Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3181 - 3190 af 4750

Sådan bruger kommunerne 1.000 kr. (Opdateret)

Når kommunerne bruger 1.000 kr., går 580 kr. til Sociale opgaver og beskæftigelse og 185 kr. til Undervisning og kultur., 25. september 2020 kl. 12:00 - Opdateret 19. maj 2021 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Sådan bruger kommunerne 1.000 kr., Når kommunerne bruger 1.000 kr., går 580 kr. til Sociale opgaver og beskæftigelse og 185 kr. til Undervisning og kultur., Kommunerne nettodriftsudgifter var i 2020 på i alt 368,3 mia. kr., viser tal fra Danmarks Statistik. Størstedelen af pengene gik til Sociale opgaver og beskæftigelse, som fx dækker Tilbud til ældre, Tilbud til voksne med særlige behov samt Kontante ydelser. Men kommunerne brugte også penge på fx Undervisning og kultur samt Sundhedsområdet. , Hvis kommunerne havde 1.000 kr. og brugte dem, som i 2020, ville de have brugt 580 kr. på Sociale opgaver og beskæftigelse. Af dem gik 128 kr. til Tilbud til ældre, mens Kontante ydelser kostede 108 kr., og 93 kr. blev brugt til Tilbud til voksne med særlige behov., Undervisning og kultur kostede 185 kr., hvoraf 155 kr. gik til Folkeskolen. Sundhedsområdet lagde beslag på 86 af de 1.000 kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk11, og , www.statistikbanken.dk/regk31, , Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på regnskabernes hovedområder og hovedfunktioner., ”Øvrige” er i 2020 Transport og infrastruktur (23 kr.), Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger (15 kr.) samt Forsyningsselskaber (0 kr.). , 175 kr. pr. indbygger pr. dag, Kommunernes nettodriftsudgifter på 368,3 mia. kr. i 2020 svarer til, at kommunerne brugte lidt over 1 mia. kr. om dagen i 2020. Det svarer til 63.200 kr. pr. indbygger om året eller 173 kr. pr. indbygger pr. dag., Til sammenligning havde regionerne nettodriftsudgifter for i alt 123,5 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til 58 kr. pr. indbygger pr. dag. Langt størstedelen af pengene gik til sundhedsområdet og i særdeleshed sygehusene., Spørgsmål til denne artikel eller tal om kommuner og regioners regnskaber og budgetter kan stilles til Magnus Nørtoft, mnt@dst.dk, 39 17 34 66

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-25-kommunernes-1000-kr

Bag tallene

Mere end hver anden virksomhed er på de sociale medier

Hurtigt bredbånd, mobile platforme og sociale medier skaber i disse år muligheder for erhvervslivet til at skabe nye forretningsmodeller og it-løsninger. Samtidigt er andelen af virksomheder, der er aktive på sociale medier, i fortsat stigning, så næsten 60 pct. nu er ”på”., 9. december 2015 kl. 9:00 , , Over halvdelen af virksomheder med mindst 10 ansatte i Danmark – nærmere bestemt 56 pct. – er i dag til stede på de sociale medier. Det er især de sociale netværk som Facebook og LinkedIn, der tiltrækker virksomhederne – 53 pct. af virksomhederne har i dag en profil på et af de sociale netværk. I 2013 lå det tal på 36 pct., og i 2014 lå det på 46 pct. Forskellen på sociale medier og sociale netværk er, at sociale medier dækker bredere, og inkluderer fx Twitter – mens sociale netværk er en smallere kategori, der kun dækker over sociale medier, hvor fokus ligger på at øge brugerens netværk., Virksomhederne bruger især de sociale medier til at markedsføre sig selv og deres produkter, men i stigende grad bruger virksomhederne også de sociale medier til rekruttering af nye medarbejdere. Blandt de virksomheder, der er aktive på de sociale medier, bruger tre ud af fire store virksomheder med mere end 100 ansatte i dag sociale medier til at rekruttere nye ansatte., Virksomhedernes stigende grad af tilstedeværelse på de sociale medier er blot ét aspekt af virksomhedernes generelt stigende brug af it. Det er specielt de større virksomheder, der vælger at prioritere it højere. Halvdelen af virksomhederne med mindst 50 ansatte har en internetforbindelse på mindst 100 Mbit/sekund – for mindre virksomheder gælder det kun 21 pct., Det er nogle af pointerne som kan findes i , temapublikationen ”It-anvendelse i virksomheder 2015”, fra Danmarks Statistik, som udkommer i dag. I publikationen kan du blandt andet også læse, at:, 27 pct. af virksomhederne har haft e-salg inden for det sidste år – og det samlede e-salg udgør en femtedel af virksomhedernes omsætning., Hver fjerde virksomhed øgede sidste år deres investeringer i it-sikkerhed, og 38 pct. har en it-sikkerhedspolitik, der gennemgås regelmæssigt. For 83 pct. af dem, der har en it-sikkerhedspolitik, er den blevet gennemgået inden for de sidste to år., 12 pct. af virksomhederne med mindst 10 ansatte anvendte i 204 big data analyse, udført af virksomhedens egne ansatte eller af eksterne leverandører af analysearbejde., Publikationen kan frit hentes på , www.dst.dk/publ/itvirk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-12-09-mere-end-hver-anden-virksomhed-er-paa-de-sociale-medier

Pressemeddelelse

Sofia og William topper navnelisten

12. juli 2013 kl. 9:50 , , William var i 2012 det mest benyttede navn til nyfødte drenge, mens små piger oftest fik navnet Sofia. Det viser Nyt fra Danmarks Statistik nr. , 388, . Det er tredje år i træk, at William ligger på førstepladsen, mens det til gengæld er første gang nogensinde, Sofia er placeret øverst på listen. Sidste års førsteplads hos pigerne, Emma, er drattet ned på en fjerdeplads., Hovedstaden trækker Sofia op, I Region Hovedstaden fik i alt 186 eller 1,9 pct. af pigerne i 2012 navnet Sofia, som dermed var regionens klart mest populære navn. I både Region Sjælland og Region Syddanmark toppede Freja og henviste begge steder Sofia til en andenplads. I Region Midtjylland og Region Nordjylland kunne Sofia end ikke klemme sig ind i top-3, som blev indtaget af Ida på førstepladsen efterfulgt af Emma og Freja., William topper i Region Sjælland, Selvom William for tredje år i træk tog førstepladsen, var han på regional plan kun nummer 1 i Region Sjælland. Her blev 89 eller 2,6 pct. af drengene navnebror med den engelske tronarving. I Region Midtjylland og Region Nordjylland toppede Lucas, i Region Hovedstaden var Oscar det største hit, og i Region Syddanmark var Liam det mest brugte navn i 2012., Liam er årets højdespringer, Liam var i 2012 listens absolutte højdespringer og gik hele 41 pladser frem fra en placering som nummer 47 i 2011 til nummer 6 sidste år. Blandt drengene rykkede Marius 22 pladser frem og Johan 16 pladser frem, mens Gustav faldt mest i popularitet og rykkede hele 26 pladser ned på listen., Rosa hopper højest, Hos pigerne er højdespringeren Rosa, som rykker 14 pladser frem fra nummer 53 til 39. Hun efterfølges på højdespringerlisten af Lily, der rykker 13 pladser frem, og Merle og Andrea, som begge hopper 12 placeringer op. Malou tog den største rutsjetur ned ad listen med et fald på 20 placeringer., Du kan læse mere i Nyt fra Danmarks Statistik nr. , 388, , på vores side om , navne til nyfødte, eller om , den regionale inddeling, . For yderligere info er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-07-12-Sofia-og-William-topper-navnelisten

Pressemeddelelse

Flere indvandrerbørn og unge med ikke-vestlig baggrund levede i relativ fattigdom

I 2019 levede 9 og 19 pct. af indvandrere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande i relativ fattigdom. For efterkommere var det henholdsvis 8 og 19 pct. Blandt personer med dansk oprindelse var det 3 pct., 9. december 2021 kl. 8:00 , , En større andel indvandrere og efterkommere levede i relativ fattigdom, når man sammenligner med personer med dansk oprindelse. De relativt fattige har en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten, hvor studerende og formuende ikke tælles med. Forskellen er størst blandt børn og unge. , Det viser publikationen ’Indvandrere i Danmark 2021’, som Danmarks Statistik udgiver i dag., ”Den højere relative fattigdom blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande skal ses i lyset af, at beskæftigelsesgraden er lavere end for personer med dansk - og vestlig oprindelse. Flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er på offentlig forsørgelse, og de beskæftigede har i gennemsnit en lavere erhvervsindkomst” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik Mark Søndergaard., Publikationen viser også, at brugen af dagtilbud i 2019 stort set er den samme for efterkommere og børn med dansk oprindelse. I 2019 gik 91 pct. af de 3-5-årige ikke-vestlige efterkommere i dagtilbud, mens andelen var 86 pct. for de vestlige efterkommere og børn med dansk oprindelse. Efterkommere fra ikke-vestlige lande har haft den største stigning for 0-5 årige børn i dagtilbud fra 68 pct. i 2017 til 72 pct. i 2019. , ’Indvandrere i Danmark’ udkommer i år for 15. gang og dækker en lang række samfundsforhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. Årets publikation viser blandt andet at:, 45 pct. af 30-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande havde en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2010. I 2020 var andelen steget til 58 pct., Børn af efterkommere i gennemsnit fik lavere karakter end børn med dansk oprindelse. For drenge var forskellen 1,3, mens forskellen for piger var 1,0., Der ifølge befolkningsfremskrivningen vil være henholdsvis 3,5 og 1,8 gange så mange efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande i 2050 sammenlignet med 2021., Der i 2021 er 301.187 personer med dansk oprindelse, som har en udenlandsk født forælder., I afsnittet om beskæftigelse kan det b.la. læses, at indvandrere fra et MENAP+T-lande har en lavere beskæftigelse end indvandrere fra vestlige og øvrige ikke-vestlige lande. I 2019 havde mandlige indvandrere i alderen 16-64 år fra et MENAP+T-land en beskæftigelsesfrekvens på 59 pct., mens den var 73 pct. og 70 pct. for indvandrere fra henholdsvis vestlige og øvrige ikke-vestlige lande. MENAP+T er en forkortelse for lande i Mellemøsten, Nordafrika samt landene Pakistan og Tyrkiet og er en landegruppering, som både anvendes i forsknings- og samfundsdebatten i Danmark og i udlandet. Det er muligt selv at danne MENAP+T tabeller i statistikbanken. , Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Mark Søndergaard på tlf. 20 45 68 41 eller , msg@dst.dk, eller chefkonsulent, Jens Bjerre på tlf.: 29 16 99 21 eller , jbe@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-12-09-flere-indvandrerboern-og-unge-med-ikke-vestlig-baggrund-levede-i-relativ-fattigdom

Pressemeddelelse

Lidt over 1 pct. af de kompenserede virksomheder gik konkurs under COVID-19

Der var desuden færre konkurser blandt virksomheder i Danmark i perioden 1. april 2020 til 30. september 2021 end i den tilsvarende periode før COVID-19, viser ny analyse., 30. november 2021 kl. 8:00 , , Fra 1. april 2020 til 30. september 2021 var der lige under 1.400 konkurser blandt virksomheder, som havde modtaget COVID-19-relateret kompensation. Det svarer til, at 1,4 pct. af alle kompenserede virksomheder gik konkurs. , I samme periode har der været næsten 2.400 konkurser blandt de øvrige aktive virksomheder, hvilket svarer til 1,0 pct. af alle øvrige aktive virksomheder., Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., ”Andelen af kompenserede virksomheder, der gik konkurs, er lidt større end andelen af ikke-kompenserede virksomheder, der gik konkurs. I restaurationsbranchen, hvor der traditionelt ses flere konkurser end i andre brancher, ligger andelen af konkurser blandt de kompenserede virksomheder dog betydeligt lavere end blandt de ikke-kompenserede virksomheder,” siger Peter Bøegh Nielsen, der er konsulent i Danmarks Statistik. , I restaurationsbranchen gik 150 virksomheder, der havde fået kompensation, konkurs. Det svarer til 3,4 pct. af alle de kompenserede restauranter, mens næsten 8 pct. af de ikke-kompenserede restauranter gik konkurs i perioden. Til sammenligning udgør konkurserne i branchen frisørsaloner 0,5 pct. af de kompenserede virksomheder i branchen. Frisørsaloner er den branche, hvor flest virksomheder modtog kompensation., I alt var der 3.800 konkurser blandt aktive virksomheder i Danmark fra 1. april 2020 til 30. september 2021. Det svarer til 1,1 pct. af alle de ca. 350.000 aktive virksomheder i Danmark., Der var færre konkurser i perioden med nedlukninger end i den tilsvarende periode før COVID-19. Der var tæt på 4.200 konkurser fra 1. april 2018 til 30. september 2019, som svarer til 1,3 pct. af de næsten 319.000 aktive virksomheder i 2018., Analysen viser desuden, at der er udbetalt 618 mio. kr. i kompensation til de konkursramte virksomheder, som svarer til 1,3 pct. af det samlede udbetalte kompensationsbeløb til løn, tabt omsætning og faste omkostninger på i alt 46,5 mia. kr., I alt modtog 37 pct. af de konkursramte virksomheder kompensation mod 29 pct. af samtlige virksomheder i Danmark., Læs mere i analysen - , COVID-19: Konkurser blandt kompenserede virksomheder, Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Peter Bøegh Nielsen på , PBN@dst.dk, eller 39 17 31 89 og Fenja Søndergaard Møller på , FSM@dst.dk, eller 39 17 30 84.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-11-30-lidt-over-1-pct-af-de-kompenserede-virksomheder-gik-konkurs-under-covid-19

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Nete Nielsen , 40 10 48 87 , NDN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2023 , Tidligere versioner, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2022, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2021, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2020, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2019, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2018, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2017, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2016, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2015, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2014, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2013, Statistikken om arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer belyser niveauet for private virksomheders samlede omkostninger i forbindelse med et ansættelsesforhold, fordelt efter arbejdsstedets branche, arbejdsfunktion og omkostningskomponenter. Statistikken offentliggøres én gang om året, og benyttes til at sammenligne de samlede arbejdsomkostninger på tværs af brancher og arbejdsfunktioner., Indhold, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer offentliggøres for ni hovedbrancher, samt for ni arbejdsfunktioner. Statistikken er lavet ud fra en stikprøve baseret på virksomheder med flere end ni fuldtidsbeskæftigede i den private sektor, herunder også elever og unge under 18 år. Arbejdsomkostninger består af lønmodtagerens fortjeneste tillagt øvrige arbejdsomkostninger., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data vedrørende medarbejdernes fortjeneste indhentes på individniveau fra den årlige lønstrukturstatistik, mens data vedrørende virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger indhentes på virksomhedsniveau via en spørgeskemaundersøgelse. Øvrige arbejdsomkostninger fordeles ud på virksomhedens medarbejdere via en veldefineret fordelingsnøgle. De samlede arbejdsomkostninger pr. ansættelsesforhold beregnes ved at summe fortjenesten fra lønstrukturen og øvrige arbejdsomkostninger pr. ansættelsesforhold., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er et godt redskab til at sammenligne de udgifter, en virksomhed har ved at have en medarbejder ansat, med andre virksomheders udgifter. Samtidig kan der også sammenlignes inden for brancher eller arbejdsfunktioner. Statistikken kan endvidere bruges til at sammenligne arbejdsomkostningerne på tværs af EU-landene., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger for statistikken, dog betragtes statistikken som relativ præcis og pålidelig., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i august ca. 8 måneder efter udgangen af referenceåret. Statistikken publiceres under normale omstændigheder uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fra 2014 præsenteredes statistikken for arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer for første gang i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. Derfor kan statistikken for 2022 ikke sammenlignes med tællingsperioder før 2014. Statistikken for perioden 2002-2013 kan ikke sammenlignes med data før 2002, da arbejdsomkostningerne fra 2002 er fordelt på personniveau mod tidligere virksomhedsniveau. Sammenligneligheden af statistikkerne fra 1997-2001 med statistikkerne fra før 1997 er begrænset, da undersøgelserne før 1997 blev gennemført med en anden metode., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, De nyeste tal offentliggøres årligt i detaljeret form i , Statistikbanken, . Hvis der ønskes yderligere detaljeringsgrader eller tabelkrydsninger af forskellig art, er der mulighed for at købe skræddersyede løsninger hos DST Consulting., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsomkostninger-for-virksomheder-og-organisationer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Børnepasning i private dagsinstitutioner før skolestart

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Hent statistikdokumentation som pdf, Børnepasning i private dagsinstitutioner før skolestart 2023 , Tidligere versioner, Børnepasning i private dagsinstitutioner før skolestart 2022, Børnepasning i private dagsinstitutioner før skolestart 2021, Statistikken belyser antallet af indmeldte børn og ansat personale i de private daginstitutioner. Både børn og personale er opgjort i fuldtidsenheder. Statistikken udgives for første gang i 2022. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal indskrevne børn og antal ansatte med pædagogiske opgaver i private daginstitutioner. Både børn og personale omregnes til fuldtidsenheder, og det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv., der indgår i opgørelsen. Børn og personale i dagpleje, institutionslignende puljeordninger samt kommunale og selvejende dagsinstitutioner indgår ikke i statistikken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysninger om indskrevne børn og ansatte med pædagogiske opgaver modtages elektronisk fra de kommunale administrative systemer og private lønleverandører. Der foretages fejlsøgning af data, og data kan potentielt blive tilpasset som følge af fejlsøgningen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ministerierne anvender statistikken til sammenligning af kommuners ressourcetildeling til børnepasning og til udvikling af politik på området. Interesseorganisationer, såsom BUPL, KL og FOLA anvender statistikken til at vurdere ressourcetildelingen og serviceniveauet på børnepasningsområdet. Data er indsamlet på baggrund af en aftale mellem Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data stammer primært fra kommunernes fagsystemer. Præcisionen kan påvirkes af fejl og mangler i kommunernes registreringer og de private daginstitutioners løndata, og hvorvidt nøgler til fx at fordele børn på aldersgrupper i integrerede institutioner er korrekt. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. elleve måneder efter referenceårets afslutning, hvilket er i slutningen af november. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes statistik om børnepasning tilbage til 1943. Fra 2015 blev børn og personale i fuldtidsenheder over et år i kommunal dagpleje, samt kommunale og selvejende daginstitutioner opgjort. I 2022 blev der for første gang udgivet statistik for det private område. Tal fra før 1983 kan findes i statistiske årbøger, mens tal fra 1983 og frem findes i Statistikbanken. Statistik om børnepasning udarbejdes i flere lande, men ikke efter fælles retningslinjer. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistik for antal indskrevne børn og pædagogisk personale i private dagsinstitutioner offentliggøres i Statistikbanken under Børnepasning , Børnepasning, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boernepasning-i-private-dagsinstitutioner-foer-skolestart

Statistikdokumentation

Ungdomskriminaliteten falder på tværs af herkomstgrupper

Uanset om man ser på personer af dansk oprindelse, ikke-vestlige efterkommere eller ikke-vestlige indvandrere er andelen af 18-årige med en dom ifølge straffeloven markant lavere for årgang 1997 end for årgang 1987. Det er en af konklusionerne i bogen Indvandrere i Danmark 2017, der udkommer i dag. , 27. november 2017 kl. 8:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Tyveri, indbrud, røveri og vold er blot nogle af de former for kriminalitet, der kan udløse en dom ifølge straffeloven. Antallet af domme på grund af overtrædelser af straffeloven er faldende, og det gælder også blandt unge. , Både blandt personer af dansk oprindelse og blandt ikke-vestlige indvandrere fra årgang 1997 er andelen, der har fået en dom ifølge straffeloven, inden de fyldte 19 år, halveret i forhold til årgang 1987. Blandt personer af dansk oprindelse er andelen faldet fra ti til 5 procent. Blandt de ikke-vestlige indvandrere er andelen faldet fra 28 til 14 procent. , Andelen er også faldet blandt ikke-vestlige efterkommere, hvor den for årgang 1987 er 24 procent, mens den for årgang 1997 er 15 procent., Du kan læse mere om udviklingen i publikationen Indvandrere i Danmark 2017, der udkommer i dag., Et bredt indblik, Indvandrere i Danmark 2017 , omhandler meget andet end kriminalitet. Bogen giver et bredt indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet og deres uddannelsesniveau. Som noget nyt er der i år også udarbejdet et nyt kapitel, der sætter fokus på indvandrernes indkomst- og formueforhold. , Her ses det blandt andet:, Blandt 30-59 årige indvandrere fra EU/EØS området, som opholder sig i Danmark for at arbejde, udgjorde erhvervsindkomsten 93 pct. af deres samlede indkomst før skat i 2016. Det er mere end personer med dansk oprindelse, hvor erhvervsindkomsten udgjorde 85 pct., For studerende indvandret fra EU/EØS lande såvel som fra resten af verden udgjorde erhvervsindkomsten hovedparten af den samlede indkomst før skat i 2016., Næsten halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere mellem 25-64 år befinder sig blandt de 20 pct. af befolkningen, der har den laveste disponible indkomst., De 60-64-årige parfamilier med ikke-vestlig indvandrerbaggrund havde i 2015 en gennemsnitlig pensionsformue på 0,43 mio. kr. Det er kun 15 pct. af den gennemsnitlige pensionsformue blandt parfamilier med dansk oprindelse, der i 2015 havde en gennemsnitlig pensionsformue på 2,7 mio. kr. , Bogen er gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside: , Indvandrere i Danmark 2017, Du kan også finde Nyt fra Danmarks Statistik om , Indvandrere i Danmark 2017, ., Har du spørgsmål vedrørende kriminalitet fordelt på herkomst, kan du kontakte Lisbeth Lavrsen på eller , lil@dst.dk, eller 39 17 31 03. Har du har spørgsmål eller ønsker kommentarer til bogens øvrige resultater, er du velkommen til at kontakte bogens forfatter Jens Bjerre på , jbe@dst.dk, eller 39 17 36 77.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-11-27-ungdomskriminaliteten-falder-paa-tvaers-af-herkomstgrupper

Pressemeddelelse

Danmarks sundhedsudgifter udgør 10,8 pct. af BNP i 2021

Sundhedsudgifterne har været en forholdsvis konstant andel af BNP siden 2010. Under COVID-19-pandemien i 2020 og 2021 er sundhedsudgifterne som andel af BNP dog steget. Det viser en ny statistik om de danske sundhedsudgifter fra Danmarks Statistik, som bliver offentliggjort for første gang i dag., 16. juni 2022 kl. 8:00 , , Sundhedsudgifternes andel af BNP har været relativt stabil i årene fra 2010, hvor opgørelsen begynder, til 2021 med en andel mellem 10,1 og 10,8 pct. af BNP., ”Hvis vi sammenligner Danmarks sundhedsudgifter med vores nabolande Sverige og Norge, så udgjorde de samlede danske udgifter 10,1 pct. af BNP i 2019, mens Sverige og Norge havde sundhedsudgifter for hhv. 10,9 og 10,5 pct. af BNP i 2019,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Danmark, Sverige og Norge ligger dermed lidt over EU-27-landene, som i gennemsnit brugte 9,9 pct. af BNP på sundhed i 2019., Hospitaler anvender 43 pct. af sundhedsudgifterne, Den største andel af udgifterne til sundhed blev i 2021 brugt på landets hospitaler. Her blev 43,1 pct. anvendt. Dernæst følger ambulante aktører, f.eks. almen praktiserende læger, tandlæger og fysioterapeuter, med 27,9 pct., ”Den nye opgørelse over sundhedsudgifter viser, at det offentlige betalte 85,4 pct. af sundhedsudgifterne i Danmark i 2021, mens husholdningernes egenbetaling var 12,4 pct. De resterende 2,2 pct. af sundhedsudgifterne blev finansieret af frivillige sundhedsforsikringsordninger,” siger Magnus Jeppesen, Danmarks Statistik., Sundhedsudgifterne steg med 36,2 mia. kr. under COVID-19, Under COVID-19-pandemien steg de samlede sundhedsudgifter fra 234,6 mia. kr. i 2019 til 270,8 mia. kr. i 2021., ”I perioden 2020-2021 steg sundhedsudgifterne i gennemsnit med 7,4 pct. om året. Til sammenligning steg de samlede sundhedsudgifter fra 2010-2019 i gennemsnit med 2,2 pct. om året,” siger Magnus Jeppesen, Danmarks Statistik., De direkte COVID-19-relaterede udgifter udgjorde 20,1 mia. kr. i 2021 og skyldes primært udgifter til test- og vaccinationsindsats. , Læs mere i NYT: Udgifter til sundhed, ., ’Udgifter til sundhed’ er en ny, årlig, tredimensional og international sammenlignelig opgørelse af sundhedsudgifterne, som er fordelt på forskellige funktioner, aktører og finansieringskilder. Statistikken gør det muligt at identificere, hvad der forbruges, hvor det forbruges samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken er hidtil kun blevet indberettet til Eurostat, OECD og WHO, men offentliggøres for første gang i år af Danmarks Statistik. I den forbindelse er der i et samarbejde med forskere og andre brugere af statistikken lavet et stort stykke arbejde for at gøre statistikken mere relevant i en dansk kontekst., Har du spørgsmål til den nye opgørelse af sundhedsudgifterne er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Magnus Jeppesen på 3917 3411 eller , mnj@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-06-16-danmarks-sundhedsudgifter

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Ressourceproduktivitet (Afsluttet)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Ingeborg Vind , 24 83 51 49 , INV@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ressourceproduktivitet 2018 , Tidligere versioner, Ressourceproduktivitet 2017, Ressourceproduktivitet 2016, Ressourceproduktivitet 2014, Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2013, Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012, Formålet med statistikken er at belyse hvordan ressourcerne anvendes i produktionen. Statistikken anvendes til at analysere bæredygtighed og koblinger mellem ressourceforbrug og produktion. Statistikken er medfinansieret af Erhvervsstyrelsen og blev offentliggjort første gang i januar 2015 med sammenlignelige tal for perioden 2002 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af en række mål for ressourceproduktivitet opgjort på branche- og varegruppeniveau. Statistikken belyser hvor meget input af forskellige varer som bruges i forskellige brancher, og sætter det i forhold til hvor meget produktion og bruttoværditilvækst der skabes i de samme brancher. Energi- og affaldsintensiteterne belyser hvor meget energi der bruges og hvor affald der skabes pr produktionsenhed i forskellige brancher. Statistikken udarbejdes i tilknytning til det grønne nationalregnskab for Danmark. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra eksisterende statistikker i Danmarks Statistik. Det indsamlede data gennemgår konsistenskontroller og kontrol af tidsserierne, men primært er data allerede kvalitetssikret i de bagvedliggende statistikker. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er medfinansieret af Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen, som også er blandt statistikkens vigtige brugere. Derudover vil den kunne bruges af andre med interesse for at analysere forholdet mellem ressourceforbrug og produktion, fx for at belyse spørgsmål om bæredygtighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt er tallene mest sikre på de mest aggregerede niveauer, mens tal for detaljerede varegrupper og brancher skal fortolkes med varsomhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken er udkommet punktligt, men med relativt lang tid mellem udgivelsestid og referenceår. Det sidste skyldes afhængighed af Nationalregnskabet i sin endelige version for året ('novemberversionen'). Statistikken offentliggøres normalt i november - for RP01, RP02 og RP05 er det 11 måneder efter referenceårets udløb. For RP03 og RP06 er det 1 år og 11 måneder., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er fuldt sammenlignelig over tid, hele den offentliggjorte tidsserie er opgjort med samme metode. Statistikkens vigtigste serier bygger på Nationalregnskabet og er dermed sammenligneligt med dette., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Grøn økonomi, . Statistikken udarbejdes i tilknytning til det grønne nationalregnskab, som kan følges på , dst.dk/groentNR, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ressourceproduktivitet--afsluttet-

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation