Søgeresultat

Beskedent internetsalg i danske virksomheder

29. januar 2001 kl. 0:00 ,  , Danske firmaer solgte sidste år for 12 mia. kr. på nettet. Det svarer til lidt under 1 pct. af firmaernes samlede omsætning. Danmarks Statistik offentliggør i dag hovedresultaterne fra den hidtil mest omfattende undersøgelse af danske virksomheders salg på internettet og brug af IT. Undersøgelsen, der bygger på svar fra 3.300 firmaer med mindst fem ansatte, sætter for første gang tal på virksomhedernes internethandel, og hvor stor en andel denne handel udgør af virksomhedernes samlede omsætning. , Omkring hver tiende virksomhed sælger over internettet, hvilket svarer til 12 pct. af virksomhederne med internetadgang. I de virksomheder, der sælger via internettet, udgør salget gennemsnitligt 7 pct. af den samlede omsætning. Undersøgelsen viser desuden, at kun 13 pct. af internetsalget sker til private forbrugere, resten er salg til øvrige virksomheder eller den offentlige sektor. Ser man på hjemmemarkedet, så aftager det 80 pct. af salget, EU tegner sig for 12 pct. og resten af verden for 7 pct. , På trods af det beskedne internetsalg, viser undersøgelsen, at internettet er en vigtig markedsførings- og servicekanal for mange virksomheder. Fx har 52 pct. af firmaerne en hjemmeside, men her er der stor forskel på små og store virksomheder: Fire ud af ti firmaer med fem til ni ansatte har hjemmeside mod mere end otte ud af ti firmaer med mindst 100 ansatte. , Hovedresultaterne af , Danske virksomheders brug af IT 2000, kan ses på , www.dst.dk/ict, . , Vil du vide mere?, Ring til Martin Lundø på 3917 3873 eller send en E-post til , mlu@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/29-01-2001-internetsalg

Pressemeddelelse

Danske virksomheder er førende i EU indenfor digital teknologi

Danske virksomheder er rigtig gode til at benytte sig af digital teknologi, når man sammenligner med resten af EU. Særligt ved brugen af sociale medier og e-salg er danske virksomheder langt fremme. , 16. maj 2017 kl. 9:00 ,  , Dansk erhvervsliv har taget informationsteknologien til sig og er førende i EU indenfor områder som sociale medier, e-salg, hurtigt internet, hjemmesidebrug, mobilt bredbånd og Cloud Computing, som er it-services, der benyttes over internettet. Det viser Danmarks Statistiks publikation , It-anvendelse i virksomheder – EU-sammenligninger 2016, , der udkommer i dag., Danske virksomheder ligger fjerdehøjest i brugen af sociale medier, En af publikationens konklusioner er, at Danmark er højdespringer i brugen af sociale medier. Andelen af danske virksomheder, som brugte sociale medier i perioden 2013-16, steg fra 40 pct. i 2013 til 64 pct. i 2016. I 2016 var andelen af danske virksomheder på de sociale medier kun overgået af Nederlandene, Irland og Norge., Sociale netværk (som fx Facebook og LinkedIn) er den mest populære type sociale medie. 84 pct. af alle store virksomheder (250+ ansatte) i Danmark er aktive på sociale medier, hvor det samme gælder for 63 pct. af de store virksomheder i EU som helhed., Publikationen viser desuden:, De små virksomheder (10-49 ansatte) i Danmark og Tyskland ligger med en andel på 27 pct. i top, når det kommer til at bruge e-salg. I EU som helhed er det 18 pct. af de små virksomheder, der bruger e-salg. Der er dog stor spredning blandt landene, og i den anden ende af skalaen ligger Rumænien med 7 pct., Danske virksomheder også er i top, når det gælder annoncering på internettet. Det gælder særligt for målrettet annoncering, da 29 pct. af de danske virksomheder anvender målrettet annoncering. Det er kun 20 pct. for resten af EU. , I forhold til de store virksomheder er små og mellemstore virksomheder bagud indenfor digital teknologi – både i Danmark og i EU. Der er derfor et vækstpotentiale indenfor digitalisering af små og mellemstore virksomheder., Publikationen kan downloades gratis på: , www.dst.dk/pubomtale/28382, . For yderligere information er du velkommen til at kontakte Gitte Frej Knudsen på 39 17 31 19 eller , gfk@dst.dk, . ,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-05-16-danske-virksomheder-er-foerende-i-eu-indenfor-digital-teknologi

Pressemeddelelse

Modstandsfilm i top tre over mest sete film

21. marts 2013 kl. 9:50 ,  , I 2012 blev der solgt 754.000 biografbilletter til premierefilmen Hvidsten Gruppen. Dermed blev filmen om modstandsgruppen af samme navn den danske premierefilm, der har solgt tredjeflest biografbilletter i dette årtusinde. Kun Klovn – the movie med 838.900 billetter og Italiensk for begyndere med 828.700 billetter overgår Hvidsten Gruppen siden år 2000., Det fremgår af , Nyt fra Danmarks Statistik, , der udkommer i dag, samt Danmarks Statistiks , historiske oversigt over solgte biografbilletter, . Her ses det også, at:,  • Filmen De urørlige skrev sig ind i historien som den franske film, der har solgt flest biografbilletter i Danmark siden statistikken blev oprettet i 1976. Med 354.900 billetter var den 18.700 billetsalg foran den tidligere nummer et, Asterix indta’r Rom fra 1976. Faktisk solgte De urørlige mere end dobbelt så mange som den næstbedst sælgende de seneste ti år, nemlig Den fabelagtige Amélie fra Montmartre.,  • Skyfall med Daniel Craig i rollen som James Bond spillede sig med 825.100 solgte billetter ind på fjerdepladsen over de mest sete britiske film i danske biografer siden statistikkens start. Faktisk skal vi ned på 17. pladsen for at finde en britisk film, hvor hovedrolleindehaveren ikke hedder enten James Bond eller Harry Potter.,  • Danske biografers entréindtægter steg med 12 pct. fra 749,8 mio. kr. i 2011 til 842,7 mio. kr. i 2012. Det skete på trods af et faldende antal spillefilm fra 656 til 541. Samtidig faldt antallet af premierefilm fra 256 til 231., For yderligere oplysninger kontakt venligst Jesper Moltrup-Nielsen, tlf. 39 17 38 56, , jmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-03-21-Modstandsfilm-i-top-tre-over-mest-sete-film

Pressemeddelelse

Om ADAMs databank

ADAMs databank indeholder økonomiske nøgletal, der giver en dækkende, sammenhængende og detaljeret beskrivelse af hele den danske økonomi. Den indeholder mere end 3000 sådanne nøgletal på årsbasis og er den eneste databank med tal tilbage til 1966 (1948). Da databanken er opstillet til modelbrug, er tidsserierne konsistente og konsekvent renset for databrud. , Nedenfor gives et overblik over hvilke områder databanken bl.a. omfatter: , Nationalregnskab, Forbrug og investeringer , Erhvervsfordelt produktion og udenrigshandel , Priser , Input-output tabel   , Arbejdsmarked,    , Offentlige finanser, Skatter , Afgifter , Overførsler  , Finansielle størrelser, Renter, Obligationsmarked , Pengemarked , Databanken opdateres 3 gange årligt, så snart der foreligger nye nationalregnskabstal., Hvad følger der med ADAMs databank?, Databanken leveres pr. e-mail 3 gange årligt i forskellige filformater, såsom  PC-AXIS, AREMOS, SAS og Excel. Banken fremsendes også i tekstformat. Der medfølger variabellister med kildeangivelser., Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Danmarks Statistik. , Michael Osterwald-Lenum, mobil: 20 57 01 29, e-mail: , mol@dst.dk, Statistikdokumentation: ADAMs databank , Seneste databanker

https://www.dst.dk/da/TilSalg/ADAM/Databank

Ingen markante IT-forskelle i Nordens virksomheder

18. januar 2001 kl. 0:00 ,  , Der er ingen markante forskelle i virksomhedernes brug af IT i de nordiske lande, viser en ny benchmarking-undersøgelse, , Use of ICT in Nordic enterprises 1999/2000, , som statistik-institutionerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige offentliggør i dag. I modsætning til andre internationale sammenligninger viser undersøgelsen blandt andet, at Sverige og Finlands forspring i forhold til Danmark er marginalt. Derimod har de norske virksomheder et efterslæb på IT-anvendelsen i forhold til resten af Norden. , Brugen af Internet er udbredt i de nordiske landes virksomheder - 85 pct. af de finske virksomheder, 78 pct. af de danske og svenske virksomheder og 66 pct. af de norske virksomheder har Internet-forbindelse. 57 pct. af de svenske virksomheder har en hjemmeside - det samme gælder 53 pct. af de danske, 49 pct. af de finske og 35 pct. af de norske virksomheder. , Danmark er i front, når det handler om virksomhedernes mulighed for at modtage ordrer på hjemmesiden. 19 pct. af de danske, 17 pct. af de finske, 14 pct. af de svenske og 12 pct. af de norske virksomheder har modtaget ordrer via hjemmeside. Andelen af virksomheder, der har et mærkbart salg via Internettet, er imidlertid mindre: Henholdsvis 8 og 7 pct. af de finske og svenske virksomheder har mindst 2 pct. af deres omsætning fra e-handel. Det samme gælder 5 pct. af de danske og norske virksomheder. , Den største barriere for e-handel er i alle landene, at varerne ikke egner sig til Internettet. I Danmark og Sverige er den næststørste barriere usikkerhed angående betaling, og i Finland og Norge er den næststørste barriere, at kundegrundlaget er for lille. , Undersøgelsen omfatter virksomheder i private byerhverv med mindst 10 ansatte. , Hele publikationen , Use of ICT in Nordic enterprises 1999/2000, kan læses på Danmarks Statistiks hjemmeside: , www.dst.dk/ict., Vil du vide mere?, Ring til Martin Lundø på 3917 3873 eller , mlu@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/18-01-2001_nordens_it

Pressemeddelelse

Sådan påvirker økonomien miljøet

Danmarks Statistiks nye grønne nationalregnskab sætter fokus på sammenhængen mellem udvikling i økonomien og miljøet. Læs om CO2, affald, grønne job og meget mere i temapublikationen, der udkommer i dag., 15. marts 2017 kl. 9:00 ,  , Ofte er det BNP, der anvendes som mål for udviklingen, men mange andre faktorer har også betydning for, hvordan udviklingen og fremtidsmulighederne bør vurderes., Danmarks Statistik udgiver i dag publikationen ’Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015 - Belysning af sammenhængen mellem økonomi og miljø’, hvor udviklingen også måles ud fra, hvordan det går med miljørelaterede forhold som fx energi, drivhusgasser, vand, affald og grønne job., I publikationen kan man bl.a. se, at:, Den danske anvendelse af vedvarende energi steg med 4,6 pct. fra 2014 til 2015., Der skabes to tons affald pr. dansker, men 67 pct. af affaldet bliver genanvendt., Produktionen af grønne varer og tjenester beskæftigede 67.000 mennesker i 2015 og gav en omsætning på 192 mia. kr.    , Færre drivhusgasser ift. BNP, Som titlen på temapublikationen beskriver, sættes udviklingen indenfor de forskellige miljøområder i direkte sammenhæng med økonomien., Blandt andet viser det grønne nationalregnskab, at der er sket en afkobling mellem udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP) og udledningen af drivhusgasser., Hvis de indenlandske udslip af drivhusgasser fra danske erhverv havde fulgt stigningen i den danske og udenlandske efterspørgsel efter danskproducerede varer og tjenester, ville udslippene af drivhusgasser fra de danske virksomheder have været 37 mio. tons CO2-ækvivalenter større i 2015, end de var i 1990., Afkoblingen betød, at de i stedet var 20,5 mio. tons mindre., Hvis du har lyst til at læse mere om udviklingen i Danmark set med grønne briller, kan du finde temapublikationen ’Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015 - Belysning af sammenhængen mellem økonomi og miljø’ her: , www.dst.dk/publ/GronNatDK, Har du spørgsmål til publikationen eller er du interesseret i at høre mere om det grønne nationalregnskab er du velkommen til at kontakte Ole Gravgård på tlf: 39173488 eller mail: , ogp@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-03-15-saadan-paavirker-oekonomien-miljoeet

Pressemeddelelse

HELTID_32_KODE

Navn, HELTID_32_KODE , Beskrivende navn, Heltid eller deltidsbeskæftiget , Gyldighed, Gyldig fra: 18-12-2019, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver om lønmodtagerens normale samlede arbejdsomfang på referencetidspunktet er på heltid svarende til mindst 32 timer eller på deltid. Timer hvor lønmodtageren er midlertidigt fraværende fra beskæftigelse indgår i opgørelsen af det normale arbejdsomfang. Timerne består af de summerede timer i samtlige lønmodtagerjob ultimo november. Timer hvor lønmodtageren arbejder som selvstændig eller medarbejdende ægtefælle indgår ikke i opgørelsen. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver om lønmodtagerens normale samlede arbejdsomfang på referencetidspunktet er på heltid svarende til mindst 32 timer eller på deltid. Timer hvor lønmodtageren er midlertidigt fraværende fra beskæftigelse indgår i opgørelsen af det normale arbejdsomfang. Timerne består af de summerede løntimer i samtlige lønmodtagerjob ultimo november. Timer hvor lønmodtageren arbejder som selvstændig eller medarbejdende ægtefælle indgår ikke i opgørelsen. , Før 2008 hed variablen HELTID_DELTID. Før 2008 blev der ikke indberettet oplysninger om løntimer for lønodtagerne. I stedet blev variablen dannet på på baggrund af forsikringskategorien, alternativt det summerede årlige ATP-beløb kombineret med ansættelseslængden i jobbet i året. , Graf og tabel er lavet på baggrund af en statusopgørelse ultimo november., Graf og tabel er kørt for I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 (i befolkningen på referencetidspunktet) og PRIMAER_STATUS_KODE=1 (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) og SOC_STATUS_KODE >=131 og SOC_STATUS_KODE <=136 (lønmodtagere). , Bilag, Tabel, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november året før., Populationen i RAS er befolkningen med bopæl i Danmark den 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november måned året før. , Værdisæt, HELTID_32_KODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-/heltid-32-kode

Landbruget udleder mest fosfor

Udledningen af fosfor er faldet med næsten to tredjedele op gennem halvfemserne. Det skyldes især, at rensningsanlæggenes og industriens udledning af fosfor er reduceret markant på grund af en mere effektiv rensning af spildevandet. Det viser en ny publikation om Vandmiljøet., 14. januar 2004 kl. 0:00 ,  , Landbruget står tilbage som den mest væsentlige udleder af fosfor med 41 pct. af den samlede mængde, viser en ny temapublikation Vandmiljøet fra Danmarks Statistik. Netop landbrugets udledning af fosfor bliver et tema i de kommende politiske forhandlinger om Vandmiljøplan III.  Konsekvenserne af for meget fosfor i vandmiljøet er de samme som for kvælstof, da begge stoffer fremmer væksten af alger.  Industrien udleder 10 pct. af fosformængden, og husholdningerne og dambrugene står tilsammen for 27 pct. af mængden. , Vandmiljøet, giver et overblik over udledningen fra bl.a. landbruget, de private husstande og industrien samt konsekvenserne for vandmiljøet. Desuden sammenlignes miljøpåvirkningerne fra disse sektorer med bidragene til beskæftigelse og samfundsproduktion. De væsentligste temaer i debatten om vandmiljøet er påvirkningen fra kvælstof, fosfor, pesticider og vandforbruget. Disse temaer indgår derfor i publikationen, som også giver et resume over tilstanden i grundvand, hav, søer og vandløb. , Vandmiljøet, koster 115 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på www.dst.dk/boghandel , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/14-01-2004-vandmiljoet

Pressemeddelelse

Prisstigninger koster parfamilier med børn 24.000 kr.

Udgiften til forbrug for familier med to voksne og børn er på tre år steget 24.000 kr. (6,1 pct.), hvis de købte de samme varer og tjenester i 2008 som i 2005., 12. januar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Prisstigninger koster parfamilier med børn 24.000 kr., Udgiften til forbrug for familier med to voksne og børn er på tre år steget 24.000 kr. (6,1 pct.), hvis de købte de samme varer og tjenester i 2008 som i 2005. Mere end halvdelen af denne stigning er sket i 2008 (13.000 kr.)., Det viser en helt ny statistik fra Danmarks Statistik, der belyser, hvordan prisstigninger påvirker husstandenes forbrugsudgift. Statistikken tager ikke højde for husstandenes udvikling i indtægter i samme periode., Til gengæld viser opgørelsen bl.a., hvordan prisstigninger rammer forskellige husstandstyper forskelligt, fordi deres forbrug er sammensat forskelligt., Mest påvirket af prisstigningerne er de ældre, der bruger færre penge på elektronik end resten af befolkningen. De senere års prisfald på elektronisk udstyr har således ikke haft den samme gunstige effekt på de ældres samlede forbrugsudgift, som den har haft for den øvrige befolkning., Personer over 60 år har haft den største stigning i udgifterne til forbrug. For en enlig person over 60 år betød prisstigningerne en merudgift på 8,2 pct. (13.000 kr.) i 2008 i forhold til tre år tidligere, hvis vedkommende købte de tilsvarende varer og tjenester, mens merudgiften for par med minimum én person over 60 år var 7,7 pct. (20.300 kr.)., En gennemsnitlig husstands forbrugsudgifter var i 2008 steget 6,8 pct. (18.500 kr.) ved køb af samme varer og tjenester, som blev indkøbt i 2005., Læs meget mere om forbrugsundersøgelsens prisfremskrivning i , Nyt fra Danmarks Statistik - Forbrugsundersøgelsen prisfremskrevet 2008, ., For yderligere oplysninger kontakt specialkonsulent Henrik Sejerbo Sørensen, tlf. 39 17 36 62, , hss@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-01-12-Prisstigninger-koster-parfamilier-med-boern-24000kr

Pressemeddelelse

Samlede overnatningsformer

Statistik over overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, feriehuse og lystbådehavne i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/overnatninger-og-rejser/samlede-overnatningsformer

Emneside