Søgeresultat

9 ud af 10 sigtede for spirituskørsel er mænd

I perioden 2007-2021 var 9 ud af 10 sigtede for spirituskørsel en mand. Hver fjerde var en mand mellem 17 og 25 år. Antallet af sigtelser topper om sommeren., 23. juni 2022 kl. 8:00 ,  , Når politiet rejser en sigtelse for spirituskørsel på baggrund af enten en for høj promille eller spor af euforiserende stoffer i chaufførens spyt, har 91 pct. af de sigtede i perioden 2007 til 2021 været mænd. Og der er en høj sandsynlighed for, at der var tale om en ung mand, eftersom en ud af fire sigtede for spirituskørsel var mænd mellem 17 og 25 år. Det viser en , ny analyse, fra Danmarks Statistik, der ser på politiets sigtelser for spirituskørsel i perioden 2007-2021 for 17-79-årige., ”Særligt unge mænd er overrepræsenterede i politiets sigtelser for spirituskørsel. I perioden 2007 til 2021 var mere end en fjerdedel af alle sigtede for spirituskørsel mænd i alderen 17-25 år. Til sammenligning udgjorde mænd i den aldersgruppe mellem 7 og 8 pct. af befolkningen i samme periode,” siger Sose Hakhverdyan, fuldmægtig i Danmarks Statistik., For kvinder har det typisk været unge chauffører og kvinder i 40’erne, der er blevet sigtet for spirituskørsel fra 2007 til 2021. Kvinder i 40’erne udgør knap en fjerdedel af alle sigtelser mod kvinder i perioden. Det svarer til 2 pct. af alle periodens sigtelser for spirituskørsel., Om analysen, Analysen afdækker politiets sigtelser for spirituskørsel i perioden 2007-2021 for 17-79-årige., Spirituskørsel har siden 2007 dækket over kørsel under påvirkning af både spiritus, euforiserende stoffer og medicin. Se fordelingen af sigtelser for de forskellige typer af påvirkning i analysen., Flest spiritussigtelser i sommermånederne, Siden 2007 er der årligt blevet rejst mellem 13.000 og 17.000 sigtelser for spirituskørsel. I alt er der rejst 224.600 sigtelser i løbet af den 15-årige periode fra 2007 til 2021. Generelt er antallet af sigtelser for spirituskørsel steget siden 2007 og toppede i 2020 med 17.000 for hele året. , Gennemsnitligt har der været lidt over 1.200 sigtelser om måneden i løbet af perioden. Nogle måneder stikker dog mere ud end andre, og her er det især i sommermånederne, hvor flest bliver sigtet for spirituskørsel., ”Juli er gennemsnitligt den måned, hvor flest er blevet sigtet for spirituskørsel i løbet af de seneste 15 år. Her lyder gennemsnittet på 1.500 sigtelser om måneden i perioden 2007 til 2021. Også maj og juni ligger over gennemsnittet,” siger Sose Hakhverdyan., Når julefrokostsæsonen starter i december, ligger antallet af sigtelser under gennemsnittet med under 1.200 sigtelser i gennemsnit fra 2007 til 2021. Januar og februar er de måneder, der ligger længst under gennemsnittet., Har du spørgsmål til tallene i , analysen, , er du velkommen til at kontakte Sose Hakhverdyan på 39 17 32 28 eller , soh@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-06-23-9-ud-af-10-sigtede-for-spirituskoersel-er-maend

Pressemeddelelse

Både borgere og virksomheder skylder staten flere penge

Både borgere og virksomheder skylder staten stadigt flere penge. I 2016 udgjorde den samlede skattegæld 65,9 mia. kr. Det er en stigning på 11,1 mia. kr. i forhold til 2015. , 13. oktober 2017 kl. 9:00 ,  , I 2016 havde staten 21,4 mia. kr. til gode i personskatter. Det er 2,8 mia. kr. mere end i 2015. Virksomhederne skyldte staten 26,5 mia. kr. i virksomhedsskatter i 2016, hvilket er 5,0 mia. kr. mere end året før. Skattegælden har været stigende siden 2013, hvor den samlet set lå på 43,2 mia. kr., Det viser publikationen , Skatter og afgifter 2017, , som Danmarks Statistik udgiver i dag.  Bogen giver et samlet overblik over udviklingen i skatter og afgifter – både over tid og i forhold til resten af OECD-landene., Grundskylden stiger fortsat, Grundskylden, som udgør 88 pct. af den samlede ejendomsbeskatning (eksklusive ejendomsværdiskatten), er steget kraftigt i de seneste år. Årsagen er stigninger i den vurderede grundværdi. I 2016 steg grundskylden igen til 25,1 mia. kr. fra 24,7 mia. kr. i 2015. Siden 2008 er grundskylden dermed steget med 8,1 mia. kr. I 2017 skønnes grundskylden at nå op på 25,3 mia. kr., Pensionsafkast og moms gav højere skatteindtægter i 2016, Den danske stat havde i 2016 et skatteprovenu på 962 mia. kr., hvilket er 6 mia. kr. mere end året før. Stigningen skyldes især øgede indtægter fra pensionsafkastskatten og moms., Den vigtigste skattekilde i Danmark er indkomstskatterne, som hovedsageligt består af personlig indkomstskat, selskabsskat og skat af pensionsafkast. Indtægten fra den personlige indkomstskat faldt i 2016 til 511,3 mia. kr. Det er 16,6 mia. kr. mindre end året før. Indtægten fra selskabsskatter steg derimod og gav 56,2 mia. kr. i statskassen, mens de i 2015 kun gav 53,1 mia. kr. , Gode afkast på pensionsopsparingerne i 2016 betød, at pensionsafkastskatten indbragte 34,9 mia. kr., hvilket er 12,1 mia. kr. mere end året før. Også statens indtægter fra moms steg fra 189 mia. kr. i 2015 til 197 mia. kr. i 2016., Publikationen kan hentes gratis på , Danmarks Statistiks hjemmeside, . For yderligere information er du velkommen til at kontakte Per Svensson på tlf.: 39 17 34 53, , psv@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-10-13-baade-borgere-og-virksomheder-skylder-staten-flere-penge

Pressemeddelelse

PERPL_VIS

Navn, PERPL_VIS , Beskrivende navn, Personlig pleje frit valg, gennemsnitlig visiteret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ifølge Lov om Social Service § 83 er det kommunen, som visiterer en borger til varig hjælp til personlig pleje i eget hjem. , Detaljeret beskrivelse, Se overordnet beskrivelse af området her:, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---visiteret-hjemmehjaelp---eget-hjem, Ved personlig pleje forstås personlig hjælp og pleje i henhold til Lov om Social Service § 83. Hjælpen gives til personer, som pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre opgaver som hjælp til bad, toiletbesøg, komme ud af sengen, påklædning, medicinhåndtering osv., Visiteret tid angives som et gennemsnitligt antal minutter pr. uge i en given måned. Hvis en borger fx er visiteret til 10 timers praktisk hjælp hver anden uge, er det gennemsnitlige antal minutter pr. uge angivet til 300 minutter. Når der i datasættet står 300 minutter, betyder det således, at modtageren for den pågældende måned vil modtage 1290 minutters hjælp (4,3 uger gange 300 minutter)., Variablen dækker over det antal minutter, som den ældre er visiteret til. Variablen dækker ikke over det faktiske antal minutters hjemmehjælp, som den ældre modtager. Her skal i stedet benyttes variablen PERPL_LEV (leveret hjemmehjælp)., Der forekommer rækker med værdien '0'. Dette skyldes, at kommunerne indberetter praktisk hjælp og personlig pleje i samme række. Hvis borgeren er visiteret til praktisk hjælp men ikke personlig pleje, vil der stå '0' i kolonne 'PERPL_VIS'. Der forekommer ikke værdier med '.'., Kommentarer til tabel og graf:, I gennemsnit er der siden 2008 blevet visiteret stort set det samme antal timer til de borgere, der modtager hjælp. Der er dog blevet visiteret færre borgere, 18%, og det totale antal timer, der visiteres i kommunerne, er faldet med 27 % fra 2008 til 2019., Vedr.plejehjemsmodtagere er 'PERPL_VIS' ophørt fra 2011 og frem., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer, der er visiteret til personlig pleje i eget hjem, Opgørelsen omfatter de personer, der er visiteret til at modtage hjemmehjælp efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned. Antal minutter er et ugentligt gennemsnit pr. måned pr. modtager for hver leverandør. Leverandørtype angiver, om det er en kommunal eller privat leverandør., Værdisæt, PERPL_VIS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---visiteret-hjemmehjaelp---eget-hjem/perpl-vis

YDLTID

Navn, YDLTID , Beskrivende navn, Tidspunktskode for ydelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, YDLTID (tidspunktkode for ydelsen) angiver, på hvilket tidspunkt af døgnet ydelsen er givet. Hvis ydelsen er givet i en weekend, vil det også fremgå., YDLTID har betydning for honoraret, idet honoraret er større i aftentimer og i weekender. , Detaljeret beskrivelse, YDLTID anvendes af Danmarks Statistik sammen med andre oplysninger i registret til en underopdeling af kontakterne med de almene læger. I denne underopdeling indgår samtidig visse andre oplysninger fra registret., Ved at kombinere YDLTID med SPEC2 kan man lave en yderligere opdeling af kontakter til almen læge. Nedestående opdeling af SPEC2 anvendes af DST ved publicering:, 70 Almen læge, konsultation, dagtid, 71 Almen læge, konsultation, aften mv., 72 Almen læge, telefonkonsultation, dagtid, 73 Almen læge, telefonkonsultation, aften mv., 74 Almen læge, besøg, dagtid, 75 Almen læge, besøg, aften mv., 76 Almen læge, email-konsultation, 77 Almen læge, andre ydelser, 78 Almen læge, kontakter, forebyggelse mv., Bilag, Graf - YDLTID 1990-2005, Tabel - YDLTID 1990-2005, Graf 2005-2019, Tabel 2005-2019, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_YDLTID - Tidspunktskode for ydelsen, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke relevant, 01-01-2005, 1, Mandag-fredag 8-16 (19,21,80,83), 01-01-2005, 2, Sen konsultation 16- (19,21), 01-01-2005, 3, Man-fre 16-20, lør 8-20 (19,21,80,82,83,84), 01-01-2005, 4, Man-lørdag 20-24, s/h 8-24 (9,21,80,82,83,84), 01-01-2005, 5, Alle dage 00-08 (9,21,80,82,83,84), 01-01-2005, 6, Dag/aften (81,82,84,89), 01-01-2005, 7, Nat (81,82,84,89), 01-01-2005, 8, A-vagten (81,82,83,84,89), 01-01-2005, 9, B-vagten (81,82,83,84,89), 01-01-2005

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/ydltid

Underskrivelse af projektindstilling

Projektindstillingen skal godkendes, før et projekt træder i kraft. Det kræver en underskrift fra både Forskningsservice og en bruger med underskriverrolle i din institution. Her kan du læse, hvordan man underskriver en projektindstilling, samt hvordan man som autorisationsansvarlig eller stedfortræder tildeler brugere rollen som underskriver., Se videovejledning til underskrivelse af projektindstilling i Danmarks Datavindue, Når I har indsendt jeres projektindstilling til Forskningsservice, vil en medarbejder vurdere, om indstillingen kan godkendes. Vurderer Forskningsservice, at indstillingen ikke kan godkendes, vil projektets kontaktperson få en begrundelse for afvisningen samt mulighed for at tilrette indstillingen., Bliver projektindstillingen godkendt, underskriver Forskningsservice, og derefter vil projektets kontaktperson, den administrator eller kontaktperson med beføjelser, der har indsendt indstillingen, samt den udvalgte underskriver modtage en mail med information om godkendelsen., Når Forskningsservice har godkendt indstillingen, skal den af jer, der forinden har fået tildelt underskriverrollen på jeres institution, underskrive indstillingen. Kun brugere, der har fået tildelt underskriverrollen, kan underskrive projektindstillinger., Underskrivelse sker ved, at du som underskriverperson logger ind på Danmarks Datavindue. På forsiden vælger du ”Mit overblik” efterfulgt af ”Projektindstillinger til underskrift”. Her ser du alle de projektindstillinger, som er klar til at blive underskrevet., Vælg den projektindstilling, som du ønsker at underskrive. Du kan læse projektindstillingen igennem, se hvem der har adgang til projektet, og hvem der er kontaktperson på projektet. Hvis du ønsker det, kan du afvise at underskrive, og så bliver projektindstillingen sendt tilbage til kontaktpersonen til revision., Ønsker du at underskrive projektindstillingen, vælger du knappen ”Underskriv”. Læs underskriftsbetingelserne igennem og sæt kryds i de to felter for at bekræfte, at du ønsker at underskrive projektindstillingen, og at du er ansat på den pågældende institution. Du kan nu trykke på knappen ”Underskriv”., Når du som underskriver har underskrevet indstillingen, vil projektets kontaktperson og indsender modtage en mail om det videre forløb. , Tildeling af rollen som underskriver, Se evt. videovejledning til tildeling af rollen som underskriver i Danmarks Datavindue, En autorisationsansvarlig eller en stedfortræder kan tildele rollen som underskriver til en bruger, der er ansat på den pågældende institution. Det er den autorisationsansvarlige eller dennes stedfortræder, der er ansvarlig for sikre, at underskriveren lever op til dette krav. Vær på opmærksom på, at personer med underskriverrollen på vegne af institutionen kan skrive under på, at en projektindstilling er lovlig i henhold til Databeskyttelsesforordningens artikel 6., Fremgangsmåde:, Når du som autorisationsansvarlig eller stedfortræder ønsker at tildele en bruger rollen som underskriver, skal du logge ind i Danmarks Datavindue., På forsiden af Danmarks Datavindue klikker du på 'Mit overblik'., Vælg herefter på den institution, du ønsker at administrere., Klik på de tre prikker ud for institutionens navn og vælg 'Administrer underskrivere'., Klik på 'Vælg' ud for de brugere, du ønsker at gøre til underskrivere og tryk 'Gem'. (Ønsker du at fratage en bruger rollen som underskriver, skal du klikke på fluebenet, så det fjernes, og derefter trykke 'Gem'.), Brugeren er nu gjort til underskriver og kan udpeges til at underskrive projektindstillinger på vegne af institutionen.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/underskrivelse-af-projektindstilling

Danmarks Datavindue skaber grobund for ny viden om samfundet

Fra i dag får forskere, analytikere og myndigheder nye muligheder gennem Danmarks Datavindue for at bruge og kombinere data på tværs af områder. Datavinduet skaber grobund for udviklingen af ny, vigtig viden, som kommer hele samfundet til gavn., 3. oktober 2022 kl. 10:10 ,  , Hvis alle data om samfundet samles ét sted, bliver det nemmere at bruge og kombinere dem og derigennem skabe ny viden til gavn for hele samfundet. Det er kongstanken bag , Danmarks Datavindue, , som Danmarks Statistik i dag har åbnet for forskere, analytikere og myndigheder – alle, der arbejder med data i godkendte datamiljøer., Danmark er blandt de lande, der har de bedste data, fordi vores data dækker alle danskere og danske virksomheder og er indsamlet over mange årtier. Det giver os helt unikke muligheder for at blive klogere på vores samfund., Danmarks Statistik har i forvejen en stærk tradition for at stille kvalitetssikrede og dokumenterede data til rådighed for forskning, analyse, statistik og styring. , ”Nu bygger vi videre på den tradition og åbner Danmarks Datavindue, hvor man gennem én indgang nemt og sikkert kan bruge, kombinere og analysere data til forskellige behov. Ud fra vores kendskab er det den første af den slags løsninger i verden,” siger rigsstatistiker Birgitte Anker fra Danmarks Statistik., På sigt: Alle samfundsdata samlet ét sted, Med dagens åbning for alle autoriserede brugere er der nu mulighed for at arbejde med data fra 400 registre inden for eksempelvis erhverv, uddannelse, sundhed og indkomst. Men udviklingen af Danmarks Datavindue fortsætter, for visionen for datavinduet er langt mere vidtrækkende., ”Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det vil vi bygge videre på, så der ikke kun er adgang til Danmarks Statistiks data i Danmarks Datavindue, men adgang til alle samfundsdata. På den måde vil datavinduet kunne føre til ny, vigtig viden gennem forskning og analyse, beslutningstagere kan få flere data, som de kan styre vores samfund efter, og vi vil kunne lave ny, tværgående statistik, som kommer alle i Danmark til gavn,” siger rigsstatistiker Birgitte Anker., Hensigten er, at Danmarks Statistik stiller datavinduet til rådighed for alle myndigheder, men de respektive myndigheder fortsætter med at være dataansvarlige., Sikkerhed i top, Udover at Danmarks Datavindue er nemt, hurtigt og fleksibelt, er det tilmed en meget sikker løsning, fordi al databehandling foregår i ét sikkert, lukket miljø., ”Danmarks Datavindue vil blive en af verdens mest effektive og sikre løsninger til adgang og brug af eksisterende og nye datakilder. Sikkerheden har vores højeste prioritet og de data, som forskere og analytikere har mulighed for at tilgå, vil kunne tilgås i pseudonymiseret form”, siger rigsstatistiker Birgitte Anker., Læs mere om Danmarks Datavindue her, ., Er du journalist og har spørgsmål til Danmarks Datavindue, er du velkommen til at kontakte pressechef Majken Lenskjold på tlf. 22 42 07 48 eller , mle@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-10-03-danmarks-datavindue-skaber-grobund-for-ny-viden-om-samfundet

Pressemeddelelse

Stigende antal virksomheder har svært ved at rekruttere it-specialister

Antallet af virksomheder, der har vanskeligt ved at rekruttere it-specialister, vokser. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik., 25. januar 2018 kl. 13:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Andelen af virksomheder, der havde vanskeligt ved at rekruttere it-specialister, er steget fra 51 til 61 procent på bare ét år., Det viser publikationen , It-anvendelse i virksomheder 2017, , som Danmarks Statistik offentliggjorde torsdag morgen., ”Særligt virksomheder i informations- og kommunikationsbranchen har vanskeligt ved at rekruttere it-specialister,” forklarer specialkonsulent Gitte Frej Knudsen, der er forfatter til rapporten., Blandt virksomheder i denne branche er der 73 procent, der havde vanskeligt ved at rekruttere it-specialister. Til sammenligning var andelen 64 pct. året før., Danske virksomheder er EU’s mest digitaliserede, Rapporten viser, at andelen af danske virksomheder, der har en høj eller meget høj digitaliseringsgrad ligger på 42 procent, hvilket er EU’s højeste niveau., Den høje grad af digitalisering skyldes, at danske virksomheder i højere grad gør brug af basisteknologier, end andre europæiske lande gør., Ser man i stedet på brugen af avancerede teknologier som for eksempel Big Data, så er Danmark ikke med helt så langt fremme som andre lande, vi typisk sammenligner os med., Ifølge nyeste tal analyserer 12 procent af danske virksomheder Big Data, mens 19 procent af virksomhederne i Nederlandene analyserer Big Data. , Sammenhæng mellem high tech og ansattes uddannelsesniveau, It-anvendelse i virksomheder 2017, viser endvidere, at der blandt danske virksomheder, er en sammenhæng i mellem brugen af avancerede teknologier og de ansattes uddannelsesniveau., I virksomheder, der anvender avancerede teknologier, har 25 procent af medarbejderne en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Til sammenligning er andelen 13 procent blandt virksomheder, der ikke anvender avancerede teknologier., Denne forskel skyldes bl.a., at de store virksomheder mest anvender de avancerede teknologier, og generelt har de store virksomheder flere højtuddannede ansatte., Større andel af ansatte med tekniske uddannelser i high tech virksomheder, 20 pct. af de ansatte i virksomheder med avancerede teknologier havde en teknisk uddannelse – dette dækker både over ansatte med erhvervsfaglig – og mellemlang/lang videregående uddannelse. Til sammenligning havde 11 pct. af de ansatte en teknisk uddannelse i virksomheder uden avancerede teknologier., Hvis du ønsker, at vide mere om virksomhedernes anvendelse af it, kan du læse , publikationen, , der også beskriver undersøgelsens afgrænsning og metode. Eventuelle spørgsmål kan rettes til specialkonsulent Gitte Frej Knudsen via , gfk@dst.dk, eller tlf.: 39 17 31 19. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-25-Stigende-antal-virksomheder-har-svaert-ved-at-rekruttere-it-specialister

Bag tallene

Nogle kommuner bruger tre gange så meget som andre på kultur per indbygger

Kommunerne brugte lidt over 1.500 kr. per indbygger på kultur i 2016. Albertslund og Furesø brugte tre gange så meget som Sorø og Kalundborg., 7. november 2017 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, I 2016 havde kommunerne i gennemsnit driftsudgifter til kultur per indbygger på 1.551 kr., hvilket er 3,3 pct. mindre end i 2012, der var året før det seneste kommunalvalg, viser , tal fra Danmarks Statistik, ., Nettodriftsudgifter, I denne artikel er ”kulturudgifter” opgjort som nettodriftsudgifter. Nettoudgifter betyder, at der er tale om kommunernes samlede reelle udgifter, så indtægter fra fx statsrefusioner og brugerbetaling er trukket fra udgifterne. Mens driftsudgifter relaterer sig til den løbende aktivitet., Kilde: , Danmarks Statistik, Driftsudgifterne til , kultur per indbygger var dog langt fra lige store i alle kommuner, . Kommunerne, der brugte mest i 2016, var Albertslund (2.816 kr.), Furesø (2.465 kr.) og Tårnby (2.439 kr.). Til sammenligning brugte Kalundborg (806 kr.), Sorø (810 kr.) og Skanderborg (832 kr.) færrest penge på kultur per indbygger samme år. Dermed havde både Albertslund, Furesø og Tårnby mere end tre gange så høje driftsudgifter til kultur per indbygger som Kalundborg. Fire kommuner brugte i øvrigt under en tredjedel af Albertslund per indbygger på kultur., Forbehold og afgrænsning, Tallene skal tolkes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Udgifter til kulturområdet er summen af udgifterne til Fritidsfaciliteter, Folkebiblioteker, Kulturel virksomhed, Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. (eksklusiv ungdomsskolevirksomhed og daghøjskoler) samt Fælles funktioner., Se også , http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/noegletal-for-kommuneregnskaber/indhold, for afgrænsning af driftsudgifterne til kulturområdet., Kilde: , Danmarks Statistik, I forhold til 2012 udviklede driftsudgifterne til kultur per indbygger sig mindre end 5 pct. i positiv eller negativ retning i 39 kommuner. I Lejre (42,5 pct.), Solrød (42,4 pct.) og Samsø (38,4 pct.) voksede driftsudgifterne mest. Mens de blev reduceret mest i Herlev (33,7 pct.), Sønderborg (19,4 pct.) og Lyngby-Taarbæk (19,0 pct.).,  I Lejre, Solrød og Samsø steg driftsudgifterne per indbygger til kultur fra nogle relativt lave niveauer i 2012, så disse tre kommuner også i 2016 lå under landsgennemsnittet., Kilde: , Danmarks Statistik, Find flere , kommunale nøgletal her, ., Yderligere spørgsmål:, Fuldmægtig Kevin Reinholdt Vejrup, 39 17 34 66, , kev@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-07-Nogle-kommuner-bruger-tre-gange-saa-meget-som-andre-paa-kultur-per-indbygger

Bag tallene

Gamle førstegangsfødende, få trafikdræbte og lønførende landbrugskvinder

19. februar 2013 kl. 9:50 ,  , I dag udgiver Danmarks Statistik publikationen , Danmark i tal 2013, , der giver et kort og præcist indblik i landets udvikling. Nedenfor giver vi en smagsprøve på historien om danskerne anno 2013., Spice Girls og engelsk kongehus, Vi må væbne os med tålmodighed, hvis vi vil til barnedåb. Førstegangsfødende kvinder er i gennemsnit 29 år – fem år ældre end i 1970 – og faktisk var der cirka 2.500 færre kirkelige navngivninger i 2011 end året før. Børnene, som blev navngivet – enten med eller uden vand i håret - blev oftest navnesøster eller –bror med hende fra Spice Girls og ham fra det engelske kongehus: Emma og William., Så venter vi da bare!, Vi har også tid til at vente på invitationen, for vi bliver gamle som aldrig før. Mændene halter med 77,3 år dog stadig langt efter kvindernes 81,6 år i gennemsnitlig levealder. Og måske bliver vi klogere med alderen, for vi kører pænere end nogensinde før i vores VW’er, Peugeot’er og Ford’er, som er de tre bilmærker med flest nyregistreringer i 2011. Samme år var antallet af trafikdræbte 220; det laveste antal siden 1971, hvor der var flest trafikdrab – 5,5 gange så mange. Og i forhold til for 11 år siden er halvdelen af alvorligt tilskadekomne i trafikuheld næsten halveret., Kun landbrugets kvinder er lønførende, Kvinderne lever længst, men de tjener færrest penge. I 2011 var den gennemsnitlige månedsløn inkl. pension blandt mænd 40.300 kr., mens den hos kvinderne var 34.100 kr. Begge køn tjener mest inden for finansiering og forsikring, men det er også her lønforskellen er mest udtalt. I denne branche tjener mændene 57.400 kroner pr. måned – næsten 14.000 kr. mere end kvinderne. Den eneste branche, hvor kvinderne er lønførende, er landbrug, skovbrug og fiskeri., Præcisering:, lønstatistikken for landbrug, skovbrug og fiskeri indeholder kun personer i den offentlige sektor. Lønmodtagere ansat i den private sektor inden for landbrug, skovbrug og fiskeri indgår således ikke, da de ikke er pålagt at indberette lønstatistik til Danmarks Statistik., 159 km og 288.000 kr., Der er kun 159 km mellem Lolland og Gentofte. Til gengæld er der en forskel på 288.000 kr. i familiernes disponible indkomst alt efter, om de er bosat i Gentofte, hvor den disponible indkomst pr. familie i gennemsnit er 552.500 kr., eller på Lolland, hvor den er 264.500. Forskellen svarer til mere end 1.800 kr. pr. km. På landsplan er den gennemsnitlige disponible indkomst pr. familie 322.000 kr., Publikationen , Danmark i tal 2013, ligger gratis til download på , www.dst.dk, . For yderligere oplysninger kontakt redaktør Ulla Agerskov på tlf. 39 17 39 39 eller , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-02-19-gamle-foerstegangsfoedende-faa-trafikdraebte-og-loenfoerende-landbrugskvinder

Pressemeddelelse

Hver syvende begravelse sker nu uden præst og salmer

På ti år er antallet af borgerlige begravelser steget med over 50 pct., mens kirkelige begravelser er faldet med 10 pct. , 5. oktober 2018 kl. 10:44 , Af , Theis Stenholt Engmann, Mens danskerne for længe siden har taget den borgerlige vielse til sig, så er det gået langsommere med at acceptere den borgerlige begravelse – altså begravelse uden præst og salmesang, hvor pårørende selv står for ceremoni og eventuelt bisættelse., 15 pct. af alle begravelser var i 2017 borgerlige mod 60 pct. af alle vielser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM4, & , www.statistikbanken.dk/VIE307, Anm: Vielser og begravelser kan ikke summes til 100 pct., da vielser ved uoplyst vielsesmyndighed og begravelser ved andre trosamfund er udeladt, ., Den hidtil højeste andel borgerlige begravelser , De seneste ti år er der dog sket en stigning på knap 54 pct. i antallet af borgerlige begravelser fra 5.099 begravelser i 2007 til 7.831 begravelser i 2017. , De borgerlige begravelser har år for år taget en større og større bid af årets samlede antal begravelser og stod i 2017 for hver syvende begravelse i Danmark. , Dermed er 2017 det år, der har den højeste andel borgerlige begravelser i den tiårige periode. , I samme periode er der sket et fald i kirkelige begravelser på 10 pct., hvilket i absolutte tal svarer til knap 5.000 begravelser på ti år (se figur 1). Bemærk, at der antalsmæssigt er meget stor forskel på borgerlige og kirkelige begravelser. Hvor borgerlige begravelser stadig ligger under 10.000 begravelser årligt, ligger kirkelige begravelser i omegn af 45.000 årligt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM4, Anm: Bemærk at der er stor forskel på de to figurers Y-akser i absolutte tal, Det samlede antal begravelser pr. år i perioden svinger mellem 50.000-55.000, og lå i 2017 på 52.500 begravelser. , Kilde: Statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/KM4, Anm: Kun kirkelige og borgerlige begravelser, Fakta: Borgerlig begravelse, En borgerlig begravelse foregår uden kirkens og præstens medvirken. , Ved den borgerlige begravelse må pårørende selv forestå ceremonien og bestemme sangene. , Pårørende må selv holde mindeceremonien i deres stue eller have., Hvis afdøde var medlem af folkekirken forstås det som afdødes ønske om, at der skal foretages en kirkelig begravelse eller bisættelse med mindre andet kommunikes. , Pårørende må grave urnen ned hos sig selv, hvis grunden er over 5.000 kvadratmeter, og de har fået tilladelse fra stiftsøvrigheden., Kilder: Kirkeministeriet og Viborg Stifts Begravelsesvejledning,  , For mere information om statistikken, kontakt Dorthe Larsen: , DLA@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-05-10-hver-syvende-begravelse-sker-nu-uden-praest-og-salmer

Bag tallene