Søgeresultat

Ulykker

Hvor mange ulykker sker der i hjemmet, på arbejdspladsen og i trafikken?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Trafikulykker, Danmarks Statistiks tabeller om færdselsuheld på veje samt ulykker med tog og skib er samlet på emnesiden , Trafikulykker,  og i , Statistikbanken, . , Hos , Vejdirektoratet , findes bl.a. en interaktiv årsstatistik (nederst på siden), hvor man kan opdele data om trafikuheld på politikredse, vejtype mv., Analyser og rapporter vedr. særlige ulykkestyper findes hos , Havarikommissionen for Vejtrafikulykker,  og , Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, , hvor man kan følge jernbane- og luftfartsulykker., Arbejdsulykker og -skader, Både hos , Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,  og , Arbejdstilsynet,  findes tabeller over anmeldte arbejdsskader og -ulykker., Drukneulykker, Den nationale druknestatistik, El, gas og brand, Sikkerhedsstyrelsen opgør statistikker om hhv. , elbrande, elulykker og gasulykker, ., Beredskabsstyrelsen har data om , dødsbrande og omkomne ved brand, ., Fyrværkeri, fyrværkeriskader, Sikkerhedsstyrelsen har også en årlig , Fyrværkerirapport,  med oplysninger om skader og ulykker for perioden 2007-2013., Idrætsulykker, Omfanget af idrætsskader har Idrættens Analyseinstitut belyst med rapporten ”, Idrætsskader i Danmark 2016, ”., Generelle kilder, Statens Institut for Folkesundhed er ansvarlig for Det danske ulykkesregister, og har udarbejdet og analyseret , forekomsten af ulykker fra 2010-2022, . I rapporten fremgår det at hver dag kommer 1.700 danskere ud for en ulykke. Ældre data findes i publikationen ", Ulykker i Danmark 1990-2009, ". Rapporten indeholder bl.a. oplysninger om køretøjs-, arbejds- og idrætsulykker., Rapporten ", Ulykker i Danmark 2015 opdelt på kommuner, " viser omfanget af sygehusbehandlet tilskadekomst på grund af ulykker, vold og selvmordsforsøg., Spørgsmål om ulykker har indgået i alle SUSY-undersøgelserne siden 1987. Resultater fra 2013 om selvrapporterede skader (uden for arbejdstiden) findes i , "Ulykker - Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013", ., [Denne side er senest revideret september 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/ulykker

Ofte stillede spørgsmål

Ny betalingsbalance gør det lettere for erhvervslivet

29. september 2003 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik og Nationalbanken ændrer fra 2005 indsamlingsformen for opgørelsen af Danmarks betalingsbalance. Det sker for at sikre en tidssvarende og pålidelig betalingsbalance og for at mindske byrderne for erhvervslivet. Det er blevet stadig sværere at fastholde kvaliteten, fordi betalinger over grænserne ikke mere følger tidligere tiders mønstre for pengeoverførsler, men nu i høj grad består af kompleks handel med tjenesteydelser, værdipapirer og investeringer. , "Den nuværende indsamlingsform er blevet utidssvarende. Med omlægningen vil erhvervslivets byrde falde betragteligt", siger nationalbankdirektør Torben Nielsen. , Ændringen indebærer, at bankernes indberetning af kundernes betalinger til og fra udlandet afskaffes. Den erstattes af direkte indberetning fra virksomheder med store udlandstransaktioner. Efter omlægningen skal kun i alt ca. 2.500 virksomheder indberette oplysninger, mens det i dag er 25.000 virksomheders betalinger, der indberettes via bankerne. , Rigsstatistiker Jan Plovsing, Danmarks Statistik understreger: "Det er vigtigt at vi fremtidssikrer kvaliteten af betalingsbalancen, for det er en af de centrale statistikker, når man vil forstå udviklingen i dansk økonomi". , Den nye indsamlingsform præsenteres for virksomhederne i løbet af efteråret og vinteren, bl.a. i breve og seminarer. De fleste oplysninger, som skal indsamles, findes i forvejen i virksomhedernes regnskabssystemer. Virksomhederne vil få tilbudt en bred vifte af muligheder for at indberette og automatisere indsendelsen af oplysninger. , Omlægningen er nærmere beskrevet på , www.dst.dk/betalingsbalance, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/29-09-2003-ny_betal

Pressemeddelelse

Nye begreber på lønområdet

Tjener kvinder færre penge end mænd? Er lønnen lavere i det offentlige end i det private? Hvor stor er forskellen på en læges og en sygeplejerskes timeløn? Det er gode spørgsmål, som kan synes simple. Virkeligheden er dog mere kompleks., 29. september 2011 kl. 0:00 ,  , Nye begreber på lønområdet ,   , Tjener kvinder færre penge end mænd? Er lønnen lavere i det offentlige end i det private? Hvor stor er forskellen på en læges og en sygeplejerskes timeløn? Det er gode spørgsmål, som kan synes simple. Virkeligheden er dog mere kompleks. , Temapublikationen , Lønstatistik - metode og nye begreber, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag, beskæftiger sig med, hvordan løn udregnes. Grundlæggende opgøres løn på to måder: , løn pr. arbejdet (præsteret) time , løn pr. "normal" arbejdstime. , Typisk vil arbejdsgivere være mest interesserede i de samlede omkostninger pr. arbejdet time, mens lønmodtagere vil have fokus på lønnen pr. ¿normal¿ arbejdstime. Lønnen pr. arbejdet time vil i sagens natur stige i takt med antallet af lønnede fraværstimer, mens lønnen pr. "normal" arbejdstime forbliver den samme uanset omfanget af lønnet fravær. , Danmarks Statistik vil fremover offentliggøre tal for både "den standardberegnede timefortjeneste" (løn for normale timer uanset fravær) og "fortjeneste pr. præsteret time" (det reelt udførte arbejde). , Begreberne er blevet udviklet i forbindelse med Lønkommissionens arbejde med at analysere løn og ansættelsesvilkår i den offentlige sektor. Kommissionen blev nedsat af regeringen i 2008. ,   , Læs hele den nye publikation på , www.dst.dk/publ/loenmetode, . ,   , Yderligere oplysninger: Kontakt venligst Steen Bielefeldt på tlf. 39 17 31 41 eller , sbp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-09-29-Nye-begreber

Pressemeddelelse

Næsten halvdelen af danskerne mener, det danske demokrati er blevet svagere

46 pct. af befolkningen mener, at det danske demokrati er svagere i dag, end det var for ti år siden. 41 pct. mener, at det er status quo, mens kun 10 pct. mener, at demokratiet er blevet stærkere. I forhold til det lokale siger 73 pct., at de har lille eller ingen indflydelse på udviklingen i den by, de bor i, samtidig med at 54 pct. i høj eller nogen grad har et ønske om at få mere indflydelse på udviklingen af deres by., 17. juni 2017 kl. 11:00 ,  , Spørgsmålene om demokrati og indflydelse er tre ud af i alt 27 fra Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm., Lørdagens undersøgelse viser fx også, at:, 38 pct. af danskerne er indstillet på at spare mere op til pension for at kunne forlade arbejdsmarkedet tidligere. Blandt de højest lønnede med en indkomst på +400.000 kr. om året er det 45 pct., mens det er 33 pct. af dem, der har en årlig indkomst på under 200.000 kr., 77 pct. mener, at det giver mest mening at støtte og have fokus kvinderne, hvis man vil skabe udvikling i verdens fattige lande. Med 85 pct. er der en overvægt af kvinder, der har den holdning mod 67 pct. af mændene, 43 pct. af danskerne mener ikke, at der bliver gjort nok for sundheden på de danske arbejdspladser. 26 pct. mener, at det gør der, Danskerne mener, at psykiske sygdomme og kræft er de væsentligste sundhedsudfordringer i Danmark de kommende år. 37 pct. peger på psykiske sygdomme, mens 36 pct. mener, det er kræft, 41 pct. af danskerne mener, at Folkemødet bør flytte rundt i landet fra år til år. Særligt Nordjyderne mener, det er en god ide, mens flest i region Hovedstaden mener, Folkemødet skal blive på Bornholm , Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J26.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2016-06-17-naesten-halvdelen-af-danskerne-mener

Pressemeddelelse

Danskernes forbrug fordelt på regioner

Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, fritidsudstyr, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere., 15. december 2010 kl. 0:00 ,  , Danskernes forbrug fordelt på regioner, Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, fritidsudstyr, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere. , Det fremgår blandt meget andet af dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, og temaartiklen , Københavnerne bruger flest penge, i netmagasinet Bag Tallene, som begge bygger på den foreløbige opgørelse af Forbrugsundersøgelsen 2007-2009. Den offentliggøres for første gang i dag og er tilgængelig i , statistikbanken, ., I dagens udgivelser kan du blandt andet læse, at:, En gennemsnitlig husstand bruger 2.561 kr. årligt på cigaretter. Størst er forbruget i Region Sjælland med 3.168 kr., lavest er det i Region Hovedstaden med 2.338 kr.  , Madvanerne varierer også fra region til region. I hovedstaden bruger en husstand fx 134 kr. på olivenolie og 128 kr. på margarine. Nordjyderne bruger kun 52 kr. på olivenolie, men 227 kr. på margarine. , En husstand i hovedstaden bruger årligt 11.300 kr. mere på fritidsudstyr, underholdning og rejser end en nordjysk husstand. , El-regningen i region Syddanmark lyder på 25 pct. mindre, end hvad den gør i region Sjælland.   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Henrik Sejerbo Sørensen på tlf. 39 17 36 62 eller på , hss@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-15-Danskernes-forbrug

Pressemeddelelse

SAG_VFRA

Navn, SAG_VFRA , Beskrivende navn, Startdato for hændelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-06-1977, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SAG_VFRA angiver starttidspunkt (effektueringstidspunkt) for en hændelse., Ved en hændelse forstås, at der enten er bevilget en støttende indsats eller truffet beslutning om en anbringelse. Mere specifikt indtræffer hændelsen ved: , 1) tilkendelse af støtte, 2) skift i den paragraf barnet modtager støtte efter (gælder kun ved anbringelser), 3) flytning til anden type af anbringelsessted (gælder kun ved anbringelser), 4) både pkt. 2 og 3 (gælder kun ved anbringelser), For både indsatser og støtte og for anbringelser angiver starttidspunktet den dato, hvor indsatsen eller anbringelsen er effektueret., Lovændringer kan medføre afslutning af en eksisterende sag og oprettelse af (overførsel til) en ny sag. De vigtigste lovændringer er beskrevet under variablen PGF. , Detaljeret beskrivelse, Lovændringer kan medføre afslutning af en eksisterende sag og oprettelse af (overførsel til) en ny sag. De vigtigste lovændringer er beskrevet under variablen PGF., Populationer:, Udsatte børn og unge der har modtaget støtte, Populationen består af børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet eller har modtaget forebyggende foranstaltning i form af fx personlig rådgiver, fast kontaktperson for den unge selv, aflastningsophold, økonomisk støtte til ophold på kost-/efterskole, formidling af praktikophold eller etablering af en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted., Værdisæt, SAG_VFRA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/stoette-til-udsatte-boern-og-unge/sag-vfra

RNT_UDG_OFF_GAELD

Navn, RNT_UDG_OFF_GAELD , Beskrivende navn, Renteudgifter af gæld til det offentlige , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2013, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, RNT_UDG_OFF_GAELD er fradragsberettigede renteudgifter af restancer til det offentlige(EFI)., Hvis der er forfaldne afdrag og renter for tidligere år end indkomståret, kan renteudgifterne ikke trækkes fra i det givne indkomstår, og indgår dermed ikke i denne variabel. Variablen eksisterer fra 2014 til 2020. , Detaljeret beskrivelse, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, RNT_UDG_OFF_GAELD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/rnt-udg-off-gaeld

AJO_LOENTIME_KODE

Navn, AJO_LOENTIME_KODE , Beskrivende navn, Kode for, om løntimer er indberettet eller imputeret , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for, om løntimer er indberettet eller imputeret , Detaljeret beskrivelse, AJO_LOENTIME_KODE angiver en kode for, om løntimer (variablen AJO_LOENTIMER) er indberettet eller imputeret., Værdisæt:, 0 = Imputeret, 1 = Indberettet, AJO_LOENTIME_KODE hentes i Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder: VJO_LOENTIME_KODE., Imputeringen af løntimer sker i eIR efter et regelsæt, som er beskrevet under AJO_LOENTIMER:, Løntimer imputeres i de komprimerede job i de tilfælde, hvor løntimer enten er invalide (usandsynlige) eller ikke findes i forvejen. , Opretning af de indberettede summerede løntimer pr. job omfatter sammenligning med timeløn og joblængde/arbejdsomfang. Oprettede timetal, som fx ændring af timetal fra 160 til 160,33, regnes ikke som imputerede., Særlige variable i eIR angiver, hvilken slags imputering der er tale om - fra hvilket niveau (AJO_LOENTIME_IMPUT_NIVEAU) og med brug af hvilken metode (AJO_LOENTIME_IMPUT_KODE). Variablene stammer fra de tilsvarende variable i eIndkomstregisteret. , ANVENDELSE af AJO_LOENTIME_KODE: , AJO_LOENTIME_KODE kan danne grundlag for beregning af usikkerhed i forbindelse med løntimetallet (AJO_LOENTIMER)., DATABRUD inden for AJO_LOENTIME_KODE: Der er ingen databrud., VALIDERING af AJO_LOENTIME_KODE:, Variablen valideres ikke. Variablen ændres normalt ikke i beskæftigelse for lønmodtagere. , Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, D191014.TXT_LOENTIME - Kode for, om løntimer er indberettet eller imputeret, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Imputeret, 1, Indberettet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-loentime-kode

AJO_OK_NR

Navn, AJO_OK_NR , Beskrivende navn, Økonomisk enhed (statistisk enhed) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Økonomisk enhed (statistisk enhed) , Detaljeret beskrivelse, OK_NR står for økonomisk enhed, der er en statistisk enhed, som dannes maskinelt i Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR). En økonomisk enhed er en kombination af færrest mulige juridiske enheder (CVR-enheder) under den samme ejer og således, at den dannede enhed har så stor økonomisk selvstændighed, at den i betydeligt omfang selv beslutter, hvordan den indkomst, som skabes i enheden, skal anvendes. Den økonomiske enhed svarer til definitionen af enterprise i Eurostats forordning om statistiske enheder., Variablen hentes fra eIR (eIndkomstRegistret), hvor den hedder: VJO_OK_NR., eIR henter variablen i ESR, hvor den hedder OK_NR., ANVENDELSE af AJO_OK_NR:, Hvis AJO_ARBNR_SENR (arbejdsstedsnummer) indeholder et 8-cifret SE-nr. (fordi det ikke har været muligt at finde et arbejdsstedsnr. i ESR), bruges den økonomiske enhed i stedet for arbejdsstedsnr. til opslag i ESR til at hente relevante variable fra ESR til beskæftigelse for lønmodtagere. , DATABRUD inden for AJO_OK_NR: Der er ingen databrud, VALIDERING af AJO_OK_NR: , AJO_OK_NR kan ændres manuelt i systemet for beskæftigelse for lønmodtagere, hvilket er sket i enkelte tilfælde, hvor fejl i den økonomiske enhed er importeret fra eIR og ESR., Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_OK_NR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-ok-nr

LARSAGXX

Navn, LARSAGXX , Beskrivende navn, Ledighedsårsag (CRAM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1985, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen LARSAGXX angiver typen af personens ledighed i en given CRAM-uge xx (hvor xx kan antage værdierne 01 - 53), fx dagpengeledighed, kontanthjælpsledighed eller feriedagpengeledighed. Denne variabel er historisk set blevet benævnt ledighedsårsag i CRAM-registret. , CRAM-ugerne er typisk forskubbet to uger i forhold til kalenderugerne, da de følger dagpengeudbetalingsperioden. Det betyder, at LARSAG01 angiver typen af ledighed i CRAM-uge 1 som oftest svarer til kalenderuge 51. , Detaljeret beskrivelse, I værdisættet svarer værdien blank (Ledighedsårsagen ikke oplyst (dagpenge)) til dagpengeledighed. Værdierne 4, 5 og 6 vedrørende AF-ferie svarer til feriedagpengeledighed. Værdien 8 (Ledighed med bistandsydelse) svarer til kontanthjælpsledighed., Variablen er generelt valid, men der kan muligvis være registreringsproblemer vedrørende AF-feriekoder. , Populationer:, Arbejdsløse i løbet af tællingsåret., Statistikken omfatter dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere. Ledige, som ikke modtager kontanthjælp, skønnes kun i beskedent omfang at blive registreret ved de offentlige jobcentre, og indgår således ikke i statistikken. Personer, i aktivering, orlov eller på efterløn, indgår ikke i ledighedsstatistikken, men opgøres i stedet i den kvartalsvise statistik over de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. , Værdisæt, D700001.TXT_HKD_LARSAGXX - Ledighedsårsag (CRAM), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, ., Ledighedsårsagen ikke oplyst (dagpenge), 0, Ugenummeret ikke eksisterende for den aktuelle ledighedsperiode, 1, Vejrlighedsledighed, 2, Arbejdsfordeling, 3, Vejrlighedsledighed el. Arbejdsfordeling, 4, Ansatte med AF-ferie, 5, Ledige med AF-ferie, 6, AF-ferie o.a. ledighedsårsag, 8, Ledighed med bistandsydelse

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/cram/larsagxx