordningen og positivlisten” siger specialkonsulent, Jens Bjerre., Publikationen om indvandrere viser, at relativt mange flygtninge og familiesammenførte indvandrere har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Således er andelen af indvandrere med grundskole som højest fuldførte uddannelse størst blandt indvandrere fra Syrien, Tyrkiet og Libanon, hvor mange har asyl eller familiesammenføring som opholdsgrundlag. Omvendt er andelen med lang videregående uddannelse stor blandt indvandrere fra Indien, som i mange tilfælde har erhverv som opholdsgrundlag., Fokus på indkomst, opholdsgrundlag og uddannelse i årets publikation, Indvandrere i Danmark udkommer i år for 12. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. I årets publikation er der blandt andet fokus på følgende: , Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag levede 81 pct. af 30-59-årige i familier med en ækvivaleret disponibel indkomst under 181.000 kr. Dette gælder kun for 42 pct. af indvandrere fra EU/EØS-lande og 20 pct. af hele den 30-59-årige befolkning i Danmark., Ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet en erhvervskompetence uddannelse i Danmark, har højere beskæftigelse end ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet en tilsvarende uddannelse i udlandet. , Når karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve udregnes efter oprindelsesland, har børn af efterkommere fra Pakistan, Tyrkiet og Jugoslavien et højere karaktergennemsnit end efterkommere fra samme oprindelseslande. For alle grupperne er der tale om karaktergennemsnit, der ligger under niveauet for børn af dansk oprindelse., I 2017 havde 22 pct. af de fødte børn en mor, der var indvandrer eller efterkommer. To tredjedele af disse børn blev klassificeret som efterkommer, mens den sidste tredjedel af børnene blev klassificeret som person af dansk oprindelse. , Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent, Jens Bjerre på tlf.: 39 17 36 77 eller , jbe@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-11-27-Indvandrere-i-Danmark--har-ofte-en-lang-videregaaende-uddannelse

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Idrætsudøvelse

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Trine Jensen , 20 13 88 17 , TSN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Idrætsudøvelse 2024 , Tidligere versioner, Idrætsudøvelse 2023, Idrætsudøvelse 2022, Idrætsudøvelse 2021, Idrætsudøvelse 2020, Idrætsudøvelse 2019, Idrætsudøvelse 2018, Idrætsudøvelse 2017, Formålet med statistikken Idrætsudøvelse er at belyse befolkningens idræts- og motionsvaner, de professionelle atleters deltagelse og resultater samt idrætsforeningernes aktiviteter. Statistikken omfatter også tilskuertal til udvalgte sportsgrene og danske vindere af internationale sportsmedaljer. De tidligste dataserier i statistikken starter fra 2007. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig med andre offentliggørelser af originalkilderne, fx Det Centrale Foreningsregister, og Idrættens Analyseinstituts undersøgelser af danskernes sports- og motionsvaner., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om aktivitetstal for den samlede foreningsidræt, tidsserier med hovedresultater fra undersøgelser af befolkningens motions- og sportsvaner, tilskuer- og kampantal for udvalgte sportsgrene og ligaer, samt en oversigt over danske og udenlandske vindere af internationale sportsmedaljer., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om idrætsforeningernes medlemmers og medaljer for danske idrætsfolks internationale præstationer modtages fra det Centrale Foreningsregister og Danmarks Idrætsforbunds (DIF) medaljeoversigt. Udvalgte resultater fra Idrættens Analyseinstituts undersøgelser af befolkningens motionsvaner modtages i form af særudtræk. Tilskuertal for udvalgte sportsgrene og ligaer indsamles fra de relevante forbund og data til statistik om medaljer og rangering, indsamles fra DIF og Gracenote., Data valideres ved en sammenligning med tidligere år og sammenstilles derefter i tabeller., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner i institutioner, organisationer og offentlige myndigheder som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål. Desuden er flere af statistikkens resultater relevante for interesserede brugere til belysning af idrætsrelaterede emner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den samlede præcision og pålidelighed for resultaterne vedrørende idrætsorganisationernes medlemmers aktiviteter, internationale medaljer, rang samt tilskuertal vurderes at være høj, da den bygger på registeroplysninger fra centrale og autoritative kilder. Statistikken tager ikke højde for manglende indberetninger til fx det Centrale Foreningsregister samt forbundene. Dette kunne fx være en forening med manglende indberetning af en gruppe medlemmer eller en klubs manglende indberetning af tilskuertal. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt ca. 4 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der laves ikke sammenligning af statistik med andre lande på området. Visse resultater kan sammenlignes med andre offentliggørelser af originalkilderne, fx Det Centrale Foreningsregister og resultater fra Idrættens Analyseinstituts undersøgelser af danskernes sports- og motionsvaner., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Idrætsudøvelse, . Derudover indgår statistikken i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Idræt, og i den årligt publikationen om , Kultur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/idraetsudoevelse

Statistikdokumentation

Danskerne 2015: Smartphones, økologi og vin

I dag kan du blive klogere på danskernes liv og levevilkår, når Statistisk Årbog 2015 udkommer. Bogen indeholder enorme mængder viden om os danskere og vores samfund. Her finder du et udpluk af de historier, der gemmer sig i tallene:, 12. juni 2015 kl. 9:00 ,  , Flere smartphones og smart-tv, Når danskerne ringer og skriver til hinanden, sker det i større og større grad fra smartphones. Alene i 2014 steg antallet af familier med smartphones i hjemmet med 16 pct. fra året før. Danskernes mobiltelefoner er ikke alene om at være smarte. I 2014 havde en tredjedel af de danske hjem et smart-tv. , Mere økologi, Flere og flere danskere putter økologiske varer i kurven, når de køber ind. Omsætningen af økologiske fødevarer i detailhandlen er steget med 6 pct. fra 2012 til 2013. Til trods for en samlet stigning, har danskerne i højere grad fravalgt økologiske grøntsager og økologisk kaffe/te. I begge produktgrupper er omsætningen faldet fra 2012 til 2013., Mere vin, lidt færre øl, Noget tyder på, at danskerne godt kan lide at skylle den økologiske mad ned med et glas vin. Således blev der solgt 151 mio. liter vin i Danmark i 2013. Det er 6 pct. mere end året før. Til gengæld købte danskerne en lille smule mindre øl end året før – mere præcist 4 mio. liter øl mindre. Selvom 4 mio. liter lyder af meget, svarer det kun til et fald på 1 pct. I 2013 blev der således solgt 353 mio. liter øl i Danmark. , Færre virksomheder går konkurs, I bogen kan man også læse, at færre virksomheder måtte dreje nøglen om i 2014. Samlet set var der 4.049 konkurser, hvilket er 944 færre end året før. Alle brancher, på nær to, oplevede færre konkurser. De to brancher, hvor flere virksomheder måtte lukke og slukke i 2014 var landbrug, skovbrug og fiskeri og kultur, fritid og anden service.  , De mange tal i Statistisk Årbog 2015 danner baggrund for et portræt af gennemsnitsdanskerne Anne og Peter. Dem kan du møde i , vores lille film her, , som frit kan gengives på mediernes hjemmesider. , Du kan finde mange flere oplysninger om Danmark og danskerne her, , og for yderligere information kan du kontakte Ulla Agerskov på 39 17 39 39 eller , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-12-danskerne-2015-smartphones-oekologi-og-vin

Pressemeddelelse

Innovation

Hvor i Danmark er der flest innovative virksomheder, og hvor mange handler med patenter? Her er statistikken om innovation og patenter.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/forskning-udvikling-og-innovation/innovation

Emneside

Hver femte mand på 50 år har ikke fået børn

Den nye publikation Mænd og familier undersøger en række aspekter ved mænds familiedannelse. Læs blandt andet, at flere mænd end kvinder ikke har fået børn, når de er 50 år – og bliv klogere på hvordan uddannelsesniveau og erhvervsaktivitet påvirker billedet., 17. december 2020 kl. 8:00 ,  , Omkring hver femte mand på 50 år har ikke fået barn., Det er én af konklusionerne i den , nye publikation Mænd og Familier, , som udkommer i dag., ”Andelen af mænd, der ikke er blevet far, når de fylder 50 år, ligger stabilt på omkring 20 pct. i de senere fødselsgenerationer. Til sammenligning er ca.  12 pct. af kvinderne ikke blevet mor, når de er fyldt 50 år,” siger Lisbeth Harbo, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , For fødselsårgangene frem til starten af 1950’erne var der en stigende andel mænd, der ikke havde fået børn, da de fyldte 50 år. 15 pct. af mænd født i 1945 havde ikke fået et barn, da de fyldte 50 år, mens det samme var tilfældet for 18 pct. af mænd fra 1950. , ”Analyserne i publikationen viser også, at andelen af mænd, der har børn, stiger med uddannelsesniveauet. Mænd har desuden i højere grad børn, hvis de er meget erhvervsaktive,” siger Lisbeth Harbo., Nogle af publikationens hovedpointer:, De yngre generationer kom senere i gang med at få børn end de ældre fødselsårgange. 25 pct. af mændene fra fødselsårgangen 1950 var ikke blevet fædre, da de fyldte 35 år, mens det tilsvarende tal for fødselsårgangen fra 1955 var 30 pct., og 34 pct. for årgang 1980., Højtuddannede mænd bliver oftere far. Blandt 50-årige mænd med grundskole som højeste uddannelse har 69 pct. børn. Blandt mænd med en erhvervsfaglig uddannelse har 81 pct. børn, og blandt mænd med en lang videregående uddannelse har 86 pct. børn., Mænd har oftere børn, hvis de er meget erhvervsaktive. Blandt mænd i beskæftigelse stiger andelen med børn desuden med indkomsten. Det samme gør sig ikke gældende for kvinder., Flere mænd end kvinder bliver forældre, når de er 40 år og derover. For alle børn født i 2019 var 4 pct. af mødrene 40 år og derover, mens det var tilfældet for 13 pct. af fædrene. 1 pct. af fædrene var 50 år og derover, 83 pct. af alle børn født i 2019 havde fædre, der var mellem 25 og 39 år. Den tilsvarende andel for mødre var 86 pct. , Publikationen Mænd og familier kan findes her, . Har du spørgsmål til ovenstående eller publikationen, kan du kontakte specialkonsulent Lisbeth Harbo på , LHB@dst.dk, eller 39 17 32 94 og Annemette Lindhardt Olsen på , alo@dst.dk, eller 39 17 30 13.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-12-17-hver-femte-mand-paa-50-aar-har-ikke-faaet-boern

Pressemeddelelse

Serviceydelser for serviceerhverv

Hvor stor er omsætningen af reklamer til internettet? Og hvad tjener it-branchen på sine ydelser? Her er statistikken om serviceydelser for serviceerhverv.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/serviceerhverv/serviceydelser-for-serviceerhverv

Emneside

NWP

Navn, NWP , Beskrivende navn, NWP , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Smalfortjeneste inkl. pensionsbidrag, pr. præsteret time , Detaljeret beskrivelse, Som NW, blot inkl. pensionsbidrag pr. måned. Se mere under variablen NW. , Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, NWP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/nwp