Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3071 - 3080 af 4768

Statistikdokumentation: Støtte til handicapbil

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Johanna Jallberg , 20 16 01 71 , JJG@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Støtte til handicapbil 2024 , Tidligere versioner, Støtte til handicapbil 2023, Støtte til handicapbil 2022, Støtte til handicapbil 2021, Støtte til handicapbil 2020, Støtte til handicapbil 2019, Støtte til handicapbil 2018, Handicapbiler 2017, Handicapbiler 2016, Formålet med statistikken er at tilvejebringe information om sager om støtte til handicapbiler efter servicelovens § 114. Statistikken blev startet i Den Sociale Ankestyrelse tilbage i 1998. Statistikken blev indtil 1. juli 2016 varetaget af Ankestyrelsen, hvorefter den blev flyttet til Danmarks Statistik., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal sager, antal afslag, gennemsnitlig behandlingstid i uger, samt samlet bevilget beløb, i sager om støtte til handicapbiler efter servicelovens § 114. Statistikken fordeles på kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra kommunerne. Det indsamlede data samles i et datasæt og valideres for logiske fejl, samt sammenholdes med antal afgørelser fra året før., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken oplyser afgørelserne i kommunerne og bruges blandt andet af ministerier, kommuner og journalister., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indberetning af data er lovpligtig for kommunerne, og efter validering er data pålidelige i det omfang at Danmarks Statistik har fået alle afgørelser. Der kan efterfølgende blive foretaget korrektioner af tidligere år., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken bliver offentliggjort ca. 9 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er indsamlet data ubrudt siden 2000. I forbindelse med kommunalreformen i 2007, blev afgørelser i bilsager overført til kommunerne, hvor sagerne før blev afgjort i de daværende amter. Fra 2010 skulle kommunerne også indberette de bevilgede beløb. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Handicapområdet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/stoette-til-handicapbil

Statistikdokumentation

Kludetæppeøkonomi er udbredt blandt skuespillere og musikere

Skuespillere, musikere og andre kulturfaggrupper sammenstykker i langt højere grad end den øvrige befolkning deres indkomst fra forskellige kilder. Det viser temakapitlet i publikationen "Kultur 2017" fra Danmarks Statistik, der udkommer i dag., 30. maj 2018 kl. 8:00 , , Over 40 pct. af de uddannede skuespillere og musikere i Danmark har ikke ét fast job, men sammenstykker deres indkomst fra flere forskellige kilder – en såkaldt patchwork-økonomi. I resten af befolkningen over 16 år gælder dette for blot 11 pct. Også i andre kulturfaggrupper er det mere normalt at have en sammenstykket indkomst – blandt filmfolk gælder det for 31 pct., og blandt billedkunstnere 23 pct., viser undersøgelsen i , Kultur 2017, . Kulturfaggrupperne er her defineret ud fra deres uddannelse, og selvlærte er derfor ikke inkluderet. , "Undersøgelsen viser mangfoldigheden i de forskellige kulturfaggruppers sammensætning af indkomstkilder, både indbyrdes og i forhold til den øvrige befolkning.", siger specialkonsulent Henrik Huusom, der er medforfatter på publikationen., Filmfolk og billedkunstnere har ofte indkomst fra egen virksomhed, Blandt filmfolk og billedkunstnere er der forholdsvis flere med egen virksomhed, end der er i den øvrige befolkning. Andelen af filmfolk, hvis indkomst primært kommer fra egen virksomhed er 30 pct., mens den tilsvarende andel blandt billedkunstnere er 22 pct. I den øvrige befolkning gælder det samme kun for 4 pct. Medianindkomsten for skuespillere, musikere, filmfolk, billedkunstnere og bibliotekarer er 386.000 kr. Billedkunstnere adskiller sig dog fra de øvrige kulturfaggrupper ved at have en væsentlig lavere medianindkomst., Vi ser mindre tv og læser flere nyheder online, Kultur 2017, er tredje udgave af en publikation, der giver en let tilgængelig oversigt over kulturområdet i Danmark og dækker emner som biografer, biblioteker, museer, medier, idræt og mere. I publikationen kan du bl.a. læse, at den gennemsnitlige tid, vi dagligt ser flow-tv, er faldet fra 200 minutter i 2010 til 150 minutter i 2017. Den modsatte vej går det med nyhedslæsning online - andelen af befolkningen, der bruger internettet til at læse nyheder, aviser eller tidsskrifter er steget fra 70 pct. i 2016 til 84 pct. i 2017., Hvis du har spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Huusom på tlf.: 39 17 38 66, , hhu@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-05-30-kludetaeppeoekonomi-er-udbredt-blandt-skuespillere-og-musikere

Pressemeddelelse

Et opdateret portræt af Danmark og danskerne anno 2018

I Danmark bor vi 5,8 mio. personer, 1,6 mio. – eller knap 30 pct. – bor alene, og mændene bliver i gennemsnit 79,0 år gamle, mens kvindernes gennemsnitlige levealder er 82,9 år., 25. april 2018 kl. 8:00 , , Det er blot nogle af de oplysninger, som du kan finde i , Danmark i tal 2018, , som udkommer i dag., I bogen kan du desuden læse om Emma og Frederik og alle de andre 15-årige i Danmark ud fra et statistisk perspektiv. Vidste du fx, at ca. hver sjette 15-årig går på efterskole og to tredjedele bor i parcelhus?, I publikationen kan man bl.a. også læse, at:, Danmarks højeste punkt er Møllehøj med 171 meter, den største sø er Arresø med 40 km, 2, , og den længste å er Gudenåen, som strækker sig 176 km gennem Jylland, som for øvrigt udgør 69 pct. af landets samlede areal., , Vi er blevet flere og flere i de seneste år. Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør. , , En bolig i Danmark er i gennemsnit 112 m, 2, , og der er i gennemsnit 52,2 m, 2, bolig per person. 58 pct. at befolkningen bor i ejerbolig., , Andelen af personerne mellem 25 og 64 år, som har en lang videregående uddannelse, er vokset fra 6 pct. i 2000 til 12 pct. i 2018. I samme periode er andelen af befolkningen, som har grundskole som højest fuldførte uddannelse, faldet fra 30 pct. til 19 pct., Ledighedsprocenten lå i 2017 på 6,0 pct. for kvinderne og 5,7 pct. for mændene. Ledigheden var lavest blandt de 45-64-årige (3,7 pct.) og højest blandt de 15-24-årige (12,0 pct.) , , Danmark har et internationalt set betydeligt overskud på betalingsbalancen på 7,3 pct. af BNP i 2016, fordi vi eksporterer for mere end vi importerer for. Samtidig har vi store indtægter fra vores store nettoformue i forhold til udlandet. Vi har størst samhandel med Tyskland efterfulgt af Sverige., Danmark i tal 2018, er velegnet til undervisning af folkeskolens ældste klasser, fx i samfundsfag og matematik. Publikationen har godt med billeder, figurer og farver og knap så meget tekst og tal., Hvis du har spørgsmål til Danmark i tal 2018, er du velkommen til at kontakte Margrethe Pihl Bisgaard, 39 17 31 62, , mpb@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-04-25-et-opdateret-portraet-af-danmark-og-danskerne-anno-2018

Pressemeddelelse

Østeuropæiske indvandreres beskæftigelse er næsten lige så høj som vesteuropæernes

En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at tre ud af fire østeuropæere, der kom til landet for at arbejde i 2010, var i arbejde i 2016, hvis de fortsat var i landet. Det er stort set samme andel som blandt vesteuropæerne., 24. april 2018 kl. 8:00 , , 40 pct. af de østeuropæiske indvandrere, der kom til Danmark for at arbejde i 2010, var rejst ud af landet igen senest efter seks år, mens det gjaldt for 56 pct. at vesteuropæerne. Blandt de østeuropæere, som stadig var i landet i 2016, var omkring tre ud af fire i beskæftigelse. For vesteuropæere var andelen nogenlunde den samme., Det viser analysen , Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere, , som følger 7.800 statsborgere fra EU, der indvandrede til Danmark i 2010 med arbejde som opholdsgrundlag., I en tid, hvor man snakker om mangel på arbejdskraft, er det bemærkelsesværdigt, at så mange af de indvandrere, der kom til Danmark for at arbejde i 2010, er udvandret igen. En lignende udvikling ser vi også for indvandrere, der kom i 2013, siger fuldmægtig, Jesper Grunnet-Lauridsen, der har skrevet analysen., Noget af den forskel, der trods alt er mellem øst- og vesteuropæeres tilknytning til arbejdsmarkedet, kan skyldes, at øst- og vesteuropæere har forskellig baggrund. Fx arbejder østeuropæerne i højere grad end vesteuropæerne med manuelt arbejde, mens vesteuropæerne i højere grad arbejder med ledelse eller vidensarbejde på højeste niveau. , Siden 2010 er antallet af østeuropæiske statsborgere med lønmodtagerbeskæftigelse i Danmark steget med 37.000 personer, så der i 3. kvartal 2017 var 59.000 lønmodtagere fra Østeuropa i Danmark. I samme periode er antallet af lønmodtagere fra Vesteuropa steget med 13.000 personer til lidt over 38.000 i 3. kvartal 2017. , Spørgsmål om analysen kan rettes til fuldmægtig, Jesper Grunnet-Lauridsen, 39 17 34 58, , jgl@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-04-24-oesteuropaeiske-indvandreres-beskaeftigelse

Pressemeddelelse

Prisstigningen på mælk toppede blandt landbrugsprodukter

Mælkeprisen er steget kraftigt det seneste år. I 2017 fik mælkeproducenterne 28 pct. mere for deres mælk end året før. Det skriver Danmarks Statistik i publikationen Jordbrugets prisforhold 2017, der udkommer 11. april 2018., 11. april 2018 kl. 8:00 , , Prisstigningen på mælk kommer ovenpå prisfald de to foregående år, hvor mælkeprisen i 2016 faldt til det laveste niveau siden 2010. Med prisstigningen i 2017 endte mælkeprisen med at være 17 pct. højere end prisen i 2010., Jordbrugets prisforhold 2017 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de varer og tjenesteydelser mv., som de anvender i produktionen. Derudover beskrives forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget., Væsentlig bedre bytteforhold for jordbruget i 2017, Efter tre år med fald blev bytteforholdet for dansk jordbrug forbedret i 2017, og steg med knap 8 procentpoint i forhold til 2016. Prisforholdene set fra producenternes side var således væsentlig bedre end i 2016. På trods af stigningen var bytteforholdet dog fortsat 6,2 pct. lavere end i 2010., I , publikationen , kan man desuden læse:, Efter fire år med prisfald, steg priserne på vegetabilske salgsprodukter med 3 pct. ift. 2016. I forhold til 2010 var priserne 10 pct. højere., Priserne for svin, der som det dominerende landbrugsprodukt tegner sig for næsten halvdelen af den animalske produktion, steg med 8 pct. ift. 2016. Siden 2010 er prisen steget med 15 pct. Produktionen målt i kg var dog lavere i 2017 end i 2010, bl.a. fordi flere smågrise eksporteres og færre svin slagtes i Danmark., Prisen på gartneriprodukter steg i gennemsnit med 1 pct. Mest steg frugt og bær med 13 pct., potteplanter og frilandsgrøntsager steg med 1 pct., planteskoleplanter opnåede i gennemsnit uændret pris, mens grøntsager fra væksthus faldt med 3 pct., I Tyskland, Nederlandene, Polen og Storbritannien steg priserne, som i Danmark, mere på produkterne end på indsatsfaktorerne, dvs. bytteforholdet steg., Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Steffen Møllenberg på tlf.: 39 17 31 16, , sml@dst.dk , eller Mona Larsen på tlf.: 39 17 33 99, , mla@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-04-11-prisstigningen-paa-maelk-toppede-blandt-landbrugspordukter

Pressemeddelelse

Danskerne førende i online-kontakt med det offentlige

27. oktober 2014 kl. 9:00 , , Danskerne er flittige til at kommunikere med det offentlige online sammenlignet med resten af EU. 81 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år har besøgt offentlige myndigheders hjemmesider. Det er en betydeligt større andel end gennemsnittet i EU, hvor 37 pct. af befolkningen har besøgt en offentlig myndigheds side på nettet. , Fra 1. november bliver det obligatorisk for danskerne at kommunikere med det offentlige online. Digitaliseringen betyder farvel til de gammeldags papirbreve og goddag til online postkasser. Når al kommunikation fremover skal foregå digitalt, bliver kendskab til internettet og dets funktioner nødvendigt for danskerne. , Blandt andet brugen af NemID bliver afgørende for danskernes digitale kommunikation med de offentlige myndigheder. I bogen , "It-anvendelse i befolkningen 2014", , der offentliggøres i dag, fortæller Danmarks Statistik blandt andet, at 91 pct. af danskerne allerede har tilmeldt sig NemID. , Bogen er udarbejdet i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, Ældre Sagen og Erhvervsstyrelsen. Den indeholder ny viden om danskernes online adfærd og det udstyr, de bruger, når de blandt andet skal tjekke mails eller kommunikere med det offentlige. , "It-anvendelse i befolkningen 2014", kaster blandt andet lys over at: , 38 pct. af internetbrugere - eller 1,6 mio. brugere - har afholdt sig fra at afgive personlige oplysninger til sociale medier af sikkerhedsmæssige årsager. , 67 pct. af de danskere, der bruger internet, har en profil på et socialt medie. Størstedelen vælger Facebook. , Flere mænd end kvinder læser nyheder på mobilen, mens kvinderne oftere logger på de sociale medier., 27 pct. af de danske kvinder mellem 65 og 89 år aldrig har været online. De ældre mænd er lidt bedre med. Kun 18 pct. af mændene i samme aldersgruppe har endnu ikke haft deres online-debut. , Hent bogen gratis , For yderligere oplysninger eller spørgsmål kontakt venligst Justyna Wijas-Jensen på 39 17 36 76 eller , jwj@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-10-27-danskerne-foerende-i-online

Pressemeddelelse

Næsten halvdelen af danskerne mener, det danske demokrati er blevet svagere

46 pct. af befolkningen mener, at det danske demokrati er svagere i dag, end det var for ti år siden. 41 pct. mener, at det er status quo, mens kun 10 pct. mener, at demokratiet er blevet stærkere. I forhold til det lokale siger 73 pct., at de har lille eller ingen indflydelse på udviklingen i den by, de bor i, samtidig med at 54 pct. i høj eller nogen grad har et ønske om at få mere indflydelse på udviklingen af deres by., 17. juni 2017 kl. 11:00 , , Spørgsmålene om demokrati og indflydelse er tre ud af i alt 27 fra Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm., Lørdagens undersøgelse viser fx også, at:, 38 pct. af danskerne er indstillet på at spare mere op til pension for at kunne forlade arbejdsmarkedet tidligere. Blandt de højest lønnede med en indkomst på +400.000 kr. om året er det 45 pct., mens det er 33 pct. af dem, der har en årlig indkomst på under 200.000 kr., 77 pct. mener, at det giver mest mening at støtte og have fokus kvinderne, hvis man vil skabe udvikling i verdens fattige lande. Med 85 pct. er der en overvægt af kvinder, der har den holdning mod 67 pct. af mændene, 43 pct. af danskerne mener ikke, at der bliver gjort nok for sundheden på de danske arbejdspladser. 26 pct. mener, at det gør der, Danskerne mener, at psykiske sygdomme og kræft er de væsentligste sundhedsudfordringer i Danmark de kommende år. 37 pct. peger på psykiske sygdomme, mens 36 pct. mener, det er kræft, 41 pct. af danskerne mener, at Folkemødet bør flytte rundt i landet fra år til år. Særligt Nordjyderne mener, det er en god ide, mens flest i region Hovedstaden mener, Folkemødet skal blive på Bornholm , Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J26.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2016-06-17-naesten-halvdelen-af-danskerne-mener

Pressemeddelelse

Sofia og William topper igen navnelisterne

11. juli 2014 kl. 9:00 , , William var det mest populære navn til nyfødte drenge fra 2013, mens pigerne oftest fik navnet Sofia. Det viser Nyt fra Danmarks Statistik nr. 373. Det er nu fjerde år i træk, at William ligger på førstepladsen og anden gang, at Sofia er placeret øverst på listen., Sofia er kun i top i regionerne Hovedstaden og Syddanmark, Der er dog geografiske forskelle på valg af navne til de små. Hvor topscoreren Sofia lå som nr. 1 i region Hovedstaden og Syddanmark, fik flest piger navnet Ida i region Sjælland, Midtjylland og Nordjylland. , William i top i regionerne Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland, På samme måde lå drengenavnenes topscorer William som nr. 1 i region Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland, hvor det i region Syddanmark var Noah og i region Nordjylland var Lucas., Felix er drengenes højdespringer, Årets højdespringer blandt drengenavnene er Felix – fra en placering som nummer 36 i 2012 til nummer 17 i 2013. Det giver en stigning på 19 pladser. Omvendt gik det for Gustav. Navnet dykkede fra nummer 44 i 2012 til nummer 76 i 2013 – altså 32 pladser ned – og ud af top 50-listen. Yderligere fire drengenavne er faldet helt ud af listen over de 50 mest populære navne, nemlig Rasmus, Sander, Kasper og Silas., Vigga springer hos pigerne, Årets højdespringer blandt pigenavnene er Vigga, der kom fra en placering som nummer 53 i 2012 til nummer 28 i 2013, hvilket giver en stigning på 25 pladser. Modsat gik det Signe, der faldt fra nummer 33 i 2012 til nummer 51 i 2013. Også Tilde, Katrine og Silke er røget ud af top 50-listen af danske pigenavne., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-07-11-sofia-og-william-topper-igen-navnelisterne

Pressemeddelelse

Enlige mænd tjener mindst

19. december 2013 kl. 9:00 , , Enlige mænd tjener mindre end mænd i parforhold. Det viser tal fra Danmarks Statistiks nye publikation , Befolkningens løn, . Særligt udpræget er forskellen for mænd i aldersgrupperne 35-44 og 45-54 år. Her er lønnen for enlige mænd 14 pct. lavere end lønnen for mænd, der lever i parforhold. Samme tendens findes ikke blandt kvinder, hvor lønniveauet stort set er det samme uanset civilstand., Enlige mænd uden børn tjener endnu mindre , Forskellen i lønniveauet mellem de to grupper af mænd bliver endnu mere markant, hvis børn medtages i ligningen. Således har mænd, der lever i parforhold og har børn, endnu højere løn end enlige mænd uden børn. I aldersgruppen 45-54 år er forskellen hele 19 pct., Indbyggerne i Hørsholm Kommune tjener mest, Lønmodtagere, der er bosat i Hørsholm Kommune, har med 304 kr. i timen eller 49.000 kr. om måneden den højeste gennemsnitsløn i landet. Det er også relativt attraktivt at arbejde i Hørsholm, hvor gennemsnitslønningerne er de tredje højeste i landet., Højere løn til dem, der arbejder i Brøndby, end dem der bor der, Der er ikke tilsvarende sammenhæng i alle kommuner. Fx ligger arbejdsgiverne i Brøndby Kommune nr. 8 på listen over dem, der i gennemsnit betaler de højeste lønninger, mens indbyggerne blot ligger nr. 50 på listen over dem, der i gennemsnit opnår de højeste lønninger., Du kan finde mange flere spændende tal i publikationen , Befolkningens løn, , som kan downloades gratis på vores hjemmeside., For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Steen Bielefeldt, tlf. 39 17 31 41 eller 41 11 97 94, , sbp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-12-19-Enlige-maend-tjener-mindst

Pressemeddelelse

Polen dominerer eksporten til de nye EU-lande

2. december 2013 kl. 9:00 , , I 2012 eksporterede Danmark varer og tjenester for 45,5 mia. kr. til de ti lande, der blev medlemmer af EU i 2004. Eksporten til disse lande er dermed steget næsten 50 pct. i løbende priser siden 2005., Det er bare et par af nøgletallene fra publikationen , Danmarks udenrigsøkonomi 2012, , som udkommer i dag og som i år sætter fokus på Danmarks eksport til de ti lande, der blev medlemmer af EU i 2004. Her kan du blandt meget andet læse:, • 40 pct. af eksporten til de nye EU-lande, svarende til 18,9 mia. kr. gik til Polen. Dermed er Polen det klart største marked blandt disse lande., • Varer udgør 75 pct. af eksporten til de ti lande, hvilket gør eksporten til disse lande mere vareintensiv end Danmarks generelle eksport, hvor varer udgør ca. 60 pct., • Dansk vareeksport tabte markedsandele på otte ud af de ti nye EU-markeder fra 2004 til 2012. Således er dansk vareeksports andel af de ti landes samlede import faldet med en femtedel i perioden. Til gengæld steg tjenesteeksportens samlede markedsandel., Mere generelle nøgletal fra Danmarks udenrigsøkonomi 2012 viser, at:, • Danmark i 2012 havde et betalingsbalanceoverskud på 109 mia. kr., • Den samlede danske vareeksport er tilbage på niveauet før den økonomiske krise, mens importen stadig ligger lidt under. I 2012 havde Danmark et overskud på 80 mia. kr. på varehandlen., • Søtransport fortsat er dominerende i Danmarks tjenestehandel. Mere end halvdelen af landets tjenesteeksport kom fra denne aktivitet, som i 2012 udgjorde 194 mia. kr., Danmarks udenrigsøkonomi 2012 er på 92 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/17975, ., , For yderligere information er du velkommen til at kontakte Jon Mortensen, 39 17 32 27 eller , jmo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-12-02-Polen-dominerer-eksporten-til-de-nye-EU-lande

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation