Søgeresultat

Bornholmske børn får flest navne

15. januar 2013 kl. 9:50 ,  , De bornholmske børn får flest navne, mens børnene i Københavns omegn er dem, der får færrest navne. Af de 1-9-årige børn i Københavns omegn er det 23 pct., der kun har ét fornavn og ét efternavn, mens det samme kun gælder for 13 pct. på Bornholm. 23 pct. af børnene på Bornholm har mindst fire navne inklusiv efternavn. , Det fremgår af dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, , hvor befolkningens navne 1. januar 2013 er opgjort. , Opgørelsen viser også, at Peter har slået Jens af pinden som det mest almindelige navn til mænd i den samlede befolkning. Jens har ligget på førstepladsen fra 2002-2012. Anne er fortsat det mest almindelige navn til kvinder. , En opdeling på regioner afslører dog, at det mest almindelige navn til mænd er Michael i Region Sjælland, Hans i Syddanmark, Jens i Midtjylland og Nordjylland. Kun i Region Hovedstaden er det Peter. , For kvinder er de mest almindelige navne opdelt på regioner Kirsten i Region Sjælland og Nordjylland og Anne i Region Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland. , Den regionalt opdelte liste fordelt på alder findes på vores , hjemmeside, . , Bemærk, at top-50-listen over mest populære navne til nyfødte i 1. halvår af 2012 ligeledes offentliggøres på , hjemmesiden, 17. januar kl. 9.00. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Dorthe Larsen tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-01-15-navne-hele-befolkningen

Pressemeddelelse

EXTRASTAT - Transaktionens art

Denne side indeholder vejledning til virksomheder og speditører om, hvordan feltet Transaktionens art (99 05 000 000) angives korrekt på toldangivelsen., Hvad er transaktionens art?, Under transaktionens art angives ved hjælp af en række koder, hvilken type varetransaktion der er tale om. Fx angives med koden 11, at der er tale om almindeligt køb og salg. Bemærk, at der er en vis sammenhæng mellem transaktionens art og toldprocedurerne, men der kan ikke sluttes direkte fra den ene til den anden., Hvorfor skal transaktionens art angives?, Danmarks Statistik modtager relevante oplysninger fra toldangivelserne og anvender dem som kilde til opgørelsen af Danmarks udenrigshandel med lande uden for EU. I den forbindelse bruges transaktionens art til at afgøre, hvordan en given varebevægelse skal tælles med i statistikkerne. Blandt andet bidrager transaktionens art til at afgøre, om en varebevægelse skal indgå i Danmarks betalingsbalance og dermed i nationalregnskabet. Korrekt angivelse af transaktionens art er derfor vigtig i forhold til at sikre belysningen af Danmarks økonomi og en retvisende opgørelse af Danmarks BNP., Hvordan angives transaktionens art?, Transaktionens art angives ved hjælp af en række tocifrede koder. Den samlede kodeliste samt en detaljeret vejledning til deres anvendelse kan downloades nedenfor:, Transaktionens art – kodeliste (PDF)., Transaktionens art – vejledning (PDF)., Yderligere spørgsmål, Er der yderligere spørgsmål  til angivelsen af transaktionens art, vejleder Danmarks Statistik via , extrastat@dst.dk,  eller 39173350 (kl. 10-15)., Hent flere tal i Statistikbanken om Værdi af import og eksport (1000 kr.) (SITC2R4), Klik her for at se Nyt fra Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/extrastat-transaktionens-art

Handicapkompenserende indsatser til børn og unge

Denne side vedrører statistikken om Handicapkompenserende indsatser til børn og unge. Siden vil løbende opdateret med ny information, som informationen bliver tilgængelig., Start idep, Bemærk:,  Indberetning til , Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, via IDEP kræver en særlig rettighed. Læs mere om at tildele/få rettigheden:, Vejledning til virkrettigheder, Årshjul 2025-26 handicapkompenserende indsatser - til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Vejledninger, Manuel indberetning af Handicapkompenserende indsatser i IDEP (pdf), Indberetning af Handicapkompenserende indsatser i IDEP ved import af Excel-fil (pdf), Find Rapport med indberettet data i IDEP (pdf), Skabelon til upload af Excel-fil med UUID gældende fra 1. januar 2024 (xlsx), Paragraf nøgle SEL 2023->BL 2024 koder (pdf), Paragrafoversigt inkl. koder (pdf), Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Kontakt, Kontakt , Handicap_boern_unge@dst.dk, eller på fællesnummer 39 17 39 20, Om statistikken, Formål og anvendelse, Etableringen af statistik om børn og unge, der modtager en indsats som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, skal styrke viden om området. Denne viden vil samtidigt bidrage til at kvalificere og nuancere opgørelser af udsatte børn og unge, hvor børn med handicap og udsatte børn i dag ikke er adskilt., Statistikken blev udgivet første gang i 2023 med data for året 2022. Siden er data blevet offentliggjort årligt og indsamles i henhold til udvalgte paragraffer i barnets lov. , Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere børn modtager handicapindsatser, 25. juni 2025 , I 2024 modtog omkring 12.700 børn og unge i alderen 0-17 år tilsammen 15.100 handicapkompenserende indsatser., Tabeller i Statistikbanken om 'Handicapområdet'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/handicapydelser-til-boern-og-unge

Statistikdokumentation: Penge- og realkreditinstitutter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Hent statistikdokumentation som pdf, Penge- og realkreditinstitutter 2022 , Tidligere versioner, Penge- og realkreditinstitutter 2021, Penge- og realkreditinstitutter 2020, Penge- og realkreditinstitutter 2019, Penge- og realkreditinstitutter 2018, Penge- og realkreditinstitutter 2017, Penge- og realkreditinstitutter 2016, Formålet med denne statistik er at belyse penge- og realkreditinstitutters aktivitet på et aggregeret niveau, samt at fremsætte hovedtal for den finansielle sektor., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af penge- og realkreditinstitutternes samlede resultatopgørelse, antal penge- og realkreditinstitutter, antal ansatte i pengeinstitutter samt hovedtal for hele den finansielle sektor., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden er Finanstilsynet. Der bliver samlet oplysninger ind årligt. De finansielle institutioner har pligt til, at indberette deres regnskaber til Finanstilsynet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken henvender sig til offentlige myndigheder, erhvervsliv, uddannelsessektoren og den brede offentlighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt vurderes statistikkens præcision at være meget stor. Tallene stammer fra Finanstilsynet og sektoren er generelt underlagt stor bevågenhed. Statistikkerne dækker hele målpopulationen. Samtlige selskaber skal indberette deres regnskaber, og manglende regnskaber må derfor ikke forekomme. Fejlklassifikation kan opstå på grund af utilstrækkelig information om en given kontos indhold., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med lignende statistikker i andre lande. Statistikken er udarbejdet siden 2001 og er sammenlignelig i hele perioden. Pengeinstitutternes resultatopgørelse går dog helt tilbage til 1991., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Penge- og realkreditinstitutter, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, . Se mere på emnesiderne for henholdsvis , Pengeinstitutter, og , Realkreditinstitutter, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/penge--og-realkreditinstitutter

Statistikdokumentation

Danskerne bor bedre

31. august 2001 kl. 0:00 ,  , I 2000 var der væsentligt færre store husstande på fire personer eller derover, der boede i boliger under 80 m2 - nemlig 19.000 mod 30.000 i 1981. Det skyldes, at husstandene i dag råder over større boliger, og at antallet af familier på fire eller flere personer er faldet - fra godt 481.000 i 1981 til knap 414.000 i 2000. Samtidig har der været en meget kraftig vækst i antallet af husstande på kun en eller to personer, der bor i boliger over 160 m2 - fra 76.000 til 157.000. Det viser årets temaartikel om boligen i Statistisk Tiårsoversigt 2001, der udkommer i dag., Hvis man forudsætter, at en god boligstandard indebærer, at hver husstand skal have ét værelse pr. person plus et fællesrum, så har boligstandarden forbedret sig siden 1981, hvilket kan skyldes såvel større boliger som mindre familier. I 1981 havde 713.769 husstande flere værelser end den gode boligstandard - i 2000 var tallet vokset til 1.031.447. Omvendt var der i 1981 481.196 husstande, der boede under den gode boligstandard, i 2000 var antallet faldet til 438.031. Et forbehold er dog, at tallene kun dækker husstande i boliger på op til fire værelser, og at der kun findes oplysninger om antallet af værelser på det tidspunkt, hvor boligen blev bygget - der kan være sket sammenlægninger eller opdelinger senere., De danske husstande er små - og de bliver mindre og mindre. Til gengæld bliver der flere og flere af dem. I gennemsnit består en husstand i dag af 2,18 personer. I alt er der 2,4 mio. husstande i Danmark. Hele 37 pct. af husstandene er kun på én person. 12 pct. af husstandene er på fire personer, den "klassiske" familie med to voksne og to børn udgør kun 9 pct., Temaartiklen om boligen i Statistisk Tiårsoversigt sætter også fokus på boligens effekt på danskernes privatøkonomi og på samfundsøkonomien, udviklingen i boligbyggeriet og boligpriserne samt sammenligninger mellem ejere og lejere. Statistisk Tiårsoversigt 2001 kan købes i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere?, Ring til Bo Møller på 3917 3411 eller send en E-post til , bom@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/31-08-2001-bor_bedre

Pressemeddelelse

Improving data collection (IMDACO)

Om IMDACO, Danmarks Statistik arbejder løbende på at lette indberetterbyrden. Med projektet IMDACO (Improved Data Collection) har vi udviklet nye løsninger, der vil mindske byrden for de virksomheder der indberetter til den kvartalsvise statistik ”Industriens salg af varer”. , Der er to ben i projektet. Det ene ben vedrører implementering af nyt indberetningssoftware samt straks-validering i blanketten. Det andet ben vedrører anvendelse af alternative datakilder i statistikken., Ny indberet­ningsløs­ning samt straks-validering i blanketten, Til statistikken ”Industriens salg af varer” indberettes omsætning ved salg af egne varer fordelt på detaljerede varekoder. Desuden indberettes omsætning ved salg af industrielle serviceydelser samt handelsvarer og anden omsætning. Virksomheder, der indberetter mange forskellige varer, kan få glæde af den nye indberetningsløsning, IDEP.web, hvor virksomhederne kan genanvende data fra deres økonomisystem til indberetningen. , Som noget nyt vil der fremover både i Virk-blanketten og i IDEP.web være straks-validering af data, så indberetteren allerede i indberetningssituationen bliver gjort opmærksom på indtastninger der synes usandsynlige, og dermed får mulighed for straks at rette eventuelle fejl. Dermed mindskes omfanget af efterfølgende genkontakt., Anvendelse af alternative datakilder, Danmarks Statistik modtager løbende data om virksomhedernes momsindberetninger fra SKAT. På baggrund af disse data kan virksomhedernes omsætning beregnes og anvendes som alternativ datakilde i ”Industriens salg af varer”. Der er imidlertid en række kriterier der skal være opfyldt, for at momsdata kan erstatte en virksomheds indberetning til statistikken. Virksomheder der lever op til de nødvendige kriterier, skal efter implementeringen af den nye løsning kun indberette én gang årligt i stedet for fire., IMDACO - Final report, IMDACO - Annex

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/imdaco

Nordjyder er vildest med motorcykler

Antallet af motorcykler i Danmark er steget hele 55 pct. siden 2005. Det er især nordjyderne, der elsker det tohjulede køretøj., 6. maj 2010 kl. 0:00 ,  , Nordjyder er vildest med motorcykler, Vind i kinderne og en snurrende motor mellem benene. Flere og flere danskere udlever drømmen og anskaffer sig en motorcykel. Faktisk er antallet af motorcykler i Danmark steget hele 55 pct. siden 2005., Det er især nordjyderne, der elsker det tohjulede køretøj. I den nordjyske region er der nemlig indregistreret 34 motorcykler pr. 1.000 personer. Det er næsten dobbelt så mange som i Region Hovedstaden med kun 18 motorcykler for hver 1.000 indbyggere., Dette og meget andet kan du læse mere om i Danmarks Statistiks , Netmagasinet Bag Tallene, ., Læs bl.a. også, at:, Ishøj Kommune syd for København har færrest motorcykler pr. person, mens der er flest motorcykler pr. indbygger i Norddjurs Kommune i Region Midtjylland , Gennemsnitsalderen for motorcykel-ejere er 48 år. I Samsø Kommune finder man de ældste med en gennemsnitlig alder på 54 år, mens de yngste bor i København med en gennemsnitlig alder på 42 år , Ni ud af ti motorcykel-ejere er mænd. Læsø tegner sig for den største andel mandlige motorcykel-ejere med 98 pct., mens Norddjurs Kommune tegner sig for den største andel kvindelige ejere med 14 pct., Læs meget mere om motorcykler i Danmark i , Netmagasinet Bag Tallene, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-05-06-Motorcykler

Pressemeddelelse

Forbruget for en landmandsfamilie ligner øvrige familiers

Privatforbruget for en dansk landmandsfamilie med børn er stort set identisk med det, vi ser hos landets øvrige børnefamilier. På trods af at indtægten fra landbruget har været enormt svingende siden finanskrisen, så har selve forbruget for landmandsfamilierne været stabilt. , 8. april 2016 kl. 9:00 ,  , Oplysningerne fremgår af , Fødevareerhvervet i Danmark 2015, , som udkommer i dag. Her kan du også læse at:, Det danske landbrugsareal fra 1920 til i dag er faldet fra 3,2 mio. ha til 2,6 mio. ha., Høsten af korn pr. ha er tredoblet fra 1920 til i dag. Den største stigning i udbyttet er for rug. Desuden er høsten pr. ha af kartofler og sukkerroer mere end fordoblet i samme periode., Landbrugets renteudgifter toppede i 2008 med 16,8 mia. kr., og er siden faldet til 9,3 mia. kr. i 2014. Samlet set har landbrugets gæld siden 2009 ligget nogenlunde stabilt på omkring 350 mia. kr., Danmark står for 12 pct. af EU's fiskeri- og akvakulturproduktion., Danske fartøjer over 12 meter havde det tredjebedste bruttoudbytte pr. fartøjsdag på havet i EU., I år er det tredje år, hvor Danmarks Statistik udgiver en samlet publikation om fødevareerhvervet i Danmark. Publikationen er opdelt i fire afsnit, der hver går i dybden med et specifikt fokusområde. Læs bl.a. om landbrugsarealet og høstens udvikling siden 1920, landbrugets renteudgifter og gæld, forbruget for landbrugsfamilier samt fiskeri og akvakultur i et EU-perspektiv. , Publikationen kan hentes gratis på , Danmark Statistiks hjemmeside, .  , For yderligere information kontakt venligst Henrik Bolding Pedersen, tlf.: 39 17 33 15, , hpe@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-04-08-forbruget-for-en-landmandsfamilie-ligner

Pressemeddelelse

Flere erhvervsaktive efterkommere

28. marts 2000 kl. 0:00 ,  , 85,3 pct. af de 30-49-årige efterkommere er tilknyttet det danske arbejdsmarked, viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Det er i høj grad blandt de kvindelige efterkommere, at der er kommet flere erhvervsaktive til. 84,2 pct. af de kvindelige efterkommere i aldersgruppen er i dag erhvervsaktive - siden 1981 er det en stigning på 10 procentpoint. Til sammenligning er 86,2 pct. af de mandlige efterkommere erhvervsaktive - det er et fald på 2 procentpoint siden 1981. Begrebet efterkommere dækker over personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. , Der er til gengæld et stort fald i antallet af erhvervsaktive i gruppen indvandrere. Her er erhvervsfrekvensen faldet fra 80,3 i 1981 til 63,7 i 1999. Udviklingen skyldes, at en stigende andel af indvandrergruppen i dag er flygtninge - og ofte går der et antal år, inden flygtninge er fuldt integreret på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser da også, at antallet af erhvervsaktive er større jo længere tid indvandreren har været i Danmark. , Gruppen af indvandrere dækker over personer, der er født i udlandet af forældre, der begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. , Undersøgelsen viser desuden, at indvandrere og efterkommere især er beskæftiget indenfor hotel- og restaurationsvirksomhed og forretningsservice. Og der er flere privatansatte lønmodtagere blandt indvandrere og efterkommere sammenlignet med resten af befolkningen. 73,1 pct. af efterkommerne og 66,6 pct. af indvandrerne er privatansatte - i resten af befolkningen er 62,2 pct. ansat i den private sektor. , Henvendelse: , Vil du vide mere? , Kontakt Pernille Stender ,  39 17 33 04 eller , psd@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/28-03-2000-Aktive_efterkommere

Pressemeddelelse

UDD

Navn, UDD , Beskrivende navn, Uddannelseskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for en uddannelse forstået som uddannelsesprogrammet eller uddannelsesaktiviteten., Alle uddannelsesprogrammer har en UDD-kode., fx:, Sygeplejerske = 5166, Maskinmester = 5189, Koden er entydig og en uddannelses UDD-kode ændres ikke. Det er derfor UDD-koden, som skal bruges, hvis et givet uddannelsesprogram skal identificeres over tid. , Gennem tiden har det dog i nogle tilfælde været nødvendigt at lægge 2 udd koder sammen til en ny, hvis der har været tale om den samme uddannelse og splitte en udd kode op i, hvis 2 uddannelser har været indberettet på samme kode., Detaljeret beskrivelse, De 4-cifrede koder for uddannelser identificerer entydigt de enkelte uddannelser, men er i sig selv usystematiske og derfor ikke umiddelbart velegnet til udarbejdelse af statistik. Her benyttes i stedet de 8-cifrede såkaldte forspaltekoder, som angiver uddannelsens placering i en uddannelsesklassifikation. Se fx dokumentationen af HOVEDOMRAADE_DETALJERET., I nogle tilfælde skifter en uddannelse niveau, dvs. flytter fra et niveau i uddannelsesklassifikationen til et andet niveau. Sygeplejerskeuddannelsen var fx på et tidspunkt placeret som en kort videregående uddannelse, men er i dag placeret som en mellemlang videregående uddannelse., En uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt uddannelsesniveau, vil normalt bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet uddannelsesniveau. , Bemærk endvidere at koder for uddannelsesaktiviteter og uddannelseskvalifikationer er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret og forspaltekoden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes, eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid, så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., UDD-koden er 4 cifre lang. Værdisættet er numeriske felter og eventuelt foranstillede 0'er bliver fjernet., Nye UDD-koder:, Der oprettes løbende nye uddannelser og dermed kommer der løbende nye UDD-koder., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, UDD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/udd