Søgeresultat

Storkøkkener køber økologi for 1 mia. kr.

17. februar 2015 kl. 9:00 ,  , Institutioner, restauranter, kantiner mv. købte økologi for næsten 1 mia. kr. i 2013. Andelen af økologiske varer i foodservice er lidt mindre end i detailhandlen.  , Det samlede salg af madvarer til foodservice, som er køkkener i institutioner, restauranter, kantiner, caféer, udbringning mv. er 18,4 mia. kr. Heraf udgør økologiske varer 981 mio. kr., hvilket svarer til 5 pct. Det er lidt under niveauet for detailhandel, hvor økologiske varer udgør ca. 8 pct. af omsætningen af alle varer., Salget af økologiske varer til foodservice minder om salget af økologiske varer i detailhandelen, når man ser på, fordeling på varegrupper., En undtagelse er kød, fjerkræ og fisk, hvor andelen i detailhandel er 7 pct. Det er mere end dobbelt så højt som i foodservice-sektoren, hvor andelen er 3 pct. Kød er den varegruppe, der fylder mindst i det økologiske salg til både foodservice og detailhandlen. , Mejerivarer er den varegruppe, der udgør den største andel af økologiske varer til foodservice med 41 pct. Særligt mælk og fløde vejer tungt med 28 pct. af salget til foodservice, mens det kun udgør 19 pct. af salget til detailhandlen. , Ny statistik for økologiske varer i foodservice, Resultaterne kommer fra Danmarks Statistiks første undersøgelse af salg af økologiske varer til foodservice, som er offentliggjort til morgen i , Nyt fra Danmarks Statistik, , hvor du kan finde flere resultater. Undersøgelsen bidrager til et mere komplet billede af det økologiske forbrug som supplement til detailomsætningen af økologiske fødevarer., For yderligere information er du velkommen til at kontakte: , Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-02-17-storkoekkener-koeber-oekologi

Pressemeddelelse

Flest nye virksomheder i København

Hovedstadsområdet er mest dynamisk, når det drejer sig om andelen af iværksættere, der etablerer nye virksomheder. Samtidig er der stor forskel mellem amternes styrkeområder, fx hvilke brancher iværksætterne starter nye virksomheder i. Det viser årets temaartikel om iværksættere og nye virksomheder i Statistisk Tiårsoversigt 2003, som udkommer i dag., 28. august 2003 kl. 0:00 ,  , Antallet af nye virksomheder har været stigende de seneste ti år, og 2000 blev et rekordår med 18.640 virksomheder. Det svarer til, at 11 pct. af virksomhederne i Danmark er helt nye virksomheder. Siden er iværksætterlysten dog dalet, idet antallet af nye virksomheder faldt med 12 pct. i 2001 sammenlignet med 2000., Tallene dækker over store regionale forskelle. Der er flest nye virksomheder i Københavns Kommune, Københavns Amt og Århus Amt. Når man sætter antallet af nye virksomheder i forhold til virksomhedsbestanden som et mål for dynamikken, er det kun Københavns og Frederiksberg Kommuner, amterne omkring hovedstaden samt Århus Amt, der er over landsgennemsnittet på 11 pct. I den anden ende af skalaen finder man Ringkøbing og Viborg Amter med andele på omkring 7 pct., Der er også en klar tendens til, at amterne er specialiseret inden for forskellige brancher. Mere traditionelle erhverv som industri og detailhandel har stor vægt uden for de store byer og specielt i Jyllands vestlige amter. Til gengæld er det nye servicevirksomheder, der starter op i de store byområder omkring København og Århus. Det er fx specielt i København og det nordlige Sjælland, at de fleste nye virksomheder inden for videnservice, bl.a. it-virksomheder og virksomhedsrådgivning, er placeret., Temaartiklen viser desuden, at netop iværksætterens valg af branche har størst betydning for, om virksomheden overlever. En iværksætter inden for enten videnservice eller bygge og anlæg har således højere overlevelsessandsynlighed end en iværksætter inden for detailhandel. En formue over 200.000 kr. inden start af egen virksomhed er den faktor, der har næststørst betydning for overlevelse, og endelig har branchekendskab også en markant indflydelse., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/28-08-2003-nye_virksomheder

Pressemeddelelse

Lærer-elev-registret – ungdom

Her kan I indberette oplysninger til registret, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter uddannelsesinstitutioner med ungdomsuddannelser, der anvender LUDUS Suite, oplysninger om deres elever, lærer m.m. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne analysere effekter og sammenhænge mellem elever, lærere og klassekammerater samt frafald og omvalg på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. Registret bruges af forskere og andre interessenter. , Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Periode, Frist, 9. måned 2024, 20. september 2024, 10. måned 2024, 25. oktober 2024, 11. måned 2024, 22. november 2024, 12. måned 2024, 20. december 2024, Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette?, Danske uddannelsesinstitutioner indberetter data via deres systemleverandør vedrørende elever og lærere på ungdomsuddannelser i Danmark., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet via LUDUS Suite, EG har i samarbejde med Danmarks Statistik udviklet en funktion i LUDUS Suite, der kan udtrække de ønskede data til Lærer-elev-registret., De udtrukne data skal overføres via en FTP-forbindelse. Uddannelsesinstitutioner, der i 2021 indberettede data til Lærer-elev-registret, kan benytte samme forbindelse som sidst., Bemærk, , at I skal vælge datatræk for fem år tilbage, når I indsender til Danmarks Statistik., Hvis I ikke længere bruger LUDUS Suite, skal I ikke foretage jer noget., Vejledning, Vejledning: Udtræk til Danmarks Statistik i LUDUS Web (PDF)., Vejledning: Filoverførsel (zip-fil) via FTP-server (PDF)., Teknisk support, Kontakt systemkonsulent, Carsten Frank Jørgensen, telefon: 3917 3293 eller mail: , cfj@dst.dk, . , Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, Deltagelse i undersøgelsen er lovpligtig henhold til , lov om Danmarks Statistik §6, ., Baggrunden for denne dataindsamling er konsortiet Danish Research Data for the Social Sciences, som er et samarbejde mellem landets universiteter, VIVE, DØRS, Rockwoolfonden, Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik., Antal uddannelsesinstitutioner med indberetningspligt til registret, Cirka 180 uddannelsesinstitutioner har indberetningspligt til dette register., Hvordan udvælges uddannelsesinstitutioner?, Alle uddannelsesinstitutioner med ungdomsuddannelser har indberetningspligt til dette register., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Statistikdokumentation: Elevregistret.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/Laerer-elev-registret-ungdom

Udlån af hjælpemidler

Indberetning via IDEP:, Start indberetning, Læs mere om MitID og rettigheder., Indberetningsfrister, Periode, Frist, 4. kvt. 2025, 17. januar 2026, 1. kvt. 2026, 17. april 2026, 2. kvt. 2026, 17. juli 2026, 3. kvt. 2026, 17. oktober 2026, 4. kvt. 2026, 17. januar 2027, Årshjul 2026 udlån af hjælpemidler - Til print (pdf), Kravspecifikation, Kravspecifikationer findes ved at trykke på linjen, Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation Genbrugshjælpemidler (pptx), Session opsummering - Genbrugshjælpemidler (pdf), Vejledninger, Skabelon og vejledninger til af indberetning udlån af hjælpemidler via Virk.dk, Skabelon til Excel indberetning, Vejledning Indberetning af Genbrugshjælpemidler via Virk.dk, Kontakt, Kontakt , Hjaelpemidler@dst.dk, eller ring direkte til:, Birgitte Lundstrøm , 24 21 39 65

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udlaan-af-hjaelpemidler

Videregående uddannelser - universiteter

Her kan I finde oplysninger om indberetning til statistikken, Indberetning kan ske via STADS, Kontakt jeres systemleverandør for vejledning., Læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter alle universiteter årligt centrale data vedrørende studerende på videregående uddannelser såsom antal studerende samt til- og afgange. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse antal studerende og til- og afgange på mellemlange og lange videregående uddannelser. Statistikken bruges af blandt andet af ministerier, kommuner, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer, private virksomheder og enkeltpersoner og er med til at danne grundlag for den offentlige debat og forskning. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Der indberettes elevoplysninger for perioden 1. oktober 2024 til 30. september 2025., Fristen for indberetning er , 9. oktober 2025, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette?, Der skal indberettes centrale data vedrørende studerende på videregående uddannelser såsom antal studerende samt til- og afgange., Hvordan kan I indberette?, Der indberettes via STADS. Kontakt jeres systemleverandør for vejledning., Yderligere oplysninger, Tjek om jeres oplysninger er korrekte i Institutionsregistret hos Undervisningsministeriet, . , Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder (inklusiv uddannelsesinstitutioner) til at indberette oplysninger til statistik. , Antal universiteter med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år alle universiteter om en lovpligtig indberetning til denne statistik., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Gymnasiesnit er vigtigt for senere uddannelse, 2. oktober 2023 , Når der ses på de 25 til 45-årige, som har afsluttet en gymnasieuddannelse, viser tal for 2022, at 56 pct. af dem med en studentereksamen med et snit mellem 2 og 4,99 i gymnasiet har fuldført en videregående uddannelse., Tabeller i Statistikbanken om 'Voksnes status på videregående uddannelser', Emneside: Videregående uddannelser, ., Statistikdokumentation: Bachelor og lange videregående uddannelser, .

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/videregaaende-uddannelser-universiteter

Beskedent internetsalg i danske virksomheder

29. januar 2001 kl. 0:00 ,  , Danske firmaer solgte sidste år for 12 mia. kr. på nettet. Det svarer til lidt under 1 pct. af firmaernes samlede omsætning. Danmarks Statistik offentliggør i dag hovedresultaterne fra den hidtil mest omfattende undersøgelse af danske virksomheders salg på internettet og brug af IT. Undersøgelsen, der bygger på svar fra 3.300 firmaer med mindst fem ansatte, sætter for første gang tal på virksomhedernes internethandel, og hvor stor en andel denne handel udgør af virksomhedernes samlede omsætning. , Omkring hver tiende virksomhed sælger over internettet, hvilket svarer til 12 pct. af virksomhederne med internetadgang. I de virksomheder, der sælger via internettet, udgør salget gennemsnitligt 7 pct. af den samlede omsætning. Undersøgelsen viser desuden, at kun 13 pct. af internetsalget sker til private forbrugere, resten er salg til øvrige virksomheder eller den offentlige sektor. Ser man på hjemmemarkedet, så aftager det 80 pct. af salget, EU tegner sig for 12 pct. og resten af verden for 7 pct. , På trods af det beskedne internetsalg, viser undersøgelsen, at internettet er en vigtig markedsførings- og servicekanal for mange virksomheder. Fx har 52 pct. af firmaerne en hjemmeside, men her er der stor forskel på små og store virksomheder: Fire ud af ti firmaer med fem til ni ansatte har hjemmeside mod mere end otte ud af ti firmaer med mindst 100 ansatte. , Hovedresultaterne af , Danske virksomheders brug af IT 2000, kan ses på , www.dst.dk/ict, . , Vil du vide mere?, Ring til Martin Lundø på 3917 3873 eller send en E-post til , mlu@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/29-01-2001-internetsalg

Pressemeddelelse

Ny brugergrænseflade i Danmarks Datavindue - Godkendelse af registerdata på emneniveau samt opdeling af projektindstilling og databestillinger

Fra januar 2026 ændres brugergrænsefladen i Danmarks Datavindue. Det betyder, at du som bruger snart kan forvente at se projektindstilling og databestilling bliver håndteret i to adskilte processer og registerdata godkendes på emneniveau. Særligt ved genindstillinger vil du opleve, at det bliver nemmere. , 2. december 2025 kl. 9:00 , Af , Forskningsservice, I Danmarks Statistiks Forskningsservice, har vi i igennem længere tid arbejdet på en løsning, som gør det nemmere og mere overskueligt for dig som bruger at udfylde en projektindstilling og bestille data i Danmarks Datavindue (DDV), uden at gå på kompromis med datasikkerheden. Resultatet glæder vi os til at lancere for jer den 21. januar 2026. , Den nye brugergrænseflade i DDV byder på flere nyheder, men særligt to skal fremhæves, da de vil få betydning for alle projekter:, Registerdata bliver godkendt på pakkeniveau (datapakker), Databestillinger og projektindstillinger bliver håndteret i to forskellige arbejdsgange i DDV, Hvad betyder det for dig som bruger og for dine projekter?, I den nye brugergrænseflade skal du fremover argumentere for dit datavalg på foruddefinerede emner, der optræder som datapakker i brugergrænsefladen. Når en datapakke er godkendt, kan du bestille alle registre inden for pakken uden at skulle opdatere projektindstillingen. Hvis du ønsker at bestille et register, der ikke befinder sig i en godkendt pakke, kræver det dog en opdatering af projektindstillingen. , Du kan derfor nøjes med at sende en databestilling, hvis du ønsker en opdatering af registre eller et nyt register i en allerede godkendt pakke og du behøver derfor ikke lave en genindstilling., For eksterne data vil det samme være gældende. Hvis de er beskrevet overordnet på emneniveau i projektindstillingen, kan der foretages databestillinger af eksterne data inden for samme emne uden en godkendelse af projektindstillingen. , Læs mere om datapakker og den nye prismodel , her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-brugergraenseflade

Danmarks Statistik kan nu understøtte fælles dataansvar på projekter under Forskerordningen

Er du som bruger af Danmarks Statistiks Forskerordning interesseret i at samarbejde på ét projekt med en anden bruger, som er tilknyttet en anden institution end dig selv og hvor ansvaret for data fordeles ligeligt? Så er der gode nyheder, da det nu er muligt at oprette projekter under fælles dataansvar. , 25. november 2025 kl. 9:00 , Af , Julie Nielsen, Vi har i Danmarks Statistiks (DST) Forskningsservice oplevet en efterspørgsel på at oprette projekter med fælles dataansvar mellem to autoriserede institutioner på Forskerordningen. I den forbindelse har DST godkendt en model, som gør det muligt for brugerne at samarbejde på et fælles projekt, hvor ansvaret for dataadgang og sanktionering fordeles ligeligt blandt brugerne på projektet og de tilknyttede institutioner. , Projektet oprettes under den ene autoriserede institution og brugerne, som er tilknyttet den anden autoriserede institution, som skal indgå i projektet, bliver tilknyttet via en bruger- og tilknytningsaftale. Begge institutioner skal bekræfte via mail til den tilknyttede kontaktperson i Forskningsservice, at de ønsker oprettelse af et projekt., Derudover skal det tydeligt fremgå af projektbeskrivelsen, at projektet er bekræftet og godkendt fælles dataansvar mellem de to pågældende institutioner. , Når institutionerne bekræfter aftale om oprettelse af et projekt under fælles dataansvar, medfører det et fælles sanktionsansvar overfor DST i tilfælde af brud på DST’s regler for arbejdet med mikrodata under det pågældende projekt., Du kan læse mere om projekter under fælles dataansvar , her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/faelles-dataansvar

Ulykker

Hvor mange ulykker sker der i hjemmet, på arbejdspladsen og i trafikken?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Trafikulykker, Danmarks Statistiks tabeller om færdselsuheld på veje samt ulykker med tog og skib er samlet på emnesiden , Trafikulykker,  og i , Statistikbanken, . , Hos , Vejdirektoratet , findes bl.a. en interaktiv årsstatistik (nederst på siden), hvor man kan opdele data om trafikuheld på politikredse, vejtype mv., Analyser og rapporter vedr. særlige ulykkestyper findes hos , Havarikommissionen for Vejtrafikulykker,  og , Havarikommissionen, , hvor man kan følge jernbane- og luftfartsulykker., Arbejdsulykker og -skader, Både hos , Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,  og , Arbejdstilsynet,  findes tabeller over anmeldte arbejdsskader og -ulykker., Drukneulykker, Den nationale druknestatistik, El, gas og brand, Sikkerhedsstyrelsen opgør statistikker om hhv. , elbrande, elulykker og gasulykker, ., Beredskabsstyrelsen har data om , dødsbrande og omkomne ved brand, ., Fyrværkeri, fyrværkeriskader, Sikkerhedsstyrelsen har også en årlig , Fyrværkerirapport,  med oplysninger om skader og ulykker for perioden 2007-2013., Idrætsulykker, Omfanget af idrætsskader har Idrættens Analyseinstitut belyst med rapporten ”, Idrætsskader i Danmark 2016, ”., Generelle kilder, Statens Institut for Folkesundhed er ansvarlig for Det danske ulykkesregister, og har udarbejdet og analyseret , forekomsten af ulykker fra 2010-2022, . I rapporten fremgår det at hver dag kommer 1.700 danskere ud for en ulykke. Ældre data findes i publikationen ", Ulykker i Danmark 1990-2009, ". Rapporten indeholder bl.a. oplysninger om køretøjs-, arbejds- og idrætsulykker., Rapporten ", Ulykker i Danmark 2015 opdelt på kommuner, " viser omfanget af sygehusbehandlet tilskadekomst på grund af ulykker, vold og selvmordsforsøg., Spørgsmål om ulykker har indgået i alle SUSY-undersøgelserne siden 1987. Resultater fra 2013 om selvrapporterede skader (uden for arbejdstiden) findes i , "Ulykker - Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013", ., [Denne side er senest revideret januar 2026]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/ulykker

Ofte stillede spørgsmål

Om sundheden i det offentliges økonomi

Danmarks Statistik har i dag torsdag udsendt Statistisk Tiårsoversigt 2005 med en temaartikel om det offentliges økonomi, dvs. staten, amterne og kommunerne set under ét. Rigstatistikeren beklager en formulering., 14. august 2005 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik har i dag torsdag udsendt Statistisk Tiårsoversigt 2005 med en temaartikel om det offentliges økonomi, dvs. staten, amterne og kommunerne set under ét. , Temaartiklen er forfattet af navngivne medarbejdere i Danmarks Statistik, hvilket indebærer, at Danmarks Statistik som institution ikke nødvendigvis er enig i alle artiklens formuleringer. , I et afsnit om sundhedstilstanden for det offentliges økonomi i perioden 1995-2004 hedder det:" Økonomien har det dog under omstændighederne godt, men der er tegn på, at den er inde i en usund udvikling, idet visse faresignaler er begyndt at vise sig". Denne formulering har givet anledning til enkelte avisoverskrifter. Rigsstatistiker Jan Plovsing, Danmarks Statistik, beklager formuleringen, som han kalder "ikke retvisende". , "Som tallene og figuren i temaartiklen klart viser, er det offentliges indtægter i det meste af tiårsperioden vokset hurtigere end udgifterne", siger Jan Plovsing, som fortsætter: "Fra 2001 til 2003 var det dog omvendt med det resultat, at der i 2003 blev underskud på de offentlige finanser. Det skal her tages i betragtning, at der var tale om en periode med generel konjunkturnedgang. I 2004 voksede indtægterne igen mere end udgifterne, således at der kom et overskud på 17 mia.kr.". , "Det havde derfor været mere retvisende i artiklen at skrive, at der tidligere havde været en svækkelse af det offentliges økonomi, men at 2004 igen viser en sund udvikling", siger Jan Plovsing. , "Desværre er der også en faktuel fejl i temaartiklen, hvor det offentliges omkostninger til ledige udregnes", fortsætter Jan Plovsing. "I de samlede omkostninger var bl.a. efterløn medregnet, mens efterlønnerne ved en fejl ikke var talt med på nævnersiden. Nu har vi trukket efterløn helt ud af beregningerne. Det giver et betydeligt lavere niveau for omkostningerne pr. ledig". , Danmarks Statistik vil udsende rettelsesblade til Tiårsoversigten. , Med venlig hilsen , Danmarks Statistik , Leon Østergaard , Formidlingschef , Tlf. 39 17 30 70 , e-post , presse@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2005/11-08-2005-Om-sundheden-i-det-offentliges-oekonomi

Pressemeddelelse