Søgeresultat

Skibsfart og havne

Hvor mange skibe og passagerer anløber de danske havne? Og hvor meget investeres der for i havnenes udbygning og vedligehold? Find statistik om skibsfart og havne.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/trafik-og-infrastruktur/skibsfart-og-havne

Emneside

Lønmodtagerorganisationer

Statistikken er en samlet årlig opgørelse over lønmodtagerorganisationernes medlemstal. , Introduktion, Statistikken udarbejdes årligt på baggrund af indberetninger om antal medlemmer pr. 31. december fra de tre hovedorganisationer FH, AC og Lederne samt 18 organisationer uden for hovedorganisationerne. Medlemstallet opgøres udelukkende for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. ekskl. studerende, selvstændige, fuldtidsefterlønsmodtagere og pensionister. , Dokumentation, Statistikken er baseret på årlige indberetninger fra lønmodtagerorganisationer om antal medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet pr. 31. december. , En lønmodtagerorganisation er en sammenslutning af lønmodtagere og arbejdsløse med samme fag/uddannelse og/eller med samme type arbejdsopgaver med det formål, at arbejde for medlemmernes fælles interesser. De fleste lønmodtagerorganisationer er medlemmer af en hovedorganisation (FH, AC og Lederne), mens et mindre antal står uden for hovedorganisationerne.,  , Se de enkelte fagforeningers tilhørsforhold til hovedorganisationerne pr. 31. december, samt en oversigt over ophørte fagforeninger., De enkelte fagforeningers tilhørsforhold til hovedorganisationer pr 31/12/2024,  ,  , Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Lønmodtagerorganisationernes medlemstal pr. 31.12 (Enkelte organisationer) (LONMED3), Relateret indhold i Lønmodtagerorganisationer, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Mikkel Zimmermann, Telefon: 51 44 98 37, Mail: , mzi@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/loenmodtagerorganisationer

Emneside

Flere og længere straffe for voldsforbrydelser

29. november 2000 kl. 0:00 ,  , Antallet af anmeldte voldsforbrydelser steg med 6,2 pct. i 1999 i forhold til året før. I alt blev der anmeldt 14.255 voldsforbrydelser i 1999, heraf var der i 1.106 tilfælde tale om grov vold, hvilket er en stigning på 18,3 pct. siden 1998. Samtidig er frihedsstraffene for vold steget markant de seneste ti år, viser Kriminalitet 1999, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Gennemsnitligt steg straflængden for simpel vold fra 1,9 måneder i 1989 til 2,4 måneder i 1999, straflængden for alvorlig vold steg fra 5,6 til 5,8 måneder, og for særlig alvorlig vold steg straflængden fra 28,9 til 41,8 måneder., I alt blev der anmeldt 494.191 straffelovsovertrædelser til politiet i 1999, og det er i forhold til 1998 et fald på 1 pct. Faldet er først og fremmest sket inden for ejendomsforbrydelser, der faldt med 1,3 pct. og for gruppen af andre forbrydelser - narkotikasalg, falsk anklage og vidneforklaring - der faldt med 1,7 pct. Antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser steg derimod med 10,9 pct. i 1999. , En særlig undersøgelse i Kriminalitet 1999 viser desuden, at næsten halvdelen af de 19.268 personer, der fik frihedsstraf i 1999, havde fået mindst én tidligere frihedsstraf inden for de seneste fem år. 52 pct. af dem, der i 1999 fik en frihedsstraf for ejendomsforbrydelser, havde tidligere fået en frihedsstraf, for sædelighedsforbrydelser var andelen 23 pct., 43 pct. for voldsforbrydelser, 42 pct. for færdselslovsovertrædelser og 54 pct. for overtrædelse af særlovene (herunder lov om euforiserende stoffer). , Bogen viser også, at der i 1999 blev truffet 147.619 strafferetlige afgørelser, hvilket er et fald på 9,8 pct. i forhold til 1998. Faldet skyldes primært et fald i antallet af afgørelser inden for færdselslovsområdet. Trods megen fokus på politiets hastighedsmålinger med fotofælder faldt antallet af færdselslovsovertrædelser med 13 pct. i 1999 - og det skyldes først og fremmest et fald i afgørelser vedrørende hastighedsovertrædelser, der gav bøde på 1.000 kr. og derover. , Kriminalitet 1999 er på 152 sider og koster 225 kr. , Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/29-11-2000_vol

Pressemeddelelse

Landbruget udleder mest fosfor

Udledningen af fosfor er faldet med næsten to tredjedele op gennem halvfemserne. Det skyldes især, at rensningsanlæggenes og industriens udledning af fosfor er reduceret markant på grund af en mere effektiv rensning af spildevandet. Det viser en ny publikation om Vandmiljøet., 14. januar 2004 kl. 0:00 ,  , Landbruget står tilbage som den mest væsentlige udleder af fosfor med 41 pct. af den samlede mængde, viser en ny temapublikation Vandmiljøet fra Danmarks Statistik. Netop landbrugets udledning af fosfor bliver et tema i de kommende politiske forhandlinger om Vandmiljøplan III.  Konsekvenserne af for meget fosfor i vandmiljøet er de samme som for kvælstof, da begge stoffer fremmer væksten af alger.  Industrien udleder 10 pct. af fosformængden, og husholdningerne og dambrugene står tilsammen for 27 pct. af mængden. , Vandmiljøet, giver et overblik over udledningen fra bl.a. landbruget, de private husstande og industrien samt konsekvenserne for vandmiljøet. Desuden sammenlignes miljøpåvirkningerne fra disse sektorer med bidragene til beskæftigelse og samfundsproduktion. De væsentligste temaer i debatten om vandmiljøet er påvirkningen fra kvælstof, fosfor, pesticider og vandforbruget. Disse temaer indgår derfor i publikationen, som også giver et resume over tilstanden i grundvand, hav, søer og vandløb. , Vandmiljøet, koster 115 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på www.dst.dk/boghandel , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/14-01-2004-vandmiljoet

Pressemeddelelse

94 pct. af alle familiesammenførte syrere i 2013-14 kom til Danmark indenfor et år

Antallet af familiesammenføringer til flygtninge har været stigende de seneste år. Familiesammenføringer til flygtninge fra Syrien udgør en stadig større andel af det samlede antal opholdstilladelser. Men hvor lang tid gik der, fra en asylansøger ankom, til den pågældendes familie blev sammenført til landet? Dette spørgsmål undersøges i denne analyse med udgangspunkt i syriske flygtninge, som blev familiesammenført i 2013/14., 16. februar 2016 kl. 9:00 ,  , Analysens hovedkonklusioner: , Antallet af opholdstilladelser i forbindelse med familiesammenføringer til flygtninge har været stigende de seneste år, og særligt i løbet af 2015 er antallet af familiesammenføringer steget. I de første tre kvartaler af 2015 blev der givet knap 6.400 opholdstilladelser i forbindelse med familiesammenføringer til flygtninge. Heraf udgjorde syreres andel omkring 80 pct., Fra der blev givet opholdstilladelse til den syriske flygtning, og til den familiesammenførte ankom til Danmark, gik der typisk omkring 27 uger, hvis der tages udgangspunkt i de personer, der blev sammenført i 2013/14. 94 pct. af alle familiesammenførte syrere kom til Danmark indenfor et år efter den pårørende, de blev sammenført til, fik opholdstilladelse. , Opdeler man de 94 pct. på, hvem de familiesammenførte blev sammenført til, viser tallene, at 98 pct. af børnene kom indenfor et år, mens det tilsvarende tal var 87 pct. for ægtefællerne., Du kan finde hele analysen på , Danmarks Statistiks hjemmeside, . Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Laust Hvas Mortensen tlf. 39 17 32 18, , lhm@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-02-16-94-pct-af-alle-familiesammenfoerte-syrere-i-2013-14-kom-til-danmark-indenfor-et-aar

Pressemeddelelse

Rigsstatistiker Jan Plovsing takker af

12. marts 2013 kl. 9:50 ,  , Rigsstatistiker Jan Plovsing har netop meddelt, at han fratræder sin stilling 31. juli 2013 for at gå på pension. Det sker efter 18 år i jobbet, som han tiltrådte 1. april 1995. Jan Plovsing fylder 68 år til maj. , ”Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er glad for jobbet som rigsstatistiker. Det er virkelig interessant, at have ansvaret for den produktion og formidling af viden vi leverer til samfundet (...) Det må imidlertid slutte på et tidspunkt, og for mit vedkommende er 31. juli sidste arbejdsdag,” skriver Jan Plovsing i forbindelse med sin udmelding til medarbejderne på Danmarks Statistik. , Som rigsstatistiker har Jan Plovsing lagt stor vægt på, at oplysningerne fra Danmarks Statistik skal være åbne og let tilgængelige for både beslutningstagere og borgere, så fakta kan bidrage til oplysning i den offentlige debat. Det har blandt andet resulteret i Statistikbanken.dk, forskerordningen og en halvering af statistikkernes udgivelsestider. , Derudover har han fokuseret på udvikling og udbygning af vigtige statistikker inden for blandt andet beskæftigelse, arbejdsløshed, offentligt forsørgede, indvandring og globalisering. , Jan Plovsing er desuden særdeles aktiv i forhold til at diskutere og belyse samfundsrelevante emner, hvilket har resulteret til en lang række af debatindlæg, kronikker og samfundsrelevante bøger. Eksempelvis udkommer hans næste bog Velfærdsstaten og dens udfordringer 20. marts. , Samtidig med at Jan Plovsing siger farvel til jobbet som Rigsstatistiker, fratræder han også en række internationale udvalgsposter. Det gælder bl.a. EU’s generaldirektørkomité for statistik, OECD’s Committee on Statistics, hvor han er bestyrelsesmedlem, og FN’s Conference of European Statisticians. , For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikationschef Carsten Zangenberg tlf. 28 35 30 51, , cuz@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-03-12-Plovsing-takker-af

Pressemeddelelse

Få de officielle tal for folketingsvalg 2015

10. juni 2015 kl. 9:00 ,  , På vegne af Økonomi- og indenrigsministeriet udarbejder Danmarks Statistik de officielle tal og resultatopgørelser af folketingvalget 2015. De offentliggøres på dst.dk/valg., På siden kan du allerede nu finde vælgertal fordelt på alle afstemningsområder samt en beregning af, hvor mange førstegangsvælgere der er. Hjemmesiden er desuden blevet opdateret med kandidat-fortegnelser fordelt på alle partier og storkredse. Der er også offentliggjort kandidatstatistik, der indeholder oplysninger om kandidaternes fordeling på køn, alder og gen- eller nyopstilling. , Resultaterne fra valget offentliggøres løbende på valgaftenen og i dagene efter. Det kommer overordnet set til at foregå således:,  , • Et stort danmarkskort opdelt på de 92 opstillingskredse opdateres løbende på valgaftenen i takt med at resultaterne bliver indberettet fra opstillingskredsene. , • Stemmerne fordelt på hele landet, de tre landsdele og de ti storkredse opdateres ligeledes løbende hen over valgaftenen., • Når alle resultater for en storkreds foreligger, offentliggøres fordelingen af storkredsens kredsmandater. Tillægsmandaterne kan først beregnes, når alle opstillingskredse i hele landet er indberettet. Herefter offentliggøres en samlet oversigt for alle mandaters fordeling på partier., • Fra omkring middag dagen efter valget offentliggøres fintællingsresultaterne., • Personlige stemmer opgjort på storkreds- og opstillingskredsniveau offentliggøres fra dagen efter valget. Når alle fintællingsresultater foreligger, kan man se, hvilke kandidater, der er blevet valgt via oversigten ’valgte kandidater og stedfortrædere’.,   , Få mere detaljerede oplysninger i vores introduktion til valgsitet eller på , www.dst.dk/valg, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Annemette Lindhardt Olsen tlf. 39 17 30 13, , alo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-10-faa-de-officielle-tal-for-folketingsvalg-2015

Pressemeddelelse

Nordjyder er vildest med motorcykler

Antallet af motorcykler i Danmark er steget hele 55 pct. siden 2005. Det er især nordjyderne, der elsker det tohjulede køretøj., 6. maj 2010 kl. 0:00 ,  , Nordjyder er vildest med motorcykler, Vind i kinderne og en snurrende motor mellem benene. Flere og flere danskere udlever drømmen og anskaffer sig en motorcykel. Faktisk er antallet af motorcykler i Danmark steget hele 55 pct. siden 2005., Det er især nordjyderne, der elsker det tohjulede køretøj. I den nordjyske region er der nemlig indregistreret 34 motorcykler pr. 1.000 personer. Det er næsten dobbelt så mange som i Region Hovedstaden med kun 18 motorcykler for hver 1.000 indbyggere., Dette og meget andet kan du læse mere om i Danmarks Statistiks , Netmagasinet Bag Tallene, ., Læs bl.a. også, at:, Ishøj Kommune syd for København har færrest motorcykler pr. person, mens der er flest motorcykler pr. indbygger i Norddjurs Kommune i Region Midtjylland , Gennemsnitsalderen for motorcykel-ejere er 48 år. I Samsø Kommune finder man de ældste med en gennemsnitlig alder på 54 år, mens de yngste bor i København med en gennemsnitlig alder på 42 år , Ni ud af ti motorcykel-ejere er mænd. Læsø tegner sig for den største andel mandlige motorcykel-ejere med 98 pct., mens Norddjurs Kommune tegner sig for den største andel kvindelige ejere med 14 pct., Læs meget mere om motorcykler i Danmark i , Netmagasinet Bag Tallene, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-05-06-Motorcykler

Pressemeddelelse

STIP

Navn, STIP , Beskrivende navn, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU. STIP inkluderer ikke stipendier fra udlandet., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.23 og benævnes 'Statens uddannelsesstøtte.', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte. STIP inkluderer ikke stipendier fra udlandet, og studielån., Før 1983 ligger beløbet i variablen RESUINK_GL., Fra og med studieåret 1988/89 hæves ydelserne fra Statens Uddannelsesstøtte giver kraftig stigning fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989. Herudover indføres klippekortsordningen med mulighed for at benytte dobbeltklip. Den alders-grænse, hvor SU beløbet er uafhængig af forældrenes indkomst sættes ned fra 22 til 19 år, og fribeløbet sættes samtidig ned., Fribeløbet er siden blevet ekstraordinært forhøjet i 1992 og 1996., I 1993 undtages ungdomsuddannelser fra klippekortsordningen, således at personer i gang med en ungdomsuddannelse (gymnasie o.l.) kan få SU på ubestemt tid., Fra 2004 er inkluderet stipendier efter statens voksenuddannelsesstøtte. De udgør ca. 1 pct. af de samlede stipendier., Fr a2009 inkl. ydelser i forbindelse med VEU. , STIP lå tidligere i variablen RESUINK og RESUINK_GL., Variablen indgår fra 1984 i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13)., Yderligere information vedrørende SU kan findes i bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven, lovbekendtgørelse nr. 661 2009)., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, STIP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/stip

AJO_JOB_SLUT_DATO

Navn, AJO_JOB_SLUT_DATO , Beskrivende navn, Slutdato for det komprimerede job. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Slutdato for det komprimerede job. Start- og slutdato er altid i samme måned. , Detaljeret beskrivelse, Slutdato for det komprimerede job. Start- og slutdato er altid i samme måned., Variablen dannes i Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder VJO_JOB_SLUT_DATO., I eIR-systemet komprimeres lønindberetninger til SKAT's eIndkomst til månedlige job (komprimerede job), idet job med samme person og arbejdssted inden for en måned sammenlægges, hvis startdatoen for det efterfølgende job ligger mindre end fem dage efter slutdatoen for det foregående., ANVENDELSE af AJO_JOB_SLUT_DATO: , Startdato anvendes sammen med slutdato til:, * Periodemæssig afgrænsning af job, * Periodemæssig afgrænsning af statistikvariable som fx løntimer, smalt og bredt lønbeløb., Perioden afspejler ofte den periode, der er betalt løn for eller i. Det er dermed ikke nødvendigvis de dage, hvor lønmodtageren har været på arbejde. , DATABRUD indenfor AJO_JOB_SLUT_DATO: , Start- og slutdato i indberetninger fra SKATs eIndkomst modtaget fra 2008 til og med 27.11.2009 indeholdt ikke et årstal, hvorfor dette blev estimeret. Enkeltindivider og delpopulationer kan være påvirket i nogen grad, mens det vurderes at have mindre betydning på publiceret aggregeringsniveau., VALIDERING af AJO_JOB_SLUT_DATO: , Start- og slutdato valideres i eIR-systemet, hvor 0,12 pct. af alle indberetninger blev ændret i 2012 mht. startdato, slutdato eller begge datoer., Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_JOB_SLUT_DATO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-job-slut-dato