Søgeresultat

Socialt udsatte, hjemløse og prostituerede

Hvor mange er socialt udsatte i Danmark?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Danmarks Statistiks har flere tabeller om socialt udsatte, under emnet , social støtte, , herunder bl.a. krisecentre. I 2021 udkom Danmarks Statistiks analyse ", Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, ", VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd laver forskningsundersøgelser af socialt udsatte grupper og belyser bl.a. omfanget og de samfundsmæssige udgifter. I 2018 har VIVE udgivet rapporten ", Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet, " og et tilhørende informationshæfte., Statens Institut for Folkesundhed har i 2018 udgivet en , sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark, , som er en undersøgelse af sundhed, sygelighed og trivsel blandt socialt udsatte i 2017 og udviklingen siden 2007., Hvor mange hjemløse er der i Danmark?, Siden 2007 er antallet af hjemløse i Danmark blevet kortlagt hvert andet år. Se den nyeste rapport , ", Hjemløshed i Danmark 2024, " hos VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd., Alle tidligere rapporter om hjemløshed i Danmark kan findes på , VIVEs hjemmeside, . , Flere publikationer, nyheder og artikler kan ses på , VIVEs temaside om hjemløshed, ., Se også , Hjemløsebarometeret,  fra Hjem til Alle alliancen, der sætter dansk hjemløshed i et nordisk perspektiv med en , rapport fra 2018, ., Findes der unge hjemløse?, Se Social- og Boligstyrelsens temasider om , unges hjemløshed, ., Hvor mange bor på herberg?, I 2017 overtog Danmarks Statistik ansvaret for de årlige statistikker om brugere af herberg og forsorgshjem (servicelovens § 110). Se , emneside,  og , tabeller i Statistikbanken, . Tidligere blev denne statistik udgivet af , Ankestyrelsen.,  , Hvor mange prostituerede findes der?, Social- og Boligstyrelsens , Center mod Menneskehandel,  har bl.a. oplysninger om antallet af prostituerede og kunder, udenlandske kvinder i prostitution, menneskehandel, unge og betalt seksuel udnyttelse., Se også , styrelsens udgivelser,  om emnet, hvor der bl.a. er nyere notater om prostitutionens omfang og former., VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd rapporterer om antallet af sexarbejdere i rapporten ", Salg af sex i Danmark 2020, "., Statens Serum Institut og Aalborg Universitet  udgav i 2019 rapporten ", Sex i Danmark, ", hvor et afsnit belyser omfanget af personer, der enten har modtaget betaling for sex eller betalt for sex., [Denne side er senest revideret juli 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/Socudsatte

Ofte stillede spørgsmål

Statistikdokumentation: Fødselsårgangenes kriminalitet

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Jonas Ellemand , 24 90 74 98 , JOE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Fødselsårgangenes kriminalitet 2024 , Tidligere versioner, Fødselsårgangenes kriminalitet 2023, Fødselsårgangenes kriminalitet 2022, Fødselsårgangenes kriminalitet 2021, Fødselsårgangenes kriminalitet 2020, Fødselsårgangenes kriminalitet 2019, Fødselsårgangenes kriminalitet 2018, Fødselsårgangenes kriminalitet 2017, Fødselsårgangenes kriminalitet 2016, Fødselsårgangenes kriminalitet 2014, Fødselsårgangenes kriminalitet 2015, Formålet med statistikken er at belyse antallet af personer i de enkelte fødselsårgange, der er fundet skyldige i overtrædelse af straffeloven. Statistikken om fødselsårgangenes kriminalitet 2024 omfatter fødselsårgangene 1965-2008., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af personer i de enkelte fødselsårgange, der har fået en dom for at overtræde straffeloven. , Statistikken fordeles på køn og alder ved første dom. Statistikken viser desuden alder ved første dom for hovedgrupper af lovovertrædelser., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om domme fra Danmarks Statistiks register over strafferetlige afgørelser kobles med oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister., Statistikken er baseret på allerede validerede data, men for centrale variable foretages en sandsynlighedskontrol hvor resultaterne sammenlignes med data fra året før., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt bl.a. af myndigheder, virksomheder, organisationer, forskere og i pressen, til offentlig og privat planlægning, forskning og i den offentlige debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens data stammer fra oplysninger om domme fra det Centrale Kriminalregister. Udtrækket foretages ca. 1. februar efter det aktuelle år. Der vil være et antal domme, der er afsagt i det pågældende år, som endnu ikke er registreret på dette tidspunkt. Det betyder, at antallet af dømte personer må antages at være undervurderet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 6 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er siden sin start udarbejdet på samme datagrundlag og er derfor på det overordnede plan sammenlignelig over tid., Lovændringer i form af ændrede straffe for visse typer af lovovertrædelse kan dog have haft betydning for udviklingen i andelen af en fødselsårgang, der er registreret dømt for disse lovovertrædelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i: , NYT fra Danmarks Statistik, . , I Statistikbanken offentliggøres tal for fødselsårgangenes kriminalitet i tabellerne , STRAFFO1, , , STRAFFO2, , , STRAFFO3, og , STRAFFO4, ., Derudover indgår statistikken i publikationen , Kriminalitet, ., Se mere på statistikkens , Emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/foedselsaargangenes-kriminalitet

Statistikdokumentation

Udsatte børn og unge – anbringelser

Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Regneark til indberetning, Anbringelser 0-17 årige (xlsx), Efterværn 18-22 årige (xlsx), Vejledning til upload af statistik-specifikt regneark (Type 2)., Indberetningsfrister, Periode, Frist, 1. kvt., 30. april, 2. kvt., 31. juli, 3. kvt., 31. oktober, 4. kvt., 31. januar, Årshjul 2025-26 Anbringelser - til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation B&U (pptx), Session opsummering - B&U (pdf), Vejledninger, Hvordan uploades, Vejledning til upload af regneark, Hvordan indberettes, Vejledning til indberetning - Anbringelser (pdf), Videovejledning til indberetningsskema: 0-17-årige, Videovejledning til indberetningsskema: 18-22-årige, Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Systemleverandører, DUBU, DXC, SBSYS, Kontakt, Kontakt , anbring@dst.dk, eller på fællesnummer: , 39 17 39 00, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Formålet med statistikken for anbringelser af udsatte børn og unge udenfor eget hjem er, at få mulighed for at følge udviklingen nationalt, regionalt og på kommunalt plan. Dermed kan statistikken bidrage til evaluering af lovgivningen og forbedre grundlaget for overvejelser og beslutninger om udviklingen på anbringelsesområdet., Emneside: Udsatte børn og unge, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere støttende indsatser til børn iværksat i 2024, 23. maj 2025 , I løbet af 2024 blev der iværksat 63.400 støttende indsatser til børn og unge. Det er en stigning på 1,9 pct. i forhold til 2023, hvor der blev iværksat 62.300 støttende indsatser., Tabeller i Statistikbanken om 'Udsatte børn og unge'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udsatte-boern-og-unge-anbringelser

Statistikdokumentation: Idrætsudøvelse

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Søren Østerballe , 23 42 32 97 , SRB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Idrætsudøvelse 2024 , Tidligere versioner, Idrætsudøvelse 2023, Idrætsudøvelse 2022, Idrætsudøvelse 2021, Idrætsudøvelse 2020, Idrætsudøvelse 2019, Idrætsudøvelse 2018, Idrætsudøvelse 2017, Formålet med statistikken Idrætsudøvelse er at belyse befolkningens idræts- og motionsvaner, de professionelle atleters deltagelse og resultater samt idrætsforeningernes aktiviteter. Statistikken omfatter også tilskuertal til udvalgte sportsgrene og danske vindere af internationale sportsmedaljer. De tidligste dataserier i statistikken starter fra 2007. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig med andre offentliggørelser af originalkilderne, fx Det Centrale Foreningsregister, og Idrættens Analyseinstituts undersøgelser af danskernes sports- og motionsvaner., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om aktivitetstal for den samlede foreningsidræt, tidsserier med hovedresultater fra undersøgelser af befolkningens motions- og sportsvaner, tilskuer- og kampantal for udvalgte sportsgrene og ligaer, samt en oversigt over danske og udenlandske vindere af internationale sportsmedaljer., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om idrætsforeningernes medlemmers og medaljer for danske idrætsfolks internationale præstationer modtages fra det Centrale Foreningsregister og Danmarks Idrætsforbunds (DIF) medaljeoversigt. Udvalgte resultater fra Idrættens Analyseinstituts undersøgelser af befolkningens motionsvaner modtages i form af særudtræk. Tilskuertal for udvalgte sportsgrene og ligaer indsamles fra de relevante forbund og data til statistik om medaljer og rangering, indsamles fra DIF og Gracenote., Data valideres ved en sammenligning med tidligere år og sammenstilles derefter i tabeller., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner i institutioner, organisationer og offentlige myndigheder som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål. Desuden er flere af statistikkens resultater relevante for interesserede brugere til belysning af idrætsrelaterede emner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den samlede præcision og pålidelighed for resultaterne vedrørende idrætsorganisationernes medlemmers aktiviteter, internationale medaljer, rang samt tilskuertal vurderes at være høj, da den bygger på registeroplysninger fra centrale og autoritative kilder. Statistikken tager ikke højde for manglende indberetninger til fx det Centrale Foreningsregister samt forbundene. Dette kunne fx være en forening med manglende indberetning af en gruppe medlemmer eller en klubs manglende indberetning af tilskuertal. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt ca. 4 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der laves ikke sammenligning af statistik med andre lande på området. Visse resultater kan sammenlignes med andre offentliggørelser af originalkilderne, fx Det Centrale Foreningsregister og resultater fra Idrættens Analyseinstituts undersøgelser af danskernes sports- og motionsvaner., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Idrætsudøvelse, . Derudover indgår statistikken i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Idræt, og i den årligt publikationen om , Kultur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/idraetsudoevelse

Statistikdokumentation

6.200 ukrainere udvandrede fra Danmark i 2023

6.200 personer med et ukrainsk statsborgerskab udvandrede fra Danmark i 2023, og 8.200 indvandrede. Der er markant færre ukrainere, som indvandrede sidste år set ift. 2022, hvor Rusland begyndte krigen i Ukraine. Til gengæld udvandrede flere ukrainere i 2023 end i 2022. , 22. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, I denne uge er det to år siden, at Rusland indledte krigen i Ukraine, hvilket udløste en større udvandring af ukrainske statsborgere til blandt andet Danmark. Samlet set indvandrede der sidste år ca. 8.200 ukrainske statsborgere til Danmark. Det er langt færre end i 2022, hvor ca. 31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark. , I løbet af 2023 udvandrede 6.200 ukrainske statsborgere, og i 2022 udvandrede 4.600 ukrainske statsborgere fra Danmark. Dermed er niveauet for udvandring efter krigens begyndelse markant højere end tidligere år. Til sammenligning udvandrede ca. 900 ukrainske statsborgere i 2021. , ”To ud af tre af de udvandrede ukrainske statsborgere sidste år anførte Ukraine som det land, de udvandrede til. Størstedelen af de øvrige udvandrede ukrainske statsborgere har ikke anført et udvandringsland, hvilket ikke er usædvanligt i forbindelse med udvandringer,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Udvandrede ukrainske statsborgere efter køn og alder, 2023, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN2AAR, Både i 2023 og i 2022 var to ud af tre af udvandrede ukrainske statsborgere kvinder, mens den modsatte kønsfordeling gjorde sig gældende i årene før 2022, hvor to ud af tre af de udvandrede var mænd., Flest kvinder og børn indvandrede i 2023, Også i 2023 var størstedelen af de indvandrede ukrainere kvinder og børn, men hvor voksne mænd i 2023 udgjorde 32 pct. af de ukrainske indvandringer, var denne andel kun 16 pct. i 2022. Voksne kvinder udgjorde 43 pct. af indvandringerne i 2023 mod 49 pct. i 2022. De 0-17-årige udgjorde 25 pct. af indvandringen fra Ukraine i 2023, mens samme aldersgruppe i 2022 udgjorde 35 pct. Til sammenligning indvandrede omkring 1.900 ukrainske statsborgere i 2021, heraf var ca. 200 børn og unge mellem 0-17 år. , ”Indvandringen af ukrainske statsborgere faldt markant i 2023 sammenlignet med 2022, men den ligger stadig væsentligt over indvandringen i årene før krigen. Derudover var indvandringen mere jævnt fordelt hen over året i 2023 end tilfældet var i 2022. Desuden udgjorde kvinder og børn en mindre andel end året før – 68 pct. i 2023 mod 84 pct. i 2022,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , Indvandrede ukrainske statsborgere fordelt på uger i 2022 og 2023. , Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN1UGE, For opgørelsen af udvandringer gælder, at der kan være udrejser, der ikke er registreret på referencetidspunktet og først bliver det senere., Du kan læse mere om Ukraine på vores temaside: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/invasion-af-ukraine

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-02-23-6200-ukrainere-udvandrede-fra-Danmark-2023

Bag tallene

Statistikdokumentation: Beskæftigede ved bygge og anlæg

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Kasper Emil Dueholm Freiman , 23 45 47 32 , KFR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2024 , Tidligere versioner, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2020, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2019, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2018, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2017, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2016, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2015, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2014, Formålet med statistikken for beskæftigede ved bygge og anlæg er at belyse udviklingen i antallet af beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet, fordelt på hhv. brancher og arbejdets art (nybyggeri, reparation, anlægsarbejde mv.)., Indhold, Statistikken belyser udviklingen i antal beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet. Beskæftigelsen fordeles på 8 branchegrupper og 6 typer af arbejdsarter (nybyggeri, reparation, anlægsvirksomhed mv.). Der foretages sæsonkorrektion af den totale beskæftigelse inden for hver branche og hver arbejdsart. Statistikken er baseret på data fra spørgeskemaer. Alle større bygge- og anlægsvirksomheder, og en stikprøve af de resterende virksomheder i branchen, spørges hvert kvartal til antallet af ansatte på den midterste onsdag i kvartalet., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Det indberettede data opregnes til den fulde population af faglige enheder med hovedaktivitet inden for bygge- og anlægsvirksomhed. I opregningen korrigeres desuden for skævheder i stikprøven og besvarelsesmønsteret. Der imputeres ikke tal for manglende indberetninger. Der foretages sæsonkorrektion af den totale beskæftigelse inden for hver branche og hver arbejdsart. Artsopdelte tal for de enkelte brancher sæsonkorrigeres ikke., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for statistikken blandt brugerne. Statistikken anvendes af brancheorganisationer, banker, politikere, offentlige myndigheder, internationale organisationer, private virksomheder og nyhedsmedier., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kvaliteten af statistikken vurderes at være høj. Der er ikke beregnet noget kvantitativt må for den samlede usikkerhed, men for den totale beskæftigelse er stikprøveusikkerheden ca. 0,5 pct. Usikkerhed som følge af bortfald, forkert indberettede tal og misforståelse har kun lille betydning for præcisionen af tallene. Statistikken er pålidelig, idet der yderst sjældent foretages revisioner af de tidligere offentliggjorte tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres fire gange om året medio januar, april, juli og oktober. Fra tællingsdatoen til offentliggørelse går ca. ni uger. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I statistikbanken findes et arkiv med beskæftigelsestal for bygge- og anlægsbranchen tilbage til 1994. Statistikken over beskæftigelsen ved bygge og anlæg supplerer den øvrige konjunkturstatistik inden for bygge og anlæg., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, De nyeste tal offentliggøres i en kvartalvis nyhedsartikel, NYT fra Danmarks Statistik, og alle tal kan findes i , Statistikbanken, . Byggebeskæftigelsen har desuden en , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/beskaeftigede-ved-bygge-og-anlaeg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Økonomien i landbrugets produktionsgrene

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Henrik Bolding Pedersen , 20 57 88 87 , HPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2023 , Tidligere versioner, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2022, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2021, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2020, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2019, Økonomien i Jordbrugets produktionsgrene 2018, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2017, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2016, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2014, Formålet med statistikken Økonomien i landbrugets produktionsgrene er at belyse det økonomiske resultat for afgrøder (også gartneriafgrøder) og husdyr. Statistikken er baseret på bedrifter, der har en arbejdsindsats svarende til mindst 1 årsværk, dvs. heltidsbedrifter. Den grundlæggende regnskabsstatistik er udarbejdet siden 1916 og statistikken om landbrugets produktionsgrene er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2021 og frem. I arkiv findes en tidsserie for 2008-2021. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af produktionsgrenenes økonomi i jordbruget. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den primære kilde til opgørelsen er regnskabsoplysninger for en stikprøve af landbrugsbedrifter fra regnskabskontorer organiseret i SEGES. Oplysningerne hentes fra regnskabssystemet Ø90, og suppleret med nødvendige ekstra oplysninger (fx arbejdstimer). Derudover hentes regnskabsoplysninger for et mindre antal bedrifter, der ikke får lavet regnskab i Ø90., Regnskaberne bearbejdes til statistik for produktionsgrene, hvor de enkelte produktionsgrene yderligere testes for outliers. Ekstreme tilfælde udelukkes enten på regnskabs- eller på produktionsgrenniveau., De bedrifter, der indgår i stikprøven, vægtes op til populationen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af bl.a. myndigheder og forskere, hvor det er relevant for at opgøre de faktiske produktionsomkostninger for forskellige produktionsgrene i jordbruget, fx i økonomiske modeller., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Ved udvælgelsen af jordbrugsbedrifter til stikprøven er det tilstræbt, at det størst mulige antal bedrifter indgår i statistikken flere år i træk. Sammen med en ensartet opsamling af data fra Ø90 sikrer dette en samlet høj pålidelighed af detailoplysningerne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt senest 12 måneder efter regnskabsårets afslutning med foreløbige tal. Endelige tal kommer ca. tre år efter regnskabsårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken fra 2021 og frem er sammenlignelig. Der er ikke i EU-regi systematisk indsamlet lignende statistik fra andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tal i tabellerne PGKONV1. PGKONV2, PGOEKO1 og PGOEKO2. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/oekonomien-i-landbrugets-produktionsgrene

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Annemette Lindhardt Olsen , 20 59 02 47 , ALO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2019 , Tidligere versioner, Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2015, Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2014, Fra oktober 2008 laver Danmarks Statistik på vegne af Social- og Indenrigsministeriet opgørelser af nationale valg i Danmark. Nationale valg omfatter folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger. Det er således Danmarks Statistik, der står for de officielle beregninger i forbindelse med nationale valg, og deres hovedformål er at bestemme, hvem der vælges til folketinget og Europa-Parlamentet samt resultater af folkeafstemninger., Indhold, Danmarks Statistik har en , valghjemmeside, . Her formidles alle resultater, publikationer mv., som er relevante i forbindelse med et valg. Der findes resultater opgjort på både hele landet, landsdele (3), storkredse (10), opstillingskredse (92) og afstemningsområder. Der findes også detaljerede tabeller i Statistikbanken under , Valg, . Disse bliver dog først lavet nogle uger efter et valg., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der udføres nogle kontroller i Danmarks Statistik af de indsamlede resultater. Hvis noget ser mærkeligt ud, kontaktes den relevante kommune. Der laves kun rettelser, hvis kommune bekræfter, at der er tale om fejl., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Et klart behov for mange brugere er, at resultaterne er tilgængelige så hurtigt som muligt. Mange brugere ønsker også data klar i dataformater, som de selv kan arbejde videre med., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er vurderingen, at der sker meget få fejl ved valg i Danmark. Ikke mindst pga. den store opmærksomhed, der er omkring valg og de mange forskellige personer, der på lokalt plan er involveret i valgets korrekte afvikling., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Hurtig offentliggørelse af resultater er i sagens natur vigtig, når det gælder valgresultater. På valgaftenen offentliggøres resultaterne i takt med, at de indsamles. Fintællingsresultater offentliggøres også i takt med, at de indsamles. De første fintællingsresultater kommer typisk om formiddagen dagen efter et valg og de sidste kommer sent på aftenen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, blev der også lavet en valgkredsreform. Resultater fra valg fra 2007 og frem er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige med valg fra før 2007, når det gælder opdeling på landsdele, storkredse og opstillingskredse., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Danmarks Statistiks , valghjemmeside, er en væsentlig distributionskanal for valgresultater under og umiddelbart efter valget. Materiale med relevans for valget bliver lagt på hjemmesiden. Desuden udgives en statistisk efterretning, der for folketingsvalg udkommer senest 12 søgnedage efter valget, når det nye folketing træder sammen. Også i forbindelse med Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger udgives en statistisk efterretning., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folketingsvalg--folkeafstemninger-og-europa-parlamentsvalg

Statistikdokumentation

Mange højtuddannede indvandrere i Danmark

6. oktober 2000 kl. 0:00 ,  , 55 pct. af de 18-59 årige indvandrere i Danmark har en erhvervsrettet uddannelse med sig, når de kommer til Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, som for første gang kortlægger, hvilken uddannelsesbaggrund indvandrere har med sig fra deres hjemland. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer til 152.000 indvandrere i alderen 18-59 år fra knap 200 forskellige lande. , Som ventet er uddannelsesniveauet blandt indvandrere fra især Asien og Afrika i gennemsnit lavere end hos indvandrere fra de vestlige industrilande. Men da der er kommet mange indvandrere fra Asien og Afrika til Danmark, er der også en stor gruppe fra netop disse lande med en erhvervsrettet uddannelse i bagagen: , 19.500 af indvandrerne fra Asien og 6.900 fra Afrika har en erhvervsrettet uddannelse i form af en erhvervsfaglig uddannelse, en kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse eller efteruddannelse. Det samme gælder 23.100 af indvandrerne fra de andre EU-lande, 29.700 fra de øvrige europæiske lande og 2.300 fra Nordamerika. , Modsat er der 10.300 indvandrere, der aldrig har gået i skole, og 14.300 der har mindre end syv års skolegang. Det drejer sig især om indvandrere fra Tyrkiet, det tidligere Jugoslavien, Somalia, Libanon, Vietnam og Pakistan , Mange uden for arbejdsmarkedet Det fremgår af en særlig analyse, at 45 pct. af indvandrerne i undersøgelsen er uden for arbejdsstyrken, 46 pct. er i beskæftigelse, mens 9 pct. er ledige. , Det er især de bedst uddannede, som er i beskæftigelse og har den laveste ledighed. Alligevel er der 39 pct. med en erhvervsfaglig eller kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse, der står uden for arbejdsmarkedet. , Undersøgelsen viser også, at der ikke er den store overensstemmelse mellem den uddannelse indvandrerne har, og det arbejde de udfører. Blandt de beskæftigede lønmodtagere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse har hele 39 pct. et arbejde på grundniveau eller derunder. , Desuden viser undersøgelsen, at der ikke er nogen afgørende forskel i andelen af indvandrere og danskere med en erhvervsrettet uddannelse eller andelen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 55 pct. af indvandrerne i undersøgelsen og 61 pct. danskfødte har en erhvervsrettet uddannelse. 16 pct. af indvandrerne i undersøgelsen og 15 pct. danskfødte har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. , Bogens resultater lukker et stort hul i statistikken, idet man hidtil intet har vidst om indvandrernes uddannelsesmæssige baggrund. Derfor kan undersøgelsen få stor betydning for planlægningen af uddannelsesindsatsen over for indvandrere i Danmark. Undersøgelsen er finansieret af Arbejds-, Erhvervs-, Indenrigs- og Undervisningsministeriet. , Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/06-10-2000-hoejt_uddannede

Pressemeddelelse

19 havbrug skaber cirka 14 procent af omsætningen fra produktionen af spisefisk

Gennem de seneste 9 år har omsætningen ligget stabilt på mellem 11 og 14 pct. af fiskerierhvervets og fiskeopdrætserhvervets samlede omsætning. I samme periode er omsætningen pr. havbrug næsten fordoblet., 29. august 2019 kl. 12:05 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Regeringen har for nyligt udmeldt, at der ikke skal oprettes flere havbrug i Danmark. De seneste tal viser, at der var 19 havbrug i Danmark i 2017, som tilsammen producerede op mod 14.000 ton fisk. Til sammenligning var den danske landing af spisefisk (fisk til konsum) i 2017 på cirka 317.000 ton. Opdræt af fisk i ferskvandsdambrug bidrog med ca. 40.000 ton. Dermed udgjorde produktionen fra de 19 havbrug mindre end fire procent af den samlede produktion af spisefisk i 2017. Ser man til gengæld på omsætningen, fylder havbrugene noget mere. I 2017 udgjorde omsætningen fra havbrugene næsten 14 procent af det samlede omsætning. Havbruget havde en omsætning på omkring 560 mio. kroner, mens de øvrige fiskeopdræt bidrog med knap 1 mia. kr. Værdien af de landede spisefisk udgjorde 2,5 mia. kr. , ”En af årsagerne til at havbrugene står for en relativt stor andel af den samlede omsætning er, at man i havbrugene opdrætter regnbueørred, og har et stort salg af rogn, der begge har en høj salgsværdi,” fortæller Jeppe Strandgaard Herring, der er ansvarlig for statistikkerne om havbrug.   , Omsætning fra produktion af konsumfisk, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AKREGN, og , www.statistikbanken.dk/FIREGN1, Næsten fordobling i omsætning pr. havbrugsanlæg i siden 2009, Ser man på de enkelte havbrug var omsætning pr. anlæg lige under 16 mio. kr. i 2009. I 2017 var det tal steget til lige under 30 mio. kr. Ser man i stedet på produktionen var den 566 ton i 2009 og 729 ton i 2017, hvilket svarer til en stigning på lidt under 30 procent., Produktion i ton og kroner pr. havbrug, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, Produktion, ton, 566, 642, 672, 825, 837, 682, 780, 654, 729, Omsætning, mio. kr., 15,9, 20,4, 22,5, 25,5, 27,9, 21,7, 23,2, 24,8, 29,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AKREGN, Jeppe Strandgaard Herring har leveret data til denne artikel. Hvis du har spørgsmål til disse, er du meget velkommen til at kontakte ham på , JHR@dst.dk, eller 3917 3325., Har du lyst til at læse mere om fiskeri og akvakultur, se da publikationen ”, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2017, ”.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-29-19-havbrug-skaber-ca-14-procent-af-omsaetningen

Bag tallene