Søgeresultat

Nyt om grunddata - 3. kvartal 2025

Her finder du de seneste informationer om dataopdateringer og nye datasæt, som Danmarks Statistiks Forskningsservice stiller til rådighed. Nyt om grunddata udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så al relevant information er samlet ét sted og er nemt tilgængelig. Kvartalsudgaven for 3. kvartal 2025 opdateres i perioden 1. juli til 30. september. , 18. september 2025 kl. 9:00 , Af , Forskningsservice, Fire nye ejer- og ejendomsregistre erstatter EJER og EJVK fra og med 2024,  , 18. september 2025 kl. 09:00 af Forskningsservice,  , Som et led i det fællesoffentlige grunddataprogram ændres der i disse år i ejendomsregistreringen. Der er som konsekvens heraf netop udgivet fire nye registre i Danmarks Statistiks grunddatabank: EJF_EJERSKAB, EJV_BFENUMMER, EJV_EJENDOMSVURDERING og EJV_VURDERINGSEJENDOM. Du kan læse om registrene og indholdet herunder.,  , EJF_EJERSKAB, : indeholder en opgørelse over ejerskaber pr. 31.12.2024 i den nye kilde ”Ejerfortegnelsen” (fra Geodatastyrelsen). Registeret erstatter det tidligere EJER-register. Bemærk at der er ny nøglevariabel for ejendomme, som hedder BFENUMMER og som erstatter de tidligere nøglevariable KOM og EJENDOMSNUMMER., EJV_BFENUMMER, : indeholder en kobling af BFE-numre og ejendomsvurderinger pr. 31.12.2024 i den nye kilde ”Ejendomsvurderingen” (fra Vurderingsstyrelsen)., EJV_EJENDOMSVURDERING, : indeholder en kobling af ejendomsvurderinger og vurderingsejendomme pr. 31.12.2024 i den nye kilde Ejendomsvurderingen (fra Vurderingsstyrelsen)., EJV_VURDERINGSEJENDOM, : indeholder en kobling af vurderingsejendomme og ejendomsnumre (den gamle ejendomsnøgle) pr. 31.12.2024 i den nye kilde Ejendomsvurderingen (fra Vurderingsstyrelsen)., Alle registre er hentet fra de nye kilder på Datafordeleren (den fællesoffentlige datadistributionskanal) og det er tilstræbt at bevare formatering og navne så tæt på kilden som muligt., For at lave en kobling imellem variablene BFENUMMER, KOM og EJENDOMSNUMMER skal man bruge de tre sidstnævnte registre. Så vil man få ca. 2,4 millioner unikke kombinationer imellem den nye variabelnøgle BFENUMMER og den gamle variabelnøgle KOM og EJENDOMSNUMMER., Der mangler på nuværende tidspunkt en kobling mellem BFENUMMER og adgangsadresser. Der arbejdes i øjeblikket på at indlæse det nye Ejendomsbeliggenhedsregister, som vil muliggøre dette. Senere på året udkommer der også nye udgaver af BBR-registrene.,  Se indhold af de nye registre på Danmarks Statistiks grunddataoversigt , her, . 

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/nyt-om-grunddata-3-kvartal-2025

Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel

Følg omkostningerne hvert kvartal, Indeksene måler udviklingen i omkostningerne forbundet med drift af dagrenovations-, slamsugnings- og lastvognkørsel. , I beregningerne indgår omkostninger til:, løn, sociale omkostninger, reparation og vedligeholdelse, brændstof, dæk, administration, forsikring, kapitalomkostninger, Tabeleksempel - Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning, Indeksene bliver ofte benyttet som indikatorer for udviklingen i de respektive brancher, samt til regulering af kontrakter., Pris, Standardindekset koster , kr. 1.385,- ekskl. moms , (kr. 1.731,25 inkl. moms) pr. år., Levering, Du får sendt omkostningsindekset på e-mail som en pdf-fil hvert kvartal ca. to måneder efter kvartalet er udløbet., NB!,  , Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere DST Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks vilkår for aftaler, ., Kontakt, DST Consulting, , tlf: 39 17 36 00, Bodil Birkebæk Olesen, , tlf: 23 29 35 25 , Skræddersyede statistik, Hvis du ønsker at kombinere indekset med andre variable eller at sammensætte det på en anden måde end i vores standardprodukt, så send en e-mail til , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Omkostningsindeks for anlægopgaver, Omkostningsindeks for byggeri

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/omkostningsindeks-for-dagrenovation-slamsugning-og-lastvognskoersel

Den økonomiske krise har betydet flere studerende

Efter en periode med økonomisk vækst ramte finanskrisen verden i 2008. Ny analyse undersøger effekten krisen har haft på antallet af studerende. , 6. september 2016 kl. 9:00 ,  , Siden 2005 er antallet af personer i gang med en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse steget markant med knap 128.000 personer. I den samme periode har dansk økonomi været igennem en krise, hvor beskæftigelsen faldt med mere end 150.000 personer i kølvandet på finanskrisen., De dårlige konjunkturer kan have betydet, at flere personer valgte at gå i gang med en uddannelse frem for at søge et arbejde og nogle personer kan have forlænget deres uddannelse på grund af de dårlige beskæftigelsesmuligheder. Denne analyse undersøger, hvor meget den økonomiske udvikling kan forklare af det stigende antal studerende., Analysens hovedkonklusioner: , Den økonomiske udvikling siden 2005 skønnes at forklare godt 31.000 personer eller ca. en fjerdedel af stigningen i antallet af studerende mellem 15 og 39 år., Næsten halvdelen eller ca. 61.000 personer af stigningen i antallet af studerende mellem 15 og 39 år kan forklares med, at der er kommet flere unge i befolkningen., Den økonomiske udvikling har især påvirket uddannelsessøgningen blandt mænd i starten af 20’erne., Analysens resultater er baseret på en række forudsætninger, og resultaterne skal derfor tolkes med forsigtighed., Du kan læse analysen her , www.dst.dk/analyser/27463, . Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tony Maarsleth Kristensen tlf: 39 17 32 04, mail: , tmk@dst.dk, eller Laust Hvas Mortensen tlf: 39 17 32 18, mail: , lhm@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-09-06-den-oekonomiske-krise-har-betydet-flere-studerende

Pressemeddelelse

Lønoplysninger der vedrører IDA-personer

Beskrivelse, Formålet med den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA-databasen) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Databasen er oprindeligt opbygget med specielt henblik på at betjene forskere, men offentlige myndigheder (ministerier) og interesseorganisationer anvender også hyppigt databasen. Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., Databasen indeholder oplysninger om samtlige personer i befolkningen og alle virksomheder med ansatte, hvilket gør den velegnet til at belyse problemstillinger, der vedrører udsnit af forholdsvis små grupper., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Lønoplysninger der vedrører personer" indeholder de variable fra datasættet IDA personer (IDAP), der vedrører lønforhold. Lønoplysningerne består af statusvariable og årsvariable for personerne. Datasættet omfatter hele befolkningen pr. 31. december, dvs. alle personer med bopæl i Danmark. , I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger., Se yderligere information i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA" samt i varedeklarationen:, http://www.dst.dk/Statistik/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=1013, Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ATPXX, ATP omregnet til B-sats, EJNOVSUM, Ej-novemberansættelser lønsum, LONIND, Kontant løn - Arbejdsgivernes oplysningssedler, NSUPSUM, Supplerende løn i november-ansættelser (sum), SATP79, Samlet ATP ultimo 1979, SLON, Samlet løn fra oplysningssedler

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-der-vedroerer-ida-personer

GF_AARE_1

Navn, GF_AARE_1 , Beskrivende navn, Årets resultat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: 01-01-2000, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Årets resultat målt i kroner.Det samlede resultat (overskud/underskud) af regnskabsårets aktivitet efter at den selskabsskat (SSAR), som årets aktivitet har givet anledning til, er fratrukket. , Detaljeret beskrivelse, "Årets resultat målt i kroner., Det samlede resultat (overskud/underskud) af regnskabsårets aktivitet, efter at den selskabsskat (SSAR), som årets aktivitet har givet anledning til, er fratrukket., I personligt ejede virksomheder skal årets resultat også dække arbejdsvederlag til virksomhedens ejer/ejere. , Værdien i de enkelte brancher er især konjunkturbestemt, men kan også være påvirket af enkeltbegivenheder som den, der fandt sted d. 11. september 2001. Fx er værdien i 2003 stærkt påvirket af finansielle transaktioner inden for en verdensomspændende koncern med et holdingselskab beliggende i Danmark., I den generelle højkvalitetsdokumentation af statistikområdet regnskabsstatistik kan i firmaskemaerne (under bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AARE. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning i Regnskabsstatistikken, jf. nedenfor under ""Population""., Denne variabel er udgået i forbindelse med oprettelsen af serviceregistret for Generel Firmastatistik i 2017. Herefter er de gamle variable i stedet fortsat som standardversioner. Se ny variabel GF_AARE. , Bilag, Tabel, Værdisæt, GF_AARE_1 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-aare-1

GF_VTV_3

Navn, GF_VTV_3 , Beskrivende navn, Værditilvækst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Forskellen mellem værdien af produktionen og forbrug i produktionen i hele kroner. , Detaljeret beskrivelse, "Variablen stammer fra Regnskabsstatistikken hvorfor det kun er firmaer med brancher der indgår i regnskabsstatistikken, der for påført variablen i den Generelle firmastatistik., "Variablen eksisterer fra og med 2003, Værditilvæksten beregnes som:, Omsætning, + Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver (AUER), + Andre driftsindtægter (ADR), + Forøgelse/formindskelse af lagervareforbrug, - Køb af varer til videresalg (vareforbrug, handelsvarer) (KVV), - Køb af råvarer, hjælpematerialer, færdigvarer og emballage (KRHE), - Køb af energi (KENE), - Køb af lønarbejde og underentrepriser (KLOE), - Udgifter til husleje (UDHL), - Udgifter til anskaffelse af småinventar/driftsmidler med kort levetid (UASI), - Udgifter til vikarbureauer (UDVB), - Udgifter til langtidsleje og operationel leasing (ULOL), + Ordinære tab på debitorer (konstaterede tab samt ændring i hensættelse til imødegåelse af tab (Post 11)) (OTDE) , - Eksterne omkostninger i øvrigt (bortset fra poster af sekundær karakter)* (Post 12) (EKUD), - Sekundære udgifter (SEUD), Ved sammenligning med GF_vtv_1, der findes i data fra perioden 1999-2000, er der mindre databrud, idet ordinære tab på debitorer i vtv_1", Denne variabel er udgået i forbindelse med oprettelsen af serviceregistret for Generel Firmastatistik i 2017. Herefter er de gamle variable i stedet fortsat som standardversioner. Se ny variabel GF_VTV. , Værdisæt, GF_VTV_3 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-vtv-3

AJO_LOENTIME_KODE

Navn, AJO_LOENTIME_KODE , Beskrivende navn, Kode for, om løntimer er indberettet eller imputeret , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for, om løntimer er indberettet eller imputeret , Detaljeret beskrivelse, AJO_LOENTIME_KODE angiver en kode for, om løntimer (variablen AJO_LOENTIMER) er indberettet eller imputeret., Værdisæt:, 0 = Imputeret, 1 = Indberettet, AJO_LOENTIME_KODE hentes i Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder: VJO_LOENTIME_KODE., Imputeringen af løntimer sker i eIR efter et regelsæt, som er beskrevet under AJO_LOENTIMER:, Løntimer imputeres i de komprimerede job i de tilfælde, hvor løntimer enten er invalide (usandsynlige) eller ikke findes i forvejen. , Opretning af de indberettede summerede løntimer pr. job omfatter sammenligning med timeløn og joblængde/arbejdsomfang. Oprettede timetal, som fx ændring af timetal fra 160 til 160,33, regnes ikke som imputerede., Særlige variable i eIR angiver, hvilken slags imputering der er tale om - fra hvilket niveau (AJO_LOENTIME_IMPUT_NIVEAU) og med brug af hvilken metode (AJO_LOENTIME_IMPUT_KODE). Variablene stammer fra de tilsvarende variable i eIndkomstregisteret. , ANVENDELSE af AJO_LOENTIME_KODE: , AJO_LOENTIME_KODE kan danne grundlag for beregning af usikkerhed i forbindelse med løntimetallet (AJO_LOENTIMER)., DATABRUD inden for AJO_LOENTIME_KODE: Der er ingen databrud., VALIDERING af AJO_LOENTIME_KODE:, Variablen valideres ikke. Variablen ændres normalt ikke i beskæftigelse for lønmodtagere. , Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, D191014.TXT_LOENTIME - Kode for, om løntimer er indberettet eller imputeret, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Imputeret, 1, Indberettet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-loentime-kode

Undgå fejltagelser - brug statistik

Formand for regeringens tænketank for integration, Erik Bonnerup, kritiserer politikere for ikke at bruge statistikken i deres beslutningsprocesser., 8. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Politiske beslutninger og udmeldinger bør i langt højere grad bygge på fakta end myter og anelser. Og statistik er netop vigtigt i den tid, vi lever i nu, sagde formanden for regeringens tænketank for integration, Erik Bonnerup, på et seminar om Danmarks Statistik, der for nylig blev holdt i København. , "Tingene ændrer sig lynhurtigt, og det stiller krav om, at vi også kan følge med i udviklingen, så vi kan agere hurtigt. Derfor skal data fra Danmarks Statistik være hurtige, præcise og pålidelige og vise dagens problemer og ikke gårsdagens," sagde Bonnerup og anførte, at mange store fejltagelser kunne være undgået, hvis man havde set på, hvad tallene viste - og rettet sig efter det. , Han kritiserede derfor politikernes manglende brug af statistik: , "Adgangen til Danmarks Statistiks tal er et demokratisk gode, som man langt fra har i alle lande, men så er vi også forpligtiget til at bruge tallene." , Angst for tallene, Erik Bonnerup fortalte, at han som formand for tænketanken for integration havde mærket politikernes angst for tallene. Tænketanken er blevet kritiseret for at føre skræmmekampagne mod indvandrere, fordi den med hjælp fra Danmarks Statistik har fået sat tal på indvandrernes integration på arbejdsmarkedet samt fået fremskrivninger af, hvor mange indvandrere og efterkommere der vil være i Danmark fremover. Det fik flere politikere til at melde ud, at de mente, at tallene om indvandrere ville blive misbrugt, når de kom frem: , "Nu har vi i mange år manglet tal og fakta om indvandrere, og det er i den grad blevet misbrugt. I årevis har politikere og befolkning talt som den blinde om farverne, når det handlede om integration af indvandrere, og nu har vi endelig fået helt klare tal for, hvordan det går. Måske er jeg for optimistisk, men jeg tror da, at det har været med til at rykke ved en lang række myter," sagde Bonnerup og fortsatte: , "Der har også været meget kritik af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger til tænketanken, men jeg mener, at disse tal er et væsentlig bidrag til en mere nuanceret og solid politisk diskussion." , 235 personer var mødt op til seminaret om Danmarks Statistik, der ud over København også er blevet holdt i Århus. Seminarerne satte fokus på, hvad man kan bruge Danmarks Statistik til, og hvilke muligheder der er for at få adgang til data.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-08-Undgaa-fejl

Bag tallene

Københavnerne fører i skilsmisser

For femte år i træk er skilsmisserne steget i Danmark, og det er københavnerne, der fører. Indbyggerne i hovedstaden skilles nemlig to og en halv gang så hyppigt som parrene i flere jyske amter. Mest trofaste er parrene i Ringkøbing Amt, hvor skilsmisserne ligger i bund., 23. oktober 2002 kl. 0:00 ,  , Et ud af fyrre ægteskaber gik i stykker i Københavns Kommune i fjor, hvorimod kun ca. et ud af hundrede ægteskaber gik i stykker i Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Ribe Amt. Det viser nyudgivelsen , Befolkningens bevægelser 2001, . , Men hvorfor render københavnerne fra hinanden? En af årsagerne er, at unge par hyppigere bliver skilt end ældre par, og netop Københavns Kommune er præget af mange unge par. En anden årsag er storbylivet, ifølge David Fog, kontorfunktionær i Bryllupskontoret på Københavns Rådhus: , "Vi ser i Bryllupskontoret ofte folk, der kommer ind for at blive gift for tredje gang, og i visse tilfælde kommer mænd og kvinder også for at blive viet for fjerde eller femte gang. I hovedstaden skal der tilsyneladende mindre til, at ægteskabet bliver brudt, og folk prøver så atter at finde en partner i storbylivet," siger han til , Bag tallene. , Passer syvårskrisen?, Befolkningens bevægelser 2001, har også fulgt Danmarks ægteskaber fra bryllup til grav, og kan derfor vise, hvornår risikoen for skilsmisser er størst. Chefkonsulent Anita Lange fra Danmarks Statistik kan dermed be- eller afkræfte, om den påståede syvårskrise i ægteskabet er reel: , "Selv om man i folkemunde taler om syvårskrisen, så kan vi se på tallene, at den krise i hvert fald ikke giver stigning i skilsmisserne. Den største risiko for skilsmisse er derimod fire år efter bryllupsklokkerne har lydt," siger Anita Lange. , Har man først klaret de første fire års ægteskab, så bliver risikoen for skilsmisse til gengæld langt mindre. Der er dog nogle små hop opad i skilsmisserisikoen et godt stykke henne i ægteskabet. De ligger hhv. 17, 25 og 31 år efter brylluppet - så ikke engang et sølvbryllup er en garanti for, at ægteskabet holder. , Befolkningens bevægelser 2001, kan bestilles i Danmarks Statistiks e-boghandel på , www.dst.dk/boghandel, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-10-23-Skilsmisser

Bag tallene

EJERFORHKOD

Navn, EJERFORHKOD , Beskrivende navn, Ejerforholdskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for ejerforholdet til en ejendom. Ejerforholdet er registreret for hver enkelt ejer af ejendommen. , Oplysningerne fås fra SKat, hvor de danner grundlag for opkrævning af ejendomsskatter og forskellige afgifter., Der er for få ejendomme i registret i 1992 ., Detaljeret beskrivelse, Kode for ejerforholdet til en ejendom, Værdien af ejerforholdskoden angiver, hvem der ejer ejendomme. , 0 Ikke udfyldt, 10 Privatpersoner, inkcl I/S, 20 Almennyttige boligselskaber inkcl. A/S almennyttige boligselskaber, 30 A/S, anpartselskaber og andre selskaber (bBeskattes ikke efter personbeskatningsregler), 40 Foreninger, legater og selvejende institutioner, 41 Private andelsboliforeninger, 50 Den kommune, hvor ejendommen er beliggende, 60 Anden primærkommune, 70 Amtskommune (til og med 2006) , 80 Staten, 90 Andre, herunder moderejendomme for ejerlejligheder samt ejendomme, der ejes af flere typer , Der er for få ejendomme i registret i 1992 . , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejere af ejendomme, Populationen angiver antal ejere af ejendomme inklusive ejerlejligheder pr. 1. oktober i det pågældende år., Værdisæt, D460207.TXT_EJFORH - Ejerforholdskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 17-12-1770, 10, 17-12-1770, 20, 17-12-1770, 30, 17-12-1770, 40, 17-12-1770, 41, 17-12-1770, 50, 17-12-1770, 60, 17-12-1770, 70, 17-12-1770, 80, 17-12-1770, 90, 17-12-1770

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomme/ejerforhkod