Søgeresultat

Sektorklassifikation i det europæiske regnskabssystem (ESA2010), v1:2014

Navn: , ESA2010_V1_2014 , Beskrivelse: , ESA2010 sektorer er en statistisk klassifikation. Sektorkoden anvendes til at gruppere institutionelle enheder, der har samme hovedaktivitet og funktion. Hovedaktivitet og funktion beskriver fx om enheden producerer markedsmæssige eller ikke-markedsmæssige ydelser. En institutionel enhed er karakteriseret ved selvstændig beslutningsret i udøvelsen af dens primære aktivitet. Institutionelle enheder benævnes også økonomiske enheder. , Sektorkoden inddeler økonomien i seks overordnede sektorer:, Den ikke-finansielle selskabssektor, Den finansielle selskabssektor, Offentlig forvaltning og service, Husholdningssektoren, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger, Udlandet, Sektorfordelingen er baseret på den europæiske sektorklassifikation, som er defineret i manualen European System of Accounts (ESA 2010). Denne klassifikation er konsistent med den internationale sektorklassifikation, som defineret i System of National Accounts 2008 (SNA 2008). Se også , ESR sektorer, , som er Danmarks Statistik egen klassifikation i det erhvervsstatistiske register (ESR)., Gyldig fra: , 1. september 2014 , Kontor: , Offentlige Finanser , Kontaktperson: , Helene Gjermansen, , hgj@dst.dk, , tlf. 24 76 70 09 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sektorklassifikation i det europæiske regnskabssystem (ESA2010), v1:2014, 1. september 2014, Fortsat gyldig, Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013, 1. januar 2013, Varianter, Variant, Sektorklassifikation i ESA2010 opdelt på ESR sektorkoder, v1:2014, Sektorklassifikation i ESA2010 opdelt på ESR sektorkoder, v1:2014, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, S.11: Ikke-finansielle selskaber, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, S.12: Finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 28: Private penge- og realkreditinstitutter, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutter, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 42: Andre private finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre Udenlandsk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollerede finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlandsk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, S.13: Offentlig forvaltning og service, 71: Statslig forvaltning og service - integrerede enheder, 72: Statslig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 79: Sociale kasser og fonde, S.14: Husholdninger, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagere m.fl., S.15: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, S.2: Udlandet, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., S.0: Uoplyst, 99: Uoplyst, « Tilbage til variantoversigten, Tilknyttede filer, European System of Accounts (ESA2010)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esa2010?id=6c0826d4-1f0a-4f09-b239-5d6e8b3bf953

Udgifter til forskning og udvikling i Danmark udgjorde 2,9 procent af BNP i 2019

Danmark har tilsluttet sig EU-landenes fælles målsætning om, at der årligt skal udføres forskning og udvikling for 3 pct. af BNP. Siden 2009 har niveauet i Danmark ligget mellem 2,9 pct. og 3,1 pct. af BNP., 30. september 2021 kl. 8:00 ,  , Det viser den nye publikation Forskning, udvikling og innovation 2021 fra Danmarks Statistik., Målsætningen om udgifter til forskning og udvikling på 3 pct. af BNP er formuleret i EU´s såkaldte Barcelonamålsætning:  , ”I 2019 levede Sverige, Østrig, Tyskland og Schweiz op til Barcelona-målsætningen blandt de europæiske lande. Danmark og Finland var tæt på med hhv. 2,9 pct. og 2,8 pct., mens Norge lå lige under niveauet for EU’s gennemsnit på 2,2 pct.,” siger Gitte Frej Knudsen, som er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Publikationen viser desuden, at der i 2019 blev udført forskning i Danmark for 68 mia. kr. Derudover finansierede danske virksomheder og offentlige institutioner forsknings- og udviklingstjenester (FoU) i udlandet for 12 mia. kr. , Internationale sammenligninger af landes innovationsevner indgår også i publikationen. I 2020 blev Danmarks innovationsevne målt til at være blandt de fire bedste i Europa, kun overgået af Schweiz, Sverige og Finland. , Publikationens temakapitel handler om det betydelige samspil, der er mellem erhvervslivet og offentlige institutioner om forsknings- og innovationsaktiviteter.  , Publikationen viser blandt andet:, Der bliver årligt indgået ca. 4.500 forskningsaftaler mellem offentlige institutioner og virksomheder, som skal sikre, at de offentlige institutioners forskning kan anvendes af virksomheder og andre aktører til konkrete formål., 11 pct. af danske virksomheder havde i perioden 2016-2018 et innovationssamarbejde med et eller flere universiteter, højere læreanstalter eller andre offentlige institutioner., Find publikationen her , www.dst.dk/publ/InnoUdForsk, Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Gitte Frej Knudsen på 39 17 31 19 eller , gfk@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-09-30-udgifter-til-forskning-og-udvikling-i-Danmark

Pressemeddelelse

Byggeriets omsætning

Hvor stor er omsætningen i byggeri- og anlægsbranchen? Og hvordan fordeler den sig på fx nybyg og reparationer? Her finder du statistik om byggeaktivitet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/byggeri-og-anlaeg/byggeriets-omsaetning

Emneside

Husholdningernes formue i fast ejendom

Hvor stor en formue har danskerne i egen bolig? Her finder du statistikken om husholdningernes formue i fast ejendom.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/formue/husholdningernes-formue-i-fast-ejendom

Emneside

Store udsving i minkskindspriser

Publikationen Jordbrugets prisforhold 2015 fra Danmarks Statistik viser bl.a., at prisen på minkskind fra 2014 til 2015 steg med 24 pct. efter et voldsomt prisdyk året før., 11. april 2016 kl. 9:00 ,  , Prisen på minkskind har i de seneste tre år været igennem nogle voldsomme udsving. Fra 2013 til 2014 faldt prisen med 52 pct., men allerede året efter vendte udviklingen. , Fra 2014 til 2015 genvandt minkskind noget af den tabte værdi, og priserne endte med at stige 24 pct., Prisen på minkskind bestemmes ud fra resultaterne af fem årlige auktioner. For perioden 2015 til 2016 er der afholdt to af de omtalte auktioner, og der faldt minkskindsprisen igen drastisk.  , Prisernes turbulente udvikling kan ifølge Danmarks Statistiks publikation Jordbrugets prisforhold 2015, som udkommer i dag, bl.a. forklares med større produktion af skindene og ændrede markedsforhold i Kina., Ser man generelt på de animalske produkter, herunder bl.a. minkskind, mælk og svin, faldt priserne., Især mælk blev ramt hårdt fra 2014 til 2015. Ifølge Jordbrugets prisforhold 2015 faldt mælkeprisen med 20 pct. i perioden. , Skidt år for dansk jordbrug, For dansk jordbrug i det hele taget var perioden 2014 til 2015 præget af nedgang i priser., Bytteforholdet for dansk jordbrug er faldet med 6 pct. Bytteforholdet beskriver forholdet mellem det, producenterne får for deres salgsprodukter, og det, de skal give for de indsatsfaktorer, som medgår til at producere salgsprodukterne., Dermed fik producenterne ringere kår i 2015 end i 2014, som i sig selv var et mindre godt år for dansk jordbrug, når man ser på udviklingen siden 2010., Bytteforholdet er fra 2010 til 2015 faldet med 8 pct.  , Hvis du har lyst til at læse publikationen, kan du finde den ved at klikke her: , Jordbrugets prisforhold 2015, ., Har du spørgsmål til publikationen er, du velkommen til at kontakte Mads Kjeld Meyer-Dissing, , mdi@dst.dk, , tlf. 39 17 33 81.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-04-11-store-udsving-i-minkskindspriser

Pressemeddelelse

Ældre indvandrere forsvinder fra jobmarkedet

30. november 2012 kl. 9:50 ,  , Jo ældre borgerne i Danmark bliver, desto større bliver forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere. Den største forskel findes hos de 50-59-årige, hvor mænd med dansk oprindelse har en beskæftigelsesfrekvens, der er 36 procentpoint højere end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Hos kvinderne er forskellen hele 41 procentpoint., Det er nogle af konklusionerne i publikationen , Indvandrere i Danmark 2012, , som udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse:, Ikke-vestlige indvandrere udgør 7 pct. af hele den 16-64-årige befolkning. I aldersgruppen er deres andel af 16-64-årige på offentlig forsørgelse 10 pct., men deres overrepræsentation er særlig stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 22 pct. er ikke-vestlige indvandrere. , Blandt ikke-vestlige efterkommere er kvinderne en anelse foran mændene, når man ser på beskæftigelsesfrekvensen i 2011. For kvinderne var den 53,7 pct., mens den var 53,5 pct. for mændene. , Personer med dansk oprindelse ejer oftere bil end indvandrere. Således er 48 pct. med dansk oprindelse i aldersgruppen 18-69 år bilejere, mens tallet er 28 pct. for indvandrere med vestlig baggrund og 30 pct. for indvandrere med ikke-vestlig baggrund. , Indvandrere fra Tyrkiet topper listen over ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen, der ejer bil, med 43 pct., tæt fulgt af indvandrere fra Libanon og Sri Lanka, begge 42 pct. , Ældre ikke-vestlige indvandrere har i gennemsnit en lavere disponibel indkomst end både personer med dansk oprindelse og vestlige indvandrere, og mange af dem er i risiko for fattigdom. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Michael Klintefelt, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-11-30-aeldre-indvandrere-forsvinder-fra-jobmarkedet

Pressemeddelelse

Prisstigninger koster parfamilier med børn 24.000 kr.

Udgiften til forbrug for familier med to voksne og børn er på tre år steget 24.000 kr. (6,1 pct.), hvis de købte de samme varer og tjenester i 2008 som i 2005., 12. januar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Prisstigninger koster parfamilier med børn 24.000 kr., Udgiften til forbrug for familier med to voksne og børn er på tre år steget 24.000 kr. (6,1 pct.), hvis de købte de samme varer og tjenester i 2008 som i 2005. Mere end halvdelen af denne stigning er sket i 2008 (13.000 kr.)., Det viser en helt ny statistik fra Danmarks Statistik, der belyser, hvordan prisstigninger påvirker husstandenes forbrugsudgift. Statistikken tager ikke højde for husstandenes udvikling i indtægter i samme periode., Til gengæld viser opgørelsen bl.a., hvordan prisstigninger rammer forskellige husstandstyper forskelligt, fordi deres forbrug er sammensat forskelligt., Mest påvirket af prisstigningerne er de ældre, der bruger færre penge på elektronik end resten af befolkningen. De senere års prisfald på elektronisk udstyr har således ikke haft den samme gunstige effekt på de ældres samlede forbrugsudgift, som den har haft for den øvrige befolkning., Personer over 60 år har haft den største stigning i udgifterne til forbrug. For en enlig person over 60 år betød prisstigningerne en merudgift på 8,2 pct. (13.000 kr.) i 2008 i forhold til tre år tidligere, hvis vedkommende købte de tilsvarende varer og tjenester, mens merudgiften for par med minimum én person over 60 år var 7,7 pct. (20.300 kr.)., En gennemsnitlig husstands forbrugsudgifter var i 2008 steget 6,8 pct. (18.500 kr.) ved køb af samme varer og tjenester, som blev indkøbt i 2005., Læs meget mere om forbrugsundersøgelsens prisfremskrivning i , Nyt fra Danmarks Statistik - Forbrugsundersøgelsen prisfremskrevet 2008, ., For yderligere oplysninger kontakt specialkonsulent Henrik Sejerbo Sørensen, tlf. 39 17 36 62, , hss@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-01-12-Prisstigninger-koster-parfamilier-med-boern-24000kr

Pressemeddelelse

ARBFORS

Navn, ARBFORS , Beskrivende navn, Arbejdsløshedsforsikring, faglige kontingenter, efterløns- og fleksydelsesbidrag (Rubrik52) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsløshedsforsikring, faglige kontingenter, efterløns- og fleksydelsesbidrag, (omfatter ikke kontingent til arbejdsgiverforeninger), Fra 2010 ekskl. faglige kontingenter, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Variablen eksisterer fra1984., Før 1984 indberettedes bidrag til arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent ikke særskilt i slutligningsregistret, men indgik i en sum sammen med udgifter til befordring mellem hjem og arbejde og forskellige arbejdssteder samt fradrag for overarbejde, smudstillæg og udearbejde mm. , Til og med 1986 kunne en lønmodtager vælge at fratrække et fast beløb, dog maksimalt 3.200 kr. I 1985 var det dog afgrænset til højest at udgøre 5 pct. af lønnen i stedet for de ovenfor specificerede udgifter. For nærmere beskrivelse se diverse årgange af publikationen "Skatten". Hvis der vælges et fast beløb i stedet for faktiske udgifter, så er ARBFORS lig med nul, Fra 1. april 1999 indgik bidrag til efterlønsordning (fra denne dato skulle der betales et særskilt bidrag for at opretholde muligheden for et få efterløn)., Fra 2001 indeholder variablen bidrag til fleksydelsesordningen. Fra 1. juli 2001 kan personer visiteret til fleksjob (job med løntilskud fra kommunen) få en efterlønslignende ydelse mod betaling af et bidrag svarende til efterlønsbidraget., Med indførelse af efterlønsbidraget fra 1. april 1999 stiger ARBFORS fra 1998 til 1999. , Fra 2010 ekskl. faglige kontingenter., De faglige kontingenter ligger i variablen FAGFKDB( se generel TIMES - dokumentation), Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ARBFORS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/arbfors

AMTSSK

Navn, AMTSSK , Beskrivende navn, Amtsskat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Amtsskatten reduceret med skatteværdien af personfradraget, Bemærk at Københavns-, Frederiksberg Kommune og Bornholm (fra 2003) ikke indgår i amtsdelingen, hvorfor borgerne her ikke betaler en særskilt amtsskat, men i stedet betaler en forhøjet kommuneskat., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Beregnet amtsskat nedsat med skatteværdi af personfradrag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst., Amtsskatten ophører i 2007 med amternes nedlæggelse. , Amtsskatten er lig med en procentsats af den skattepligtige indkomst (se QSPLINDK). AMTSSK er reduceret med den skattemæssige værdi af personfradrag. , Skatteprocentsatsen varierer fra amt til amt og fra år til år, jf. nedenstående link til Statistikbanken., I 2003 ophører indbyggerne på Bornholm med at betale amtsskat efter kommunesammenlægningen på Bornholm. Amtsskatten lægges i stedet på kommuneskatten., Skatteprocenterne kan for 1980-2006 findes på: , http://www.statistikbanken.dk/pskat, Yderligere information findes i publikationen "Skatter og afgifter", som findes på, http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/skatter-og-afgifter.aspx?tab=pub, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, AMTSSK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/amtssk

ANT_BES_AAR

Navn, ANT_BES_AAR , Beskrivende navn, Antal ambulante besøg i kalenderåret , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2006, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ANT_BES_AAR angiver antallet af ambulante besøg i et givent kalenderår i forbindelse med en ambulant kontakt., Hvis en person har haft mere end et besøg på samme dato knyttet til samme ambulante kontakt, registreres dette som ét besøg., Variablen dannes af Danmarks Statistik og er således ikke at finde i Landspatientregisteret. , Detaljeret beskrivelse, ANT_BES_AAR angiver antallet af ambulante besøg i et givent kalenderår i forbindelse med en ambulant kontakt. Ambulante besøg, som har fundet sted i tidligere år, er således ikke inkluderet. , Variablen bruges til den statistiske opgørelse af ambulante behandlinger, da denne variabel vurderes bedre til at udtrykke aktiviteten i kalenderåret end ANT_BES., Graf og tabel vist under højkvalitetsdokumenter: , SYAM vedrører ambulante kontakter, Gennemsnittet angiver det gennemsnitlige antal besøg for en ambulant kontakt i et givent kalenderår, mens spredningen angiver afvigelsen fra gennemsnittet beregnet på en kvadratisk skala, dvs. kvadratroden af variansen. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ambulante indlæggelser i løbet af året., Alle ambulante indlæggelser i løbet af året på offentlige somatiske sygehusafdelinger. , Værdisæt, ANT_BES_AAR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/ant-bes-aar