Søgeresultat

Undgå fejltagelser - brug statistik

Formand for regeringens tænketank for integration, Erik Bonnerup, kritiserer politikere for ikke at bruge statistikken i deres beslutningsprocesser., 8. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Politiske beslutninger og udmeldinger bør i langt højere grad bygge på fakta end myter og anelser. Og statistik er netop vigtigt i den tid, vi lever i nu, sagde formanden for regeringens tænketank for integration, Erik Bonnerup, på et seminar om Danmarks Statistik, der for nylig blev holdt i København. , "Tingene ændrer sig lynhurtigt, og det stiller krav om, at vi også kan følge med i udviklingen, så vi kan agere hurtigt. Derfor skal data fra Danmarks Statistik være hurtige, præcise og pålidelige og vise dagens problemer og ikke gårsdagens," sagde Bonnerup og anførte, at mange store fejltagelser kunne være undgået, hvis man havde set på, hvad tallene viste - og rettet sig efter det. , Han kritiserede derfor politikernes manglende brug af statistik: , "Adgangen til Danmarks Statistiks tal er et demokratisk gode, som man langt fra har i alle lande, men så er vi også forpligtiget til at bruge tallene." , Angst for tallene, Erik Bonnerup fortalte, at han som formand for tænketanken for integration havde mærket politikernes angst for tallene. Tænketanken er blevet kritiseret for at føre skræmmekampagne mod indvandrere, fordi den med hjælp fra Danmarks Statistik har fået sat tal på indvandrernes integration på arbejdsmarkedet samt fået fremskrivninger af, hvor mange indvandrere og efterkommere der vil være i Danmark fremover. Det fik flere politikere til at melde ud, at de mente, at tallene om indvandrere ville blive misbrugt, når de kom frem: , "Nu har vi i mange år manglet tal og fakta om indvandrere, og det er i den grad blevet misbrugt. I årevis har politikere og befolkning talt som den blinde om farverne, når det handlede om integration af indvandrere, og nu har vi endelig fået helt klare tal for, hvordan det går. Måske er jeg for optimistisk, men jeg tror da, at det har været med til at rykke ved en lang række myter," sagde Bonnerup og fortsatte: , "Der har også været meget kritik af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger til tænketanken, men jeg mener, at disse tal er et væsentlig bidrag til en mere nuanceret og solid politisk diskussion." , 235 personer var mødt op til seminaret om Danmarks Statistik, der ud over København også er blevet holdt i Århus. Seminarerne satte fokus på, hvad man kan bruge Danmarks Statistik til, og hvilke muligheder der er for at få adgang til data.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-08-Undgaa-fejl

Bag tallene

Statistikdokumentation: Frokostordninger i daginstitutioner (Afsluttet)

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Jens Bjerre , 29 16 99 21 , JBE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Frokostordninger i daginstitutioner 2018 , Tidligere versioner, Statistikkerne belyser børns frokostordninger i daginstitutioner og kan bl.a. anvendes til at sammenligne indholdet af frokostordninger på tværs af kommuner. Statistikken er udarbejdet første gang i 2018 med tal for 2018. , Indhold, Denne statistikdokumentation dækker over statistikkerne FROK2 og FROK3. Statistikken FROK 2 er en årlig opgørelse af, hvorvidt daginstitutioner har en frokostordning. Statistikken FROK3 er en årlig opgørelse over indholdet af frokostordninger i daginstitutioner. De to statistikker inddeles derudover efter institutionstype, aldersgruppe og kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysninger om frokostordninger er indsamlet fra kommuner og daginstitutioner, ved en kombination af web-, telefon- og besøgsinterviews gennemført af DST Survey. Valideringen består primært af genkontakt med de adspurgte kommuner og institutioner og gennemgang af de indsamlede svar i dataprocessen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken kan anvendes til at sammenligne, hvorvidt daginstitutioner tilbyder frokostordninger og hvilket indhold frokostordningerne har på tværs af kommuner. Endvidere kan statistikken anvendes til at forældre kan få informationer om frokostordningen i den kommune de har institutionsplads i. Statistikken er udarbejdet på baggrund af en aftale mellem Børne- og Socialministeriet og Danmarks Statistik. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er indikationer på, at nogle spørgsmålsformuleringer kan være misforstået. Fejlkilden vurderes ikke at være systematisk, men er en kilde til usikkerhed i statistikken. Det antages, at de daginstitutioner, som ikke har besvaret spørgeskemaet i gennemsnit fordeler sig som de daginstitutioner, der har besvaret. Da 12 procent af institutionerne ikke har svaret på spørgeskemaet, bidrager dette til en lavere præcision af statistikken. Der vil således være en større usikkerhed i sammenligninger inden for de enkle kommuner en ved sammenligning er på tværs af kommuner. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer første gang den 30. november 2018 med tal for 2018. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig på tværs af kommuner. Statistikken er indtil videre kun udarbejdet for året 2018 og det er derfor endnu ikke muligt at sammenligne statistikken over tid., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikkerne offentliggøres i Statistikbanken under Institutioner i tabellerne FROK2 og FROK3., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/frokostordninger-i-daginstitutioner--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Lærer-elevregister for grundskolen

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Eva Lotti Hansen , 21 59 99 06 , EBR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lærer-elevregister for grundskolen 2023 , Tidligere versioner, Lærer-elevregister for grundskolen 2022, Lærer-elevregister for grundskolen 2021, Lærer/elev-registret for grundskoleområdet (LER-Grundskole) har til formål at berige grundskolestatistikken med oplysninger på lektionsniveau. Registret er udviklet til forskningsformål og giver mulighed for at studere, hvad der undervises i, hvem der modtager undervisning sammen, og hvem der varetager undervisningen. Registret er indtil videre udarbejdet for skoleårene 2020/2021, 2021/2022 og 2022/2023., Indhold, Registret LER-Grundskole indeholder oplysninger om elever, grupper, lærere og deres aktiviteter på folkeskoler og andre grundskoler i Danmark. Registret dækker således fra 0. til 10. klasse., I sin nuværende form dækker registret fra skoleåret 2020/21 og bliver opdateret én gang årligt med tilføjelse af endnu et skoleår. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til dette register indhentes ugentligt fra skolernes digitale login-system, Unilogin, og kommunikationsplatformen, AULA, som automatiske system-til-system indberetninger. På baggrund af de ugentlige opdateringer, dannes der historik/forløb, og der foretages en overordnet fejlsøgning samt berigelse af de indkomne data, ligeledes på ugentlig basis. Én gang årligt bliver data fra de to kilder samlet og kombineret med data fra Elevregistret. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, LER-Grundskole er et unik register på verdensplan. Det er udviklet til forskningsformål og skaber muligheder for forskning i undervisning på niveau af den enkelte lektion i folkeskolen. Det gælder fx betydningen af skoledagens sammensætning og længde. I udviklingen af LER-Grundskole har eksterne interessenter og fremtidige brugere været inddraget løbende., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Oplysningerne i statistikken stammer fra institutionernes administrative systems og der er fundet god overensstemmelser med eksisterende registre baseret på andre datakilder. , Ved at oversætte aktivitetsbetegnelserne til et bekendtgørelsesfag er antallet af timer på hver enkelt skole sammenlignet med minimumskravet eller det vejledende timetal i folkeskolebekendtgørelsen. Det skønnes at på 84 pct. af folkeskolerne har eleverne i gennemsnit mellem 85 pct. og 115 pct. af det vejledende timeantal/minimumstimetallet i bekendtgørelsen i skoleåret 2021-2022. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Det forventes at registret vil blive udgivet i april for det foregående skoleår uden nævneværdige forsinkelser. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, LER-Grundskole foreligger lige nu for skoleåret 20/21, 21/22 og 22/23., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Forskere og andre analytikere fra autoriserede forskningsinstitutioner, kan få adgang til statistikkens mikrodata gennem Danmarks Statistiks Forskerordning, og ministerierne vil kunne få adgang gennem ministerieordningen., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/laerer-elevregister-for-grundskolen

Statistikdokumentation

Prisfald på spiritus og cigaretter påvirker økonomien

Den laveste inflation i 50 år, øget omsætning i butikkerne og flere passagerer på færgerne. Afgiftslettelserne på spiritus og cigaretter kan mærkes overalt i samfundet., 1. juni 2004 kl. 0:00 ,  , Bacardi og Ballantine's; Smirnoff og Sambuca. I godt otte måneder har det været lidt sværere at modstå fristelsen til at liste sin foretrukne flaske spiritus ned i indkøbsvognen. Siden 1. oktober har det nemlig været markant billigere at købe spiritus og cigaretter i Danmark. , Det har ikke alene sat skub i salget af sprut og cigaretter. Det har også sat svingninger i samfundsøkonomien. , I Helsingør oplevede enkelte butikker en tidobling af omsætningen i oktober i forhold til måneden før. Lignende dramatiske stigninger i butikshandlen blev registreret i havnebyer som Frederikshavn og København. , Virkningerne af afgiftslettelserne kan imidlertid registreres over hele landet - ikke blot i grænsebyerne ved Øresund og Kattegat. , Danmarks Statistiks landsdækkende indeks for omsætningen i supermarkeder, discountbutikker og vinforretninger viste en markant omsætningsstigning i løbet af oktober. Udviklingen i landets vinforretninger var den mest dramatiske, hvor indeks steg fra 89 i september til 130 i oktober.  , Ifølge cheføkonom i Dansk Handel og Service, Jan Poulsen, har afgiftslettelserne ikke blot betydet et øget salg af cigaretter og spiritus. , "Når en husstand har købt det månedlige forbrug af spiritus og cigaretter, er der nu pludselig penge til overs i forhold til tidligere. Mange familier vælger at bruge disse penge til at købe andre varer. Derfor har afgiftslettelserne været en positiv oplevelse for næsten alle butikker - ikke blot dem, der sælger spiritus og cigaretter," siger Jan Poulsen. , Han mener, at afgiftslettelserne har været givtige for samfundsøkonomien, idet meget af den spiritus og de cigaretter, der tidligere blev købt i udlandet, nu bliver købt i Danmark. , Øget handel på Øresund og Kattegat , Nedsættelsen af afgifterne har også været en positiv oplevelse for en række færgeselskaber. , I 4. kvartal 2003 oplevede øresundsruterne til Sverige en fremgang på 13 pct. i passagertallet i forhold til samme periode året før. På ruterne mellem Jylland og Sverige steg passagertallet 15 pct. i samme periode. , Historisk lav inflation, De lavere priser på spiritus og cigaretter har samtidig været en af de vigtige årsager til, at den danske inflation netop nu befinder sig på et historisk lavt niveau. , Fra marts i fjor til marts i år er priserne kun steget med 0,7 pct. Det er den laveste stigning, Danmarks Statistik har registreret, siden man begyndte at indsamle de månedlige inflationstal i 1968. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-06-01-Lavere-afgifter-paa-spiritus

Bag tallene

Lettest for fædre at hente børn

Tre ud af fire familiefædre har mulighed for at møde senere på jobbet eller gå tidligere af familiemæssige grunde. Blandt mødrene har kun to ud af tre de samme muligheder., 21. juni 2006 kl. 0:00 ,  , Det er lidt lettere for far end for mor at blive hjemme fra jobbet om morgenen, indtil mormor kan nå frem og passe familiens børn, som ikke kan komme i skole, fordi de er syge. , Tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse viser, at 74 procent af familiefædrene med børn under 15 år normalt har mulighed for at møde senere eller gå tidligere af familiemæssige grunde. For kvinder er andelen kun 63 procent. , Andel af forældre, som kan møde senere eller gå tidligere af familiemæssige årsager , Kvinder, som arbejder i den offentlige sektor, har de mindst fleksible arbejdstider. Her har næsten halvdelen ingen mulighed for at møde senere eller gå tidligere på grund af familiemæssige grunde. Blandt fædre med job i det offentlige er det kun en tredjedel, som ikke kan flytte mødetiderne af hensyn til børnene. , I den private sektor har både mænd og kvinder med hjemmeboende børn under 15 år bedre muligheder for at tilrettelægge deres arbejdstid. Kønsforskellen er også næsten væk . 77 procent af fædrene og 75 procent af mødrene i den private sektor kan gå før eller møde senere af familiemæssige grunde. , Kønsforskellene skal ses i lyset af det kønsopdelte arbejdsmarked i Danmark. Der er langt flere kvinder end mænd inden for den offentlige sektor i fag som folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og social- og sundhedsassistent. I disse fag følger arbejdet ofte en fast tidsplan eller et vagtskema, som det er vanskeligt at påvirke. Derfor har kvinderne her også svært ved at møde senere eller gå før af familiemæssige grunde. , Antal forældre med børn under 15 år, Kønsforskellene bliver forstærket af, at langt færre mødre end fædre arbejder i den private sektor. , I 2005 var der 973.000 beskæftigede 15-64-årige med børn under 15 år. Heraf var 500.000 mænd og 473.000 kvinder. Blandt mændene var kun 20 procent beskæftiget i den offentlige sektor, mens andelen af offentligt beskæftigede var 52 procent for kvinderne. , Tallene her i artiklen stammer fra en særlig delundersøgelse, som blev udført sammen med Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse i 2. kvartal 2005. Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Eurostat. Tilsvarende oplysninger er blevet indsamlet i de øvrige EU-lande, og det forventes, at Eurostat senere vil offentliggøre statistik, som sammenligner familie- og arbejdsforhold i de forskellige lande. , Foto: Polfoto/Mauritius

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-06-20-Lettest-for-far-at-hente-boern

Bag tallene

FRAVVAEGT

Navn, FRAVVAEGT , Beskrivende navn, Fraværsvægt , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fraværsvægten bruges kun i den private sektor og har værdien 1 for den offentlige sektor. Fraværsvægten for den private sektor ligger typisk mellem 0,8-30., Fraværsvægten anvendes til opregning af variable, der bruges i forbindelse med fraværsårsagerne (fravaarsag) egen sygdom (1100), børns sygdom (1200) og arbejdsulykke (1300). , Detaljeret beskrivelse, Fraværsvægten beregnes kun for den private sektor, da data indhentes via en stikprøve., Variablen Fravvaegt findes i begge populationer - ansættelsesforhold og fraværsperioder og Fravvaegt skal anvendes til at opregne variablene i de 2 populationer til lønnens totale population., Fraværsvægten er den vægt, som anvendes til at opregne fravær for den private sektor til den fulde lønstrukturpopulation. De indsamlede fraværsdata for den private sektor bruges som grundlag til en udregning af opregningsvægte. Fraværsvægte udregnes ved hjælp af CLAN-proceduren, som er en samling SAS-makroer udviklet på Statistiska Centralbyrån (Sverige). Makroen CLAN er designet til at beregne populationstotaler med tilhørende usikkerheder. For mere information se Andersson og Nordberg (1998) og Anderson (2004)., Til beregning af fraværsvægtene benyttes en række hjælpevariable. Det drejer sig om køn, region, højest fuldførte uddannelse, arbejdsfunktion (disco08), branche og lønform (timelønnet og fastlønnet), som alle er variable, hvor der er en sammenhæng til fraværsmønsteret., Der opregnes på virksomhedsniveau, så alle fraværsperioder og ansættelsesforhold i samme virksomhed får samme vægt. , Fravvaegt skal anvendes sammen med vaegt_esr (erhvervsregistervægt) til at opregne til den fulde population af private virksomheder med 10 eller flere ansatte., I den offentlig sektor er vægten 1, da der her er tale om en totalpopulation. Vægtene anvendes ved opregning af variable i forbindelse med fraværsårsagerne egen sygdom (1100), børns sygdom (1200) og arbejdsulykke (1300). Ved opregning af variable i forbindelse med barsels- og adoptionsorlov (1400) skal barselsvaegt anvendes i stedet for., Eksempler på, hvordan variablen anvendes til opregning af udvalgte variable: , Opregnede kalenderdage=Kalenderdage*fravvaegt*vaegt_esr., Opregnede fraværstimer = Fravtimer*fravvaegt*vaegt_esr., Opregnede mulige arbejdstimer= Arbtimer* fravvaegt*vaegt_esr., Året 2013 er et dobbelt år, hvor statistikken offentliggøres på den nye sektorfordeling og hvor den gamle serie fra 2010 -2013 ikke længere opdateres. Det er muligt at beregne og sammenligne tallene på totalerne for alle sektorer samlet, da der ikke er brud i hvordan begreberne i fraværsstatistikken beregnes. Der er kun sket ændringer i, hvordan opdeling i private og offentlige virksomheder defineres. , Værdisæt, FRAVVAEGT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/fravvaegt

Økonomer tjener det dobbelte af buschauffører og har fem gange større formue

På 38 år fra 1980 til 2017 tjente personer uddannet som cand. polit (universitetsøkonom) i gennemsnit 14,5 mio. kr. efter skat. Det er det dobbelte af den gennemsnitlige buschauffør, der i samme periode tjente 7,3 mio. kr., 20. november 2019 kl. 8:00 ,  , Forskellen på økonomens og buschaufførens opsparede nettoformue er relativt større end indkomstforskellen. Her har økonomen 7,9 mio. kr. til sit otium, mens buschaufføren har 1,4 mio. kr. Disse oplysninger og mange flere fremgår af analysen , Hvor meget tjener man i løbet af livet?, , der udkommer i dag., Analysen indeholder oplysninger fra Danmarks Statistiks nye register, som offentliggøres d. 27. november med et overblik over danskernes indkomster siden 1980, dvs. foreløbig 38 år og det meste af et arbejdsliv. Data herfra er kombineret med Danmarks Statistiks øvrige registre om bl.a. formuer., "Med det nye register over befolkningens indkomster siden 1980 får vi et fantastisk redskab, der kan bidrage med ny indsigt i de økonomiske forskelle i Danmark", siger Niels Ploug, afdelingsdirektør for personstatistik i Danmarks Statistik og uddyber: "men som analysen viser, handler det nok så meget om formueforskelle som om indkomstforskelle, når man skal tegne et samlet billede af den økonomiske ulighed"., I kombination med Danmarks Statistiks øvrige persondata gør det nye register det muligt at sammenligne indkomst og formue på tværs af job, uddannelse og køn og over lange forløb, som udjævner de forskelle, der naturligt findes i forskellige faser af livet. Hør mere om mulighederne i det nye register ved et fagligt arrangement på onsdag d. 27. 11 kl. hos Danmarks Statistik. Her vil Torben Tranæs, professor i økonomi, forskningsdirektør på Vive og økonomisk vismand vurdere perspektiverne i registret, mens statistikerne bag registret præsenterer metoden. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding., Blandt analysens øvrige konklusioner er:, Mænds indkomster er 16 pct. højere end kvinders over de seneste 38 år (1980-2017). Forskellen på formuen er 39 pct. og altså mere end dobbelt så stor., På grund af lang studietid og –gæld gik der 11 år, inden økonomens akkumulerede indkomst overhalede buschaufførens., Blandt personer, der var 20 år i 1980, havde de 10 pct. med den laveste akkumulerede indkomst i 2017 i gennemsnit optjent en samlet indkomst på 4,5 mio. kr., mens de 10 pct. med den største indkomst i gennemsnit havde tjent 14,2 mio. kr. efter skat mv., Læs hele analysen:, Hvor meget tjener man i løbet af livet?, Har du spørgsmål til analysen eller registret, er du velkommen til at kontakte Bo Møller på , bom@dst.dk, eller 39 17 31 04.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-11-20-oekonomer-tjener-det-dobbelte-af-buschauffoerer-og-har-fem-gange-stoerre-formue

Pressemeddelelse

Databeskyttelse af indberettede oplysninger

Danmarks Statistik garanterer, at vi beskytter de oplysninger, vi har om borgere og virksomheder. Det betyder blandt andet, at oplysningerne er sikret, og at de kun bliver brugt til statistiske formål hos Danmarks Statistik. Danmarks Statistiks datafortrolighedspolitik og informationssikkerhedspolitik fastsætter generelle regler og retningslinjer for håndtering af de mange data om danskerne og danske virksomheder, der er grundlaget for statistikproduktionen. , Læs mere om informationssikkerhed og datafortrolighed i Danmarks Statistik., Danmarks Statistik har stort fokus på at efterleve de databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. De databeskyttelsesretlige regler gælder, når vi behandler oplysninger om fysiske personer. Begrebet ”fysisk person” omfatter også enkeltmandsvirksomheder. Det skyldes, at det i praksis ikke er muligt at skelne mellem oplysninger om ejeren som individ og oplysninger om virksomheden., Læs mere om, hvordan Danmarks Statistik behandler oplysninger om personer., Behandling af indberettede oplysninger om virksomheder , Formål og retsgrundlag for indsamling, Formålet med Danmarks Statistiks dataindsamling er at udarbejde statistikker.,  , EU-lovgivning forpligter alle EU-lande at udarbejde statistikker inden for visse områder. Derudover udarbejder Danmarks Statistik årligt et statistikprogram, som er en samlet oversigt over de statistikker, vi udarbejder i løbet af året., §§ 8-12 i lov om Danmarks Statistik giver os mulighed for at pålægge erhvervsdrivende at meddele en række specifikke oplysninger, de er i besiddelse af, for at kunne udarbejde lovbestemt statistik., § 6 i loven giver os endvidere mulighed for at pålægge offentlige myndigheder og institutioner at meddele os de oplysninger, de er i besiddelse af., Opbevaringsperiode, Danmarks Statistik udarbejder statistikker, som beskriver udviklinger og forandringer over tid. Oplysningerne opbevares til fremstilling af tidsserier og slettes derfor som udgangspunkt ikke., Anvendelse, Danmarks Statistik anvender erhvervsdata til at udarbejde statistikker hos os. Derudover stiller vi erhvervsdata til rådighed til statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Dette sker via forskerordningen, myndighedsordningen og lovmodelordningen, hvor data pseudonymiseres, det vil sige, at oplysninger kan kombineres med øvrige oplysninger, men at de enkelte virksomheder ikke umiddelbart kan identificeres., Danmarks Statistik har fastsat en række begrænsninger på adgangen til erhvervsdata, til brug for forsknings- og statistikformål., Læs mere om adgang til erhvervsdata.

https://www.dst.dk/da/Indberet/vejledning-til-digital-indberetning/beskyttelse-af-persondata

Statistikdokumentation: Bogsalg

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Hent statistikdokumentation som pdf, Bogsalg 2023 , Tidligere versioner, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Genreopdeling ved hjælp af Themakoder (pdf), Formålet med statistikken Bogsalg er at belyse udviklingen i styksalg af bøger i Danmark. Statistikken viser udviklingen i antal solgte eksemplarer fra fysiske bogforhandlere og websalg. Statistikken er ny fra 2024 og indeholder oplysninger fra tredje kvartal 2022 og frem., Indhold, Bogsalg er en kvartalvis opgørelse af styksalget af fysiske bøger, e-bøger og lydbøger fra fysiske bogforhandlere (inkl. de største supermarkedskæder) og websalg. Salg af brugte bøger (fx fra antikvariater, genbrugsbutikker og loppemarkeder) er ikke inkluderet. Statistikken opgøres efter genre, format/medie, udgivelsessprog, originalsprog og indbindingstype. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Datakilder og dækning er fortsat under udvikling, og derfor er tallene foreløbige. Fremtidige revideringer kan forekomme., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles via månedlige overførsler af transaktionsdata om styksalg af bøger fra SAXO.com A/S, Indeks Retail (Bog & Idé), Gucca og for de store supermarkedskæder (COOP, Salling og Dagrofa)., Transaktionsdata beriges med information fra DBK, som administrerer Bogportalen og Publizon, således at bøgerne kan klassificeres efter genre, format/medie, udgivelsessprog, originalsprog og indbindingstype. Såfremt disse oplysninger ikke findes for enkelte udgivelser søges disse udfyldt manuelt ved hjælp af forskellige antagelser., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er aktører i bogbranchen, Kulturministeriet og andre interesserede. Statistikken bliver brugt til analyser på litteraturområdet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker hovedparten af styksalget af bøger i Danmark, købt fra ny. Metadatadækningen vurderes tilfredsstillende for danske udgivelser, dog er dækningen lavere for udenlandske udgivelser. Dækningen er også lavere for bøger/bogprodukter, hvor formålet ikke er læsning, fx malebøger, pegebøger og lignende aktivitetsbøger, kalligrafi, bøger med musiknoder, sangbøger og bøger med Sudoku. ISBN-fejl kan forekomme, men vurderes ikke at være et generelt problem. , Tallene er foreløbige og fremtidige revisioner kan derfor forekomme i takt med udvidelse af bogsalgsdata og kvalitetsforbedringer af metadata., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tallene er foreløbige, og fremtidige revisioner kan forekomme. Offentliggørelsen af statistikken sker ultimo november. Statistikken er ny, hvorfor statistikkens punktlighed endnu ikke kan beskrives. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er ikke direkte sammenlignelig med andre udgivne statistikker om bogsalg. Der findes ingen internationale retningslinjer for udarbejdelse af bogsalgsstatistik. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Bogsalg under emnet , Litteratur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bogsalg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika

Kontaktinfo, Udenrigsøkonomi , Søren Burman , 30 51 45 62 , SBU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2022 , Tidligere versioner, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2021, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2020, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2019, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2018, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2017, Formålet med udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika er at belyse de virksomheder som engagerer sig i udenrigshandel med tjenester, hvor store de er, hvilke brancher de tilhører og ejerskabsforholdet. Statistikken er udarbejdet siden 2014 og er sammenlignelig indtil 2018 på juridiske enheder frem til 2018. Fra 2019 og frem er statistikken opgjort på økonomiske enheder., Indhold, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika er en årlig opgørelse af karakteristika for de virksomheder, som er involveret i udenrigshandel med tjenester i Danmark. Statistikken er opgjort i værdi og opdeles på tjenestekategorier, brancher, virksomhedsstørrelse og ejerskab. Du kan finde statistikken i statistikbanken under Udenrigsøkonomi. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik hentes årligt fra udenrigshandel med tjenester samt det erhvervsstatistiske register, hvor information om bl.a. antal ansatte og branche findes. Data gennemgår validering ved at sammenholde de underliggende kilder, samt med andre tabeller i statistikken. Data fra begge kilder sammenkøres, hvorefter variable og tabeller dannes til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner, analytikere og virksomheder og kan danne grundlag for analyser om bl.a. globalisering samt give et nærmere indblik i hvilke virksomheder, som står bag Danmarks udenrigshandel med tjenester. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden for udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika er tæt forbundet med usikkerheden for udenrigshandel med tjenester, som knytter sig til usikkerhed ved populationen samt fejlbehæftede indberetninger. Revisionen af statistikken følger i udgangspunktet revisionsrytmen for statistikken Udenrigshandel med tjenester, men hvis der kommer store revisioner i de øvrige kilder, kan statistikken også opdateres som følge af dette., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 10 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udkom første gang i 2017 og indeholder tal fra 2014 og frem. Den er sammenlignelig indtil 2018 på juridiske enheder hvorefter den overgår til økonomiske enheder. Den er fuld sammenlignelig med udenrigshandel med tjenester samt betalingsbalancestatistikkens opgørelse af tjenestehandel med udlandet. Sammenligneligheden med andre statistikker kan påvirkes af branchebegrænsninger i opgørelsen af disse statistikker, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i Statistikbanken, hvor der offentliggøres tal for udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika under emnet , Import og eksport efter virksomhedskarakteristika, . Derudover indgår tallene i diverse publikationer og analyser. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-tjenester-efter-virksomhedskarakteristika

Statistikdokumentation