Søgeresultat

SEPLINE – en ny guideline, der bidrager til at styrke socioøkonomisk epidemiologisk forskning baseret på danske registerdata

Det er nu muligt for dig, som er optaget af socioøkonomisk epidemiologisk forskning at gøre brug af en guideline SEPLINE, som kan bidrage til at styrke forskning på området. , 29. oktober 2025 kl. 13:58 , Af , Julie Nielsen, Initiativet til SEPLINE (Socioeconomic position in epidemiological research – a national guideline on Danish registry data), blev etableret med det formål at udvikle en struktureret ramme og en metodologisk guideline, der kan styrke sammenlignelighed, kvalitet og realiserbarhed i socioøkonomisk epidemiologisk forskning baseret på danske registerdata. Bag initiativet står to forskere fra Kræftens Bekæmpelse og Aarhus Universitet, der med støtte fra Danish Comprehensive Cancer Center, har samlet over 40 forskere, som har bidraget til guidelinen.  , Guidelinen tilbyder specifik information om datakilder samt anbefalinger om variabelvalg, tidspunkt for dataindsamling og datahåndtering. Selvom den er målrettet dansk registerbaseret kræftforskning, har guidelinens metodologiske principper bredere relevans for andre sygdomme og internationale kontekster. Ved at fremhæve gennemsigtighed, teoretisk forankring og metodisk stringens, søger SEPLINE at fremme studiet af sociale determinanter for sundhed. Forskere opfordres til at anvende guidelinen som et relevant udgangspunkt og tilpasse den til deres specifikke studiepopulationer og forskningsspørgsmål, hvilket sikrer dens relevans på tværs af forskellige kontekster., SEPLINE er udgivet af Clinical Epidemiology og kan findes , her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/sepline

Færre førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november

Der er 226.689 førstegangsvælgere. Da denne valgperiode er kortere end den forrige valgperiode, er det 50.572 færre vælgere, som får mulighed for at sætte deres kryds for første gang end ved folketingsvalget i 2019. De nye førstegangsvælgere er hovedsageligt unge, der bor i storbyerne., 12. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet næste folketingsvalg til afholdelse 1. november, og her får både de rutinerede vælgere og nye vælgere mulighed for at sætte deres kryds i stemmeboksen. , Antallet af personer, der kan afgive deres stemme i valgboksen eller kan brevstemme til et folketingsvalg for første gang, falder siden seneste folketingsvalg. Nye tal viser, at der vil være 226.689 personer, som modtager et valgkort til et folketingsvalg i postkassen for allerførste gang til folketingsvalget 1. november. Det er 50.572 færre end ved folketingsvalget i 2019. , ”Denne valgperiode har været 203 dage kortere end den forrige, og det afspejler sig i antallet af nye førstegangsvælgere. Helt i tråd med tidligere så er førstegangsvælgerne unge, som er fyldt 18 år siden seneste folketingvalg samt personer, som har fået dansk statsborgerskab i perioden,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , 4.284.913 vælgere kan stemme til folketingsvalget 1. november, og heraf udgør førstegangsvælgerne 5,3 pct. Ved folketingsvalget i 2019 udgjorde de 6,6 pct. , Af de 226.689 førstegangsvælgere var der 215.736, som var under 18 år ved folketingsvalget i 2019, mens der var 10.953, som var myndige ved seneste folketingsvalg, men først er blevet danske statsborgere efter., Her bor førstegangsvælgerne, Hovedparten af dem, som får mulighed for at afgive deres stemme til et folketingsvalg for første gang, er unge, og andelen af unge førstegangsvælgere er størst i Albertslund Kommune og mindst i Samsø Kommune., Unge førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november 2022 i pct. ,  , Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik.,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-12-fv-foerstegangsvaelgere

Bag tallene

Knap hver tiende ejerlejlighed i Aarhus og København er forældrekøb

Forældrekøb udgjorde i 2023 knap en tiendedel af ejerlejlighederne i de største kommuner. Ny analyse af forældrekøb ser nærmere på, hvad der kendetegner boligerne, beboerne og deres forældre. , 4. april 2025 kl. 8:00 ,  , I 2023 boede 53.700 personer i en forældrekøbt ejerbolig fordelt på i alt 27.400 boliger. De store kommuner havde de største andele af forældrekøbte ejerlejligheder. Forældrekøbte ejerlejligheder udgjorde således 9 pct. af alle ejerlejligheder i Aarhus og Københavns Kommuner. Landsgennemsnittet på tværs af alle kommuner var 6 pct., Det fremgår af en ny analyse fra Danmarks Statistik om forældrekøbte boliger. Analysen identificerer ved hjælp af forskellige oplysninger boliger, der kan siges, at være forældrekøb. , Af de 27.400 forældrekøbte ejerboliger var 61 pct. af boligerne ejelejligheder og 39 pct. var enfamiliehuse. Forældrekøbte ejerboliger er typisk mindre end øvrige ejerboliger – eksempelvis var 72 pct. af de forældrekøbte ejerlejligheder i 2023 mindre end 75 m, 2, ., Det er især unge under 30 år, som bor i forældrekøbt bolig. Knap 3 ud af 4 af de børn, der bor i en ejerlejlighed, som forældrene ejer, var i 20’erne., Når størstedelen af de forældrekøbte boliger var beliggende i landets største kommuner skal det ses i lyset af, at der i disse kommuner er et stort udbud af videregående uddannelser. Blandt personer i alderen 16-19 år var 65 pct. af beboerne i forældrekøbte lejligheder under uddannelse, mens det drejede sig om 72 pct. af beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. , Læs mere i analysen , Forældrekøbte boliger, , der også ser nærmere på indkomst- og formueforholdene samt geografiskfordeling.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-04-04-analyse-foraldrekoeb

Pressemeddelelse

Flere har fået langt til dagligvareindkøb

Antallet af dagligvarebutikker pr. indbygger er faldet i 89 af landets 98 kommuner i perioden fra 2012 til 2022. En ny analyse fra Danmarks Statistik ser på den baggrund på udviklingen i antallet af borgere med mere end 5 km til nærmeste dagligvarebutik., 3. maj 2024 kl. 8:00 ,  , To tredjedele af den danske befolkning havde i 2022 mindre end 1 km til nærmeste dagligvarebutik, men for 229.000 personer svarende til 3,9 pct. af den danske befolkning er turen 5 km eller længere, når der skal handles ind til aftensmaden. Det er en stigning på 35.000 personer siden 2012. Det viser en , ny analyse af afstanden til nærmeste dagligvarebutik, ., ”Når flere har fået over 5 km til dagligvarebutikker, kan det bl.a. hænge sammen med, at antallet af dagligvarebutikker er faldet siden 2012,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik med henvisning til, at antallet af dagligvarebutikker er faldet med 500 siden 2012 til 3.960 dagligvarebutikker i 2022., I 89 ud af landets 98 kommuner er antallet af dagligvarebutikker pr. indbygger desuden faldet i løbet af den 10-årige periode. , 95 pct. af dem, der har 5 km eller derover til nærmeste dagligvarebutik, har også mere begrænset adgang til offentlig transport. Det vil sige, at de enten har længere end en halv km til nærmeste stoppested eller station, eller at der er mindre end fire afgange i timen. , Til gengæld bor 89 pct. af dem med relativt langt til nærmeste dagligvarebutik samtidig i en familie med bil., Læs mere i , analysen, , hvor du blandt andet kan se alle kommunernes andel af borgere med 5 km eller længere til en dagligvarebutik.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-05-03-flere-har-faaet-langt-til-dagligvareindkoeb

Pressemeddelelse

HELTID_32_KODE

Navn, HELTID_32_KODE , Beskrivende navn, Heltid eller deltidsbeskæftiget , Gyldighed, Gyldig fra: 18-12-2019, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver om lønmodtagerens normale samlede arbejdsomfang på referencetidspunktet er på heltid svarende til mindst 32 timer eller på deltid. Timer hvor lønmodtageren er midlertidigt fraværende fra beskæftigelse indgår i opgørelsen af det normale arbejdsomfang. Timerne består af de summerede timer i samtlige lønmodtagerjob ultimo november. Timer hvor lønmodtageren arbejder som selvstændig eller medarbejdende ægtefælle indgår ikke i opgørelsen. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver om lønmodtagerens normale samlede arbejdsomfang på referencetidspunktet er på heltid svarende til mindst 32 timer eller på deltid. Timer hvor lønmodtageren er midlertidigt fraværende fra beskæftigelse indgår i opgørelsen af det normale arbejdsomfang. Timerne består af de summerede løntimer i samtlige lønmodtagerjob ultimo november. Timer hvor lønmodtageren arbejder som selvstændig eller medarbejdende ægtefælle indgår ikke i opgørelsen. , Før 2008 hed variablen HELTID_DELTID. Før 2008 blev der ikke indberettet oplysninger om løntimer for lønodtagerne. I stedet blev variablen dannet på på baggrund af forsikringskategorien, alternativt det summerede årlige ATP-beløb kombineret med ansættelseslængden i jobbet i året. , Graf og tabel er lavet på baggrund af en statusopgørelse ultimo november., Graf og tabel er kørt for I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 (i befolkningen på referencetidspunktet) og PRIMAER_STATUS_KODE=1 (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) og SOC_STATUS_KODE >=131 og SOC_STATUS_KODE <=136 (lønmodtagere). , Bilag, Tabel, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november året før., Populationen i RAS er befolkningen med bopæl i Danmark den 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november måned året før. , Værdisæt, D500300.TXT_HELTID_32_KODE - Heltid eller deltidsbeskæftiget, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Deltid, 1, Heltid

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-/heltid-32-kode

Store sprogmodeller som ChatGPT har størst betydning for højindkomstgrupper

Der er forskel på, i hvor høj grad store sprogmodeller såsom ChatGPT er relevante på arbejdspladser rundt om i landet. Generelt stiger potentialet for brugen med lønnen og er større i brancher med kognitivt arbejde., 8. februar 2024 kl. 8:00 ,  , De fleste har nok efterhånden hørt om kunstig intelligens i form af store sprogmodeller som ChatGPT. Denne form for store sprogmodeller kan bruges til alt fra at rette i avanceret programmeringskode, til at supplere eksamensnoter og skrive taler eller selskabssange. Mange har også opdaget, at kunstig intelligens kan bruges til at gøre arbejdet lettere eller give inspiration og input i hverdagens arbejdsopgaver. Her er det især medarbejdere med høje lønninger, der vil opleve, at kunstig intelligens i form af store sprogmodeller kan indgå som et værktøj i hverdagen. Det viser en ny analyse om potentialet ved store sprogmodeller på det danske arbejdsmarked fra Danmarks Statistik., ”Potentialet for at benytte store sprogmodeller i sit arbejde stiger med lønnen. Vi kan også se, at det er brancher med kognitive rutineopgaver, der er mest påvirkelige, især inden for videregående uddannelser. Kognitivt krævende stillinger er også typisk relativt højtlønnede stillinger, så den sammenhæng giver mening,” forklarer Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I hvor høj grad kan store sprogmodeller benyttes af fuldtidsansatte over 25 år, sorteret efter indkomstdeciler, Juridisk arbejde scorer højest, Juridisk arbejde er den arbejdsfunktion, der har størst potentiale for at bruge og drage fordel af kunstig intelligens i form af store sprogmodeller. I den anden ende er Malere og arbejde inden for rensning af bygninger, der i mindre grad kan drage nytte af store sprogmodeller i arbejdet., Analysemetoden er baseret på et amerikansk studie, hvor eksponering for kunstig intelligens er vurderet på tværs af arbejdsfunktioner, og der er herefter anvendt statistikdata fra det danske arbejdsmarked., Der er i analysen ikke taget stilling til, hvordan kunstig intelligens kan bruges i arbejdet, men alene i hvor høj grad, der er potentiale for det., Læs mere om potentialet for brug af kunstig intelligens på det danske arbejdsmarked i analysen her: , www.dst.dk/analyser/53013,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-02-08-store-sprogmodeller-som-ChatGPT

Pressemeddelelse

Kulturforbruget tager endnu et nøk opad

Befolkningens kulturforbrug inden for næsten alle kulturområder er steget i forhold til året før, viser den nye publikation ’Kultur 2022/2023’ fra Danmarks Statistik. På flere kulturområder er niveauet dog lavere end før COVID-19., 14. juni 2024 kl. 8:00 ,  , Inden for stort set alle kulturområder er der en stigning i kulturforbruget. Det viser den nye kulturpublikation for 2022/2023, som giver et samlet overblik over kulturstatistikkerne hos Danmarks Statistik. For museer og idræt er kulturforbruget i 2023 højere end før covid-19, mens det for teatre, folkebiblioteker, livemusik og biografer er lavere end før covid-19. , ”Hvis vi fx ser på teatrene var der 2,5 mio. publikummer i sæsonen 2022/2023, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2021/2022-sæsonen, men 10 pct. lavere end 2018/2019-sæsonen,” siger Cecillie Bryld Fjællegaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Museerne havde i 2023 tilsammen 17,4 mio. besøgende i løbet af året, hvilket er det højeste niveau i de år, som Danmarks Statistik har udgivet museumsstatistik. , Der var i 2022 28,6 mio. besøg på de danske folkebiblioteker mod 37,4 mio. i 2019. Til gengæld er anvendelsen af folkebibliotekernes digitale tjenester steget hvert år siden pandemien. Forbruget steg 9 pct. fra 2022 til 2023., Læs mere i publikationen ’Kultur 2022/2023’ , her, , der blandt andet også indeholder følgende pointer:, De offentlige bevillinger til kultur svarede til knap 4.600 kr. pr. indbygger i Danmark i 2023., Der blev solgt knapt 8,8 mio. biografbilletter til de film, der havde premiere i 2023, hvilket er 2 pct. færre end året inden, og 24 pct. færre end i 2019. Den mest populære film var Barbie med lidt over 600.000 solgte biografbilletter., I sæsonen 2022/2023 var der 2 mio. tilskuere på lægterne i den danske Superliga, hvilket var 19 pct. højere end sæsonen 2021/2022, og også højere end sæsonen 2018/2019 før COVID-19. , Det samlede antal koncertgæster i Danmark var 7,4 mio. i 2022, hvilket var tæt på niveauet i 2019, hvor 8,2 mio. gik til koncert.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-14-kulturforbruget-tager-endnu-et-noek-opad

Pressemeddelelse

Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred

Ca. 60.000 unge er hverken i job eller under uddannelse. Disse ikke-aktive unge har allerede i folkeskolen flere faglige udfordringer end deres jævnaldrende kammerater. De ikke-aktive unge er imidlertid en sammensat gruppe, hvor der er store forskelle på bl.a. uddannelsesstatus, brugen af psykofarmaka og kontakt til sundhedsvæsenet., 9. juli 2024 kl. 8:00 ,  , I 2022 var 61.800 unge i alderen 16-24 år hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det svarer til, at 9,4 pct. af unge i denne aldersgruppe var ikke-aktive., De ikke-aktive unge beskrives ofte som en gruppe med en lang række udfordringer, hvor manglende beskæftigelse og uddannelse blot er nogle af de udfordringer, som de unge har. , Blandt de ikke-aktive unge ses fx en højere andel, der ikke har bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik pga. fritagelse, udeblivelse eller sygdom. Blandt de ikke-aktive unge var der i 2022 henholdsvis 13 og 15 pct., der ikke havde bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, mens dette gjaldt for 3 og 4 pct. af de aktive unge. , Derudover var der en undergruppe på henholdsvis 15 pct. af de ikke-aktive og 3 pct. af de aktive unge, som ikke havde aflagt prøve, og hvor årsagen ikke var registreret. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., Bredt sammensat gruppe, De ikke-aktive unge har fravær af job og uddannelsesaktivitet som fællesnævner, men derudover er gruppen meget sammensat. Gruppen spænder lige fra unge, som tager et enkelt sabbatår eller to uden lønnet arbejde, til unge, som ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller finder fodfæste på arbejdsmarkedet., Analysen viser, at der bl.a. er stor forskel på de ikke-aktive unges forbrug af sundhedstilbud på det psykiatriske område afhængig af, om de har fuldført en ungdomsuddannelse. Mere end hver tredje (35 pct.) af de ikke-aktive unge, som ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, indløste i 2022 en recept på psykofarmaka, herunder lægemidler til behandling af bl.a. depression, ADHD, angst, uro og søvnbesvær. Det samme gjaldt kun 14 pct. af de ikke-aktive unge, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, og 9 pct. af de aktive unge., LINK til analysen , ”Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred”.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-07-09-daarligere-mentalt-helbred-blandt-neet-unge

Pressemeddelelse

Kvinder på krisecentre har i større grad grundskolen som højeste uddannelse

Kvinder, der var på et krisecenter i løbet af årene 2017-2023, havde i større grad end resten af befolkningen højest fuldført grundskolen. Det viser en ny analyse, som også beskriver en række andre ligheder og forskelle mellem kvinder, der har været på et krisecenter, og øvrige kvinder. , 28. januar 2025 kl. 8:00 ,  , Kvinder, som gør brug af krisecentre, skiller sig gennemsnitligt ud fra øvrige kvinder i befolkningen. Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, om kvinder på krisecentre  i perioden 2017-2023. Fx havde 45 pct. af kvinder, der var på krisecenter i løbet af 2017-2023, ikke fuldført andre uddannelser end grundskolen. Blandt øvrige kvinder på mindst 18 år gjaldt det 21 pct. , Andelen af kvinder, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, er højest blandt de 18-24-årige og falder herefter med alderen for både kvinder, der var på et krisecenter, og kvinder, der ikke var., ”Mange kvinder mellem 18 og 24 år vil fortsat være i gang med en ungdomsuddannelse og derfor have grundskole som deres højest fuldførte uddannelse. Men andelen af kvinder med grundskolen som den eneste fuldførte uddannelse falder langsommere og mindre med alderen for kvinder, der har været på et krisecenter, end for øvrige kvinder,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Når vi når op i aldersgruppen 45-49 år, havde 36 pct. af kvinder, der havde været på et krisecenter, ikke en anden uddannelse end grundskolen, mens det gjorde sig gældende for 11 pct. af de øvrige kvinder i befolkningen. Blandt disse kvinder vil meget få være i gang med en ungdomsuddannelse,” tilføjer Magnus Nørtoft., Samtidig var færre kvinder blandt dem, der var på krisecenter mellem 2017 og 2023, under uddannelse eller i arbejde., Andel kvinder med grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Aldersfordelt, Anm.: Kvinder over 49 år er ikke med i denne figur , Kilde: , Krisecenterregistret, og , Befolkningsregistret, Man kan blive indskrevet på et krisecenter, hvis man har været udsat for vold af en partner eller en anden nær relation. Før juli 2024 var krisecentre forbeholdt voldsudsatte kvinder. Siden da har mænd også kunnet søge ophold på krisecentre. Da analysen ser på perioden 2017-2023, indgår kun kvinder i analysen., Læs mere om, hvad der karakteriserer kvinder, der var på et krisecenter mellem 2017 og 2023, i analysen , ’Kvinder på krisecentre 2017-2023’ , .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-01-28-kvinder-paa-krisecentre-har-i-stoerre-grad-grundskolen-som-hoejeste-uddannelse

Pressemeddelelse

Passagerer og transportruter

Hvor mange passagerer rejser årligt fra de danske lufthavne? Og hvor mange tager færgen? Her er statistikken om passagerer og transportruter i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/persontransport/passagerer-og-transportruter

Emneside