Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3281 - 3290 af 4769

Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred

Ca. 60.000 unge er hverken i job eller under uddannelse. Disse ikke-aktive unge har allerede i folkeskolen flere faglige udfordringer end deres jævnaldrende kammerater. De ikke-aktive unge er imidlertid en sammensat gruppe, hvor der er store forskelle på bl.a. uddannelsesstatus, brugen af psykofarmaka og kontakt til sundhedsvæsenet., 9. juli 2024 kl. 8:00 , , I 2022 var 61.800 unge i alderen 16-24 år hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det svarer til, at 9,4 pct. af unge i denne aldersgruppe var ikke-aktive., De ikke-aktive unge beskrives ofte som en gruppe med en lang række udfordringer, hvor manglende beskæftigelse og uddannelse blot er nogle af de udfordringer, som de unge har. , Blandt de ikke-aktive unge ses fx en højere andel, der ikke har bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik pga. fritagelse, udeblivelse eller sygdom. Blandt de ikke-aktive unge var der i 2022 henholdsvis 13 og 15 pct., der ikke havde bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, mens dette gjaldt for 3 og 4 pct. af de aktive unge. , Derudover var der en undergruppe på henholdsvis 15 pct. af de ikke-aktive og 3 pct. af de aktive unge, som ikke havde aflagt prøve, og hvor årsagen ikke var registreret. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., Bredt sammensat gruppe, De ikke-aktive unge har fravær af job og uddannelsesaktivitet som fællesnævner, men derudover er gruppen meget sammensat. Gruppen spænder lige fra unge, som tager et enkelt sabbatår eller to uden lønnet arbejde, til unge, som ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller finder fodfæste på arbejdsmarkedet., Analysen viser, at der bl.a. er stor forskel på de ikke-aktive unges forbrug af sundhedstilbud på det psykiatriske område afhængig af, om de har fuldført en ungdomsuddannelse. Mere end hver tredje (35 pct.) af de ikke-aktive unge, som ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, indløste i 2022 en recept på psykofarmaka, herunder lægemidler til behandling af bl.a. depression, ADHD, angst, uro og søvnbesvær. Det samme gjaldt kun 14 pct. af de ikke-aktive unge, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, og 9 pct. af de aktive unge., LINK til analysen , ”Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred”.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-07-09-daarligere-mentalt-helbred-blandt-neet-unge

Pressemeddelelse

Knap hver tiende ejerlejlighed i Aarhus og København er forældrekøb

Forældrekøb udgjorde i 2023 knap en tiendedel af ejerlejlighederne i de største kommuner. Ny analyse af forældrekøb ser nærmere på, hvad der kendetegner boligerne, beboerne og deres forældre. , 4. april 2025 kl. 8:00 , , I 2023 boede 53.700 personer i en forældrekøbt ejerbolig fordelt på i alt 27.400 boliger. De store kommuner havde de største andele af forældrekøbte ejerlejligheder. Forældrekøbte ejerlejligheder udgjorde således 9 pct. af alle ejerlejligheder i Aarhus og Københavns Kommuner. Landsgennemsnittet på tværs af alle kommuner var 6 pct., Det fremgår af en ny analyse fra Danmarks Statistik om forældrekøbte boliger. Analysen identificerer ved hjælp af forskellige oplysninger boliger, der kan siges, at være forældrekøb. , Af de 27.400 forældrekøbte ejerboliger var 61 pct. af boligerne ejelejligheder og 39 pct. var enfamiliehuse. Forældrekøbte ejerboliger er typisk mindre end øvrige ejerboliger – eksempelvis var 72 pct. af de forældrekøbte ejerlejligheder i 2023 mindre end 75 m, 2, ., Det er især unge under 30 år, som bor i forældrekøbt bolig. Knap 3 ud af 4 af de børn, der bor i en ejerlejlighed, som forældrene ejer, var i 20’erne., Når størstedelen af de forældrekøbte boliger var beliggende i landets største kommuner skal det ses i lyset af, at der i disse kommuner er et stort udbud af videregående uddannelser. Blandt personer i alderen 16-19 år var 65 pct. af beboerne i forældrekøbte lejligheder under uddannelse, mens det drejede sig om 72 pct. af beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. , Læs mere i analysen , Forældrekøbte boliger, , der også ser nærmere på indkomst- og formueforholdene samt geografiskfordeling.,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-04-04-analyse-foraldrekoeb

Pressemeddelelse

Kulturforbruget tager endnu et nøk opad

Befolkningens kulturforbrug inden for næsten alle kulturområder er steget i forhold til året før, viser den nye publikation ’Kultur 2022/2023’ fra Danmarks Statistik. På flere kulturområder er niveauet dog lavere end før COVID-19., 14. juni 2024 kl. 8:00 , , Inden for stort set alle kulturområder er der en stigning i kulturforbruget. Det viser den nye kulturpublikation for 2022/2023, som giver et samlet overblik over kulturstatistikkerne hos Danmarks Statistik. For museer og idræt er kulturforbruget i 2023 højere end før covid-19, mens det for teatre, folkebiblioteker, livemusik og biografer er lavere end før covid-19. , ”Hvis vi fx ser på teatrene var der 2,5 mio. publikummer i sæsonen 2022/2023, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2021/2022-sæsonen, men 10 pct. lavere end 2018/2019-sæsonen,” siger Cecillie Bryld Fjællegaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Museerne havde i 2023 tilsammen 17,4 mio. besøgende i løbet af året, hvilket er det højeste niveau i de år, som Danmarks Statistik har udgivet museumsstatistik. , Der var i 2022 28,6 mio. besøg på de danske folkebiblioteker mod 37,4 mio. i 2019. Til gengæld er anvendelsen af folkebibliotekernes digitale tjenester steget hvert år siden pandemien. Forbruget steg 9 pct. fra 2022 til 2023., Læs mere i publikationen ’Kultur 2022/2023’ , her, , der blandt andet også indeholder følgende pointer:, De offentlige bevillinger til kultur svarede til knap 4.600 kr. pr. indbygger i Danmark i 2023., Der blev solgt knapt 8,8 mio. biografbilletter til de film, der havde premiere i 2023, hvilket er 2 pct. færre end året inden, og 24 pct. færre end i 2019. Den mest populære film var Barbie med lidt over 600.000 solgte biografbilletter., I sæsonen 2022/2023 var der 2 mio. tilskuere på lægterne i den danske Superliga, hvilket var 19 pct. højere end sæsonen 2021/2022, og også højere end sæsonen 2018/2019 før COVID-19. , Det samlede antal koncertgæster i Danmark var 7,4 mio. i 2022, hvilket var tæt på niveauet i 2019, hvor 8,2 mio. gik til koncert.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-14-kulturforbruget-tager-endnu-et-noek-opad

Pressemeddelelse

Kvinder på krisecentre har i større grad grundskolen som højeste uddannelse

Kvinder, der var på et krisecenter i løbet af årene 2017-2023, havde i større grad end resten af befolkningen højest fuldført grundskolen. Det viser en ny analyse, som også beskriver en række andre ligheder og forskelle mellem kvinder, der har været på et krisecenter, og øvrige kvinder. , 28. januar 2025 kl. 8:00 , , Kvinder, som gør brug af krisecentre, skiller sig gennemsnitligt ud fra øvrige kvinder i befolkningen. Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, om kvinder på krisecentre i perioden 2017-2023. Fx havde 45 pct. af kvinder, der var på krisecenter i løbet af 2017-2023, ikke fuldført andre uddannelser end grundskolen. Blandt øvrige kvinder på mindst 18 år gjaldt det 21 pct. , Andelen af kvinder, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, er højest blandt de 18-24-årige og falder herefter med alderen for både kvinder, der var på et krisecenter, og kvinder, der ikke var., ”Mange kvinder mellem 18 og 24 år vil fortsat være i gang med en ungdomsuddannelse og derfor have grundskole som deres højest fuldførte uddannelse. Men andelen af kvinder med grundskolen som den eneste fuldførte uddannelse falder langsommere og mindre med alderen for kvinder, der har været på et krisecenter, end for øvrige kvinder,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Når vi når op i aldersgruppen 45-49 år, havde 36 pct. af kvinder, der havde været på et krisecenter, ikke en anden uddannelse end grundskolen, mens det gjorde sig gældende for 11 pct. af de øvrige kvinder i befolkningen. Blandt disse kvinder vil meget få være i gang med en ungdomsuddannelse,” tilføjer Magnus Nørtoft., Samtidig var færre kvinder blandt dem, der var på krisecenter mellem 2017 og 2023, under uddannelse eller i arbejde., Andel kvinder med grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Aldersfordelt, Anm.: Kvinder over 49 år er ikke med i denne figur , Kilde: , Krisecenterregistret, og , Befolkningsregistret, Man kan blive indskrevet på et krisecenter, hvis man har været udsat for vold af en partner eller en anden nær relation. Før juli 2024 var krisecentre forbeholdt voldsudsatte kvinder. Siden da har mænd også kunnet søge ophold på krisecentre. Da analysen ser på perioden 2017-2023, indgår kun kvinder i analysen., Læs mere om, hvad der karakteriserer kvinder, der var på et krisecenter mellem 2017 og 2023, i analysen , ’Kvinder på krisecentre 2017-2023’ , .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-01-28-kvinder-paa-krisecentre-har-i-stoerre-grad-grundskolen-som-hoejeste-uddannelse

Pressemeddelelse

Publikation: Det nye demografiske danmarkskort

Publikationen beskriver befolkningsstrukturen i de nye kommuner, der fra 1. januar 2007 er resultatet af kommunalreformen., Det demografiske danmarkskort, er et supplement til , Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, (fra 2006)., Publikationen beskriver de regionale forskelle i aldersstruktur og demografisk forsørgerbyrde, i fertilitet og dødelighed samt i befolkningstilvæksten som et resultat af fødselsoverskud og nettoflytninger., De mange statistiske oplysninger er præsenteret i landkort og tabeller., , Større kommuner - mere pålidelige tal, Det forhold, at flertallet af kommuner nu har et større befolkningsgrundlag, har gjort det muligt at foretage mere pålidelige demografiske beregninger., Datamaterialet er etableret ved at anvende de nye kommuneinddelinger på data for perioden 2002-2005. Dette har kunnet lade sig gøre ved at udnytte CPR-registrets adresseangivelser. , Nogle resultater, Publikationen viser, at der er et tydeligt geografisk mønster for såvel fertilitet som dødelighed: Fertiliteten er lavest mod øst og højest mod vest, mens dødeligheden omvendt er lavest mod vest og højest mod øst. Københavns Kommune har således såvel en lav fertilitet som en høj dødelighed., , En række andre resultater fra publikationen kan springe i øjnene, bl.a. disse:, Den "yngste" kommune, dvs. den kommune, der har den største andel af børn og unge, er Allerød Kommune med 29,5 pct. af folketallet. , Den "ældste" kommune, dvs. den kommune, der har den største andel af ældre på 60 år og derover, er Ærø Kommune med 35,3 pct. af indbyggertallet. , Mindste forsørgerbyrde over for børn og unge findes i Københavns og Frederiksberg Kommuner. , Største forsørgerbyrde findes i Allerød Kommune. , Den laveste middellevetid findes i landsdelen København by (Københavns, Frederiksberg, Dragør og Tårnby Kommuner). , Højeste middellevetid findes i landsdelen Nordsjælland og landsdelen Østjylland med 75,9 år for drenge og 80,2 år for piger., Hent som pdf, Det nye demografiske danmarkskort, Kolofon, Det nye demografiske danmarkskort , Borgere, ISBN: 87-501-1581-2, Udgivet: 28. december 2006 kl. 09:30, Antal sider: 52, Kontaktinfo:, Dorthe Larsen, Telefon: 23 49 83 26

https://www.dst.dk/pubomtale/10026

Publikation

Publikation: Lovsamling om statistik 2006

Som central myndighed for dansk statistik er Danmarks Statistik forpligtet til at følge en række nationale og internationale love og regler. De vigtigste af disse er samlet i denne publikation - enten i sin helhed, i uddrag eller i form af oversigter., Danske love og grundlæggende retningslinjer, Lovsamling om statistik 2006, indledes med FN¿s grundlæggende principper for officiel statistik og "Adfærdskodeks for europæiske statistikker". Disse to hensigtserklæringer udgør de grundlæggende retningslinjer for troværdigheden og kvaliteten af de producerede statistikker. , Herefter følger den nationale lovgivning, som indeholder lov om Danmarks Statistik samt et udsnit af de væsentligste danske love, som forpligter Danmarks Statistik. , Statistisk samarbejde i EU, Samarbejdet i EU spiller en afgørende rolle for udformningen af den danske statistik. EU-samarbejdet medfører en stadig udbygning og harmonisering af statistikkerne som grundlag for de økonomiske og politiske beslutninger, der træffes inden for unionen., Lovsamlingen rummer artikler fra Traktaten, Fællesskabets statistiske program 2003-2007 samt oversigter for stemmevægte i Rådet og danske medlemmer af Europa-Parlamentet. , Endvidere er der i , Lovsamling om statistik 2006, en oversigt over de mere end 170 gældende EU-retsakter på statistikområdet. Samlingen giver ligeledes indsigt i statistisk fortrolighed og i komitéprocedurer., Se også , www.dst.dk/lovgrundlag, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2006, 2001, Hent som pdf, Hele_publikationen-Entire_publication, Kolofon, Lovsamling om statistik, Om Danmarks Statistik, ISBN: 87-501-1532-4, Udgivet: 26. april 2006 kl. 09:30, Antal sider: 194, Kontaktinfo:, Katrine Houbak Hertel, Telefon: 23 71 13 08

https://www.dst.dk/pubomtale/10035

Publikation

Publikation: Informationssamfundet Danmark - It-status 2006

Publikationen tager temperaturen på det danske informationssamfund på baggrund af de nyeste it-statistikker., Danmarks Statistik udgiver , Informationssamfundet Danmark - It-status 2006, i samarbejde med It- og Telestyrelsen., Publikationen giver et bredt og dækkende billede af informationsteknologiens udbredelse i Danmark, både hvad angår e-handel, bredbåndsforbindelser, it-uddannelser, myndighedernes digitale forvaltning, borgernes brug af den nye teknologi og meget mere., Tema om regionerne, Temaet i 2006-udgaven af , Informationssamfundet Danmark, er regionalisering. De nye regioner på danmarkskortet er udgangspunktet for beskrivelsen af digitaliseringen af Danmark., Udviklingen kort fortalt, Af , Informationssamfundet 2006, fremgår blandt andet at:, it-erhvervene er kommet ovenpå og har bedre indtjening end erhvervslivet generelt, kortbetalinger i internetbutikker stiger i både antal og kroner., unge it-brugere modtager mere spam end andre., Danmark har den største udbredelse af bredbånd blandt OECD-landene., Et godt redskab, Publikationen er et godt redskab for alle, som beskæftiger sig med informationssamfundet. Det gælder både aktører i erhvervslivet, politik, undervisning og den offentlige debat., Læs mere om it-statistik på , www.dst.dk/it, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2006, 2005, 2004, 2003, 2001, 2000, Hent som pdf, Titelblad og kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, Indledning, It-infrastruktur, Befolkningens brug af it, Virksomheders brug af it, Den offentlige sektors brug af it, It-sikkerhed, It-kompetencer, It-erhvervene, It og produktivitet, Kilder og metoder, Hele publikationen, Kolofon, Informationssamfundet Danmark - It-status , Kultur og fritid, ISBN: 87-501-1576-6, Udgivet: 11. december 2006 kl. 09:30, Antal sider: 192, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/10750

Publikation

Publikation: Trafik og miljøforhold 2006

Transport binder samfundet sammen, men belaster også miljøet. Publikationen, der kun findes som pdf, giver et samlet billede af trafikkens påvirkning af miljøet i Danmark og af udviklingen de senere år., Trafik og miljøforhold 2006, beskriver i tekst og tal den påvirkning af miljøet, som kommer fra fx kuldioxid, lattergas, kvælstofoxider, svovldioxid, kulilte, partikler og flygtige organiske forbindelser. Desuden kommer publikationen rundt om en lang række andre sammenhænge mellem trafik og miljø., Trafik og miljøforhold 2006, rummer definitioner og forklaringer af en række begreber. Indholdet er dermed tilgængeligt også for andre end specialiserede fagfolk., EU's overvågningsprogram - TERM, I 1998 blev det i forbindelse med EU-topmødet i Cardiff besluttet, at EU-landene skulle etablerere et overvågningsprogram. Formålet var at belyse sammenhængen mellem transport og miljø bedre end hidtil. Programmet hedder TERM - , Transport and Environment Reporting Mechanism for the EU, ., Danmarks Statistik har siden 2001 offentliggjort tal for trafik og miljøindikatorer i forlængelse af TERM-programmet., Kuldioxid fra biltrafikken, Nyt fra Danmarks Statistik, ridser kort nogle af de vigtigste tal på trafik- og miljøområdet op. Det fremgår af nyhedsbrevet, at udslippet af kuldioxid (CO2) fra transportsektoren steg i perioden 1990 til 2004 fra 10,3 mio. tons til 12,9 mio. tons., , Størstedelen af udslippet (94 pct.) stammede i 2004 fra vejtransporten. Det samlede nationale udslip af kuldioxid lå på 53,9 mio. tons., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2006, 2005, 2004, Hent som pdf, Trafik og miljøforhold 2006, Kolofon, Trafik og miljøforhold, Miljø og energi, ISBN pdf: 87-501-1572-3, Udgivet: 31. oktober 2006 kl. 09:30, Antal sider: 69, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/10909

Publikation

Publikation: Turismen - Regionalt, nationalt og internationalt

Publikationen tegner et overordnet billede af dansk turisme: danskernes ferievaner, udenlandske turister i Danmark og dansk turisme i internationalt perspektiv., Turisme - Regionalt, nationalt og internationalt, gennemgår desuden udviklingen i landets kommuner og regioner. Hvordan går det med antallet af overnatninger på hotel, campingplads og vandrerhjem, og hvilke lande kommer gæsterne fra?, Publikationen rummer bl.a. disse pointer:, Flere i arbejde:, Antallet af beskæftigede i turismeerhvervet er steget med 10 pct. fra 1999 til 2005. Beskæftigelsen i resten af erhvervslivet tilsammen er i de samme år steget mindre end 1 pct. 49.000 personer er fuldtidsansat inden for turisme., Stigende omsætning:, Omsætningen i turismeerhvervet er steget med 17 pct. i perioden 1999-2005. Omsætningen i resten af erhvervslivets er dog i samme periode steget med 35 pct., Kvindefag:, 54 pct. af de ansatte i turismen er kvinder. I det øvrige erhvervsliv er tallet 46 pct., Indvandrerfag:, 15 pct. af de ansatte er indvandrere. I resten af erhvervslivet er andelen 6 pct., Vi bruger mere på ferier:, Danske husstande brugte i 1998 i gennemsnit 1,9 pct. af deres indkomst på pakkede rejser, hoteller, campingpladser mv. Andelen var i 2005 steget til 2,3 pct. - en stigning på 20 pct., Underskud:, Danskeres forbrug på rejser i udlandet er større end udenlandske turisters forbrug i Danmark. Det gav Danmark et underskud over for udlandet på 10,8 mia. kr. i 2006., Flere danskere på hotel i Danmark:, Det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse er fra 1998 til 2007 steget med 7 pct. De danske overnatninger steg med 35 pct., mens de udenlandske faldt med 12 pct., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Turismen - Regionalt, nationalt og internationalt, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-1689-9, Udgivet: 7. maj 2008 kl. 09:30, Antal sider: 154, Kontaktinfo:, Majbrit Holst, Telefon: 24 94 08 24

https://www.dst.dk/pubomtale/11676

Publikation

Publikation: Udsatte børn og unge 2007

Publikationen belyser gruppen af udsatte børn og unge samt tidligere udsatte, der nu er voksne., Udsatte børn og unge 2007, har også fokus på kriminalitet blandt 10-14-årige, herunder også om de har været ofre for kriminalitet., Hvad er "udsatte børn og unge"?, Udsatte børn og unge opfattes i publikationen som 0-22-årige, der er anbragt uden for eget hjem, eller som modtager bestemte former for forebyggende foranstaltninger., Udsatte børn og unge har i reglen et dårligere udgangspunkt for deres voksentilværelse end andre børn og unge, fordi de udsatte børn og unge kan have en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller have sociale problemer., , Foruden en samlet beskrivelse af udviklingen 1997-2007 med fordeling på køn, alder, geografi og støttens art omfatter publikationen nye analyser af sundhed, kriminalitet og uddannelse blandt udsatte børn og unge. , , Danmarks Statistiks datagrundlag om udsatte børn og unge går tilbage til 1977., , Publikationen opgør situationen i 2007 for udsatte og ikke-udsatte børn og unge. Desuden er der analyser af, hvordan 20-39-årige, som tidligere i deres liv har været udsat, klarer sig med hensyn til sundhed, kriminalitet og uddannelse., , Blandt mange interessante konklusioner finder man disse:, 15.300 børn og unge var anbragt uden for hjemmet i 2007. Heraf var flest frivillige anbringelser. , Anbragte er typisk i plejefamilie i ca. 1.000 dage, dvs. næsten tre år. , 15-17-årige udsatte havde i gennemsnit kontakt med lægen to gange mere end ikke-udsatte i 2007. , 40 pct. af de personer, som fik behandling for stofmisbrug i 1997-2007, var tidligere udsatte. , Hver sjette af de kriminelle 20-39-årige i 2007 var et tidligere udsat barn., Hver tiende udsat 15-17-årige har en dom for kriminalitet., Hent som pdf, Udsatte børn og unge 2007, Kolofon, Udsatte børn og unge, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-1825-1, Udgivet: 30. juni 2010 kl. 09:30, Antal sider: 80, Kontaktinfo:, Lina Agerskov Hansen, Telefon: 30 57 73 44

https://www.dst.dk/pubomtale/14487

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation