Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2991 - 3000 af 4768

    Publikation: Skove og plantager 2000

    Danmark er ifølge vores nationalsang et land, der "-står med brede bøge". Men i de seneste årtier har egetræerne vundet ind på bøgene. Antallet af hektar beplantet med bøgetræer er steget en smule, men det er især arealet med egetræer, som er steget markant i løbet af de seneste 10 år. , Disse oplysninger og mange flere kan man finde i Danmarks Statistiks nye udgivelse, Skove og plantager 2000, . Ti år er gået siden Danmarks Statistiks seneste opgørelse af de danske skove, som nu bl.a. indeholder afsnit om skovenes sundhedstilstand, biodiversitet og miljøbeskyttende funktioner. , Som noget nyt indeholder , Skove og plantager , nu også en opgørelse af hvor meget jord, der er blevet inddraget til anlægning af ny skov ved såkaldt skovrejsning. Danmarks skovareal er nu 486.000 ha, svarende til 11,3 pct. af landets samlede areal. Fra 1990 til 2000 er der foretaget skovrejsning på 27.500 ha, og heraf er de 8.000 ha løvtræ. , Med bogen følger en cd-rom, som indeholder den database, hvorfra mange af bogens tabeller og figurer er taget. Cd-rom'en indeholder langt flere og mere detaljerede tal end de, der er blevet plads til i bogen. , Skove og plantager 2000, er skrevet i samarbejde med , Skov & Landskab , og Skov- og Naturstyrelsen., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2000, 1990, 1976, 1965, 1951, Hent som pdf, Indledning, Indhold, Kap. 1: Skovressourcer, Kap. 2: Skovens sundhedstilstand, Kap. 3: Skovens produktive funktioner, Kap. 4: Skovens biodiversitet, Kap. 5: Skovens beskyttende funktioner, Kap. 6: Samfundsøkonomiske funktioner og forhold, Kap. 7: Internationale tabeller, Kap. 8: Metoder og begreber, Bilag, Kolofon, Skove og plantager, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1287-2, Udgivet: 28. juni 2002 kl. 09:30, Antal sider: 171, Kontaktinfo:, Karsten Larsen, Telefon: 21 29 55 76

    https://www.dst.dk/pubomtale/3132

    Publikation

    Publikation: Beskatningen i Danmark - Danmarks Statistiks skatte- og afgiftsmodul 2018

    Publikationen gennemgår og dokumenterer de kilder og metoder, der ligger til grund for skatte- og afgiftsmodulet. Læs om begreber, definitioner, kilder og beregningsmetoder., Skatte- og afgiftsmodulet i Danmarks Statistik er et databehandlingssystem, hvori den generelle nationalregnskabsorienterede skattestatistik produceres og lagres. , Kapitel 1 beskriver modulets indretning samt statistikkens definitoriske grundlag og udformning. Et centralt punkt er afgrænsningen af den statistiske enhed, dvs. den enkelte, selvstændige skat eller afgift i systemet og dens placering i nationalregnskabsstatistikken., Kapitel 2 gennemgår de enkelte enheder systematisk. Da modulet og statistikken dækker hele skatte- og afgiftsområdet, er der tale om en gennemgang af den samlede beskatning i Danmark. , Kapitel 3 er en skitsering af kildematerialet og en teknisk redegørelse for de beregninger, som kildematerialet undergår i fremstillingen af den generelle skattestatistik., Kapitel 4 er en gennemgang af kilder og metode til udarbejdelse af de foreløbige årsversioner., Kapitel 5 gennemgår kilder og metode til udarbejdelse af de foreløbige kvartalsskatter., Kapitel 6 belyser, hvorledes ikke-indbetalte pålignede skatter indgår i statistikken., Beskatningen i Danmark - Danmarks Statistiks skatte- og afgiftsmodul, henvender sig til statistikkens brugere såvel som andre interesserede., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2018, 2005, 1987, Hent som pdf, Beskatningen i Danmark 2018, Kolofon, Beskatningen i Danmark - Danmarks Statistiks skatte- og afgiftsmodul, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2309-5, Udgivet: 6. november 2018 kl. 08:00, Antal sider: 92, Kontaktinfo:, Ida Balle Rohde, Telefon: 61 24 24 85

    https://www.dst.dk/pubomtale/31421

    Publikation

    Publikation: Forskning, udvikling og innovation 2022

    Download og læs publikationen, 26. oktober 2022, Forskning, udvikling og innovation er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling samt for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrencedygtighed på de globale markeder., Publikationen belyser udviklingen inden for forskning, udvikling og innovation i Danmark., Publikationens temakapitel handler om virksomhedernes innovation og grønne omstilling. Erhvervslivet spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling af samfundet.  Den miljømæssige gevinst fra en innovation kan opstå i forbindelse med virksomhedens produktion eller i forbindelse med brugen af produktet hos slutbrugeren. Danmarks Statistiks undersøgelse for 2020 viser bl.a. at 20 pct. af de innovative virksomheder har haft fokus på genbrug af materialer i produktionen, og 20 pct. havde introduceret produkter, som medførte mindsket energiforbrug hos slutbrugeren., Forskning, udvikling og innovation 2022,  viser også, at de samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2020 var 69,0 mia. kr., hvilket svarer til 3,0 pct. af BNP. Erhvervslivet og den offentlige sektor bidrog med henholdsvis 42,5 mia. kr. og 26,5 mia. kr. De samlede FoU-udgifter i 2020 steg med 3 pct. i forhold til 2019. Der blev anvendt 60.100 årsværk (fuldtidsbeskæftigede) til FoU, hvor erhvervslivet beskæftigede 35.500 årsværk og den offentlige sektor beskæftigede 24.600 årsværk., Forskning, udvikling og innovation 2022,  er en fortsættelse af de årlige publikationer om , Forskning, udvikling og innovation , , som er udkommet i årene 2012-2014 og 2016-2019 og 2021. Dette års publikation giver indblik i følgende:, FoU-aktivitet i erhvervslivet og den offentlige sektor, Virksomhedernes grønne omstilling, Internationale sammenligninger, Offentligt forskningsbudget, Patenter og andre IP-rettigheder, Om publikationen, Titel, : Forskning, udvikling og innovation, Emne, : , Uddannelse og forskning, ISBN pdf, : 978-87-501-2414-6, Udgivet, : 26. oktober 2022 kl. 08:00, Antal sider, : 50, Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, Telefon: 20 37 54 60, Mail: , asd@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2022, 2021

    https://www.dst.dk/pubomtale/44691

    Publikation

    Publikation: Uden uddannelse

    Mens uddannelsesniveauet generelt er hævet i Danmark over de seneste generationer, er det stadig cirka en femtedel af de unge, der som 30-årige ikke har gennemført en uddannelse ud over folkeskolen og gymnasiet., I publikationen Uden uddannelse sætter Danmarks Statistik fokus på denne gruppe og beskriver, hvordan de på en række punkter adskiller sig fra gruppen med uddannelse., Publikationen viser blandet andet:, 25 pct. af de 30-årige uden uddannelse er vokset op i de 10 pct. af familierne, som har den laveste indkomst., 17 pct. af de unge uden uddannelse har gået i specialklasse, mens kun 2-3 pct. af de unge som har en uddannelse, gik i specialklasse da de forlod folkeskolen i 2009., Fire ud af ti af de 25-årige uden uddannelse har været psykiatriske patienter på et tidspunkt, siden de fyldte 13 år – blandt de unge med en uddannelse er det ca. en ud af ti, som har været psykiatrisk patient., Hvor hhv. 68 og 69 pct. (kvinder, mænd) af de 30-årige med ud­dannelse boede sammen med begge forældre som 15-årige, gælder det kun for hhv. 48 og 52 pct. (kvinder, mænd) af personerne uden ud­dannelse., Beskæftigelsesfrekvensen er markant lavere hos personer uden uddannelse sammenlignet med personer med uddannelse. For 35-54-årige uden uddannelse er 65 pct. i beskæftigelse, mens 88 pct. af deres jævnaldrende med en uddannelse er beskæftigede., Personer uden uddannelse lever oftere alene end personer med uddannelse og det gælder alle aldersgrupper fra 30-59 år. I alders­gruppen 30-39 år lever halvdelen af mændene uden uddannelse alene., Lønmodtagere uden uddannelse tjener 41 kr. mindre i timen end lønmodtagere med en uddan­nelse, hvis de er på månedsløn og 22 kr. mindre i timen, hvis de er på timeløn – hvilket de oftere er., Som 60-årige har gruppen uden uddannelse i gennemsnit akkumuleret 85 pct. af den indkomst, som personerne med en uddannelse har akkumuleret i samme alder., Hent som pdf, Uden uddannelse, Kolofon, Uden uddannelse, Uddannelse og forskning, ISBN pdf: 978-87-501-2380-4, Udgivet: 17. juni 2021 kl. 08:00, Antal sider: 123, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

    https://www.dst.dk/pubomtale/44731

    Publikation

    Publikation: Kommunikationsstrategi 2025

    Kommunikationsstrategi 2025 beskriver Danmarks Statistiks strategiske mål for udviklingen af vores eksterne kommunikation frem mod 2025 og er et af midlerne til at realisere , Strategi 2025, ., I Strategi 2025 indgår visionen om, at Danmarks Statistik skal være den foretrukne kilde til troværdig viden om samfundet i en tid, hvor man som borger hver dag skal navigere i en uoverskuelig og potentielt misvisende strøm af tal og fakta, og hvor man ikke kan være sikker på, at statistik og analyser er troværdige og løsrevet fra specifikke interesser., Kommunikationsstrategien giver et overblik over vores strategiske kommunikationsmål og indsatser i videreudviklingen af Danmarks Statistiks eksterne kommunikation, herunder kommunikation til og med vores forskellige målgrupper. , Kommunikationsstrategien 2025 opstiller fire strategiske kommunikationsmål:, Vi er synlige og leverer relevant input til alle niveauer i samfundet, Vi kommunikerer med fokus på forskellige målgrupper og deres behov, Vi styrker forståelsen af statistik, evnen til at bruge den og til at navigere i fakta og fake news, Vi synliggør de muligheder, som alle har for at få skræddersyet statistik, undersøgelser og dataservice,  , Principper for god Kommunikation, Danmarks Statistiks kommunikation har sit afsæt i vores kerneværdier, som er troværdighed, åbenhed, brugerfokus, forandringsevne og dataansvarlighed.  , Vi er den centrale danske statistikproducent og -formidler og har ansvaret for at produ­cere officiel statistik om samfundet og samfundsudviklingen. For at gøre dette følger Danmarks Statistik også de internationale principper for troværdig officiel statistik, som er vedtaget i henholdsvis , EU,  og , FN, , herunder Code of Practice for statistikbureauer., Ny titel, Kommunikationsstrategi 2025 , er en fortsættelse af publikationerne om , Danmarks Statistiks kommunikation og formidling, , som blev påbegyndt med publikationen for årene 2016-2020. Titlen, der for de to tidligere udgivelser har været ’Kommunikations- og formidlingsstrategi’, er fra 2022-udgaven ændret til ’Kommunikationsstrategi’.,  ,  , Hent som pdf, Kommunikationsstrategi, Kolofon, Kommunikationsstrategi , Om Danmarks Statistik, ISBN: 978-87-501-2410-8, Udgivet: 22. september 2022 kl. 08:00, Antal sider: 14, Kontaktinfo:, Steen Dahl Pedersen, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/49530

    Publikation

    Danmark i top med internet

    Danskerne ligger i den internationale top for brug af internet. Det er nemlig kun Sverige, der kan slå Danmark i husstandenes adgang til internettet. For erhvervslivets adgang til internettet er det kun finnerne, der kan overgå danskerne., 25. juni 2002 kl. 0:00 ,  , Det viser Informationssamfundet Danmark 2001 - Fokus: Internetanvendelse, som Danmarks Statistik offentliggør i dag., Men inden for Danmarks grænser er der betydelige geografiske forskelle på brug af internet. Næsten to tredjedele af familierne i hovedstadsområdet er på internettet hjemmefra, mens kun omkring halvdelen af familierne i Viborg, Bornholms og Storstrøms amter er koblet på nettet., Anvendelsen af internet i de danske firmaer viser derimod ikke den store geografiske forskel. Højest ligger hovedstadsområdet med 93 pct. af virksomhederne på internettet, mens landsgennemsnittet er 87 pct., Nyudgivelsen er Danmarks Statistik anden temapublikation om informationssamfundet. Den opdaterer både tidligere tal og giver nye statistikker om borgernes, erhvervslivets og det offentliges brug af internet., Fx viser statistikken om det offentliges internetanvendelse, at den elektroniske borgerbetjening er under udvikling. Således tilbyder ni ud af ti kommunale hjemmesider downloading af blanketter., Informationssamfundet Danmark 2001 - Fokus: Internetanvendelse koster 243 kr., Vil du vide mere?, Ring til Peter Bøegh Nielsen på   39 17 31 11 eller send en E-post til , pbn@dst.dk, . 

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/25-06-2002-Danmark_i_top

    Pressemeddelelse

    Flest pendlere i HT-området

    Det er borgere i bl.a. Frederiksberg, Vallensbæk, Melby og Vanløse, der er blandt top-pendlerne i Danmark. Her forlader op til 92 pct. deres postnummer, når de skal på arbejde, hvorimod kun omkring hver tiende tjener pengene i deres eget postnummer, 21. juni 2002 kl. 0:00 ,  , Borgerne omkring Aalborg og Århus pendler mindre end folk i HT-området, og særlig roligt er der omkring bl.a. Skagen, Thisted og Hanstholm. Her arbejder langt de fleste i deres eget postnummer., Tallene står i Danmarks Statistik s Nøgletal på postnumre, der offentliggøres i dag. Hæftet indeholder også oplysninger om bl.a. hvor de rigeste husstande bor, hvor der er mange børn, og i hvilke områder, der er flest biler i forhold til husstande. , Virksomheder kan med Nøgletal på postnumre hurtigt og overskueligt vurdere markedsområder, fx ved at sammenholde tallene fra Danmarks Statistik med virksomhedernes oplysninger om egne kunder. Bogen koster 173 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks boghandel på www.dst.dk/boghandel., Her pendler vi mest fra:, 1700 København V 92 pct., 1900 Frederiksberg C 92 pct. , 2625 Vallensbæk 92 pct. , 3370 Melby 90 pct. , 2720 Vanløse 90 pct. , 1300 København K 89 pct. , 3070 Snekkersten 89 pct. , 1800 Frederiksberg C 89 pct. , 2760 Måløv 89 pct., 2665 Vallensbæk Strand 88 pct. , Her pendler vi mindst fra:, 6960 Hvide Sande 27 pct., 3700 Rønne 24 pct., 7400 Herning 23 pct., 7730 Hanstholm 23 pct., 8500 Grenaa 22 pct., 6430 Nordborg 21 pct., 7700 Thisted 20 pct., 9990 Skagen 18 pct., 9940 Læsø 12 pct. , 8305 Samsø 10 pct., Vil du vide mere?, Ring til Erik Sommer på   39 17 35 82 eller send en E-post til ham på , eso@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/21-06-2002-HT-omraadet

    Pressemeddelelse

    Mange forbedringer i miljøet

    19. november 2001 kl. 0:00 ,  , Luften, danskerne indånder, er blevet renere de seneste ti år. Det viser , Miljø 2001, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. På en række områder kortlægger bogen miljøet med de seneste tal, og mange viser en positiv udvikling. , Der er fx sket et markant fald på mere end 80 pct. i luftens indhold af svovldioxid og bly i både København, Aalborg og Odense fra 1991 til 2000. Det skyldes bl.a., at svovl er blevet reduceret i diesel og fyringsolie, og at der ikke længere er bly i benzin. , Vandmiljøet er også blevet forbedret på mange områder de seneste ti år. Spildevandet fra industrien, landbruget og de private husstande bliver renset bedre. Samtidig er kvaliteten af badevandet ved de danske strande blevet forbedret, og antallet af badeforbud er faldet med 75 pct. siden 1990. , Mængden af affald er efter en periode med vækst ligeledes begyndt at falde, og vi genbruger mere end nogensinde før. Den samlede mængde af affald er faldet med 4 pct. siden 1996, hvilket skyldes en reduktion af affaldet fra kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsvirksomheder. Affaldsmængden fra husholdningerne er dog steget 8 pct. i perioden 1996-1999. , Det miljøøkonomiske regnskab viser bl.a., at industrien i 1999 tegnede sig for 37 procent af det samlede energiforbrug. Regnskabet viser også, at alle erhverv i perioden 1988-99 udnyttede energien mere effektivt. , Miljø 2001, giver en bred introduktion til - og orientering om - miljøforholdene i Danmark. Bogen er på 149 sider og koster 232 kr. - den kan bestilles her på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk/boghandel. , Vil du vide mere? , Ring til Preben Etwil på 39 17 31 81 eller send en E-post til , pet@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/19-11-2001-miljoe

    Pressemeddelelse

    Beskedent internetsalg i danske virksomheder

    29. januar 2001 kl. 0:00 ,  , Danske firmaer solgte sidste år for 12 mia. kr. på nettet. Det svarer til lidt under 1 pct. af firmaernes samlede omsætning. Danmarks Statistik offentliggør i dag hovedresultaterne fra den hidtil mest omfattende undersøgelse af danske virksomheders salg på internettet og brug af IT. Undersøgelsen, der bygger på svar fra 3.300 firmaer med mindst fem ansatte, sætter for første gang tal på virksomhedernes internethandel, og hvor stor en andel denne handel udgør af virksomhedernes samlede omsætning. , Omkring hver tiende virksomhed sælger over internettet, hvilket svarer til 12 pct. af virksomhederne med internetadgang. I de virksomheder, der sælger via internettet, udgør salget gennemsnitligt 7 pct. af den samlede omsætning. Undersøgelsen viser desuden, at kun 13 pct. af internetsalget sker til private forbrugere, resten er salg til øvrige virksomheder eller den offentlige sektor. Ser man på hjemmemarkedet, så aftager det 80 pct. af salget, EU tegner sig for 12 pct. og resten af verden for 7 pct. , På trods af det beskedne internetsalg, viser undersøgelsen, at internettet er en vigtig markedsførings- og servicekanal for mange virksomheder. Fx har 52 pct. af firmaerne en hjemmeside, men her er der stor forskel på små og store virksomheder: Fire ud af ti firmaer med fem til ni ansatte har hjemmeside mod mere end otte ud af ti firmaer med mindst 100 ansatte. , Hovedresultaterne af , Danske virksomheders brug af IT 2000, kan ses på , www.dst.dk/ict, . , Vil du vide mere?, Ring til Martin Lundø på 3917 3873 eller send en E-post til , mlu@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/29-01-2001-internetsalg

    Pressemeddelelse

    Ingen markante IT-forskelle i Nordens virksomheder

    18. januar 2001 kl. 0:00 ,  , Der er ingen markante forskelle i virksomhedernes brug af IT i de nordiske lande, viser en ny benchmarking-undersøgelse, , Use of ICT in Nordic enterprises 1999/2000, , som statistik-institutionerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige offentliggør i dag. I modsætning til andre internationale sammenligninger viser undersøgelsen blandt andet, at Sverige og Finlands forspring i forhold til Danmark er marginalt. Derimod har de norske virksomheder et efterslæb på IT-anvendelsen i forhold til resten af Norden. , Brugen af Internet er udbredt i de nordiske landes virksomheder - 85 pct. af de finske virksomheder, 78 pct. af de danske og svenske virksomheder og 66 pct. af de norske virksomheder har Internet-forbindelse. 57 pct. af de svenske virksomheder har en hjemmeside - det samme gælder 53 pct. af de danske, 49 pct. af de finske og 35 pct. af de norske virksomheder. , Danmark er i front, når det handler om virksomhedernes mulighed for at modtage ordrer på hjemmesiden. 19 pct. af de danske, 17 pct. af de finske, 14 pct. af de svenske og 12 pct. af de norske virksomheder har modtaget ordrer via hjemmeside. Andelen af virksomheder, der har et mærkbart salg via Internettet, er imidlertid mindre: Henholdsvis 8 og 7 pct. af de finske og svenske virksomheder har mindst 2 pct. af deres omsætning fra e-handel. Det samme gælder 5 pct. af de danske og norske virksomheder. , Den største barriere for e-handel er i alle landene, at varerne ikke egner sig til Internettet. I Danmark og Sverige er den næststørste barriere usikkerhed angående betaling, og i Finland og Norge er den næststørste barriere, at kundegrundlaget er for lille. , Undersøgelsen omfatter virksomheder i private byerhverv med mindst 10 ansatte. , Hele publikationen , Use of ICT in Nordic enterprises 1999/2000, kan læses på Danmarks Statistiks hjemmeside: , www.dst.dk/ict., Vil du vide mere?, Ring til Martin Lundø på 3917 3873 eller , mlu@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/18-01-2001_nordens_it

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation