Søgeresultat

Hver fjerde i danske datterselskaber arbejder i Asien

Næsten 1,5 mio. personer er ansat i danske datterselskaber i udlandet. Heraf arbejder lidt over 400.000 personer - eller flere end hver fjerde - i Asien., 14. april 2010 kl. 0:00 ,  , Hver fjerde i danske datterselskaber arbejder i Asien, Næsten 1,5 mio. personer er ansat i danske datterselskaber i udlandet. Heraf arbejder lidt over 400.000 personer - eller flere end hver fjerde - i Asien. Det er en lille stigning i forhold til året før. Ikke overraskende arbejder den største andel, nemlig hver tredje, dog stadig på nærmarkederne i EU., Dette og meget andet kan du læse mere om i publikationen Grænseoverskridende virksomheder - Danske datterselskaber i udlandet 2008, der udkommer i dag., Af andre interessante konklusioner er bl.a., at:, Danske virksomheder kontrollerer 11.700 datterselskaber i udlandet. To ud af tre ligger i EU-lande, mens hver tiende ligger i Asien, Hvert dansk datterselskab havde i gennemsnit 126 ansatte i 2008, 267.000 ansatte i danske datterselskaber arbejder inden for rengøringsvirksomhed, mens 304.000 arbejder inden for vagt- og overvågningsvirksomhed. Det er samlet set næsten 40 pct. af samtlige ansatte i dansk kontrollerede datterselskaber i udlandet, Knap 380.000 - eller hver fjerde - er ansat i danske industridatterselskaber i udlandet. , Du kan hente publikationen Grænseoverskridende virksomheder - Danske datterselskaber i udlandet 2008 gratis på , www.dst.dk/globalisering, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Barndorph, tlf. 39 17 38 85, , tbl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-14-Danske-datterselskaber

Pressemeddelelse

Kvinder skifter oftere fornavn end mænd

Hver gang to mænd skifter deres fornavn, gør tre kvinder det samme, viser den nyeste navneopgørelse for 2016 fra Danmarks Statistik. , 16. januar 2017 kl. 9:00 ,  , I 2016 skiftede 2.974 kvinder fornavn. Kun 1.805 mænd gjorde det samme. I alt skiftede 4.779 danskere fornavn, hvilket er det højeste antal siden 2007. De mange skift af fornavne i 2007 skyldes formentlig, at der blev indført en ny og mere lempelig navnelov i 2006., Antallet af danskere, der skiftede fornavn sidste år, blegner dog i forhold til de godt 40.000, der fik nyt efternavn i 2016. Her er tendensen, at folk vælger ’sen’-navnene fra. 16.424 skiftede fra et ’sen’-navn til et ikke-’sen’-navn. Kun 5.747 ændrede deres navn den anden vej., Anne eller Marie og Peter, De mest almindelige fornavne er fortsat Peter for mænd og Anne for kvinder. Anne indgår også i det mest almindelige dobbeltnavn for kvinder – Anne Marie. For mænd er det mest almindelige dobbeltnavn Poul Erik. Du kan læse mere om dobbeltnavne i , Nyt fra Danmarks Statistik, fra i dag., Selvom Anne og Peter er de mest almindelige første fornavne i hele landet, ligger de ikke nummer et alle steder i landet. Specielt hos mændene er der geografiske forskelle, idet Peter kun er mest almindeligt i Region Hovedstaden. Michael er det mest almindelige drengenavn i Region Sjælland, Hans er nummer et i Region Syddanmark, og Jens bliver brugt mest i Region Midt- og Nordjylland. Hos kvinderne topper Anne som det populæreste navn i både Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland, mens Kirsten ligger nummer et i Region Sjælland og i Region Nordjylland., Der er også forskel i navnenes popularitet i forskellige aldersgrupper. Faktisk er hverken Anne eller Peter det mest populære navn i nogle af de tiårs aldersgrupper, som statistikken er inddelt i. Det kan du læse mere om på , vores hjemmeside, , hvor navnestatistikkerne også er inddelt på landsdele og regioner., Du kan se de mest brugte navne til børn født i første halvår af 2016., Opgørelsen for navne på børn født i hele 2016 kommer medio juli 2017., Hvis du har spørgsmål til navnestatistikken, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-01-16-kvinder-skifter-oftere-fornavn-end-maend

Pressemeddelelse

Færre døde i trafikken

I 2009 omkom 303 trafikanter. Det er 103 trafikdrab mindre end i 2008, en nedgang på 25 pct., 3. december 2010 kl. 0:00 ,  , Færre døde i trafikken, I 2009 omkom 303 trafikanter. Det er 103 trafikdrab mindre end i 2008, en nedgang på 25 pct., Som noget nyt er der i år et afsnit om politiets sigtelser af førere, der var involveret i uheld. Heraf fremgår det, at politiet rejste sigtelse mod ca. en tredjedel af førerne. Andelen var særlig stor blandt de unge mænd under 25 år, hvor ca. 45 pct. af de involve­rede førere blev sigtet., Dette og meget mere kan du læse om i Færdselsuheld 2009, som udkommer i dag., Andre interessante konklusioner er, at:   , Cyklister og knallert-30-kørere tegnede sig for det største fald i dræbte , henholdsvis 57 pct. og 54 pct. , De 18-19-årige får flest personskader i trafikken. , I alt  75 personer mistede i 2009 livet i færdselsuheld, hvor en eller flere førere eller fodgængere var påvirket af spiritus. Det er et fald på 19 pct. i forhold til 2008. , 2.498 personer kom alvorligt tilskade i trafikken, et fald på 12 pct. i forhold til året før. Antallet af lettere tilskadekomne faldt med 21 pct. til 2.449. , Både antal færdselsuheld og antal personskader (tilskadekomne og dræbte tilsammen) er 50 pct. lavere i 2009 end i 1995. Antal uheld er således faldet fra 8.373 til 4.174 og antal personskader fra 10.573 til 5.250., Publikationen er på 57 sider og koster 60 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, eller hentes gratis på , www.dst.dk/publ/FaerdselsUheld, . , For yderligere oplysninger kontakt Lisbeth Lavrsen på 39 17 31 03 eller på , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-03-Faerre-doede

Pressemeddelelse

Danmarks Statistik mindsker administrative byrder

800 danske virksomheder vil i 2005 slippe for at skulle indberette oplysninger om deres udenrigshandel til Danmarks Statistik., 1. juni 2004 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistiks Styrelse har onsdag besluttet at hæve beløbsgrænserne for, hvornår en virksomhed er forpligtet til at indberette til statistikken om varehandelen i EU (Intrastat). Det er blevet muligt, fordi EU-lovgivningens krav til dækningsgraden for varehandelen med andre EU-lande bliver nedsat fra 1. januar 2005. Styrelsens beslutning betyder, at 1.250 virksomheder, som under de nuværende regler skulle indberette i 2005, vil opleve en lettelse i indberetningsbyrden til Intrastat. Heraf ventes ca. 800 virksomheder helt at blive fritaget for at indberette oplysninger om EU-varehandel. , "Danmarks Statistik arbejder målrettet på at nedbringe virksomhedernes indberetningsbyrde til det mindst mulige under hensyntagen til, at statistikkens kvalitet skal være i orden. Vi yder bl.a. en betydelig indsats i EU for at begrænse byrderne. Jeg synes derfor, det er meget glædeligt, at denne indsats nu betyder, at navnlig de mindre virksomheder kommer til at opleve mærkbare lettelser i de administrative byrder i 2005," siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , Virksomheder skal kun indberette til Intrastat, hvis deres import eller eksport overstiger bestemte værdier. Hidtil har virksomhederne skulle indberette, hvis deres eksport til EU-området overstiger 2,5 millioner på årsbasis. Denne grænse hæves nu til 4,1 mio. kr., mens grænsen for import hæves fra 1,5 til 1,6 mio. kr. Det betyder, at flere virksomheder i 2005 vil befinde sig under grænsen og dermed være fritaget for indberetning. De nye regler betyder, at statistikken fra 2005 vil omfatte 97 pct. af den samlede varehandel i EU, hvilket er EU's mindstekrav. , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/01-06-2004-administrative-lettelser

Pressemeddelelse

Hver dansker køber økologi for 1.000 kr. om året

8. april 2015 kl. 9:00 ,  , Omsætningen af økologiske varer pr. dansker er steget fra 375 kr. i 2003 til 1.037 kr. i 2013, Salget af økologiske varer i detailhandlen (supermarkeder, købmænd og varehuse) er næsten tredoblet fra 2003 til 2013, hvor der blev omsat for knap 5.833 mio. kr., Den største varegruppe er mælk, ost og æg, som udgør 37 pct. af den samlede omsætning i 2013. Andelen af frugt og grøntsager er steget med 5 procentpoint og udgør 21 pct. i 2013., Oplysningerne fremgår af bogen , Fødevareerhvervet i Danmark 2013, , der udkommer i dag. Her kan du også læse, at:, Fødevareerhvervet havde en samlet omsætning på 645 mia. kr., hvilket svarer til 20 pct. af den private sektors omsætning i 2012. Det var dermed det ressourceområde, der havde den største omsætning i 2012, Egenkapitalen for fødevareerhvervet faldt med 70 mia. kr. fra 2008 til 2012, hvor den var på 337 mia. kr., Beskæftigelsen i landbruget er fra 1999 til 2013 faldet med 12.000 fuldtidsbeskæftigede til 52.000 personer, Lidt over 5.000 personer, svarende til 6 pct. af alle beskæftigede i landbruget, arbejder med økologisk landbrug, De otte største havne i Danmark lander 80 pct. af de danske fiskerifartøjers samlede landingsværdi på 2,9 mia. kr., Hirtshals er med 22 pct. af den samlede landingsværdi den største danske havn målt på landingsværdi, Publikationen kan hentes gratis på , Danmarks Statistiks hjemmeside, ., For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Martin Lundø på tlf.: 39 17 38 73 eller , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-04-08-hver-dansker-koeber-oekologi

Pressemeddelelse

Skattetrykket for indtægter fra arbejde ligger på bundniveau

Ny analyse viser, at skattetrykket for arbejds- og overførselsindkomster nu ligger på det laveste niveau i de seneste 20 år - men andre indkomstskatter trækker det generelle niveau op., 15. december 2016 kl. 9:00 ,  , I dag udkommer DST-analysen , Syv skattereformer senere: Skatteprovenuets udvikling og fordeling, , som ser på udviklingen og fordelingen af skatteprovenuet fra 1995 og frem til 2014., "Skattetrykket for arbejds- og overførselsindkomster har de senere år ligget under niveauet i anden halvdel af 90’erne, når man sætter dem i forhold til husholdningernes bruttoindtægter," fortæller fuldmægtig Niels Madsen, der er forfatteren bag analysen., "Og når man ser på provenuet, der er hentet fra skatter, som kommer primært fra arbejds- og overførselsindkomster, så flugter det i 2014 med bundniveauet," tilføjer han., Provenu fra topskatten er også aftagende, Analysen ser også på topskatten, og hvordan det er gået med udviklingen i satserne og provenuet for den omdiskuterede skat., "Provenuet fra topskatten var stigende fra 1995 til 2008, hvor provenuet, med et niveau på 1,3 pct. af husholdningernes bruttoindtægt, var højest," fortæller Niels Madsen og fortsætter:, "Siden toppen i 2008 og frem til 2014 har provenuet været faldende, og udgør nu 0,8 pct. af husholdningernes bruttoindtægt"., I analysen fremgår det også, at antallet af danskere, der betaler topskat er blevet halveret fra 2008 til 2014. , Har du lyst til at læse analysen, kan du finde den her: , www.dst.dk/analyser/28125, Har du spørgsmål til analysens og dens indhold, er du meget velkommen til at kontakte Niels Madsen på mail: , nim@dst.dk, eller tlf: 39 17 34 31., Find flere DST-analyser her: , www.dst.dk/analyser

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-12-15-skattetrykket-for-indtaegter-fra-arbejde-ligger-paa-bundniveau

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Danske fiskerfartøjer

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Charlotte Spliid Hansen , 29 41 97 76 , chh@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Danske fiskerfartøjer 2024 , Tidligere versioner, Danske fiskerfartøjer 2022, Danske fiskerfartøjer 2020, Danske fiskerfartøjer 2019, Danske fiskerfartøjer 2018, Danske fiskerfartøjer 2017, Danske fiskerfartøjer 2016, Danske fiskerfartøjer efter område, enhed, fartøjstype, længde og tonnage 2015, Danske fiskerfartøjer efter område, enhed, fartøjstype, længde og tonnage 2013, Formålet med statistikken er at belyse den danske flåde af fiskerfartøjer. Datagrundlaget er Fiskeristyrelsens register over fiskerfartøjer., Indhold, Statistikken over den danske fiskerflåde er en årlig statistik, der beskriver de fartøjer, der er indregistreret i Danmark som fiskerfartøjer. En registrering af et fiskerfartøj kræver en tilladelse fra Fiskeristyrelsen til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Registeret over fiskerfartøjer er et administrativt register, der indeholder alle enheder med tilladelse til erhvervsfiskeri. Data indrapporteres løbende fra fartøjsejere ved hjælp af Fiskeristyrelsens fartøjsregisterskema. De indsamlede data gennemgår tjek for uregelmæssigheder. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Data om fiskerfartøjer indgår i regulering af fiskeriet og kvoterapportering af dansk fiskeri m.m., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken omfatter alle danske erhvervsfiskerfartøjer. Indberetningen til Fiskeristyrelsens fartøjsjregister er obligatorisk. Der er tæt kontakt til fiskere i forhold til at sikre valide data. Der lanceres årlige kampagner i forhold til overholdelse af regler og indsendelse af valide data. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 3 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, På det opgjorte aggregeringsniveau er der ikke væsentlige databrud. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Fiskeri og akvakultur, . Se mere på emnesiden for , Fiskeri, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danske-fiskerfartoejer

Statistikdokumentation

Strategi, arbejdsplaner og statistikprogrammer

Strategier, Strategi 2025, Strategien udstikker målsætningerne for, hvordan Danmarks Statistik skal udvikle sig frem mod 2025, og den fastlægger hovedprioriteringerne for vores arbejde., Danmarks Statistik er den nationale leverandør af uafhængig statistik og data til samfundet. Visionen for vores indsats i de kommende år er at være den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund., Kommunikationsstrategi 2025, Kommunikationsstrategi 2025 beskriver Danmarks Statistiks strategiske mål for udviklingen af vores eksterne kommunikation frem mod 2025 og er et af midlerne til at realisere , Strategi 2025, ., I Strategi 2025 indgår visionen om, at Danmarks Statistik skal være den foretrukne kilde til troværdig viden om samfundet i en tid, hvor man som borger hver dag skal navigere i en uoverskuelig og potentielt misvisende strøm af tal og fakta, og hvor man ikke kan være sikker på, at statistik og analyser er troværdige og løsrevet fra specifikke interesser., It-strategi 2025, Danmarks Statistiks It-strategi 2025 understøtter forretningsstrategien, Strategi 2025, samt de årlige handlingsplaner.,  , Arbejds­plan, Arbejdsplan 2025, Arbejdsplanen er tæt knyttet til Danmarks , Statistiks Strategi 2025,  og giver et overblik over de væsentligste initiativer, vi gennemfører i 2024 for at understøtte strategien., Statistik­program, Statistikprogram 2025, Statistikprogrammet giver en kort beskrivelse af de statistikker, vi producerer. Hver beskrivelse oplyser om statistikkens formål og indhold samt eventuelle udviklingsaktiviteter i 2025., Resultatplan, Resultatplan 2025, Der indgås årligt en resultatplan mellem Digitaliseringsministeriet og Danmarks Statistik med udgangspunkt i Danmarks Statistiks faglige og politiske uafhængighed., Årsrapport, Årsrapport 2024, Årsrapporten redegør i kort form for årets mål, resultater og regnskab., Rapporten består af påtegning, beretning, regnskab samt bilag., Nøgletal for udgivelser, Nøgletal for statistikproduktion og gennemslag 2023, Nøgletal for statistikproduktion og gennemslag samler en række indikatorer, som belyser Danmarks Statistiks formidlede statistikproduktion,  

https://www.dst.dk/da/OmDS/strategi-og-kvalitet/strategi

EJERFORHKOD

Navn, EJERFORHKOD , Beskrivende navn, Ejerforholdskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for ejerforholdet til en ejendom. Ejerforholdet er registreret for hver enkelt ejer af ejendommen. , Oplysningerne fås fra SKat, hvor de danner grundlag for opkrævning af ejendomsskatter og forskellige afgifter., Der er for få ejendomme i registret i 1992 ., Detaljeret beskrivelse, Kode for ejerforholdet til en ejendom, Værdien af ejerforholdskoden angiver, hvem der ejer ejendomme. , 0 Ikke udfyldt, 10 Privatpersoner, inkcl I/S, 20 Almennyttige boligselskaber inkcl. A/S almennyttige boligselskaber, 30 A/S, anpartselskaber og andre selskaber (bBeskattes ikke efter personbeskatningsregler), 40 Foreninger, legater og selvejende institutioner, 41 Private andelsboliforeninger, 50 Den kommune, hvor ejendommen er beliggende, 60 Anden primærkommune, 70 Amtskommune (til og med 2006) , 80 Staten, 90 Andre, herunder moderejendomme for ejerlejligheder samt ejendomme, der ejes af flere typer , Der er for få ejendomme i registret i 1992 . , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejere af ejendomme, Populationen angiver antal ejere af ejendomme inklusive ejerlejligheder pr. 1. oktober i det pågældende år., Værdisæt, D460207.TXT_EJFORH - Ejerforholdskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 17-12-1770, 10, 17-12-1770, 20, 17-12-1770, 30, 17-12-1770, 40, 17-12-1770, 41, 17-12-1770, 50, 17-12-1770, 60, 17-12-1770, 70, 17-12-1770, 80, 17-12-1770, 90, 17-12-1770

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomme/ejerforhkod

AKTIV_PASSIV_KD

Navn, AKTIV_PASSIV_KD , Beskrivende navn, Aktiv passiv kode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2006, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fejlsøgningsvariabel, der angiver om den enkelte handel medtages i Ejendomsstatistikken eller ej på kørselstidspunktet., Detaljeret beskrivelse, Fejlsøgningsvariabel, som dannes internt i Ejendomssalgsstatistikken siden 2006 og frem. Variablen anvendes kun i Ejendomssalgsstatistikken., Der skelnes mellem aktive og passive records. De aktive records indgår i Ejendomssalgsstatistikken, mens de passive records ikke indgår., Der skal gælde følgende for, at en record får status som aktiv:, - KOM_KD skal være gyldig, dvs. mellem 1 og 860 (begge inkl.), - EJD_NR skal være større end 0, - KONT_OMREGN_DATO skal være større end 31. december 1991 og mindre end eller lig med KOERSEL_DATO, - SALGS_LB_NR skal være gyldig, dvs. større end eller lig med 1, - OVERDRAG_KD skal være gyldig, dvs. mellem 1 og 4 (begge inkl.), - KOEBESUM større end eller lig med nul, Hvis en eller flere af disse betingelser ikke er opfyldt får recorden status som passiv., Antal handler som medtages i statistikken (AKTIV_PASSIV_KD=1) følger udviklingen i det samlede antal ejendomshandler, og falder kraftigt i årene 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen. Det er meget få handler, der får status som passive., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_AKTIV_PASSIV_KD - Aktiv passiv kode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Passiv, 01-01-2006, 1, Aktiv, 01-01-2006

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/aktiv-passiv-kd