Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3161 - 3170 af 4749

Store forskelle på danskeres brug af computer

Næsten alle familier har en computer, og ni ud af ti danskere har brugt en computer, men der er store forskelle på, hvad vi bruger computeren til., 29. september 2003 kl. 0:00 , , Computeren og mobiltelefonen er blevet fast inventar i stort set alle familier. Der sendes i gennemsnit to sms-er pr. mobilkunde om dagen. Hver fjerde internetbruger har e-handlet den seneste måned, og hver fjerde dansker har brugt nettet til helbredsrelaterede aktiviteter som informationssøgning om skader, sygdom eller ernæring., Danskerne har taget informationssamfundet til sig. Det viser , Informationssamfundet Danmark 2003,, som Danmarks Statistik netop har udgivet i samarbejde med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Publikationen samler flere års udviklingsarbejde og giver et bredt og dækkende statistisk billede af centrale aspekter af informationssamfundet., 89 pct. af befolkningen har brugt en computer, mens 11 pct. aldrig nogensinde har prøvet at bruge en computer. Og blandt de, som har prøvet at bruge en computer, er der store forskelle på, hvorvidt de har modtaget undervisning i brug af en computer, og hvad de bruger computeren til. , Kun 58 pct. af befolkningen har modtaget undervisning i brug af computer. Det er først og fremmest funktionærer (70 pct.) og studerende (63 pct.), der har modtaget undervisning, mens der blandt de selvstændige og personer uden for erhverv kun er 43 pct., To ud af ti har hjemmeside, Når det handler om befolkningens praktiske kompetencer i brugen af computere, så har 85 pct. åbnet et program på en computer, 68 pct. har kopieret en fil og brugt -kopier sæt ind- i et dokument. 63 pct. af befolkningen har brugt regneark til almindelige udregninger, 48 pct. har flettet breve eller labels fra en forsendelsesliste, og 20 pct. har oprettet en hjemmeside og programmeret., Også i den praktiske brug af computeren er det funktionærer og studerende, der har prøvet mest, mens de selvstændiges andele er en anelse lavere end for befolkningen samlet set ved alle former for computeranvendelse. Dog er der lidt flere selvstændige (22 pct.), der har prøvet at oprette en hjemmeside., Informationssamfundet Danmark 2003 , er den tredje i serien af statistik om informationssamfundet. Ud over befolkningens it-kompetencer og brug af informationsteknologi afdækker publikationen også virksomhedernes og den offentlige sektors brug af it, adgangsveje til internettet, it-sikkerhed samt it-erhverv og it-produkter., Bogen koster i trykt form 325 kr. og kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, eller den kan læses gratis på , www.dst.dk/it, . , Denne artikel er offentliggjort 29. september 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-09-29-Store-forskelle

Bag tallene

Danmarks Statistik skal bidrage til at styrke statistikken i Ghana, Marokko og Vietnam

Danmarks Statistik skal samarbejde med statistikkontorerne i Ghana, Marokko og Vietnam for at udvikle deres nationale statistikproduktion, som led i et strategisk sektorsamarbejde med Udenrigsministeriet. Bedre data skal øge borgernes muligheder for at holde deres regeringer ansvarlige, styrke erhvervslivet og gøre national planlægning bedre. , 16. april 2019 kl. 8:00 , Af , Presse, Hvor mange børn bliver der født? Hvilke varer importeres? Og stiger eller falder uligheden i takt med den økonomiske udvikling? I Danmark er det let at give kvalificerede bud på disse spørgsmål, men sådan er det ikke i alle verdens lande. , De nationale statistikkontorer fra Ghana, Marokko og Vietnam har henvendt sig til Danmarks Statistik med henblik på at styrke deres nationale statistikproduktion., ”I Danmark er vi rigtig dygtige til at bruge administrative data, altså data som offentlige myndigheder indsamler alligevel, og som kan bruges til at lave statistik. Dette gør statistikproduktion muligt uden tidskrævende og dyre surveys,” fortæller Silja Emmel som er projektleder af projektet i Ghana i Danmarks Statistik. , Netop statistik baseret på administrative data er et fokuspunkt i udviklingsarbejdet i Ghana, hvor landets omkring 29 mio. indbyggere sidst blev talt gennem en folketælling for snart 10 år siden. Det manglende kendskab til befolkningsudviklingen kan besværliggøre politikernes planlægning, når store anlægsprojekter såsom skoler og hospitaler skal afstemmes med befolkningens behov nu og i fremtiden. , ”Ghana er i gang med at indføre noget der ligner et CPR-nummer, hvilket vil give flere sammenhængende informationer om befolkningen. Her kan vi hjælpe statistikkontoret med at blive bedre til at bruge de data, de allerede har til rådighed,” siger Silja Emmel. , I Marokko vil statistikbureauet gerne digitalisere og modernisere deres statistikproduktion, fortæller projektleder Charlotte Juul Hansen fra Danmarks Statistik:, "For eksempel vil de gerne udvikle en online databank, så offentligheden i højere grad kan tilgå data,” siger hun og fortsætter: , ”Og ligesom i Ghana laver Marokko også rigtig mange surveys eller spørgeskemaundersøgelser. Her kan vi spille ind med viden om brug af administrative data og om digitalisering og effektivisering af erhvervsindberetninger.” , I Vietnam gennemfører det nationale statistikkontor i april måned den 10-årige folketælling, hvor interviewere går fra hus til hus og registrerer, hvem der bor i huset. Statistikkontoret og regeringen håber, at det er sidste gang, man skal gå fra hus til hus. Ambitionen er, at den næste folketælling som er planlagt til 2029, kan laves ud fra forskellige administrative kilder. , Også uddannelsesstatistikken i Vietnam er på dagsordenen. Målet er at kunne følge den enkelte elev fra indskolingen og helt frem til universitetet eller en erhvervsuddannelse. Undervisningsministeriet arbejder allerede tæt sammen med deres vietnamesiske modpart i et andet strategisk samarbejdsprojekt, der skal øge kvaliteten og udbuddet af erhvervsuddannelser i Vietnam. , , Fakta om myndighedssamarbejdet, Strategisk Sektorsamarbejde er et program under Udenrigsministeriet som har været i gang siden 2015. I tæt samarbejde med de danske ambassader i partnerlande indgår danske institutioner partnerskaber med deres søsterorganisationer i landet. , Ghana, Marokko og Vietnam er de første tre lande, som Danmarks Statistik har indgået partnerskaber med under dette program af Udenrigsministeriet. , Læs mere om myndighedssamarbejdet, som Danmarks Statistik deltager i, her. ,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-04-15-Danmarks-statistik-skal-bidrage-til-at-styrke-statistikken-i-ghana-marokko-og-vietnam

Pressemeddelelse

Flere historiske tal i Statistikbanken

Det er nu blevet muligt på flere områder at dykke ned i fortiden og mærke historiens vingesus, når man besøger Statistikbanken. For eksempel kan befolkningsudviklingen følges helt tilbage til 1769, og antallet af fødsler, vielser, skilsmisser og meget mere kan følges tilbage til 1901., 22. juli 2003 kl. 0:00 , , Skilsmisser var der ikke mange af i de gode gamle dage. I 1901 var der sølle 376 personer, der blev skilt, men siden er tallet vokset til 15.304 i 2002. Befolkningstallet er naturligvis steget i samme periode - fra 2.449.540 personer i 1901 til 5.368.354 i 2002. Men antallet af vielser er på samme niveau, når man ser på vielser pr. 10.000 indbyggere. I 1901 var der 71 vielser pr. 10.000 indbyggere, og i 2002 var tallet 69. Der har dog været udsving i giftelysten igennem årene - året efter befrielsen, 1946, toppede antallet af vielser med 98 pr. 10.000 indbyggere, mens det var lavest i 1982 med 48 vielser pr. 10.000 indbyggere. , Statistikbanken, , www.statistikbanken.dk, , giver rig mulighed for at dykke ned i fortiden, og løbende bliver flere og flere tabeller udvidet med historiske tal. Fx er det nu muligt at sammenligne antallet af flerfødsler, tvillinge-, trillinge- og firlingefødsler, helt tilbage til 1850 og frem til 2001. Her kan man fx se, at antallet af tvillingefødsler var større i 1850 med 625 tvillingefødsler end i 1980, hvor antallet kun var 582. Til gengæld er antallet af tvillingefødsler vokset markant siden 1980 og var i 2001 oppe på 1395. , Vi drikker mere , Det er ikke kun nøgletal om befolkningen, man kan følge tilbage til 1901. Der er fx også tal for inflationen helt tilbage til 1900, tal for jagtudbyttet tilbage til 1941 og forbruget af alkohol og tobak er der tal for tilbage til 1955. , Det er sikkert ingen overraskelse, at vi drak mere i 2002 end i 1955, men 2002 var dog ikke noget rekord år, og faktisk er alkoholforbruget faldet de senere år - i hvert fald når man, som Danmarks Statistik, ser på det beskattede forbrug i Danmark, hvor grænsehandlen altså ikke indgår. Omregner man alkoholforbruget til, hvor meget ren alkohol hver indbygger over 14 år gennemsnitlig drak, er rekordåret 1983, hvor hver indbygger over 14 år gennemsnitlig drak 12,8 liter ren alkohol. I 1955 var tallet nede på 4,3 liter ren alkohol, og i 2002 var det på 11,3 liter. , Ved første øjekast ser det også ud til, at det øgede alkoholforbrug varmer i statskassen: Hvor udbyttet af alkoholbeskatningen i 1955 var på næsten 530 mio. kr., så var det steget til 4,3 mia. kr. i 2002. Men tager man højde for prisudviklingen fra 1955 til 2002, så er statskassens udbytte af alkoholbeskatningen faldet, idet 530 mio. kr. i 1955 svarer til 6,2 mia. kr. i 2002. , Denne artikel er offentliggjort 22. juli 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-07-22-Historiske-tal

Bag tallene

Over 98.500 virksomheder har modtaget kompensation under COVID-19

29 pct. af de samtlige reelt aktive virksomheder i Danmark har modtaget 33,6 mia. kr. i kompensation fra de tre største kompensationsordninger, viser ny analyse. Det drejer sig om kompensation for udgifter til løn, tabt omsætning og faste omkostninger grundet COVID-19-restriktionerne i perioden 9. marts 2020 til 28. februar 2021., 1. juli 2021 kl. 8:00 , , Lidt mere end 98.500 virksomheder har modtaget kompensation under COVID-19. Det største kompensationsbeløb er bevilget til lønkompensation, hvor der blev bevilget i alt 15,1 mia. kr. Der er desuden bevilget 10,0 mia. kr. til kompensation for faste omkostninger og 8,5 mia. kr. til mistet omsætning til selvstændige., Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, , som ser samlet på de tre største kompensationsordninger. Analysen undersøger også i hvor høj grad, den bevilgede kompensation dækkede fald i den beregnede fortjeneste i 2020., ”Der er forskel på hvilke brancher, der har benyttet sig mest af ordningerne. Det er særligt restaurationsbranchen, frisørbranchen og brancher relateret til turisme, der har fået kompensation. For eksempel har 6.400 frisørsaloner, som svarer til 94 pct. af alle frisørsaloner i Danmark, modtaget kompensation,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Peter Bøegh Nielsen., Restaurationsbranchen har modtaget det største samlede kompensationsbeløb på lidt over 2,6 mia. kr. Herefter følger branchen Hoteller, der har modtaget kompensation for næsten 2,0 mia. kr. Også brancher relateret til luftfart – både Serviceydelser i forbindelse med luftfart og Ruteflyvning – er på top-10 over brancher, der har fået de største kompensationsbeløb på tværs af de tre største ordninger., Den største andel af de kompenserede virksomheder ligger i Byen København, i alt 20 pct. af alle kompenserede virksomheder. Det er højere end andelen af alle reelt aktive virksomheder på ca. 15 pct. Byen København er også den landsdel, der har modtaget det højeste kompensationsbeløb per virksomhed på ca. 514.000 kr. samt det største samlede beløb på i alt ca. 10,1 mia. kr., Mange virksomheder har klaret sig bedre gennem krisen, end de selv forventede, Analysen ser også på momspligtig omsætning og beregnet indtjening i 2019 og 2020 for de kompenserede virksomheder. På denne måde tegnes et billede af, hvordan virksomhederne har klaret sig igennem COVID-19 krisen med deraf følgende restriktioner., Analysen viser, at en lang række af de kompenserede virksomheder har klaret sig bedre igennem 2020 end først vurderet af virksomhederne selv., ”Blandt de kompenserede virksomheder, der kan følges et år tilbage, klarede næsten en tredjedel sig så godt i 2020, at de fremviste en tilsvarende eller højere omsætning i 2020 i forhold til 2019”, siger Peter Bøegh Nielsen., Læs hele analysen på Danmarks Statistiks hjemmeside, ., Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte chefkonsulent Peter Bøegh Nielsen på , PBN@dst.dk, eller 39173189 og fuldmægtig Fenja Søndergaard Møller på , FSM@dst.dk, eller 39173084.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-07-01-over-98500-virksomheder-har-modtaget-kompensation-under-covid-19

Pressemeddelelse

Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er tilbage på før-krise-niveau – og andelen på offentlig forsørgelse er også faldende

Beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere er steget i de senere år og er i 2018 cirka på samme niveau, som før den økonomiske krise satte ind. Andelene på offentlig forsørgelse ligger også under 2008 niveau. , 27. november 2019 kl. 8:00 , , Beskæftigelsesfrekvensen for mandlige ikke-vestlige indvandrere var 62 pct. i 2018, hvilket er på samme niveau som i 2008. For kvindelige ikke-vestlige indvandrere lå beskæftigelsesfrekvensen i 2018 på 50 pct., hvilket også er ca. samme niveau som før den økonomiske krise. , Det viser publikationen Indvandrere i Danmark 2019, som Danmarks Statistik udgiver i dag., ”Siden flygtningekrisen toppede i 2015 er antallet af personer, der indvandrer med asyl som opholdsgrundlag faldet markant, og det må forventes at have en effekt på de ikke-vestlige indvandreres samlede beskæftigelse,” forklarer specialkonsulent ved Danmarks Statistik Jens Bjerre. , ”Det skyldes, at når der kommer færre flygtninge til landet, mens antallet der kommer for at arbejde er stabilt, vil det øge andelen af ikke-vestlige indvandrere, som er i beskæftigelse.” , Publikationen viser også, at andelen af 30-59-årige fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse er faldet blandt ikke-vestlige indvandrere i de senere år. Blandt mænd er andelen 35 pct. i 2018, mens kvindernes andel er 41 pct. For begge grupper er der tale om andele, der ligger under niveauet i 2008, hvor den økonomiske krise begyndte at sætte ind. Andelene ligger dog fortsat klart over niveauet for personer med dansk oprindelse. , Indvandrere i Danmark udkommer i år for 13. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. I årets publikation er der blandt andet fokus på følgende: , Danmarks Statistik har gennemført et serviceeftersyn af landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige” lande og har konkluderet, at grupperingen fortsat er anvendelig., Danmarks Statistik har derudover besluttet at oprette landegrupperingen ”EU-EØS/lande uden for EU-EØS” som et supplement til den nuværende opdeling. Læs mere i publikationens temartikel., Nye kriminalitetsopgørelser om b.la. dømte og deres statsborgerskab og ofres herkomst i relation til gerningspersonens herkomst. De nye opgørelser er udarbejdet som følge af finanslovsaftalen for 2019. Læs mere i publikationens kapitel 6.4, Indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet belyses over en treårig periode. Opgørelsen viser, at indvandrere har en mere ustabil beskæftigelse og at mange indvandrere, der var permanent uden beskæftigelse i hele perioden, havde opholdt sig i landet i mange år. Læs mere i publikationens kapitel 2.8, Læs hele publikationen:, Indvandrere i Danmark 2019, , Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Jens Bjerre på tlf.: 39 17 36 77 eller , jbe@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-11-26-Ikke-vestlige-indvandreres-beskaeftigelse-er-tilbage

Pressemeddelelse

Vær med til at gøre verdensmål til vores mål

Et nyt initiativ skal sætte ekstra fokus på Danmarks arbejde med FNs Verdensmål. Projektet skal udvikle et udgangspunkt – en baseline – for verdensmålene i Danmark. Projektet skal samtidig øge kendskabet til verdensmålene og alle får i processen mulighed for at være med til at sætte mål for Danmarks bidrag til en bæredygtig udvikling i de kommende år., 30. oktober 2019 kl. 8:00 , , Hele Danmark inviteres med i nyt projekt, der skal gøre FNs målsætninger for en bæredygtig samfundsudvikling operative i en dansk sammenhæng. Deloitte er blevet udvalgt som ansvarlig for styring af projektet i samarbejde med Danmarks Statistik. Baseline-projektet, tager udgangspunkt i FNs 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling af kloden. Målene forpligter Danmark og resten af FNs medlemslande til at arbejde frem mod mål, der omhandler alt fra ligestilling og klima til mål om kvalitetsuddannelser og ansvarligt forbrug og produktion. Vejen frem mod opfyldelsen af verdensmålene i 2030 følges af en række globale delmål og indikatorer for alle FN-lande. Nu skal Baseline-projektet udfolde verdensmålene i en dansk sammenhæng, så vi får relevante pejlemærker, der afspejler hverdagen i Danmark., ”Hvis vi vil sikre Danmarks indsats i forhold til FNs Verdensmål får den nødvendige virkning, skal vi målrette indsatsen ved at udvikle indikatorer, der tager udgangspunkt i Danmark. Vi skal desuden sikre et solidt udgangspunkt for vores indsatser, så vi kan måle på udviklingen og sikre, at vi bevæger os i den rigtige retning frem mod 2030, fortæller formand for 2030-panelet Steen Hildebrandt og fortsætter:, ”Vi har oplevet stor interesse for sammen med os, at stå for projektet med at udvikle de nye supplerende indikatorer. Vi ser frem til samarbejdet med Danmarks Statistik og Deloitte, som både har indsigten i verdensmålene og de nødvendige kompetencer til at løfte Baseline-projektet., Alle kan være med til at styrke arbejdet med verdensmålene, Baselineprojektet har som mål at nå alle interesserede danskere – ved events, workshops og på nettet – så alle får mulighed for at komme med deres input til de supplerende danske verdensmålsindikatorer., ’’Verdensmålene vil, i en eller anden form, berøre alle danskeres hverdag. Derfor er det et mål med Baseline-projektet, at alle kan få en mulighed for at sætte deres præg på de supplerende indikatorer. For at sikre aktiv inddragelse vil der over de kommende måneder blive afholdt events i hele landet, hvor alle interesserede får mulighed for at være med, fortæller Kristian Jensen, der er formand for Folketingets 2030-netværk., Samarbejdet om projektet blev formelt indgået ved en underskriftsceremoni onsdag den 30. oktober 2019, og selve projektet igangsættes i inden årets udgang. Resultatet af Baseline-projektet – de supplerende danske indikatorer – er klar til næste sommer., Hvis du ønsker at vide mere om FNs Verdensmål eller Baseline-projektet kan du tjekke , www.dst.dk/sdg, ., Hvis du har spørgsmål om Baseline-projektet er du desuden meget velkommen til at kontakte kontorchef Henrik Bang på 3917 3011 / , hbg@dst.dk, eller afdelingsdirektør Niels Ploug på 3917 3951 /, npl@dst.dk, ., Bag Baseline-projektet står 2030-panelet, som er etableret af 2030-netværket, Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN's Verdensmål. Baseline-projektet støttes af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Realdania, Rambøll Fonden og Spar Nord Fonden.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-10-30-vaer-med-til-at-goere-verdensmaal-til-vores-maal

Pressemeddelelse

Boligområder på 2010’ernes ghettolister har siden 1990 oplevet stort fald i beboere med dansk oprindelse

I de 53 boligområder, der mindst én gang har været på myndighedernes ghettolister i perioden fra 2011 til 2017, er befolkningssammensætningen ændret markant fra 1990 til 2017., 29. juni 2021 kl. 8:00 , , Personer med dansk oprindelse udgjorde i 1990 81 pct. af indbyggerne i de 53 boligområder, der har optrådt på myndighedernes offentliggjorte lister over ghettoområder mindst en gang mellem 2011 og 2017. I 2017 var andelen faldet til 38 pct. For Danmark som helhed gælder det, at personer med dansk oprindelse udgjorde 93 pct. af befolkningen i 1990, mens tallet var 87 pct. i 2017. , Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, , som ser nærmere på beboerne i og omkring de 53 områder fra 1990 til 2017., ”Vi kan se, at andelen af personer med dansk oprindelse er faldet i de 53 områder, og samtidig er andelen af både indvandrere og efterkommere steget. Den samme udvikling kan også ses i de omkringliggende områder - dog ikke i lige så høj grad,”, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik Marcin Jan Stonawski og fortsætter:, ”Udviklingen kan både skyldes ind- og udflytninger til og fra boligerne og skift i familiestrukturerne hos de familier, som har boet i områderne i mange år. Fx kan børn være flyttet hjemmefra”., Flere forskellige oprindelseslande blandt beboerne i de 53 områder, I 1990 var der, i de 53 områder, personer med 118 forskellige oprindelseslande, men antallet af oprindelseslande var steget til 165 i 2017. Dermed er befolkningssammensætningen i de 53 områder blevet mere sammensat over tid. Efter personer med dansk oprindelse udgjorde beboere med tyrkisk oprindelse den største gruppe i både 1990 og 2017. , ”Det er sket forskellige ændringer i top-10 landene fra 1990 til 2017. Et af de mere markante eksempler på dette er, at i 1990 var Vietnam den tredjestørste gruppe blandt personer bosat i de 53 områder, mens det i 2017 var placeret som nummer 13 blandt de forskellige oprindelseslande,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Marcin Jan Stonawski., Læs hele analysen på Danmarks Statistiks hjemmeside, ., Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte fuldmægtig Henning Christiansen på , hch@dst.dk, eller 21 58 35 82 eller chefkonsulent Marcin Jan Stonawski på , msw@dst.dk, 81 44 25 38.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-06-29-boligomraader-paa-2010-ernes-ghettolister

Pressemeddelelse

Nogle kommuner bruger tre gange så meget som andre på kultur per indbygger

Kommunerne brugte lidt over 1.500 kr. per indbygger på kultur i 2016. Albertslund og Furesø brugte tre gange så meget som Sorø og Kalundborg., 7. november 2017 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, I 2016 havde kommunerne i gennemsnit driftsudgifter til kultur per indbygger på 1.551 kr., hvilket er 3,3 pct. mindre end i 2012, der var året før det seneste kommunalvalg, viser , tal fra Danmarks Statistik, ., Nettodriftsudgifter, I denne artikel er ”kulturudgifter” opgjort som nettodriftsudgifter. Nettoudgifter betyder, at der er tale om kommunernes samlede reelle udgifter, så indtægter fra fx statsrefusioner og brugerbetaling er trukket fra udgifterne. Mens driftsudgifter relaterer sig til den løbende aktivitet., Kilde: , Danmarks Statistik, Driftsudgifterne til , kultur per indbygger var dog langt fra lige store i alle kommuner, . Kommunerne, der brugte mest i 2016, var Albertslund (2.816 kr.), Furesø (2.465 kr.) og Tårnby (2.439 kr.). Til sammenligning brugte Kalundborg (806 kr.), Sorø (810 kr.) og Skanderborg (832 kr.) færrest penge på kultur per indbygger samme år. Dermed havde både Albertslund, Furesø og Tårnby mere end tre gange så høje driftsudgifter til kultur per indbygger som Kalundborg. Fire kommuner brugte i øvrigt under en tredjedel af Albertslund per indbygger på kultur., Forbehold og afgrænsning, Tallene skal tolkes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Udgifter til kulturområdet er summen af udgifterne til Fritidsfaciliteter, Folkebiblioteker, Kulturel virksomhed, Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. (eksklusiv ungdomsskolevirksomhed og daghøjskoler) samt Fælles funktioner., Se også , http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/noegletal-for-kommuneregnskaber/indhold, for afgrænsning af driftsudgifterne til kulturområdet., Kilde: , Danmarks Statistik, I forhold til 2012 udviklede driftsudgifterne til kultur per indbygger sig mindre end 5 pct. i positiv eller negativ retning i 39 kommuner. I Lejre (42,5 pct.), Solrød (42,4 pct.) og Samsø (38,4 pct.) voksede driftsudgifterne mest. Mens de blev reduceret mest i Herlev (33,7 pct.), Sønderborg (19,4 pct.) og Lyngby-Taarbæk (19,0 pct.)., I Lejre, Solrød og Samsø steg driftsudgifterne per indbygger til kultur fra nogle relativt lave niveauer i 2012, så disse tre kommuner også i 2016 lå under landsgennemsnittet., Kilde: , Danmarks Statistik, Find flere , kommunale nøgletal her, ., Yderligere spørgsmål:, Fuldmægtig Kevin Reinholdt Vejrup, 39 17 34 66, , kev@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-07-Nogle-kommuner-bruger-tre-gange-saa-meget-som-andre-paa-kultur-per-indbygger

Bag tallene

Udenlandsk øl i fremgang

Hver dansker over 18 år drikker nu i gennemsnit 11 udenlandske øl om året. Importen af øl fra Holland, Belgien og Tjekkiet er mere end tidoblet siden 2000., 12. april 2005 kl. 0:00 , , Skønt danskernes forbrug af øl har været faldende i de seneste år, er der siden 2000 blevet efterspurgt stadig mere øl fra udenlandske bryggerier. Det viser tal fra Danmarks Statistik. , Klassiske ølnationer i fremgang, Selv om øl fra England og Tyskland fortsat fylder godt i importstatistikken, er det importen fra tre klassiske ølnationer - Holland, Belgien og Tjekkiet - som i øjeblikket udvikler sig mest dramatisk. Importen af øl fra disse tre lande er mere end tidoblet i de seneste fem år. I 2000 blev der importeret 0,7 mio. liter øl til det danske marked fra disse tre lande - dette tal var ved udgangen af 2004 vokset til en import på 8,9 mio. liter. , Importen af øl fra Frankrig og Italien har også været stigende i perioden, selv om der fortsat er tale om relativt små mængder på ca. en halv mio. liter øl fra hvert land i 2004., Hver dansker drikker 11 udenlandske øl om året , Den samlede import af udenlandsk øl til Danmark blev næsten tredoblet i perioden fra 2000-2003. Fra 6,3 mio. liter i 2000 til 16,1 mio. liter i 2003 - det svarer til, at hver dansker over 18 år drak 11 udenlandske øl (med et indhold på 33 cl. pr. flaske) i 2003. , Ølimport fra Tyskland steg 848 pct. i 2004 , Fremgangen for importen af udenlandsk øl er fortsat i 2004, men en række særlige faktorer gør det vanskeligt at sammenligne udviklingen i 2004 med tidligere år. Ti dages ølstrejke på en række danske bryggerier i begyndelsen af juni 2004 fik importen af øl fra Tyskland til at eksplodere i sommermånederne. Importen af øl til Danmark fra Tyskland steg således fra 2,4 mio. liter øl i 2003 til 23 mio. liter i 2004 - en stigning på 848 pct. Ser vi bort fra Tyskland, viser statistikken, at importen af udenlandsk øl til Danmark har været jævnt stigende i hele 2004. , Holland ny stor ølleverandør, Der bliver nu importeret mere hollandsk end engelsk øl til det danske marked. Tidligere var det England, som sendte mest øl til Danmark, men med en import fra Holland på 4,2 mio. liter øl i 2004 er Holland nu Danmarks største udenlandske ølleverandør bortset fra Tyskland, der som nævnt leverede ekstraordinært meget øl til Danmark i 2004. , Ifølge Bryggeriforeningen var det samlede danske ølforbrug på ca. 518 mio. liter øl i 2003 - danskernes ølforbrug bliver med andre ord fortsat hovedsagligt dækket af øl, som er produceret i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-04-12-Fremgang-for-udenlandsk-ol

Bag tallene

Styrtdyk for indenrigsfly bremset

Efter syv års dundrende tilbagegang lykkedes det i 2004 for flyselskaberne at vende tilbagegangen på de danske indenrigsruter. Det er først og fremmest ruten Aalborg-København, der driver udviklingen., 13. marts 2005 kl. 0:00 , , Syv års dundrende tilbagegang for indenrigstrafikken standsede i 2004 - i hvert fald for en stund. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af passagerer på de danske indenrigsflyvninger steg i 2004. Det er første gang siden åbningen af den faste forbindelse over Storebælt, at flyselskaberne oplever et år med stigende passagertal på indenrigsruterne. , Halvanden mio. mennesker steg sidste år ombord på et indenrigsfly for at rejse mellem landsdelene. Det er en stigning på 20.000 passagerer i forhold til året før - umiddelbart en beskeden stigning på godt én pct., som dog bør ses i lyset af, at antallet af passagerer på indenrigsruterne fra 1997 til 2003 var faldet med 44 pct. , Aalborg og Billund i front , Udviklingen dækker over nogle store forskelle lufthavnene imellem. Indenrigsruterne fra Billund og Aalborg oplevede således en fremgang i passagerantallet, som lå langt over gennemsnittet. Til gengæld fortsætter nedturen for ruten mellem Århus og København. , Hvis vi nøjes med at se på antallet af indenrigspassagerer er Aalborg den suverænt travleste lufthavn i provinsen. 280.000 mennesker rejste sidste år med indenrigsfly fra landets fjerdestørste by - en fremgang på fire pct. , På andenpladsen kommer Århus Lufthavn med 145.500 indenrigspassagerer i 2004 - en tilbagegang på tre pct. , Til gengæld oplevede Billund Lufthavn en fremgang på syv pct. på indenrigsruterne i 2004. Der er dog fortsat mere end tre gange så mange indenrigspassagerer fra Aalborg end fra Billund. , Ser vi på det samlede antal passagerer på rutetrafikken - både indenrigs- og udenrigspassagerer - er Billund lufthavn med 514.000 passagerer den travleste lufthavn i provinsen. , Københavns Lufthavn havde 776.700 afrejsende passagerer på indenrigsruterne i 2004 - en fremgang på to pct. , Igen fremgang for international rutetrafik, Passagerantallet på de internationale rutefly fra de danske lufthavne var i fremgang i hele 2004. , Fremgangen kommer på baggrund af flere perioder med opbremsninger i passagervæksten på de internationale ruter - i første omgang efter flykapringerne i USA den 11. september og igen i 2003 som en reaktion på krigen i Irak, udbruddet af SARS og frygten for international terrorisme. For hele 2004 var der en fremgang på 8 pct. i forhold til året før. , Bedst gik det i Billund Lufthavn, hvor passagerantallet på den internationale rutetrafik steg 21 pct. i forhold til 2003. I Københavns Lufthavn steg passagerantallet på den internationale rutetrafik 7 pct. Til gengæld faldt passagerantallet på de internationale rutefly i Århus Lufthavn 20 pct. i løbet af 2004. , , For flere oplysninger: Kontakt Nicolai Østergaard på 26 19 86 57.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-03-13-Indenrigsflyvning-i-lille-fremgang

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation