Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3121 - 3130 af 4749

Publikation: Videre fra grundskolen - de unges uddannelse

Publikationen giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får anden uddannelse end grundskolen., I , Videre fra grundskolen, undersøges også, hvordan de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, klarer sig på arbejdsmarkedet., Nogle af undersøgelsens hovedresultater er disse:, Flere unge uddanner sig i dag end tidligere. 55 pct. af de elever, der forlod grundskolen i 1995, havde ti år senere fuldført en anden uddannelse, og samtidig var andelen af årgangen, der ti år efter grundskolen var i gang med en uddannelse, steget kraftigt i forhold til årgang 1986 - fra 17 pct. til 26 pct. , Restgruppen er faldet. Restgruppen er den andel, som ti år efter grundskolen hverken har fuldført eller er i gang med en uddannelse. Restgruppen udgjorde 25 pct. af årgang 1986, mens den for årgang 1995 var faldet til 19 pct. , 77 pct. af årgang 2005 påbegyndte en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen. Andelen af piger, der påbegynder en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, er højere end andelen af drengene., Læs flere konklusioner fra publikationen i , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Publikationen bidrager til den samlede belysning af uddannelsesområdet., Se også omtalen af den beslægtede publikation , Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, ., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1583-9, Udgivet: 18. december 2006 kl. 09:30, Antal sider: 40, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

https://www.dst.dk/pubomtale/10886

Publikation

Publikation: Trafik og miljøforhold 2006

Transport binder samfundet sammen, men belaster også miljøet. Publikationen, der kun findes som pdf, giver et samlet billede af trafikkens påvirkning af miljøet i Danmark og af udviklingen de senere år., Trafik og miljøforhold 2006, beskriver i tekst og tal den påvirkning af miljøet, som kommer fra fx kuldioxid, lattergas, kvælstofoxider, svovldioxid, kulilte, partikler og flygtige organiske forbindelser. Desuden kommer publikationen rundt om en lang række andre sammenhænge mellem trafik og miljø., Trafik og miljøforhold 2006, rummer definitioner og forklaringer af en række begreber. Indholdet er dermed tilgængeligt også for andre end specialiserede fagfolk., EU's overvågningsprogram - TERM, I 1998 blev det i forbindelse med EU-topmødet i Cardiff besluttet, at EU-landene skulle etablerere et overvågningsprogram. Formålet var at belyse sammenhængen mellem transport og miljø bedre end hidtil. Programmet hedder TERM - , Transport and Environment Reporting Mechanism for the EU, ., Danmarks Statistik har siden 2001 offentliggjort tal for trafik og miljøindikatorer i forlængelse af TERM-programmet., Kuldioxid fra biltrafikken, Nyt fra Danmarks Statistik, ridser kort nogle af de vigtigste tal på trafik- og miljøområdet op. Det fremgår af nyhedsbrevet, at udslippet af kuldioxid (CO2) fra transportsektoren steg i perioden 1990 til 2004 fra 10,3 mio. tons til 12,9 mio. tons., , Størstedelen af udslippet (94 pct.) stammede i 2004 fra vejtransporten. Det samlede nationale udslip af kuldioxid lå på 53,9 mio. tons., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2006, 2005, 2004, Hent som pdf, Trafik og miljøforhold 2006, Kolofon, Trafik og miljøforhold, Miljø og energi, ISBN pdf: 87-501-1572-3, Udgivet: 31. oktober 2006 kl. 09:30, Antal sider: 69, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/10909

Publikation

Publikation: Turismen - Regionalt, nationalt og internationalt

Publikationen tegner et overordnet billede af dansk turisme: danskernes ferievaner, udenlandske turister i Danmark og dansk turisme i internationalt perspektiv., Turisme - Regionalt, nationalt og internationalt, gennemgår desuden udviklingen i landets kommuner og regioner. Hvordan går det med antallet af overnatninger på hotel, campingplads og vandrerhjem, og hvilke lande kommer gæsterne fra?, Publikationen rummer bl.a. disse pointer:, Flere i arbejde:, Antallet af beskæftigede i turismeerhvervet er steget med 10 pct. fra 1999 til 2005. Beskæftigelsen i resten af erhvervslivet tilsammen er i de samme år steget mindre end 1 pct. 49.000 personer er fuldtidsansat inden for turisme., Stigende omsætning:, Omsætningen i turismeerhvervet er steget med 17 pct. i perioden 1999-2005. Omsætningen i resten af erhvervslivets er dog i samme periode steget med 35 pct., Kvindefag:, 54 pct. af de ansatte i turismen er kvinder. I det øvrige erhvervsliv er tallet 46 pct., Indvandrerfag:, 15 pct. af de ansatte er indvandrere. I resten af erhvervslivet er andelen 6 pct., Vi bruger mere på ferier:, Danske husstande brugte i 1998 i gennemsnit 1,9 pct. af deres indkomst på pakkede rejser, hoteller, campingpladser mv. Andelen var i 2005 steget til 2,3 pct. - en stigning på 20 pct., Underskud:, Danskeres forbrug på rejser i udlandet er større end udenlandske turisters forbrug i Danmark. Det gav Danmark et underskud over for udlandet på 10,8 mia. kr. i 2006., Flere danskere på hotel i Danmark:, Det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse er fra 1998 til 2007 steget med 7 pct. De danske overnatninger steg med 35 pct., mens de udenlandske faldt med 12 pct., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Turismen - Regionalt, nationalt og internationalt, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-1689-9, Udgivet: 7. maj 2008 kl. 09:30, Antal sider: 154, Kontaktinfo:, Majbrit Holst, Telefon: 24 94 08 24

https://www.dst.dk/pubomtale/11676

Publikation

Publikation: Nøgletal om informationssamfundet Danmark - Internationale tal 2007

For tredje gang udsender Danmarks Statistik i samarbejde med IT- og Telestyrelsen Nøgletal om Informationssamfundet Danmark - internationale tal, hvor det danske informationssamfund sammenlignes med andre lande, især europæiske., Danmark er et bredbåndsland, De internationale nøgletal rummer en række interessante konklusioner, bl.a. disse:, Danmark er førende inden for OECD mht. bredbåndsabonnementer pr. indbygger. , Prisen for en 2 Mbit/s bredbåndforbindelse ligger omkring gennemsnittet i Europa. , Danske virksomheder er på europæisk plan førende inden for benyttelse af it-fjernarbejde. It-fjernarbejde vil sige, at ansatte regelmæssigt arbejder hjemme eller andre steder uden for virksomheden og derfra har adgang til virksomhedens it-systemer. , Familierne i Island og Holland har i højere grad adgang til internettet i hjemmet end de danske familier. Danmark ligger på dette område på tredjepladsen blandt udvalgte europæiske lande., Mere om it-udviklingen, Se i øvrigt en sammenligning af Danmark og andre lande i den parallelle publikation , Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 - Danske tal, ., Læs også mere om it-statistik på , www.dst.dk/it, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2007, 2006, 2005, Hent som pdf, Hele publikationen, Titel, kolofon, forord og indholdsfortegnelse, Indledning, 1. It-infrastruktur, 2. Befolkningens brug af it, 3. Virksomhedernes brug af it, 4. Den offentlige sektors brug af it, 5. It-sikkerhed, 6. It-kompetencer, 7. It-erhvervene, 8. It, produktivitet og udvikling, Kolofon, Nøgletal om informationssamfundet Danmark - Internationale tal, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-1626-4, Udgivet: 4. oktober 2007 kl. 09:30, Antal sider: 51, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/12147

Publikation

Publikation: Fertiliteten efter kvinnans ålder och paritet hos danska kvinnor födda sedan 1945

Publikationen er på svensk med forord på dansk, Indhold: , 1. Inledning, 2. Tillgänglig statistik över födda barn efter ordningsnummer, 3. Centralkvotienter och incidenskvotienter efter ålder och paritet: , 3.1 Statistikproblem vid beräkning af centralkvotienter, 3.2 Incidenskvotienter för perioddata, 3.3 Incidenskvotienter för kohortdata, 4. Resultat erhållna utifrån incidenskvotienter: , 4.1 Incidenskvotienter för förstfödda barn, 4.2 Kumulerade incidenskvotienter för förstfödda barn, 4.3 Kumulerade incidenskvotienter för andrafödda barn, 4.4 Sambandet mellan kvotienterna för først- och andrafödda barn, 4.5 Kumulerade incidenskvotienter för tredjefödda barn, 4.6 Barnantalsfördelningen, 5. Indirekt beräknade centralkvotienter efter ålder och paritet: , 5.1 Inledning, 5.2 Förstfödda barn per 1000 barnlösa kvinnor, 5.3 Andrafödda barn per 1000 ettbarnskvinnor, Bilaga 1. Korrigering av statistiken för år 1968, Bilaga 2. Approximationer för åren 1960-1967, Bilaga 3. Framgångssättet vid indirekt beräkning av centralkvotienter, Bilaga 4. Tabeller. , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr 8, , Hent som pdf, Fertiliteten efter kvinnans ålder och (...), Kolofon, Fertiliteten efter kvinnans ålder och paritet hos danska kvinnor födda sedan 1945, Borgere, Udgivet: 31. december 1979 kl. 09:30, Antal sider: 49, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23250

Publikation

Publikation: Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM

Danmarks Statistiks økonomiske model, Indhold: , 1. Indledning: , 1.1. Modelversioner, 1.2. Oversigt over rapporten, 2. Smult vande og høj sø: , 2.1. Det private forbrug i september 1979 generationen, 2.2. Diskussion og nye oplæg, 3. Forbrugssystemets struktur, 4. Relationerne for samlet privat forbrug og køb af køretøjer: , 4.1. Fejlkorrektionsmodellen, 4.2. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, december 1982, marts 1984 og oktober 1984, 4.3. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, april 1986, 4.4. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, maj 1987, 4.5. Relationen for privat forbrug af køretøjer (bilkøb), 4.A. Appendiks. Komponenter i disponibel indkomst, 4.B. Appendiks. Sammenligning af de to indkomstudtryk Yd5 og Yd6, 4.C. Appendiks. Den marginale skattesats, 4.D. Appendiks. Beholdninger af og ydelser fra varige goder, 4.E. Appendiks. Data for nominel rente og restløbetid for obligationer, 4.F. Appendiks. Finansielle formuedata, 4.G. Appendiks. Estimationsresultat for relationen for samlet forbrug i ADAM, maj 1987, 5. Allokering af samlet privat forbrug på komponenter: , 5.1. Neoklassisk forbrugsteori, 5.2. Additive nyttefunktioner, 5.3. Det statistiske lineære udgiftssystem, 5.4. Det dynamiske lineære udgiftssystem, 5.5. Ekstra forklarende variabler i DLU, 5.6. DLU på estimerbar form, 5.7. Estimationsmetode, 5.8. Det dynamiske lineære udgiftssystem i ADAM, 6. Boligefterspørgsel og boliginvesteringer: , 6.1. Boligefterspørgsel og boligprisrelation, 6.2. Boliginvesteringsrelation, 6.3. Den samlede boligmodel, 6.4. Sammenhængen mellem boligmodel og forbrugssystem, 6.A. Appendiks. Data, 7. Historisk simulation og multiplikatorer: , 7.1. Forbrugs- og boligmodel og historisk simulation 1974-86, 7.2. Multiplikatorer, Databilag. , Rapport fra modelgruppen , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 24, , Hent som pdf, Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM, Kolofon, Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM , Økonomi, Udgivet: 31. december 1988 kl. 09:30, Antal sider: 191, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23261

Publikation

Publikation: Fødevareerhvervet i Danmark 2015

Publikationen består af fire afsnit, der tilsammen kommer rundt om forskellige aspekter af fødevareerhvervet i Danmark. , Indledningsvis beskrives udviklingen af arealanvendelse og høst fra 1920 til 2015. Herefter følger et afsnit om landbrugets gæld, renteudgifter og bidragssatser, efterfulgt af et afsnit omhandlende privatøkonomien for danske landmandsfamilier med børn. Endelig afsluttes med et afsnit om dansk fiskeri og akvakultur set i et EU-perspektiv., Nogle af konklusionerne fra hver af de fire afsnit er bl.a.: , Tredobling af korn på knap 100 år, Landbrugsarealet er reduceret fra 3,2 til 2,6 mio. hektar, mens høsten af korn pr. hektar er tredoblet fra 1920 til i dag. Den største stigning i udbyttet er for rug. Desuden er høsten pr. hektar af kartofler og sukkerroer mere end fordoblet i samme periode., Landbrugets renteudgifter faldet siden finanskrisen, Landbrugets renteudgifter toppede i 2008 med 16,8 mia. kr., og er siden faldet til 9,3 mia. kr. i 2014. Samlet set har landbrugets gæld siden 2009 ligget på omkring 350 mia. kr., Privatforbruget for landmandsfamilier med børn, Privatforbruget for landmandsfamilier med børn ligner privatforbruget for øvrige familier med børn. Og på trods af store udsving i selve driftsresultatet for det danske landbrug efter finanskrisen, har selve forbruget for landmandsfamilier været meget stabilt., Danmark står for en ottendedel af EU’s fiskeri og akvakultur, Slutteligt fremgår det af publikationen, at Danmark står for 12 pct. af EU's fiskeri- og akvakulturproduktion. Desuden er særligt de større danske fartøjer særligt effektive: Danske fartøjer over 12 meter havde det tredjebedste bruttoudbytte pr. fartøjsdag på havet i EU., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2015, 2013, Hent som pdf, Fødevareerhvervet i Danmark 2015, Kolofon, Fødevareerhvervet i Danmark, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2202-9, Udgivet: 8. april 2016 kl. 09:00, Antal sider: 53, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/pubomtale/23653

Publikation

Publikation: Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2014

Publikationen er en analyse af de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering., Færre SMV’er søgte finansiering i 2014, I , 2014 søgte næsten en tredjedel af de små og mellemstore virksomheder finansiering. Det er en betydeligt lavere andel end i kølvandet på finanskrisen i 2010, hvor næsten hvert andet firma søgte finansiering. De virksomheder, der i 2014 søgte om finansiering, udgør faktisk også en lavere andel end de 35 pct., der søgte finansiering inden finanskrisen i 2007. Mønsteret ses på tværs af både brancher og virksomhedsstørrelser., Flere opnåede fuldt ud den søgte finansiering, I 2014 var der en større andel end i 2010, der fuldt ud opnåede den finansiering, de søgte om. Det gælder for alle de tre typer af finansiering, der indgår i analysen: Lånefinansiering, egenkapitalfinansiering samt andre former for finansiering, fx handelskreditter, leasing og træk på kassekreditten. Andelen, der opnåede den søgte finansiering fuldt ud, ligger fortsat betydeligt under niveauet i 2007 for alle tre finansieringsformer. For lånefinansiering specifikt faldt andelen fra 92 pct. i 2007 til 69 pct. i 2010 og 72 pct. i 2014., Flere af de mindste firmaer opnåede ikke lånefinansiering, Andelen af de mindste firmaer med 5-9 ansatte, der opnåede det søgte lån fuldt ud, er faldende fra 85 pct. i 2007 til 63 pct. i 2010 og 56 pct. i 2014. For de større firmaer er tendensen den modsatte., Faldende udlån fra banker, stigende udlån fra realkredit , Pengeinstitutternes udlån til erhverv var samlet set stigende frem til 2009, mens det i perioden derefter er faldet og synes at have stabiliseret sig på 350 mia. kr. i de senere år. Realkreditinstitutternes udlån til erhverv har til gengæld været støt stigende, og det er nu dobbelt så stort som pengeinstitutternes., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, Hent som pdf, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2014, Kolofon, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2190-9, Udgivet: 18. november 2015 kl. 09:00, Antal sider: 23, Kontaktinfo:, Michael Elgaard Nielsen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/24799

Publikation

Publikation: Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2018

Publikationen samler regnskabsresultater for fiskerivirksomheder og akvakultur, som dækker over havbrug, dambrug og andre anlæg med opdræt af fisk eller skaldyr., Statistikken bygger for fiskeriet på indberetninger fra 275 virksomheder ud af en samlet population på 526 virksomheder med en omsætning på over 270.000 kr. og for akvakultur på indberetninger fra 115ud af 206 aktive anlæg., Fiskeri, Fiskeriets driftsresultat blev på 1,9 mio. kr. pr. virksomhed i 2018, hvilket er uændret i forhold til året før. Resultatet fremkommer ved en stigning på 7 pct. i bruttoudbytte, og en stigning i driftsomkostninger pr. virksomhed på 11 pct., Faldet i driftsresultat skyldes mindre landinger af torsk, rødspætte, kulmule og makrel, samt prisfald for sild, dybvandshummer og hesterejer. Hertil kommer en forøgelse på 28 pct. af omkostningerne til brændstof, som følge af stigning i prisen på dieselolie., Akvakultur , Akvakulturerhvervets driftsresultat blev på 124 mio. kr. svarende til 601.000 kr. pr. anlæg i 2018. Resultatet fremkommer ved en stigning i bruttoudbyttet på 3 pct., mens de gennemsnitlige driftsomkostninger pr. anlæg steg 7 pct., Havbrug var den anlægstype, som med 4,6 mio. kr. pr. anlæg fik det bedste driftsresultat. Overskudsgraden for havbrugene blev på 15,9 pct. i 2018, hvor overskudsgraden for det samlede akvakulturerhverv blev på 6,9 pct. , Statistikbanken, indeholder tidsserier for en række grupperinger af regnskabsmaterialet., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, Hent som pdf, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2018, Kolofon, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2350-7, Udgivet: 28. februar 2020 kl. 08:00, Antal sider: 79, Kontaktinfo:, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06

https://www.dst.dk/pubomtale/28174

Publikation

Publikation: Landbrugsregnskaber i 100 år 1916-2015

Siden de første landbrugsregnskaber blev indberettet til statistikformål for , regnskabsåret 1916-17, , har dansk landbrug gennemlevet lidt af hvert., I statistikkens første år betød 1. Verdenskrig, at de krigsførende lande havde øget efterspørgsel på bl.a. fødevarer. Det medførte, at Danmark, der ikke deltog i krigen, kunne afsætte landbrugsvarer til høje priser. Omvendt var det i kriseårene i 1930’erne, hvor det blev sværere at eksportere, og der måtte indføres kriseforanstaltninger, bl.a. med henblik på at nedbringe høj gæld., Verdenskrig understøttede den teknologiske udvikling, og i efterkrigsårene blev heste i stigende grad afløst af maskinkraft., Da Danmark i 1973 blev medlem af EF, blev der stillet nye krav til landbrugsregnskaberne i statistikken, der skulle følge samme metode, som de øvrige medlemslande brugte. Med bogen , Landbrugsregnskaber i 100 år, giver Danmarks Statistik et indblik i dansk landbrug og dets udvikling i særligt det 20. århundrede., Publikationen omhandler bl.a.:, Mekanisering og specialisering af landbruget, der har oplevet kraftigt stigende produktivitet., Regnskabstal for 100 år, der bl.a. viser udviklingen i bruttoudbytte, driftsomkostninger, resultatmål, kapital og gæld., Statistikkens udarbejdelse, der har gennemgået metodeændringer, øget detaljeringsgraden og dermed blevet mere anvendelig i forskningen., Ydermere er tabellen, JORD100, blevet tilføjet i Statistikbanken.dk i anledningen af hundredåret for landbrugsregnskaberne., Her kan man trække regnskabstal for landbruget tilbage til 1916 og frem til 2015, , der er det seneste opgjorte år med regnskabsstatistik for jordbrug, ., Read the english version here., Hent som pdf, Landbrugsregnskaber i 100 år, Kolofon, Landbrugsregnskaber i 100 år, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2275-3, Udgivet: 15. maj 2017 kl. 09:00, Antal sider: 57, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/pubomtale/28376

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation