Søgeresultat

38 pct. af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse

Mens 24 pct. af alle danskere mellem 16 og 64 år forsørges af det offentlige, gælder det samme for 38 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i samme aldersgruppe. Det er især blandt de 50-59-årige, at en høj andel af ikke-vestlige indvandrere er på offentlig forsørgelse., 7. december 2011 kl. 0:00 ,  , 38 pct. af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, Mens 24 pct. af alle danskere mellem 16 og 64 år forsørges af det offentlige, gælder det samme for 38 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i samme aldersgruppe. Det er især blandt de 50-59-årige, at en høj andel af ikke-vestlige indvandrere er på offentlig forsørgelse.  ,   , Det fremgår af publikationen , Indvandrere i Danmark 2011, , som for første gang ser nærmere på offentlig forsørgelse blandt indvandrere og efterkommere. , I publikationen kan du også læse, at: , Der er næsten 107.000 indvandrere i Danmark, som er flygtninge. Det svarer til en fjerdedel af alle indvandrere. , Blandt de indvandrere, der kom til Danmark i 2002, var halvdelen genudvandret inden 1. januar 2011. , Blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere havde 44 pct. af mændene og 61 pct. af kvinderne i 2011 afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse var 73 pct. og 79 pct. , Mens de mandlige ikke-vestlige indvandrere har et kriminalitetsindeks på 134, så er indekset for ikke-vestlige efterkommere 245. Indekset for mænd med dansk oprindelse er 97. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i publikationen , Indvandrere i Danmark 2011, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Michael Nielsen på tlf. 39 17 33 14 eller på mail , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-07-38-pct-af-ikke-vestlige-indvandrere

Pressemeddelelse

Improving data collection (IMDACO)

Om IMDACO, Danmarks Statistik arbejder løbende på at lette indberetterbyrden. Med projektet IMDACO (Improved Data Collection) har vi udviklet nye løsninger, der vil mindske byrden for de virksomheder der indberetter til den kvartalsvise statistik ”Industriens salg af varer”. , Der er to ben i projektet. Det ene ben vedrører implementering af nyt indberetningssoftware samt straks-validering i blanketten. Det andet ben vedrører anvendelse af alternative datakilder i statistikken., Ny indberet­ningsløs­ning samt straks-validering i blanketten, Til statistikken ”Industriens salg af varer” indberettes omsætning ved salg af egne varer fordelt på detaljerede varekoder. Desuden indberettes omsætning ved salg af industrielle serviceydelser samt handelsvarer og anden omsætning. Virksomheder, der indberetter mange forskellige varer, kan få glæde af den nye indberetningsløsning, IDEP.web, hvor virksomhederne kan genanvende data fra deres økonomisystem til indberetningen. , Som noget nyt vil der fremover både i Virk-blanketten og i IDEP.web være straks-validering af data, så indberetteren allerede i indberetningssituationen bliver gjort opmærksom på indtastninger der synes usandsynlige, og dermed får mulighed for straks at rette eventuelle fejl. Dermed mindskes omfanget af efterfølgende genkontakt., Anvendelse af alternative datakilder, Danmarks Statistik modtager løbende data om virksomhedernes momsindberetninger fra SKAT. På baggrund af disse data kan virksomhedernes omsætning beregnes og anvendes som alternativ datakilde i ”Industriens salg af varer”. Der er imidlertid en række kriterier der skal være opfyldt, for at momsdata kan erstatte en virksomheds indberetning til statistikken. Virksomheder der lever op til de nødvendige kriterier, skal efter implementeringen af den nye løsning kun indberette én gang årligt i stedet for fire., IMDACO - Final report, IMDACO - Annex

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/imdaco

Danskerne bor bedre

31. august 2001 kl. 0:00 ,  , I 2000 var der væsentligt færre store husstande på fire personer eller derover, der boede i boliger under 80 m2 - nemlig 19.000 mod 30.000 i 1981. Det skyldes, at husstandene i dag råder over større boliger, og at antallet af familier på fire eller flere personer er faldet - fra godt 481.000 i 1981 til knap 414.000 i 2000. Samtidig har der været en meget kraftig vækst i antallet af husstande på kun en eller to personer, der bor i boliger over 160 m2 - fra 76.000 til 157.000. Det viser årets temaartikel om boligen i Statistisk Tiårsoversigt 2001, der udkommer i dag., Hvis man forudsætter, at en god boligstandard indebærer, at hver husstand skal have ét værelse pr. person plus et fællesrum, så har boligstandarden forbedret sig siden 1981, hvilket kan skyldes såvel større boliger som mindre familier. I 1981 havde 713.769 husstande flere værelser end den gode boligstandard - i 2000 var tallet vokset til 1.031.447. Omvendt var der i 1981 481.196 husstande, der boede under den gode boligstandard, i 2000 var antallet faldet til 438.031. Et forbehold er dog, at tallene kun dækker husstande i boliger på op til fire værelser, og at der kun findes oplysninger om antallet af værelser på det tidspunkt, hvor boligen blev bygget - der kan være sket sammenlægninger eller opdelinger senere., De danske husstande er små - og de bliver mindre og mindre. Til gengæld bliver der flere og flere af dem. I gennemsnit består en husstand i dag af 2,18 personer. I alt er der 2,4 mio. husstande i Danmark. Hele 37 pct. af husstandene er kun på én person. 12 pct. af husstandene er på fire personer, den "klassiske" familie med to voksne og to børn udgør kun 9 pct., Temaartiklen om boligen i Statistisk Tiårsoversigt sætter også fokus på boligens effekt på danskernes privatøkonomi og på samfundsøkonomien, udviklingen i boligbyggeriet og boligpriserne samt sammenligninger mellem ejere og lejere. Statistisk Tiårsoversigt 2001 kan købes i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere?, Ring til Bo Møller på 3917 3411 eller send en E-post til , bom@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/31-08-2001-bor_bedre

Pressemeddelelse

Ny bog samler viden om kulturen

I 1984 var det biograferne, der fik danskerne ud af lænestolen – mens det i 2014 var museerne, der var det store tilløbsstykke. Det er blot én af de spændende pointer i en ny publikation fra Danmarks Statistik, der skaber overblik over kulturen i Danmark., 14. januar 2016 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik samler nu de eksisterende statistikker inden for kulturområdet i én samlet publikation. Publikationen giver ved hjælp af udvalgte resultater en let tilgængelig oversigt over kulturområdet i Danmark og dækker forskellige emner som biografer, biblioteker, museer, medier, idræt og mere., Hovedstaden har flest teatergængere, Publikationen viser blandt andet, at omkring 60 pct. af tilskuerne til teaterforestillinger i 2014 besøgte teatre i Region Hovedstaden. Dette hænger sammen med, at folk fra resten af landet anvender hovedstadens kulturinstitutioner., I publikationen kan du også læse, at:, De offentlige kulturbevillinger i 2015 lå på næsten 24 mia. kr. – de kommunale bevillinger udgjorde 45 pct. mens de statslige bevillinger var på 55 pct. , Statens og kommunernes bevillinger til kultur svarer omtrent til 4.180 kr. pr. dansker. De danske husstandes forbrug på fritid og kultur var i gennemsnit næsten 25.000 kr. i 2014., Den bedste sælgende filmserie er James Bond, der fra 1976 og frem har solgt i alt 11,1 mio. billetter – eller knap 480.000 billetter pr. film. Og det tal inkluderer ikke engang billetsalget for den nyeste film i serien, ’Spectre’., Danskerne fortsat låner færre trykte bøger – i 2014 udlånte folkebibliotekerne 27,6 mio. bøger, hvilket er omkring 1 mio. mindre end i 2013. I 2014 blev der udlånt 1,6 mio. elektroniske bøger., Publikationen kan hentes på , http://www.dst.dk/publ/kultur, ., Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Huusom på tlf: 39 17 38 66, eller mail: , hhu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-01-14-ny-bog-samler-viden-om-kulturen

Pressemeddelelse

Lærer-elev-registret – ungdom

Her kan I indberette oplysninger til registret, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter uddannelsesinstitutioner med ungdomsuddannelser, der anvender LUDUS Suite, oplysninger om deres elever, lærer m.m. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne analysere effekter og sammenhænge mellem elever, lærere og klassekammerater samt frafald og omvalg på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. Registret bruges af forskere og andre interessenter. , Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Periode, Frist, 9. måned 2024, 20. september 2024, 10. måned 2024, 25. oktober 2024, 11. måned 2024, 22. november 2024, 12. måned 2024, 20. december 2024, Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette?, Danske uddannelsesinstitutioner indberetter data via deres systemleverandør vedrørende elever og lærere på ungdomsuddannelser i Danmark., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet via LUDUS Suite, EG har i samarbejde med Danmarks Statistik udviklet en funktion i LUDUS Suite, der kan udtrække de ønskede data til Lærer-elev-registret., De udtrukne data skal overføres via en FTP-forbindelse. Uddannelsesinstitutioner, der i 2021 indberettede data til Lærer-elev-registret, kan benytte samme forbindelse som sidst., Bemærk, , at I skal vælge datatræk for fem år tilbage, når I indsender til Danmarks Statistik., Hvis I ikke længere bruger LUDUS Suite, skal I ikke foretage jer noget., Vejledning, Vejledning: Udtræk til Danmarks Statistik i LUDUS Web (PDF)., Vejledning: Filoverførsel (zip-fil) via FTP-server (PDF)., Teknisk support, Kontakt systemkonsulent, Carsten Frank Jørgensen, telefon: 3917 3293 eller mail: , cfj@dst.dk, . , Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, Deltagelse i undersøgelsen er lovpligtig henhold til , lov om Danmarks Statistik §6, ., Baggrunden for denne dataindsamling er konsortiet Danish Research Data for the Social Sciences, som er et samarbejde mellem landets universiteter, VIVE, DØRS, Rockwoolfonden, Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik., Antal uddannelsesinstitutioner med indberetningspligt til registret, Cirka 180 uddannelsesinstitutioner har indberetningspligt til dette register., Hvordan udvælges uddannelsesinstitutioner?, Alle uddannelsesinstitutioner med ungdomsuddannelser har indberetningspligt til dette register., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Statistikdokumentation: Elevregistret.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/Laerer-elev-registret-ungdom

Statistikdokumentation: Luftfart

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Peter Ottosen , 30 42 91 91 , POT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Luftfart 2025 , Tidligere versioner, Luftfart 2024, Luftfart 2023, Luftfart 2022, Luftfart 2021, Luftfart 2020, Luftfart 2019, Luftfart 2018, Luftfart 2017, Luftfart 2016, Luftfart 2015, Luftfart 2014, Luftfartsstatistikken belyser investeringer i lufthavnsanlæg og udviklingen i transport af passagerer og gods i danske lufthavne. Luftfartstatistikken blev i sin nuværende form etableret for året 1997. Tidligere har luftfartstatistik alene været publiceret i summarisk form i Statistisk Årbog., Indhold, Luftfartsstatistikken beskriver årligt investeringer i lufthavnsanlæg samt årligt og kvartalsvis transport af gods og passagerer med fly i danske lufthavne. Der sondres mellem indenrigs- og udenrigsflyvning med opdeling på ruteflyvning, charter-og taxiflyvning og anden flyvning. De kvartalsvise passagertal sæsonkorrigeres., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysningerne modtages kvartalsvis fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvor data er valideret og diskretioneret. Danmarks Statistik foretager en overordnet fejlkontrol og oplysninger om passagerer sæsonkorrigeres før publicering., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af fx nyhedsmedier, lufthavnene selv, konsulent- og analysefirmaer, ministerier., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en totaltælling, dvs. der er ingen stikprøveusikkerhed ligesom usikkerheden på de endelige tal vurderes at være meget begrænset baseret på erfaringerne fra fejlkontrol og revisioner af data., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 50 dage efter referenceperiodens afslutning. Månedstal offentliggøres kvartalsvis. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er en konsistent tidsserie tilbage til 1990. Statistikken er fuldt sammenlignelig med statistikker udgivet af andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik om , Luftfart, og i Statistikbanken under , Transport, og , Infrastruktur, . Derudover indgår statistikken i , Statistisk Tiårsoversigt, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/luftfart

Statistikdokumentation

FAMSYG_BARSEL_13

Navn, FAMSYG_BARSEL_13 , Beskrivende navn, Familiens syge- og barselsdagpenge ekskl. refusion til arbejdsgiver. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMSYG_BARSEL_13 er udbetalte barsels- og sygedagpenge fra de offentlige kasser inkl. udbetalinger til selvstændigt erhvervsdrivende., FAMSYG_BARSEL_13 er baseret på SYG_BARSEL_13 fra PERSONINDKOMST, Beløb i kr. og øre , Detaljeret beskrivelse, FAMSYG_BARSEL_13=ADAGP+BDAGP fra PERSONINDKOMST, Hvor:, ADAGP er syge- og barselsdagpenge udbetalt af kommunrne til personer, ekskl. udbetaling til selvstændigt erhvervsdrivende, BDAGP er syge- og barselsdagpenge udbetalt af kommunrne til selvstændigt erhvervsdrivende , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMSYG_BARSEL_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famsyg-barsel-13

AJO_JOB_SLUT_DATO

Navn, AJO_JOB_SLUT_DATO , Beskrivende navn, Slutdato for det komprimerede job. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Slutdato for det komprimerede job. Start- og slutdato er altid i samme måned. , Detaljeret beskrivelse, Slutdato for det komprimerede job. Start- og slutdato er altid i samme måned., Variablen dannes i Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder VJO_JOB_SLUT_DATO., I eIR-systemet komprimeres lønindberetninger til SKAT's eIndkomst til månedlige job (komprimerede job), idet job med samme person og arbejdssted inden for en måned sammenlægges, hvis startdatoen for det efterfølgende job ligger mindre end fem dage efter slutdatoen for det foregående., ANVENDELSE af AJO_JOB_SLUT_DATO: , Startdato anvendes sammen med slutdato til:, * Periodemæssig afgrænsning af job, * Periodemæssig afgrænsning af statistikvariable som fx løntimer, smalt og bredt lønbeløb., Perioden afspejler ofte den periode, der er betalt løn for eller i. Det er dermed ikke nødvendigvis de dage, hvor lønmodtageren har været på arbejde. , DATABRUD indenfor AJO_JOB_SLUT_DATO: , Start- og slutdato i indberetninger fra SKATs eIndkomst modtaget fra 2008 til og med 27.11.2009 indeholdt ikke et årstal, hvorfor dette blev estimeret. Enkeltindivider og delpopulationer kan være påvirket i nogen grad, mens det vurderes at have mindre betydning på publiceret aggregeringsniveau., VALIDERING af AJO_JOB_SLUT_DATO: , Start- og slutdato valideres i eIR-systemet, hvor 0,12 pct. af alle indberetninger blev ændret i 2012 mht. startdato, slutdato eller begge datoer., Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_JOB_SLUT_DATO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-job-slut-dato

BERDAGE

Navn, BERDAGE , Beskrivende navn, Antal dagpengedage i hele sagens forløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, BERDAGE, Antallet af kalenderdage for en periode med startdato=FOERBER og slutdato=SIDBER, hvor borgeren har modtaget dagpenge efter gældende regler. , BERDAGE inkluderer ikke en eventuel arbejdsgiverperiode, hvor det offentlige ikke har udbetalt dagpenge. , Detaljeret beskrivelse, BERDAGE, Antallet af kalenderdage for en periode med startdato=FOERBER og slutdato=SIDBER, hvor borgeren har modtaget dagpenge efter gældende regler. , Variablen BERDAGE inkluderer ikke en eventuel arbejdsgiverperiode, hvor det offentlige ikke har udbetalt dagpenge., Variablen benyttes til at analysere en afsluttet sags samlede varighed., Sat på formel kan BERDAGE belyses således:, ANTDAGE <= BERDAGE <= FRAVDAGE , BERDAGE = SIDBER-FOERBER+1, hvis SIKRHP+ARBGHP > 0, BERDAGE = antallet af dage fra FOERBER og året ud, hvis SIDBER er missing, BERDAGE = 0, hvis SIKRHP+ARBGHP = 0, eller hvis værdien ikke kan beregnes (0 = missing), Væsentlige lovændringer:, Væsentlige lovændringer:, 2000: Offentligt ansatte kommer med i registeret. , 2000: Barselsorlov til mænd øges med 2 uger., 2002-27. marts: trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Samlet barselsorlov blev sat op fra 26 til 46 uger., 2007-2. apr.l: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 14 til15 dage., 2008-2. jun.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 15 til 21 dage. , 2012-1. jan.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet sat op fra 21 til 30 dage., 2012-1. dec.: blev administrationen af dagpenge ved fødsel flyttet fra kommunerne til Udbetaling Danmark., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, BERDAGE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/berdage

BARNCPR

Navn, BARNCPR , Beskrivende navn, Barnets cpr-nummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, BARNCPR, Angiver for fødselssager personnummeret på barnet., Benyttes til at analysere den samlede mængde barselsorlov, der bliver holdt for en barn, uanset om det er moderen eller faderen, der afholder orloven., Variablen blev først taget i brug i løbet af 2002, og i det første år var brugen mangelfuld., Findes ikke for sygdomssager. , For fravær på grund af graviditet har variablen kun en værdi, hvis variablen er blevet opdateret efter, at barnet er blevet født og har fået et cprnummer., For fravær på grund af en sygeligt forløbende graviditet der ender med en abort, er BARNCPR nødvendigvis missing., Detaljeret beskrivelse, BARNCPR, Angiver for fødselssager personnummeret på barnet., Benyttes til at analysere den samlede mængde barselsorlov, der bliver holdt for en barn, uanset om det er moderen eller faderen, der afholder orloven., Variablen blev først taget i brug i løbet af 2002, og i det første år var brugen mangelfuld., Findes ikke for sygdomssager. , For orlov på grund af graviditet har variablen kun en værdi, hvis variablen er blevet opdateret efter, at barnet er blevet født og har fået et cprnummer., I de tifælde, hvor fødslen ikke har fundet sted inden årets udgang, vil BARNCPR være uoplyst. For fravær på grund af en sygeligt forløbende graviditet der ender med en abort, er BARNCPR nødvendigvis missing., For sager fra sidst på året (herunder relativt mange sager, hvor faderen har taget sine 2 ugers fædreorlov) forekommer det jævnligt, at BARNCPR ikke er angivet fx fordi barnet ikke har nået at få et cpr-nummer inden orlovens afholdelse. , I forbindelse med flerfødsler kan det ske, at moderens værdi for BARNCPR er forskellig fra faderens værdi for BARNCPR., Missingværdier for BARNCPR er enten angivet som blank eller som '0000000000'. , Bilag, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, BARNCPR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/barncpr