Søgeresultat

BELOB12

Navn, BELOB12 , Beskrivende navn, Beløb udbetalt i december måned , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalt beløb i december måned - beregnet ud fra hvilken måned, den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, lå i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen. Det sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal. , Detaljeret beskrivelse, Udbetalt beløb i december måned - beregnet ud fra hvilken måned, den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, lå i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen. De sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Kontanthjælpsmodtagere, Personer, som har modtaget kontanthjælp i Danmark i løbet af året , Værdisæt, BELOB12 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/belob12

PRIA

Navn, PRIA , Beskrivende navn, Minimum uddannelsestid i måneder , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Minimum uddannelsestid i antal måneder man har gennemført, når uddannelsen er fuldført. Der er en oplysning om PRIA for hver afsluttet uddannelse (AUDD). PRIA indeholder også eventuel praktiktid i uddannelsen., Fra og med skoleåret 2009-10 blev børnehaveklassen obligatorisk og undervisningspligten udvidet fra 9 til 10 år. Det betød, at PRIA steg 12 måneder på alle uddannelser. , Detaljeret beskrivelse, Den normerede længde for den adgangsgivende eksamen kan fx være 156 måneder (13 år), 120 måneder (10 år) i grundskolen og 36 måneder (3 år) i gymnasiet. Den normerede længde for den aktuelle uddannelse fremgår af uddannelsens bekendtgørelse. Eksempel på beregning af PRIA for arkitektuddannelsen: Adgangskrav: Gymnasieuddannelse 10 år = 120 mdr. i grundskolen + 3 år = 36 mdr. i gymnasiet. I alt 156 mdr. Arkitektuddannelsen cand.arch.: 3+2 år = 60 mdr. PRIA = 156 mdr. + 60 mdr. = 216 mdr. En uddannelse kan skifte længde og dermed PRIA. I uddannelsesregistret ligger den aktuelle PRIA, men tidligere uddannelseslængder bliver gemt i uddannelsesregistret og man kan se, hvornår de har været gyldige fra og til., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer som har fuldført en uddannelse, Personer som har fuldført en uddannelse i et af Danmarks Statistiks registre, Værdisæt, PRIA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/pria

Kvinder og mænd - ligheder og uligheder

Hver femte danske mand på 49 år har ikke nogen børn. Det samme gør sig kun gældende for ca. hver syvende kvinde på 49. Barnløshed er mest udbredt blandt mænd, som ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og barnløshed ses ikke blandt kvinderne., 19. december 2011 kl. 0:00 ,  , Det fremgår af publikationen , Kvinder & Mænd 2011, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , 13,5 pct. af de 35-årige kvinder har en lang videregående uddannelse mod 12,9 pct. af mændene.  , Kvinder og mænd i alderen 30-49 år, som har børn, har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder og mænd uden børn.  , Når børn er syge, er det oftest kvinderne, som er fraværende fra arbejde. Både i den statslige og den private sektor ligger kvindernes fravær på grund af børns sygdom dobbelt så højt som mændenes.  , Fire ud af fem, som dømmes for en lovovertrædelse, er mænd. Men mens de unge mænd fik 19 pct. færre domme i 2010 end 2000, fik de unge kvinder 4 pct. flere i perioden.  , Efter folketingsvalget 15. september 2011 var ni af regeringens 23 ministre kvinder. Det er en andel på 39 pct. I samtlige aktieselskaber i Danmark er 21 pct. af bestyrelsesmedlemmerne kvinder. , Du kan læse meget mere om ligheder og uligheder mellem kvinder og mænd i publikationen , Kvinder & Mænd 2011, . , For yderligere oplysninger kontakt venligst Anita Lange, 39 17 30 11 eller , anl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-19-kvinder-og-maend

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Skatter og afgifter (Afsluttet)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Hent statistikdokumentation som pdf, Skatter og afgifter 2014 , Tidligere versioner, Formålet med Skatter og afgifter er at belyse udviklingen i - og skabe et overblik over den samlede beskatning. Publikationen er et godt opslagsværk for alle med behov og interesse for danske skattemæssige forhold., Publikationen udkom første gang i 1976 og er udkommet hvert år siden., Indhold, Publikationen skaber et overblik over udviklingen i beskatningen i Danmark. Den er et godt opslagsværk for alle med behov og interesse for danske skattemæssige forhold., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den statistiske behandling, der sker i publikationen, er allerede i statistikdokumentationen for de enkelte detailstatistikker., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Publikationen skaber et overblik over beskatningen i Danmark, og er et godt opslagsværk for alle med behov og interesse for danske skattemæssige forhold. Dermed giver den et grundlag for den almindelige samfundsdebat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indsamling: Data indsamles fra forskellige offentlige regnskaber og diverse detailstatistikker. Data fra alle disse forskellige kilder er ikke opgjort efter samme princip, hvorfor der foretages en tidsmæssig henføring til det tidspunkt, som udskrivningsgrundlaget for den enkelte skat eller afgift vedrører., Bearbejdning: Danmarks Statistik foretager fejlsøgning og kontrol af resultaterne før offentliggørelse., Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i oktober måned i året efter indkomståret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes ikke sammenlignelige publikationer., På Skatteministeriets , hjemmeside, findes nogle opgørelser svarende til dem i publikationen., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Løbende publicering: , Offentlige Finanser, (Statistiske Efterretninger)., Statistikbanken, ., Årbøger: , Statistisk Årbog, , , Statistisk Tiårsoversigt, og , Skatter og afgifter, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/skatter-og-afgifter--afsluttet-

Statistikdokumentation

Flere kvinder end tidligere har en højere indkomst end deres partner

I en ny analyse undersøger Danmarks Statistik den disponible indkomst for mænd og kvinder. Analysen afslører, at andelen af kvinder med den højeste disponible indkomst i et parforhold stiger mest under lavkonkjunkturer., 7. marts 2017 kl. 10:00 ,  , Stadig flere kvinder har en højere indkomst end deres partner. I 1990 havde 22 pct. af kvinderne under 65 år den højeste disponible indkomst i parforholdet. I 2015 var andelen steget til 31 pct., viser en , ny analyse fra Danmarks Statistik, ., Stigningen i andelen af parforhold, hvor kvinden har den højeste indkomst, er sket i perioder med lavkonjunktur, viser analysen.,  - En forklaring kan være, at mændenes ledighed stiger mest, når der er lavkonjunktur i økonomien, og ledigheden stiger. Desuden har mænd ofte en højere formueindkomst og rammes derfor også hårdere end kvinderne af nedgang på finansmarkederne, siger Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Fortsat indkomstgab mellem kønnene, Analysen, viser også, at mændenes disponible medianindkomst i 2015 var på 205.200 kr., mens kvindernes var 170.800 kr. Det svarer til et indkomstgab på 17 pct. I 1990 var indkomstgabet mellem mænd og kvinder 22 pct., så forskellen mellem kønnene er blevet mindre de seneste 25 år. , I 1990 var indkomstforskellen størst blandt de 40 til 65-årige. I dag er forskellen størst blandt de 65 til 75-årige. Den største indkomstforskel findes blandt de 73-årige, hvor mændenes disponible indkomst er 25 pct. højere end kvindernes., Indkomstgabet er udtryk for, hvor meget en persons disponible indkomst er uafhængig af, hvor meget vedkommende arbejder. Indkomstgabet er derfor ikke det samme som løngabet, som sammenligner timelønnen., For yderligere spørgsmål: Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 35 94.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-03-07-Kvinders-indkomster-overhaler-maends-i-lavkonjunkturer

Pressemeddelelse

Forbruget for en landmandsfamilie ligner øvrige familiers

Privatforbruget for en dansk landmandsfamilie med børn er stort set identisk med det, vi ser hos landets øvrige børnefamilier. På trods af at indtægten fra landbruget har været enormt svingende siden finanskrisen, så har selve forbruget for landmandsfamilierne været stabilt. , 8. april 2016 kl. 9:00 ,  , Oplysningerne fremgår af , Fødevareerhvervet i Danmark 2015, , som udkommer i dag. Her kan du også læse at:, Det danske landbrugsareal fra 1920 til i dag er faldet fra 3,2 mio. ha til 2,6 mio. ha., Høsten af korn pr. ha er tredoblet fra 1920 til i dag. Den største stigning i udbyttet er for rug. Desuden er høsten pr. ha af kartofler og sukkerroer mere end fordoblet i samme periode., Landbrugets renteudgifter toppede i 2008 med 16,8 mia. kr., og er siden faldet til 9,3 mia. kr. i 2014. Samlet set har landbrugets gæld siden 2009 ligget nogenlunde stabilt på omkring 350 mia. kr., Danmark står for 12 pct. af EU's fiskeri- og akvakulturproduktion., Danske fartøjer over 12 meter havde det tredjebedste bruttoudbytte pr. fartøjsdag på havet i EU., I år er det tredje år, hvor Danmarks Statistik udgiver en samlet publikation om fødevareerhvervet i Danmark. Publikationen er opdelt i fire afsnit, der hver går i dybden med et specifikt fokusområde. Læs bl.a. om landbrugsarealet og høstens udvikling siden 1920, landbrugets renteudgifter og gæld, forbruget for landbrugsfamilier samt fiskeri og akvakultur i et EU-perspektiv. , Publikationen kan hentes gratis på , Danmark Statistiks hjemmeside, .  , For yderligere information kontakt venligst Henrik Bolding Pedersen, tlf.: 39 17 33 15, , hpe@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-04-08-forbruget-for-en-landmandsfamilie-ligner

Pressemeddelelse

Uddannelsesregistret

På denne side kan du hente kommasepererede csv-filer, som danner baggrund for Danmarks Statistiks uddannelsesregister., Tabellerne afspejler det aktuelle uddannelsesregister, og links til tabellerne opdateres dagligt., Uddannelsesregistret består grundlæggende af tre tabeller, der hver i sær beskriver væsentlige aspekter af uddannelserne. Jf. nedenstående skitse, er de tre centrale tabeller KT_UDD, KT_AUDD og UDDVEJ, som sammenkobles via variablene UDD og AUDD., Variablene UDD og AUDD, som repræsenterer hhv. uddannelsesaktivitet/-program og uddannelseskvalifikation, tildeles en lang række klassifikationsvariable. , UDD-kodernes tilhørende variable findes i tabellen UDD_klassifikation, imens AUDD-kodernes tilsvarende tilhørende variable findes i tabellen AUDD_klassifikation., UDD- og AUDD-koder klassificeres på både DISCED-15, som er Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikation, og på den internationale standardiserede uddannelsesklassifikation ISCED2011., Læs mere herom på: , www.dst.dk/disced-15, Herunder ses en illustration af tabellernes indhold og relationer i uddannelsesregistret., Vejledning til uddreg_tabeller, Uddannelses­register­tabeller, Hent uddannelsesregistret, Hent uddannelsesregistret gammel version,  (opdateret sidste gang 26.2.2015), Hjælpetabeller, KT_UDD, KT_AUDD, UDD_KLASSIFIKATION, AUDD_KLASSIFIKATION, UDDVEJ,  , UDD_KLASSIFIKATION_MED_TEKST, AUDD_KLASSIFIKATION_MED_TEKST,  ,  , DISCED_UDDANNELSESNIVEAU,  ,  ,  , DISCED_HOVEDOMRAADE_OVER, DISCED_HOVEDOMRAADE_MELLEM,  , DISCED_HOVEDOMRAADE_UNDER, DISCED_HOVEDOMRAADE_DETALJERET,  ,  ,  , DISCED_UDDANNELSESTYPE_OVER, DISCED_UDDANNELSESTYPE_UNDER,  ,  ,  , DISCED_FAGOMRAADE_OVER, DISCED_FAGOMRAADE_MELLEM,  , DISCED_FAGOMRAADE_UNDER,  ,  ,  , ISCED_P_LEVEL, ISCED_P_CATEGORY, ISCED_P_SUB_CATEGORY,  ,  ,  , ISCED_F_BROAD_FIELD, ISCED_F_NARROW_FIELD, ISCED_F_DETAILED_FIELD,  ,  ,  , Kompetence, Omraade, Loen, Ministerium, Teoripraktik,  ,  ,  , Afsp1e , Fsp1e , Fsp1h , Fsp1m, Fsp1u , ISCED1997 bf,  , ISCED1997_nf, ISCED1997_df, ISCED1997_l, ISCED1997_d, Orient,  , Oversigt over konverteringer fra administrative koder til uddannelseskoder, cosa_spec_til_udd_reg,  , fkb_til_udd_reg, Gyldige relationer imellem UDDVEJ og UDEL/FORM på videregående uddannelse, udel_uform_vid, udel_uform_vid_semikolon

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/uddannelsesregistret

BNP opjusteres i revideret nationalregnskab

15. september 2014 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik offentliggør i dag en hovedrevideret udgave af nationalregnskabet og statistikken om de offentlige finanser, som betyder, at det danske bruttonationalprodukt (BNP) opjusteres med 1,8 pct. i 2013. Nationalregnskabet revideres tilbage til dets start i 1966. Effekten varierer over årene, men i alle år opjusteres BNP mellem 1,6 pct. og 3,1 pct. Revisionen ændrer ikke det overordnede billede af den økonomiske vækst, som samlet set er uændret fra 1966-2013. For de enkelte år er der justeringer i skiftende positiv og negativ retning. , Ved hovedrevisionen overgår det danske nationalregnskab til de nye europæiske retningslinjer for nationalregnskaber, European System of National and Regional Accounts (ESA 2010), som alle EU-lande er forpligtede til at overgå til inden udgangen af september 2014. Samtidig med overgangen til de nye retningslinjer indføres en række nye og forbedrede datakilder og metoder. , Nogle økonomiske nøgletal bliver påvirket af hovedrevisionen. Eksempelvis nedjusteres skattetrykket mellem 1,3 og 3,2 procent af BNP i perioden, hvor påvirkningen er størst i de senere år. At skattetrykket nedjusteres, betyder ikke, at de offentlige indtægter som helhed nedjusteres. Derimod er nogle offentlige indtægter, som tidligere blev klassificeret som skatter, nu blevet til andre typer af offentlige indtægter. Læs mere i , netmagasinet bag tallene, ., De kvartalsvise nationalregnskaber offentliggøres for første gang i hovedrevideret udgave 30. september. Også betalingsbalancen gennemgår en hovedrevision, men resultaterne af denne offentliggøres først 9. oktober 2014., Dagens udgivelse af Nyt fra Danmarks Statistik giver et hurtigt overblik over en række af revisionens hovedresultater. Du kan få et nærmere indblik i de forskellige ændringer og deres effekter på , www.dst.dk/revision2014, eller i , temapublikationen Nationalregnskab og offentlige finanser – ESA 2010, , som også udkommer i dag., For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Martin Rasmussen på 39 17 35 29 eller , mra@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-09-15-bnp-opjusteres-i-revideret

Pressemeddelelse

Danskerne førende i online-kontakt med det offentlige

27. oktober 2014 kl. 9:00 ,  , Danskerne er flittige til at kommunikere med det offentlige online sammenlignet med resten af EU. 81 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år har besøgt offentlige myndigheders hjemmesider. Det er en betydeligt større andel end gennemsnittet i EU, hvor 37 pct. af befolkningen har besøgt en offentlig myndigheds side på nettet.  , Fra 1. november bliver det obligatorisk for danskerne at kommunikere med det offentlige online. Digitaliseringen betyder farvel til de gammeldags papirbreve og goddag til online postkasser. Når al kommunikation fremover skal foregå digitalt, bliver kendskab til internettet og dets funktioner nødvendigt for danskerne. , Blandt andet brugen af NemID bliver afgørende for danskernes digitale kommunikation med de offentlige myndigheder. I bogen , "It-anvendelse i befolkningen 2014", , der offentliggøres i dag, fortæller Danmarks Statistik blandt andet, at 91 pct. af danskerne allerede har tilmeldt sig NemID. , Bogen er udarbejdet i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, Ældre Sagen og Erhvervsstyrelsen. Den indeholder ny viden om danskernes online adfærd og det udstyr, de bruger, når de blandt andet skal tjekke mails eller kommunikere med det offentlige.  , "It-anvendelse i befolkningen 2014", kaster blandt andet lys over at: , 38 pct. af internetbrugere - eller 1,6 mio. brugere - har afholdt sig fra at afgive personlige oplysninger til sociale medier af sikkerhedsmæssige årsager. , 67 pct. af de danskere, der bruger internet, har en profil på et socialt medie. Størstedelen vælger Facebook.  , Flere mænd end kvinder læser nyheder på mobilen, mens kvinderne oftere logger på de sociale medier., 27 pct. af de danske kvinder mellem 65 og 89 år aldrig har været online. De ældre mænd er lidt bedre med. Kun 18 pct. af mændene i samme aldersgruppe har endnu ikke haft deres online-debut. , Hent bogen gratis , For yderligere oplysninger eller spørgsmål kontakt venligst Justyna Wijas-Jensen på 39 17 36 76 eller , jwj@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-10-27-danskerne-foerende-i-online

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Jesper Søgaard Dreesen , 51 64 92 61 , JSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse 2022 , Tidligere versioner, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse 2021, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse 2020, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse 2019, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse 2018, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse 2017, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse 2016, Formålet med statistikken Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse er at formidle en uafhængig årlig opgørelse over Danmarks Nationalbanks indtægter og udgifter. Statistikken er opgjort siden 2002 og er sammenlignelig i hele perioden. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse fordelt efter indtægter og udgifter i mio. kr., herunder renteindtægter, udbytte af aktioner og årets resultat mv., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Tal indsamles og behandles af Danmarks Nationalbank. Det sker årligt. Samtlige banker har pligt til at indberette deres årsregnskab til Danmarks Nationalbank., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken henvender sig til offentlige myndigheder, erhvervsliv, uddannelsessektoren og den brede offentlighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt vurderes statistikkens præcision at være meget stor, da tallene stammer fra Danmarks Nationalbanks årsrapport, der har været underlagt uafhængig revision., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. tre måneder efter referencetidens udløb. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med lignende statistikker i mange andre lande. Statistikken er udarbejdet siden 2002 og er sammenlignelig i hele perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Danmarks Nationalbank, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danmarks-nationalbanks-resultatopgoerelse

Statistikdokumentation