Søgeresultat

Det brancheopdelte detailomsætningsindeks

Få et overblik over omsætningen i detailhandlen, Detailomsætningsindekset belyser udviklingen i omsætningen i 47 forskellige brancher inden for detailhandlen. Denne viden kan du bl.a. bruge til at vurdere den økonomiske konjunkturudvikling, men også til analyser af enkelte brancher. , Tabeleksempel, Brancheopdelt detailomsætningsindeks, Som noget nyt indgår servicestationer nu i indekset, både med salg af brændstof og kioskvarer., Levering, Vi leverer abonnementet 12 gange årligt som en PDF-fil, der sendes via e-mail samme dag, som indekset bliver offentliggjort. , Et årsabonnement omfatter ét referenceår. Tallene for januar offentliggøres i begyndelsen af marts (start på et referenceår), mens tallene for december offentliggøres i slutningen af februar året efter., Du kan også få det seneste indeks leveret i løssalg, og det kan vi levere fra dag til dag via e-mail. , NB!,  , Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere DST Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Pris, Årsabonnement: kr. 1.387,- ekskl. moms , (kr. 1.733,75 inkl. moms), Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks vilkår for aftaler, ., Kontakt, DST Consulting, , tlf: 39 17 36 00, Bodil Birkebæk Olesen, , tlf.23 29 35 25, Skræddersyede statistik, Hvis du ønsker at kombinere indekset med andre variable eller sammensætte det på en anden måde end i vores standardprodukt, så send en e-mail til , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, ., Relaterede produkter, Forbruger- og nettoprisindekset, Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/det-brancheopdelte-detailomsaetningsindeks

Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel

Følg omkostningerne hvert kvartal, Indeksene måler udviklingen i omkostningerne forbundet med drift af dagrenovations-, slamsugnings- og lastvognkørsel. , I beregningerne indgår omkostninger til:, løn, sociale omkostninger, reparation og vedligeholdelse, brændstof, dæk, administration, forsikring, kapitalomkostninger, Tabeleksempel - Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning, Indeksene bliver ofte benyttet som indikatorer for udviklingen i de respektive brancher, samt til regulering af kontrakter., Pris, Standardindekset koster , kr. 1.385,- ekskl. moms , (kr. 1.731,25 inkl. moms) pr. år., Levering, Du får sendt omkostningsindekset på e-mail som en pdf-fil hvert kvartal ca. to måneder efter kvartalet er udløbet., NB!,  , Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere DST Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks vilkår for aftaler, ., Kontakt, DST Consulting, , tlf: 39 17 36 00, Bodil Birkebæk Olesen, , tlf: 23 29 35 25 , Skræddersyede statistik, Hvis du ønsker at kombinere indekset med andre variable eller at sammensætte det på en anden måde end i vores standardprodukt, så send en e-mail til , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Omkostningsindeks for anlægopgaver, Omkostningsindeks for byggeri

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/omkostningsindeks-for-dagrenovation-slamsugning-og-lastvognskoersel

Statistikdokumentation: Pelsdyrproduktion (Afsluttet)

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Pelsdyrproduktion 2021 , Tidligere versioner, Pelsdyrproduktion 2020, Pelsdyrproduktion 2019, Pelsdyrproduktion 2018, Pelsdyrproduktion 2017, Pelsdyrproduktion 2016, Formålet med statistikken er at belyse pelsdyrproduktionen i Danmark, herunder produktionen af skind af mink, chinchilla og ræve. Statistikken er udarbejdet siden 1990 og er sammenlignelig i hele perioden. I 2020 blev alle mink aflivet i Danmark. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal producerede skind af mink, chinchilla og ræve, deres gennemsnitlige pris, samt den totale salgsværdi af pelsdyrproduktionen i mio. kr. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles både årligt og 5 gange årligt fra register oplysninger fra Kopenhagen Fur. Antal mink skind produceret i 2020 er oplysninger fra Fødevarestyrelsen. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken over pelsdyrproduktion er af stor interesse for landbrugets organisationer, Miljø- og Fødevareministeriet samt EU. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, bl.a. til at beregne mængde- og prisindeks, samt Landbrugets bruttofaktorindkomst, som indgår i Nationalregnskabet. Der er ikke lavet nogen undersøgelse af brugernes tilfredshed, men hovedindtrykket er, at de fleste brugere er tilfredse med statistikken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Grundlaget for data er Auktionerne hos Kopenhagen Fur, det eneste sted i Danmark, hvor der handles pelsdyrskind. Der er udelukkende tale om registeranvendelser. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 5 måneder efter reference periodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet uden databrud siden 1990 og er derfor sammenlignelig i hele perioden. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Årlig statistik om produktion af pelsdyr, offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Animalsk produktion, , i tabellen , PELS6, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/pelsdyrproduktion--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Pesticidsalget og pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Karsten Kjeld Larsen , 21 29 55 76 , KKL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Pesticidsalget og pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl 2016 , Tidligere versioner, Pesticidsalget og pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl 2014, Formålet med denne statistik er at belyse salget og anvendelsen af pesticider indenfor landbrugets planteavl. Statistikken anvendes bl.a. til at vurdere de miljø- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med anvendelse af bekæmpelsesmidler. Statistikken er sammenlignelig fra 1981 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af pesticidsalget samt pesticidanvendelsen indenfor landbrugets planteavl opgjort i vægt og behandlingshyppighed. Pesticidsalget opdeles efter pesticidtype og pesticidgruppe., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles af Miljøstyrelsen, Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken dækker behovet for oplysninger om hvilke stoffer og hvilke mængder bekæmpelsesmidler der anvendes. Disse oplysninger bruges sammen med den dokumentation, der benyttes i forbindelse med godkendelse af bekæmpelsesmidler, som en afgørende forudsætning for at kunne vurdere nogle af de miljø- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med at anvende midlerne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der kan opstå fejl i forbindelse med inddatering i Klima- og Energiministeriet, idet det er tale om store datamængder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest året efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Dansk Planteværn indsamler ligeledes oplysninger om salget af aktivstoffer. Materialet giver imidlertid ikke basis for en fyldestgørende statistik for bekæmpelsesmidler, idet foreningens statistik kun omfatter foreningens 19 medlemmer. Man kan dog få en rettesnor for udviklingen. Statistikken bliver offentliggjort tidligere, end data modtages fra Miljøstyrelsen., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Rå -og hjælpestoffer, i tabellerne , PEST1, og , PEST2, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/pesticidsalget-og-pesticidanvendelsen-i-landbrugets-planteavl

Statistikdokumentation

HELGDAG

Navn, HELGDAG , Beskrivende navn, Antal hele G-dage i ugen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1998, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen HELGDAG angiver antal hele G-dage i ugen. , G-dage er de første dage i ledighedsforløbet, hvor arbejdsgiveren betaler en godtgørelse svarende til dagpengesatsen. , Detaljeret beskrivelse, I Danmarks Statistiks DUR-register forekommer G-dagene kun, såfremt der i samme uge også er udbetalt dagpenge. Ved beregning af fuldtidsmodtagere af dagpenge er der udelukkende summeret over dagpengetimer også i uger som derudover indeholder halve G-dage., Varigheden af G-dage kan være på op til to dage, hvor personen er helt eller delvis ledig. Frem til 2002 skulle arbejdsgiveren kun betale godtgørelse for første ledighedsdag. Fra 2002 skulle arbejdsgiver betale godtgørelse for første og anden ledighedsdag., Populationer:, Arbejdsløshedsforsikrede der modtager arbejdsløshedsdagpenge (DUR), Statistikken dækker kun personer, der er arbejdsløshedsforsikrede og modtager arbejdsløshedsdagpenge ekskl. feriedagpenge. Dog medtager statistikken yderligere personer, hvor antallet af dagpengetimer er større end nul, men hvor omfanget ifølge mindsteudbetalingsreglen betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge. Personer, hvor omfanget af fradrag medfører, at der ikke kan udbetales dagpenge, indgår derimod ikke i statistikken. , Værdisæt, HELGDAG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dur/helgdag

Fuldt registerudtræk til offentlige institutioner

Offentlige institutioner kan til deres projekter bestille fuldt registerudtræk - dvs. levering af samtlige observationer i registret - hvis de har behov for det. Det sker på baggrund af Forskningsservice ønske om at give projekter bedre mulighed for at køre flere iterationer af populationer, løbende kvalitetssikre analyser samt generelt være mere eksplorative i dataanalyser., Projekterne kan hermed selv:, danne populationer, danne kontroller til populationer dannet i Forskningsservice, danne sub-populationer af grunddata til berigelse af eksterne populationer, I projektindstillingen skal populationen beskrives kort og præcist (uden inddragelse af tekniske detaljer), og det skal dokumenteres, hvem der danner populationen. Vi vejleder gerne om hvilke registre, der kan være nødvendige at bestille.,  , Eksempler på anmodning om fuldt registerudtræk, ’Populationen består af alle niendeklasseelever, der dimitterede mellem 2010-2020. Vi ønsker selv at danne populationen.’, ’Populationen består af patienter med femoroacetabular impingement syndrom (FAIS), der har modtaget hofteartroskopisk behandling. Der dannes 10 matchede kontroller per case. Vi ønsker selv at danne populationen.’, ’Populationen består af alle erhvervsaktive personer i Danmark. Vi ønsker selv at danne populationen.’, ’Populationen består af elever i grundskolen, som har deltaget i vores brugertilfredshedsundersøgelse om Danmarks folkeskoler. Vi ønsker selv at danne kontrolpopulationer og ønsker derfor fuld population.’ , ’Populationen dannes af Danmarks Statistik. Vi ønsker selv at danne kontrolpopulationer og ønsker derfor fuld population.’, ’Populationen består af alle detailvirksomheder i Region Sjælland. Vi ønsker selv at danne populationen.’, ’Populationen består af alle praktiserende læger samt den øvrige befolkning som kontrolpopulation. Vi ønsker selv at danne populationen.’,  , Populationer til eksterne dataleverandører , Eksterne dataleverandører, såsom Sundhedsdatastyrelsen, kan stille krav om, at populationen er afgrænset. Dette gælder blandt andet adgangen til Lægemiddeldatabasen (LMDB). I disse tilfælde kan I stadig selv danne populationen, som Danmarks Statistik derefter fremsender til Sundhedsdatastyrelsen eller bruger til dataudtræk., Hvis Forskningsservice danner populationen, Hvis I ikke selv har ressourcer til at danne populationer eller kontrolpopulationer, kan Forskningsservice udføre denne type opgaver. Dette foregår på baggrund af en rammeaftale., Læs mere om denne proces under Populationsbeskrivelse, OBS: Muligheden for nemmere adgang til fuldt registerudtræk kører som pilotprojekt i hele 2025.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/fuldt-registerudtraek-til-offentlige-institutioner

GF_VTV_3

Navn, GF_VTV_3 , Beskrivende navn, Værditilvækst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Forskellen mellem værdien af produktionen og forbrug i produktionen i hele kroner. , Detaljeret beskrivelse, "Variablen stammer fra Regnskabsstatistikken hvorfor det kun er firmaer med brancher der indgår i regnskabsstatistikken, der for påført variablen i den Generelle firmastatistik., "Variablen eksisterer fra og med 2003, Værditilvæksten beregnes som:, Omsætning, + Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver (AUER), + Andre driftsindtægter (ADR), + Forøgelse/formindskelse af lagervareforbrug, - Køb af varer til videresalg (vareforbrug, handelsvarer) (KVV), - Køb af råvarer, hjælpematerialer, færdigvarer og emballage (KRHE), - Køb af energi (KENE), - Køb af lønarbejde og underentrepriser (KLOE), - Udgifter til husleje (UDHL), - Udgifter til anskaffelse af småinventar/driftsmidler med kort levetid (UASI), - Udgifter til vikarbureauer (UDVB), - Udgifter til langtidsleje og operationel leasing (ULOL), + Ordinære tab på debitorer (konstaterede tab samt ændring i hensættelse til imødegåelse af tab (Post 11)) (OTDE) , - Eksterne omkostninger i øvrigt (bortset fra poster af sekundær karakter)* (Post 12) (EKUD), - Sekundære udgifter (SEUD), Ved sammenligning med GF_vtv_1, der findes i data fra perioden 1999-2000, er der mindre databrud, idet ordinære tab på debitorer i vtv_1", Denne variabel er udgået i forbindelse med oprettelsen af serviceregistret for Generel Firmastatistik i 2017. Herefter er de gamle variable i stedet fortsat som standardversioner. Se ny variabel GF_VTV. , Værdisæt, GF_VTV_3 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-vtv-3

GF_AARE_1

Navn, GF_AARE_1 , Beskrivende navn, Årets resultat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: 01-01-2000, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Årets resultat målt i kroner.Det samlede resultat (overskud/underskud) af regnskabsårets aktivitet efter at den selskabsskat (SSAR), som årets aktivitet har givet anledning til, er fratrukket. , Detaljeret beskrivelse, "Årets resultat målt i kroner., Det samlede resultat (overskud/underskud) af regnskabsårets aktivitet, efter at den selskabsskat (SSAR), som årets aktivitet har givet anledning til, er fratrukket., I personligt ejede virksomheder skal årets resultat også dække arbejdsvederlag til virksomhedens ejer/ejere. , Værdien i de enkelte brancher er især konjunkturbestemt, men kan også være påvirket af enkeltbegivenheder som den, der fandt sted d. 11. september 2001. Fx er værdien i 2003 stærkt påvirket af finansielle transaktioner inden for en verdensomspændende koncern med et holdingselskab beliggende i Danmark., I den generelle højkvalitetsdokumentation af statistikområdet regnskabsstatistik kan i firmaskemaerne (under bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AARE. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning i Regnskabsstatistikken, jf. nedenfor under ""Population""., Denne variabel er udgået i forbindelse med oprettelsen af serviceregistret for Generel Firmastatistik i 2017. Herefter er de gamle variable i stedet fortsat som standardversioner. Se ny variabel GF_AARE. , Bilag, Tabel, Værdisæt, GF_AARE_1 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-aare-1

Hver fjerde i danske datterselskaber arbejder i Asien

Næsten 1,5 mio. personer er ansat i danske datterselskaber i udlandet. Heraf arbejder lidt over 400.000 personer - eller flere end hver fjerde - i Asien., 14. april 2010 kl. 0:00 ,  , Hver fjerde i danske datterselskaber arbejder i Asien, Næsten 1,5 mio. personer er ansat i danske datterselskaber i udlandet. Heraf arbejder lidt over 400.000 personer - eller flere end hver fjerde - i Asien. Det er en lille stigning i forhold til året før. Ikke overraskende arbejder den største andel, nemlig hver tredje, dog stadig på nærmarkederne i EU., Dette og meget andet kan du læse mere om i publikationen Grænseoverskridende virksomheder - Danske datterselskaber i udlandet 2008, der udkommer i dag., Af andre interessante konklusioner er bl.a., at:, Danske virksomheder kontrollerer 11.700 datterselskaber i udlandet. To ud af tre ligger i EU-lande, mens hver tiende ligger i Asien, Hvert dansk datterselskab havde i gennemsnit 126 ansatte i 2008, 267.000 ansatte i danske datterselskaber arbejder inden for rengøringsvirksomhed, mens 304.000 arbejder inden for vagt- og overvågningsvirksomhed. Det er samlet set næsten 40 pct. af samtlige ansatte i dansk kontrollerede datterselskaber i udlandet, Knap 380.000 - eller hver fjerde - er ansat i danske industridatterselskaber i udlandet. , Du kan hente publikationen Grænseoverskridende virksomheder - Danske datterselskaber i udlandet 2008 gratis på , www.dst.dk/globalisering, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Barndorph, tlf. 39 17 38 85, , tbl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-14-Danske-datterselskaber

Pressemeddelelse

Kvinder skifter oftere fornavn end mænd

Hver gang to mænd skifter deres fornavn, gør tre kvinder det samme, viser den nyeste navneopgørelse for 2016 fra Danmarks Statistik. , 16. januar 2017 kl. 9:00 ,  , I 2016 skiftede 2.974 kvinder fornavn. Kun 1.805 mænd gjorde det samme. I alt skiftede 4.779 danskere fornavn, hvilket er det højeste antal siden 2007. De mange skift af fornavne i 2007 skyldes formentlig, at der blev indført en ny og mere lempelig navnelov i 2006., Antallet af danskere, der skiftede fornavn sidste år, blegner dog i forhold til de godt 40.000, der fik nyt efternavn i 2016. Her er tendensen, at folk vælger ’sen’-navnene fra. 16.424 skiftede fra et ’sen’-navn til et ikke-’sen’-navn. Kun 5.747 ændrede deres navn den anden vej., Anne eller Marie og Peter, De mest almindelige fornavne er fortsat Peter for mænd og Anne for kvinder. Anne indgår også i det mest almindelige dobbeltnavn for kvinder – Anne Marie. For mænd er det mest almindelige dobbeltnavn Poul Erik. Du kan læse mere om dobbeltnavne i , Nyt fra Danmarks Statistik, fra i dag., Selvom Anne og Peter er de mest almindelige første fornavne i hele landet, ligger de ikke nummer et alle steder i landet. Specielt hos mændene er der geografiske forskelle, idet Peter kun er mest almindeligt i Region Hovedstaden. Michael er det mest almindelige drengenavn i Region Sjælland, Hans er nummer et i Region Syddanmark, og Jens bliver brugt mest i Region Midt- og Nordjylland. Hos kvinderne topper Anne som det populæreste navn i både Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland, mens Kirsten ligger nummer et i Region Sjælland og i Region Nordjylland., Der er også forskel i navnenes popularitet i forskellige aldersgrupper. Faktisk er hverken Anne eller Peter det mest populære navn i nogle af de tiårs aldersgrupper, som statistikken er inddelt i. Det kan du læse mere om på , vores hjemmeside, , hvor navnestatistikkerne også er inddelt på landsdele og regioner., Du kan se de mest brugte navne til børn født i første halvår af 2016., Opgørelsen for navne på børn født i hele 2016 kommer medio juli 2017., Hvis du har spørgsmål til navnestatistikken, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-01-16-kvinder-skifter-oftere-fornavn-end-maend

Pressemeddelelse