Søgeresultat

Statistikdokumentation: Ejendomssalg

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Jakob Holmgaard , 24 87 64 56 , JHO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ejendomssalg 2023 , Tidligere versioner, Ejendomssalg 2022, Ejendomssalg 2021, Ejendomssalg 2020, Ejendomssalg 2019, Ejendomssalg 2018, Ejendomssalg 2017, Ejendomssalg 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat om bestandsvægte (docx), Statistikken Ejendomssalg belyser omsætning og priser på handel med fast ejendom. Statistikken anvendes til at vurdere udviklingen på ejendomsmarkedet, såvel som den økonomiske konjunkturudvikling. De nuværende indeks kan tilbageføres til 1992. Der findes indeks for tidligere år, men der er metodemæssige forskelle. , Indhold, Ejendomssalgsstatistikken er en månedlig opgørelse af omsætning og priser på handel med fast ejendom, som fx enfamiliehuse, ejerlejligheder, landbrug og erhvervsejendomme. Statistikken indeholder nøgletal fordelt på ejendomskategori, overdragelsesform, geografi og periode samt prisindeks til at beskrive prisudviklingen over tid for forskellige ejendomstyper også fordelt efter geografi. Statistikken omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom, som inkluderer en grund, både nyopførte og eksisterende ejendomme. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data vedrørende tinglysning af ejerskifte af fast ejendom indsamles hver måned fra Datafordeleren. De indsamlede data valideres af Danmarks Statistik. De enkelte ejendomshandler inddeles efter ejendomskategori, område, overdragelsesform og periode. Herefter beregnes der aggregerede tal for antal salg, gennemsnitspriser samt forholdet mellem købspris og ejendomsværdi (afstandsprocent). Til sidst beregnes prisindeks. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de offentliggjorte ejendomssalgstal blandt brugere, som følger udviklingen på boligmarkedet. Statistikken efterspørges bredt af bank- og finanssektoren, ejendomsmæglere, politikere samt forskere og nævnes ofte i nyhedsmedier. Brugerne anser ejendomssalgsstatistikken som en vigtig konjunkturindikator. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen for prisudviklingen afhænger af vurderingernes kvalitet og af antagelserne i SPAR-metoden, som søger at kvalitetskorrigere de solgte ejendomme for at måle prisudviklingen. Der er ikke nogen væsentlig skævhed i de foreløbige tal for prisudviklingen, mens de foreløbige tal for gennemsnitspriserne er undervurderede, da de ikke korrigeres for skævheden i tinglysningsmønstret. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Ejendomssalgsstatistikken offentliggør foreløbige kvartals- og årstal 3 måneder efter referenceperiodens udløb. Månedstal udgives kun som endelige tal. Endelige tal foreligger 13 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Boligprisindekset (House Price Index) for forskellige EU-lande kan hentes på , Eurostats hjemmeside, , som opdateres ca. 100 dage efter hvert kvartal., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Ejendomssalg offentliggøres månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Detaljerede tal kan findes i , Statistikbanken, og i , Betalingsdatabanken, . Historiske oplysninger kan findes , her, . Derudover indgår tallene i Statistisk Tiårsoversigt og Statistisk Årbog (udgået) . Der bliver også løbende skrevet , analyser, og , bag tallene artikler, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ejendomssalg

Statistikdokumentation

Unge bliver iværksættere som aldrig før

I 2020 toppede antallet af nye iværksættere, da 23.200 startede en ny virksomhed. Stigningen gælder ikke mindst de 18-29-årige, hvor 4.900 valgte iværksættervejen i 2020, en stigning i den aldersgruppe på 62 pct. i forhold til 2010. Det viser årets temaartikel i publikationen Statistisk Tiårsoversigt 2022, som udkommer i dag., 17. august 2022 kl. 8:00 ,  , For unge kan det måske virke udfordrende at blive iværksætter. Manglende erhvervserfaring og vanskelig adgang til startkapital kan bremse potentielle iværksættere, men alligevel er både antallet og andelen af 18-29-årige iværksættere steget fra 2010 til 2020. I 2010 udgjorde unge 16 pct. af iværksætterne, mens andelen steg til 21 pct. i 2020. I alt var 4.900 unge mellem 18-29 år iværksættere i 2020., ”Unge iværksættere har oftere en erhvervsfaglig uddannelse end befolkningen i gennemsnit. Derudover starter de unge ofte deres virksomhed op alene,” siger Line Merling Arendt, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , 67 pct. eller næsten 3.300 af de unge iværksættere startede i 2020 en virksomhed alene., Flest mænd blandt unge iværksættere, Tre ud af fire unge iværksættere er mænd, og der er stor forskel på, hvilke brancher kvindelige og mandlige iværksættere starter virksomhed indenfor., ”Unge mænd startede flest tømrer- og bygningssnedkervirksomheder i perioden, mens flest virksomheder startet af unge kvinder var inden for skønheds- og hudpleje,” siger Line Merling Arendt., I 2020 startede de unge mandlige iværksættere 302 tømrer- og bygningsvirksomheder og de unge kvindelige iværksættere 116 skønheds- og hudplejesaloner. Ældre iværksættere starter i højere grad virksomhed inden for rådgivning og udlejning af erhvervsejendomme., Læs mere om, hvem de unge iværksættere er i temaet i publikationen Statistik Tiårsoversigt 2022, der kan , downloades gratis eller købes i trykt udgave, til 245 kr. , Har du spørgsmål om unges iværksætteri, er du velkommen til at kontakte Line Merling Arendt på tlf. 39 17 33 19 eller , lit@dst.dk, ., Iværksætteri er blot et af emnerne i publikationen Statistisk Tiårsoversigt 2022, der ser på ti års udvikling på tværs af samfundet. Den viser fx også, at:, I 2012 havde hver anden (49 pct.) familie en stationær pc i hjemmet. I 2022 gælder det kun hver tredje (34 pct.). Andelen med tablet eller mini-computer er til gengæld næsten tredoblet til 56 pct. , Fra 2011-2021 er produktionen af smør mere end fordoblet til 82 mio. kg., og osteproduktionen er steget med 65 pct. til 455 mio. kg. Oksekød producerer vi til gengæld 8 pct. mindre af, nemlig 134 mio. kg., Færre piger vælger en erhvervsuddannelse. Tre måneder efter at have afsluttet grundskolen var 10,4 pct. af pigerne i gang med en erhvervsuddannelse i 2021, mens det gjaldt 14,2 pct. i 2012 , For yderligere information om Statistik Tiårsoversigt 2022 kan du kontakte Marianne Kjær Mackie på tlf. 39 17 31 69 eller , mma@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-08-17-statistisk-tiaarsoversigt-2022

Pressemeddelelse

Få kvinder når til tops i kommunerne

1. juni 2015 kl. 9:00 ,  , 100 år efter kvinderne fik ret til både at stemme og blive valgt, går det stadig trægt med at få plads på rådhusene. Der sidder en kvinde i tre ud af ti byrådsstole mod fire ud af ti pladser i Folketinget., I den kommunale top er skævheden endnu større med en kvindelig borgmester for bordenden i kun hver ottende kommune. De seneste 25 år har kvinderne dog udgjort en større andel af de valgte end de opstillede folketingskandidater.  At vejen mod parlamentarisk ligestilling er lang illustreres også af, at der gik 30 år, fra kvinderne blev valgbare ved Grundlovsrevisionen i 1915, til der for alvor begyndte at komme kvinder i Folketinget., Det kan du læse om i bogen , Kvinder og mænd i 100 år – fra lige valgret mod ligestilling, , som Danmarks Statistik udgiver i dag for at markere Grundlovsjubilæet. I tekst og tal dykker bogen ned i mange aspekter af udviklingen for og mellem kønnene fra 1915 til i dag. Læs blandt andet, at:, • Da børn født uden for ægteskab i 1937 fik ret til deres fars navn og arv, udgjorde de hver tiende nyfødte. I dag fødes mere end hver anden baby uden for ægteskab., • Gennemsnitsalderen for fødende kvinder var 31 år for 100 år siden – den samme som i dag. Til gengæld fødte kvinderne mere end fire børn hver dengang mod færre end to i dag. , • Mens kvinder tidligere i høj grad giftede sig ”opad” med bedre uddannede mænd, er billedet vendt. Kun 23 pct. af kvinderne gifter sig opad, mens 34 pct. af mændene gør det. I resten af parrene er uddannelsesniveauet ens. , • Selv om mænd har haft ret til at gå på barsel i siden 1983, tager de stadig kun 10 pct. af barselsperioden. Højtuddannede fædre tilbringer mest tid hjemme med poderne., • Mens kvinder udgjorde 3-4 pct. af de nyudklækkede jurister og læger i 1920, er to ud af tre kandidater på disse fag i dag kvinder. , • Selv om forskellen på kvinders og mænds løn er mindsket, findes der stadig et løngab på 14 pct. for det samlede arbejdsmarked. Forskellene er højest i det private erhvervsliv og mindst i staten., Udvalgte nedslag i ligestillingens historie kan ses i denne , video, , som medierne er velkomne til at bruge på deres websites. Du kan også tage temperatur på ligestillingen på temasiden , dst.dk/ligestilling, ., Kvinder og mænd i 100 år – fra valgret mod ligestilling,  kan hentes på hjemmesiden eller bestilles som trykt publikation. Du er velkommen til at kontakte Annemette Lindhardt Olsen for yderligere oplysninger på , alo@dst.dk, eller 39 17 30 13.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-01-faa-kvinder-naar-til-tops-i-kommunerne

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Bogproduktion

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Trine Jensen , 20 13 88 17 , TSN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bogproduktion 2023 , Tidligere versioner, Bogproduktion 2022, Bogproduktion 2021, Bogproduktion 2020, Bogproduktion 2018, Bogproduktion 2017, Bogproduktion 2016, Bogproduktion 2015, Bogproduktion 2014, Statistikken belyser udviklingen i udgivelser af bøger i Danmark. Statistikken viser udviklingen i hhv. antallet af udkomne bøger (antallet af unikke udgivelser) og bogtitler. Det er fx muligt at følge udviklingen i antallet af udgivelser af førsteudgaver af skønlitterære e-bøger eller nye udgaver af kommercielle, fysiske bøger inden for faglitteratur. Statistikken indeholder oplysninger for 2007 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal udkomne bøger og bogtitler. En bog er her en kommerciel udgivelse, skriftligt materiale udgivet af offentlige institutioner eller en videnskabelig rapport. Alle tal for de seneste seks år er foreløbige og revideres årligt., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på den nationalbibliografiske registrering i Dansk Bogfortegnelse. Dansk BiblioteksCenter leverer data til statistikken via en system-til-system løsning. Data kontrolleres for store udsving i forhold til året før inden udarbejdelse af tabeller til Statistikbanken. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er aktører i bogbranchen, Slots- og Kulturstyrelsen og andre interesserede. Statistikken bliver brugt til analyser og planlægning på litteraturområdet. Der er løbende kontakt med Slots-og Kulturstyrelsen, hvor kvaliteten af statistikken og brugerbehov vurderes. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kilden til statistikken er Dansk Bogfortegnelse, der får tilsendt bøger og andre materiale fra udgiverne som følge af den danske pligtafleveringslov og dækker derfor langt størstedelen af udgivelser i Danmark., Tallene for de seneste seks år er foreløbige. Det skyldes efterregistreringer af udgivne bøger. Efterreguleringen af tællingsåret kan være betydelig året efter. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tallene for de seneste seks år er foreløbige. Offentliggørelsen af statistikken sker ultimo september. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er ikke direkte sammenlignelig med tidligere udgivelser om bogproduktionsstatistik fra Dansk BiblioteksCenter. Der findes ingen internationale retningslinjer for udarbejdelse af bogproduktionsstatistik. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Litteratur, og indgår i publikationen , Kultur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bogproduktion

Statistikdokumentation

Forbruger- og nettopriser

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 10  minutter på denne indberetning., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder deres salgspriser for de mest omsatte husholdningsvarer og tjenester. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug.  Statistikken bruges af politiske beslutningstagere,  interesseorganisationer og virksomheder med interesse i forbrugerprisindekset, som er et produkt af denne statistik. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er den , 12. i måneden, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning. , OBS:, Kvikguiden/kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Se alle spørgsmål: Forbruger- og nettopriser (PDF - kladde)., Supplerende oplysninger, Folder om prisindeks: "Tak til butikker" (PDF)., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 10 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Kvikguide til indberetning af Forbruger- og nettopriser (PDF)., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hver måned ca. 200 virksomheder om lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Der udvælges virksomheder i næsten alle brancher og størrelsesgrupper fordelt over hele Danmark. Jo større en virksomhed er, jo større er sandsynligheden for at blive udvalgt., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 10 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 10 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 351 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Inflationen og kerneinflationen steg igen i juli, 11. august 2025 , I juli steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,3 pct. i forhold til samme måned året før. I juni var den tilsvarende stigning 1,9 pct., Tabeller i Statistikbanken om 'Forbrugerprisindeks', Emneside:,  , Forbrugerprisindeks, ., Emneside: Nettoprisindeks., Statistikdokumentation: Forbrugerprisindeks. , Statistikdokumentation: Nettoprisindeks. ,  

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/forbruger-og-nettopriser

Statistikdokumentation: Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Pernille Stender , 24 92 12 33 , PSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2019 , Tidligere versioner, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2018, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2017, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Beskæftigelsesrapport 2004 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2010 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2008 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2012 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2007 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2011 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2005 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2009 (pdf), Statistikken belyser hvordan dimittender fra kunstneriske og kulturelle uddannelser, efterfølgende klarer sig på arbejdsmarkedet, i op til 10 år efter de er dimitteret. Statistikken er sammenlignelig fra 2010 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af nøgletal om ledighedsprocenter for dimittender, erhvervsfrekvensen, antal beskæftigede og gennemsnitlige indkomster, for personer der har afsluttet kunstneriske og kulturelle uddannelser. Statistikken fordeles efter uddannelsesinstitution, uddannelse, køn, indkomsttype, ledighedstype, sektor, samt geografisk efter arbejdsstedsregion., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indhentes fra Danmarks Statistiks Elevregister og kobles med befolkningsstatistikken, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), registreret ledighed samt indkomststatistikken. Derudover valideres op imod uddannelsesstatistikken med henblik på at sikre, at dimittender ikke er under fortsat uddannelse på det tidspunkt hvor opgørelsen foretages., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken blev oprindeligt udarbejdet som en serviceopgave til det daværende , Kulturministeriets rektorer, . Sidenhen har Danmarks Statistik overtaget ansvaret for kulturstatistikkerne, herunder denne statistik. Statistikkens indhold er udarbejdet efter aftale med Kulturministeriet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der forligger ingen usikkerhedsberegninger. Oplysningerne baserer sig på registerbaserede statistikker. Der er derfor ingen stikprøveusikkerhed knyttet til opgørelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 3-5 måneder efter, at den seneste inputdatakilde er offentliggjort. Seneste datakilde er den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, der offentliggøres 14.-16 efter referencetidspunktet., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 2007 til 2010 og igen i de nuværende tidsserier fra 2010 og frem. Databrud i 2010 skyldes en række sammenlægninger af uddannelsesinstitutioner i årende fra 2009 til 2011. Der ligger ingen internationale standarder til grund for dimittender fra kunstneriske og kulturelle uddannelsers efterfølgende tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken er derfor ikke direkte sammenlignelig med opgørelser fra andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Uddannelse og beskæftigelse på kulturområdet, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturuddannedes-tilknytning-til-arbejdsmarkedet

Statistikdokumentation

Serviceydelser for serviceerhverv

Hvor stor er omsætningen af reklamer til internettet? Og hvad tjener it-branchen på sine ydelser? Her er statistikken om serviceydelser for serviceerhverv.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/serviceerhverv/serviceydelser-for-serviceerhverv

Emneside

Statistikdokumentation: Kommunale udskrivningsprocenter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommunale udskrivningsprocenter 2025 , Tidligere versioner, Kommunale udskrivningsprocenter 2024, Kommunale udskrivningsprocenter 2023, Kommunale udskrivningsprocenter 2022, Kommunale udskrivningsprocenter 2021, Kommunale udskrivningsprocenter 2015, Kommunale udskrivningsprocenter 2014, Formålet med Kommunale udskrivningsprocenter er at opgøre de procenter, som den kommunale indkomstskat udskrives med. Procenterne vedtages af kommunalbestyrelserne inden den 15. oktober året før det indkomstår, som opgørelsen omhandler. Statistikken har eksisteret siden 1927. På grund af kommunalreformen kan statistikken i sin nuværende form sammenlignes tilbage til 2007. , Indhold, Opgørelsen giver oplysninger om de kommunale udskrivningsprocenter samt kirkeskatteprocenter, som vedtaget af de enkelte kommunalbestyrelser. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på kommunernes indberetning af udskrivningsprocenter mv. til Indenrigsministeriet. De viste budgettal for indkomstskatterne svarer til de beløb, der danner grundlag for statens udbetalinger af forskudsbeløb til kommunerne. Datavalideringen udføres ved, at skattetallene for de enkelte kommuner sammenlignes med det tidligere års skattetal samt oplysninger om hvilke kommuner, der har ændret deres udskrivningsprocent siden sidste offentliggørelse. Der foretages ikke yderligere korrektioner af data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken har ingen usikkerhedskilder og usikkerhedsberegninger af betydning. Dette skyldes, at de kommunale udskrivningsprocenter bliver besluttet i økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen, og disse tal bliver efterfølgende kontrolleret grundigt igennem af KL og Indenrigsministeriet. Det kommunale grundlag, som er godkendt, må ikke ændres, og der vil derfor ikke forekomme revisioner af tallene., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ultimo november året før indkomståret. Statistikken indeholder kun endelige tal. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken blev første gang opgjort i 1927, men ændringer i kommune- og amtssammensætninger vanskeliggør sammenligninger over tid. Dog kan statistikken i den nuværende form sammenlignes tilbage til 2007. Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, hvilket gør den international sammenligning vanskelig., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt Statistiskbanken under , Personskatter, . Derudover indgår tallene og en uddybende tekst i publikationen , Skatter og afgifter. Oversigt 2022, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunale-udskrivningsprocenter

Statistikdokumentation

Færre indbrud og tyverier i 2020

Antallet af anmeldte straffelovsforbrydelser er generelt faldende, men for nogle kriminalitetstyper skal faldet i 2020 ses i sammenhæng med restriktioner og forholdsregler i forhold til COVID-19. Dette gælder særligt for indbrud og tyverier., 14. december 2021 kl. 8:00 ,  , Antallet af anmeldte indbrud i private hjem og tyverier har været faldende over en længere årrække, men faldt betragteligt fra 2019 til 2020. Fra 2019 til 2020 faldt antallet af indbrud i villaer, lejligheder mv. med 29 pct. og tyveri med 21 pct. Det viser Danmarks Statistiks ’Kriminalitet 2020’ (www.dst.dk/pubomtale/36058), som udkommer i dag. , ”Antallet af anmeldte indbrud og tyverier har været meget lavt i 2020 i forhold til tidligere år. Det hænger højst sandsynligt sammen med restriktionerne som følge af COVID-19. I løbet af 2020 var der fx mange, der arbejdede hjemme, og det har gjort det sværere for indbrudstyvene at begå indbrud,” siger fuldmægtig Isabell Bang Christensen, der er medforfatter på udgivelsen., ”De generelle retningslinjer om at holde afstand, aflysning af store arrangementer og nedlukning af butikker mv. betød også, at der var færre anmeldelser af tyverier og herunder særligt lomme- og tasketyverier,” tilføjer hun., Færre anmeldelser for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, Fra 2019 til 2020 faldt antallet af anmeldelser for overtrædelse af ordensbekendtsbekendtgørelsen med 31 pct. Bekendtgørelsen vedrører politiets sikring af den offentlige orden, såsom borgernes adfærd på veje eller andre offentlige steder. Faldet skal ligeledes ses i lyset af restriktionerne som følge af COVID-19, hvor mange har tilbragt tiden derhjemme. Antallet af anmeldelser for overtrædelse af udlændingeloven faldt med 49 pct., hvilket skal ses i sammenhæng med, at landegrænsen over en længere periode var lukket for at mindske smitten af COVID-19. Udlændingeloven omhandler udlændinges indrejse og ophold i Danmark, herunder arbejds- og opholdstilladelse samt udvisning.  , Blandt de øvrige resultater i , Kriminalitet 2020, er følgende:, Der blev anmeldt 8 pct. færre straffelovsovertrædelser i 2020 end i 2019., Antallet af fældende afgørelser for overtrædelse af straffeloven steg 5 pct. fra 2019 til 2020., De yngre aldersklasser dømmes oftest for overtrædelse af straffeloven. Mere specifikt er det 15-24-årige, der dømmes mest, og personer over 50 år, der dømmes mindst. Dog er antallet af domme blandt 15-19-årige faldet med 43 pct. siden 2010 og med 45 pct. for 20-24 årige., Antallet af fældende afgørelser for overtrædelser af færdselsloven steg med 29 pct. fra 2019 til 2020, hvilket særligt skyldes brug af håndholdt teleudstyr samt flere hastighedsovertrædelser., Hvis du har spørgsmål til ’Kriminalitet 2020’, er du velkommen til at kontakte Isabell Bang Christensen på 39 17 33 06 eller , ibc@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-12-14-faerre-indbrud-og-tyverier-i-2020

Pressemeddelelse

Hver femte mand på 50 år har ikke fået børn

Den nye publikation Mænd og familier undersøger en række aspekter ved mænds familiedannelse. Læs blandt andet, at flere mænd end kvinder ikke har fået børn, når de er 50 år – og bliv klogere på hvordan uddannelsesniveau og erhvervsaktivitet påvirker billedet., 17. december 2020 kl. 8:00 ,  , Omkring hver femte mand på 50 år har ikke fået barn., Det er én af konklusionerne i den , nye publikation Mænd og Familier, , som udkommer i dag., ”Andelen af mænd, der ikke er blevet far, når de fylder 50 år, ligger stabilt på omkring 20 pct. i de senere fødselsgenerationer. Til sammenligning er ca.  12 pct. af kvinderne ikke blevet mor, når de er fyldt 50 år,” siger Lisbeth Harbo, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , For fødselsårgangene frem til starten af 1950’erne var der en stigende andel mænd, der ikke havde fået børn, da de fyldte 50 år. 15 pct. af mænd født i 1945 havde ikke fået et barn, da de fyldte 50 år, mens det samme var tilfældet for 18 pct. af mænd fra 1950. , ”Analyserne i publikationen viser også, at andelen af mænd, der har børn, stiger med uddannelsesniveauet. Mænd har desuden i højere grad børn, hvis de er meget erhvervsaktive,” siger Lisbeth Harbo., Nogle af publikationens hovedpointer:, De yngre generationer kom senere i gang med at få børn end de ældre fødselsårgange. 25 pct. af mændene fra fødselsårgangen 1950 var ikke blevet fædre, da de fyldte 35 år, mens det tilsvarende tal for fødselsårgangen fra 1955 var 30 pct., og 34 pct. for årgang 1980., Højtuddannede mænd bliver oftere far. Blandt 50-årige mænd med grundskole som højeste uddannelse har 69 pct. børn. Blandt mænd med en erhvervsfaglig uddannelse har 81 pct. børn, og blandt mænd med en lang videregående uddannelse har 86 pct. børn., Mænd har oftere børn, hvis de er meget erhvervsaktive. Blandt mænd i beskæftigelse stiger andelen med børn desuden med indkomsten. Det samme gør sig ikke gældende for kvinder., Flere mænd end kvinder bliver forældre, når de er 40 år og derover. For alle børn født i 2019 var 4 pct. af mødrene 40 år og derover, mens det var tilfældet for 13 pct. af fædrene. 1 pct. af fædrene var 50 år og derover, 83 pct. af alle børn født i 2019 havde fædre, der var mellem 25 og 39 år. Den tilsvarende andel for mødre var 86 pct. , Publikationen Mænd og familier kan findes her, . Har du spørgsmål til ovenstående eller publikationen, kan du kontakte specialkonsulent Lisbeth Harbo på , LHB@dst.dk, eller 39 17 32 94 og Annemette Lindhardt Olsen på , alo@dst.dk, eller 39 17 30 13.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-12-17-hver-femte-mand-paa-50-aar-har-ikke-faaet-boern

Pressemeddelelse