Søgeresultat

63 pct. af danskerne føler sig trygge i sundhedsvæsnet

Især de danske mænd føler sig trygge i det danske sundhedsvæsen, mens kvinderne er lidt mere skeptiske. 66 pct. af mændene siger, at de i nogen grad eller i høj grad føler sig trygge, mens det tilsvarende gør sig gældende for 59 pct. af kvinderne., 13. juni 2015 kl. 9:00 ,  , Den aldersgruppe, der føler sig mindst trygge i det danske sundhedsvæsen, er de 30-59-årige, hvor 19 pct. siger, at de i lav eller meget lav grad føler sig trygge. De mest trygge er de 16-29-årige. Her svarer 14 pct., at de i lav eller meget lav grad føler sig trygge, mens 70 pct. føler sig trygge i nogen eller høj grad., Spørgsmålet om tryghed i sundhedsvæsnet er et ud af 27 i Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm. Denne offentliggørelse er den sidste om dag til dag-undersøgelserne fra Folkemødet i 2015.., Dagens undersøgelse viser blandt andet også, at:, • 70 pct. af danskerne er imod at indføre brugerbetaling hos lægen, sådan som man har gjort i fx Sverige, Norge og Finland., • 10 pct. af danskerne inden for det seneste år har kørt bil, selv om de var i tvivl om, hvorvidt de havde drukket mere alkohol end tilladt. Det gælder 13 pct. af mændene og 7 pct. af kvinderne., • 11 pct. af danskerne har inden for det seneste år brugt onlinetjenester som fx airbnb til at booke overnatninger hos private. Med 16 pct. er det særligt folk, der bor i Hovedstaden, der bruger disse tjenester. Kun 4 pct. i Region Sjælland har gjort brug af muligheden inden for det seneste år., • 81 pct. af danskere mener, at det er vigtigere, at de studerende har relevant erhvervsarbejde sideløbende med studierne, end at de bliver hurtigt færdige med deres uddannelse., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J19.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-13-63-pct-af-danskerne-foeler-sig-trygge-i-sundhedsvaesnet

Pressemeddelelse

Vi bruger mere af det meste i december

21. december 2000 kl. 0:00 ,  , Julen er i høj grad mavernes fest - vi bruger mere af det meste og gerne af det, som havner i mavesækken, sætter sig på sidebenene og går i blodet! Ikke overraskende viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik, at danskerne - i forhold til resten af året - bruger langt flere penge på ænder, piskefløde, rødkål og champagne i december måned. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra 3.000 husstande. , Men den travle december måned betyder også, at danskernes forbrug af færdiglavet pizza stiger med 71 pct. i forhold til resten af året. Og måske lidt overraskende falder forbruget af pilsnere - til gengæld stiger forbruget af stærkt øl og stort set alle andre drikkevarer med procenter. Det er sikkert julefrokosterne, der får forbruget på taxakørsel til at stige med 89 pct., og måske er det også de mange julefrokoster, der får forbruget af kondomer til at stige med 65 pct. , December måned er også den måned, hvor de danske mænd bliver ekviperet. Det er formentlig pakkerne under juletræet, der får forbruget af skjorter til at stige halvanden gang, forbruget af pullovers er tre gange så stort og forbruget af strømper til mænd stiger til det dobbelte i forhold til resten af året. Det samme gælder kvinderne - her stiger forbruget af undertøj fx med 73 pct. - og samtidig tyder noget også på, at mange kvinder får kolde fødder i juletiden; i hvert fald stiger kvindernes forbrug af hjemmesko til det femdobbelte i december. , Julen er en travl tid, men alligevel bliver der tid til kulturen. Familiernes forbrug på teater og koncerter mv. stiger med 72 pct. i december, og bogsalget stiger med 82 pct. Til gengæld bliver der ikke så meget tid til 'gør-det-selv-arbejde'. Der købes for 24 pct. mindre maling og andre materialer til vedligeholdelse af boligen mv. Ellers levner december måned ikke plads til den store sparsommelighed - de fleste lukker sikkert øjnene og kører Dankortet gennem maskinen eller beder til de højere magter om et lille mirakel. Undersøgelsen fra Danmarks Statistik viser nemlig også, at vi bruger flere penge på spil, især Lotto og bankospil, i december. , Henvendelse , Vil du vide mere?, Kontakt Bo Møller  3917 3411 eller , bom@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/21-12-2000_det_meste_forbrug

Pressemeddelelse

Unges andel af kontanthjælpsmodtagere er eksploderet på fem år

14. august 2013 kl. 9:50 ,  , Unge fylder i dag en væsentligt større andel af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere end for fem år siden. I 2007 var 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne unge på mellem 18 og 27 år. I 2012 var andelen steget til 28 pct. I samme periode er antallet af unge på offentlig forsørgelse steget fra 61.000 til 92.000 eller næsten 50 pct. I disse tal er unge på SU , ikke, medregnet., Der er 15. august 2013 udsendt en præciserende pressemeddelelse om dette emne.,  , Det fremgår af temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2013, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Her kan du fx også læse, at:, Fra 2002 til 2012 var Afrika det eneste kontinent, hvorfra antallet af tilflyttere til Danmark faldt, nemlig med 22 pct. Europa stod med 53 pct. for den største stigning. , På ti år steg antallet af elever i 8. - 10. klasse i private grundskoler med 37 pct., mens der i offentlige grundskoler kun var en stigning på 8 pct. , I 2002 havde 30,0 pct. af de 35-årige fuldført en videregående ud-dannelse. I 2011 var andelen 42,2 pct. Det var især kvinderne, der trak læsset. , Hver uge i 2012 så hver eneste dansker fjernsyn næsten ét døgn – 22,5 timer. , Gamle publikationer på nettet, Danmarks Statistik er i øjeblikket i gang med at digitalisere en lang række historiske udgivelser helt tilbage til 1787. Således er samtlige udgaver af , Statistisk Tiårsoversigt , fra den første i , 1964, til sidste års udgave nu gratis tilgængelige i en pdf-version på Danmarks Statistiks hjemmeside. Digitaliseringen af disse publikationer er sket med støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal., Du kan læse mere om , digitaliseringsprojektet, på vores hjemmeside. , For yderligere information om , Statistisk Tiårsoversigt 2013, er du velkommen til at kontakte Marianne Mackie, tlf. 39 17 31 69, mma@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-08-14-Unges-andel-af-kontanthjaelpsmodtagere-er-eksploderet-paa-fem-aar

Pressemeddelelse

Grøn eksport for 65 mia. kr.

19. januar 2015 kl. 9:00 ,  , Danske virksomheder eksporterede grønne varer og tjenester for 65 mia. kr. i 2013 – alt lige fra termostater og isoleringsmaterialer til rådgivning om spildevandshåndtering og optimering af energiforbrug. Maskinindustrien stod for hovedparten af eksporten, især i form af vindmøller. Grønne varer og tjenester udgjorde 6,4 pct. af den samlede eksport., Hvad vil "grøn" sige?, Grønne varer og tjenester er ikke bare produkter, der er direkte miljøbeskyttende, men også produkter, som betyder reduktion i miljøbelastende forbrug af naturressourcer. En fryser med lavt energiforbrug eller en højeffektiv pumpe er altså i denne sammenhæng grønne varer. Et solcelleanlæg er en grøn vare, mens installationen regnes med som en grøn tjeneste., Samlet produktion for 165 mia. kr., Mens eksporten løb op i 65 mia. kr., blev der samlet set i Danmark produceret grønne varer og tjenester for 165 mia. kr. i 2013., Knap halvdelen af produktionen, 79 mia. kr., var relateret til vedvarende energi, mens omsætningen for produkter, der har til formål at øge effektiviteten i energiforbruget udgjorde 26 mia. kr. Relateret til miljøbeskyttelse var omsætningen størst på affaldshåndtering og genbrug, 17 mia. kr., og spildevandshåndtering med 14 mia. kr., 58.000 arbejdspladser, Produktionen af grønne varer og tjenester giver beskæftigelse til 58.000 personer, omregnet til fuld tid. Heraf arbejder to tredjedele med grønne produkter rettet mod ressourcebesparelse, mens en tredjedel producerer med miljøbeskyttelse som formål. 48 pct. af de "grønne" jobs er i industrien., Ny publikation, Konklusionerne fremgår af Grønne varer og tjenester 2013, der udkommer i dag og kan hentes gratis på , www.dst.dk/publ/groenvaretjeneste, . Det er første gang, Danmarks Statistik udgiver denne publikation., For yderligere information er du velkommen til at kontakte: , Ole Olsen, tlf. 39 17 38 63, , olo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-01-19-groen-eksport-for-65-mia-kr

Pressemeddelelse

Tag temperaturen på danskernes holdninger under Folkemødet

Under årets Folkemøde på Bornholm tager Danmarks Statistik dagligt temperaturen på danskernes holdninger til aktuelle emner. Som medie eller deltager på Folkemødet har du mulighed for at få dit eget spørgsmål med – helt gratis., 9. juni 2015 kl. 9:00 ,  , Vil du gerne vide, hvad danskerne mener om spørgsmål, der er oppe i samfundsdebatten? Eller skal du afholde event om et emne, hvor det giver værdi at vide, hvad folk egentligt mener? Så kan du under Folkemødet på Bornholm bede DST Survey stille spørgsmålet til vores ca. 2.000 personer store panel. Hvis bare vi har spørgsmålet senest kl. 11, så har du svaret dagen efter kl. 11., Danmarks Statistiks interviewerkorps DST Survey stiller panelet 50 spørgsmål onsdag, torsdag og fredag til offentliggørelse den efterfølgende dag. Det er stadigt muligt at få spørgsmål med, men der er rift om pladserne. Derfor er det kun muligt at byde ind med et spørgsmål om dagen, og det er efter først til mølle-princippet., Inden du stiller dit spørgsmål skal du vide, at der er nogle ting, DST Survey ikke spørger om. Det er følsomme spørgsmål, som hvad folk stemmer, seksuel overbevisning osv. Vi spørger heller ikke til enkelte organisationer eller personer, men holder os alene til at spørge på konkrete emner. Det betyder, at vi fx ikke spørger, hvad man mener om en given politiker eller om enkelte partiers politiske udspil, men vi kan godt spørge om holdninger til et emne, som er på den politiske dagsorden., Hvis du vil vide mere om vores dag til dag undersøgelser under Folkemødet, er du velkommen til at kontakte Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Det er også dem, du skal sende dit spørgsmål til.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-09-survey-bornholm

Pressemeddelelse

EKSPORT_EU_YDELSER

Navn, EKSPORT_EU_YDELSER , Beskrivende navn, Værdien af visse ydelsessalg uden moms til andre EU-lande , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Rubrik B - ydelser. Værdien af visse ydelsessalg uden moms til andre EU-lande. Indberettes til "EU-salg uden moms" , Detaljeret beskrivelse, Rubrik B - ydelser er en supplerende oplysning på momsangivelsen., Salg af ydelser omfatter:, - Værdien uden moms af ydelser leveret til momsregistrerede firmaer i andre EU-lande., En række ydelser i andre EU-lande indberettes ikke her, f.eks. byggeydelser, personbefordring, restaurant- og cateringydelser eller korttidsudlejning af transportmidler., Missing: Hvis firmaet ikke momsafregner, fx hvis firmaet fællesafregner, eller hvis firmaets primære aktivitet er at være et "holdingselskab" (så firmaets eneste formål er at afregne en samlet moms for en gruppe af andre firmaer). I de tilfælde fordeles momsen ud på firmaerne i gruppen efter samme fordeling som fordelingen af ansatte., Værdien er angivet i 1.000 kr., Databeskrivelse: Fra 1.januar 2010 benyttes omvendt betalingspligt ved salg af tjenesteydelser til EU-lande. Det betyder, at salg, der tidligere var momspligtigt i Danmark og i momsangivelsen indgik i indenlandsk salg herefter indgår i salg af ydelser til EU-lande. Det giver et databrud i den momsbaserede opgørelse af indenlandsk salg fra 2009 til 2010, og må antages samtidig at have medført et brud i eksporten af ydelser til EU. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle momspligtige virksomheder, Alle momspligtige virksomheder, Værdisæt, EKSPORT_EU_YDELSER har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmaernes-koeb-og-salg/eksport-eu-ydelser

STOETTE_BESK_KODE

Navn, STOETTE_BESK_KODE , Beskrivende navn, Støttet beskæftigelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen STOETTE_BESK_KODE (støttet beskæftigelse) angiver typen af støttet beskæftigelse. Det er udelukkende job, hvor der udbetales løn fra arbejdsgiveren, som regnes som støttet beskæftigelse. Job som ikke er støttet beskæftigelse er ordinær beskæftigelse., Detaljeret beskrivelse, Variablen STOETTE_BESK_KODE (støttet beskæftigelse) angiver typen af støttet beskæftigelse. Det er udelukkende job, hvor der udbetales løn fra arbejdsgiveren, som regnes som støttet beskæftigelse. Job som ikke er støttet beskæftigelse er ordinær beskæftigelse., Oplysningen om støttet beskæftigelse kommer fra statistikken over offentligt forsørgede. Når personen modtager løn (løntilskud, jobrotation, fleksjob, skånejob, servicejob, voksenlærling og nogle typer revalidering), er arbejdsmarkedstilstanden fra offentligt forsørgede koblet til et job. Såfremt personen har flere jobs, er der koblet til jobbet med flest timer, dvs. jobbet med den største TILSTAND_GRAD_AMR (tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden)., Graf og tabel er lavet på baggrund af en statusopgørelse ultimo november., Graf og tabel er kørt for I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 (i befolkningen på referencetidspunktet) og PRIMAER_STATUS_KODE=1 (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) og SOC_STATUS_KODE <=136 (beskæftigede). , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Støttet beskæftigelse, Populationen består af personer som er i job som enten selvstændig, medarbejdende ægtefælle eller lønmodtager., Værdisæt, D500300.TXT_STOETTE_BESK_KODE - Støttet beskæftigelse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ordinær beskæftigelse, 01-01-2008, 1, Ansættelse med løntilskud, 01-01-2008, 2, Jobrotation, 01-01-2008, 3, Fleksjob, 01-01-2008, 4, Skånejob, 01-01-2008, 5, Servicejob, 01-01-2008, 6, Voksenlærling, 01-01-2008, 7, Revalidering, 01-01-2008

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-/stoette-besk-kode

AKASST

Navn, AKASST , Beskrivende navn, Seneste startår som medlem af en A-kasse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver det seneste startår som medlem af A-kasse-systemet. , Detaljeret beskrivelse, Vedrører det år, optagelse i a-kassesystemet finder sted og ikke et eventuelt skift af a-kasse. Oplysningen bevares, selvom personen senere træder ud af a-kassesystemet., For hvert nyt år - eksempelvis 2007 - undersøges det, om der forekommer et startår for den enkelte person i året. Hvis dette er tilfældet, angives dette år i 2007. Hvis dette ikker er tilfældet, sættes værdien til blank eller lig 0000., Variablen er opgjort for 1980 og frem. , Eksempel fra graf og tabel., I IDA-2007 er der 663.506 personer, der har startet et a-kassemedlemsskab i 1980, 82.906 startede i 1981, 342.420 startede i 1982 etc., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_AKASST_2 - Seneste startår som medlem af en A-kasse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1980, 1980, 1981, 1981, 1982, 1982, 1983, 1983, 1984, 1984, 1985, 1985, 1986, 1986, 1987, 1987, 1988, 1988, 1989, 1989, 1990, 1990, 1991, 1991, 1992, 1992, 1993, 1993, 1994, 1994, 1995, 1995, 1996, 1996, 1997, 1997, 1998, 1998, 1999, 1999, 2000, 2000, 2001, 2001, 2002, 2002, 2003, 2003, 2004, 2004, 2005, 2005, 2006, 2006, 2007, 2007, 2008, 2008, 2009, 2009, 2010, 2010

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/akasst

LEDAR

Navn, LEDAR , Beskrivende navn, Første ledighed (årstal) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, År for første ledighed fra og med 1980. , Detaljeret beskrivelse, Det første år for ledighed angives ved først at kontrollere, om der allerede forekommer en angivelse af det første år for ledighed. Hvis dette ikke er tilfældet, kontrolleres om ledighedsgraden for den enkelte person er positiv, og om personen er mellem 16 og 66 år. Hvis begge disse betingelser er opfyldt, angives det første år for ledighed som det pågældende år. Hvis der allerede forekommer et første år for ledighed i IDA forrige år, bibeholdes dette i det nye år., Hvis der ikke forekommer et første år for ledighed, er værdien blank, dvs. variablen er ikke relevant for den pågældende person., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_LEDAR - Første ledighed (årstal), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1980, 1980, 1981, 1981, 1982, 1982, 1983, 1983, 1984, 1984, 1985, 1985, 1986, 1986, 1987, 1987, 1988, 1988, 1989, 1989, 1990, 1990, 1991, 1991, 1992, 1992, 1993, 1993, 1994, 1994, 1995, 1995, 1996, 1996, 1997, 1997, 1998, 1998, 1999, 1999, 2000, 2000, 2001, 2001, 2002, 2002, 2003, 2003, 2004, 2004, 2005, 2005, 2006, 2006, 2007, 2007, 2008, 2008, 2009, 2009, 2010, 2010

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/ledar

GRADAAR

Navn, GRADAAR , Beskrivende navn, Årsgrad pr. forløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen GRADAAR angiver årsgrad pr. tilstand. , Den beregnes som personens timer i tilstanden (hverdage) i forhold til årets referencetimer, som er antal hverdage i året ganget med 7,4., Summen af årsgraderne giver antallet af fuldtidspersoner i året , Detaljeret beskrivelse, Et eksempel på GRADAAR for første halvår 2008 er , Startdato = 20080101, Slutdato = 20080630, Timer pr. uge i tilstanden = 20, Referencetimer = 37, GRADAAR = (20/37) * (130/262) = 0,268, GRADAAR antager således altid en værdi mellem 0 og 1., OBS: Det bør bemærkes, at der i forbindelse med beregning af GRADARR (og dermed i beregningen af fuldtidspersoner) i fleks- og skånejob ikke tages højde for det faktiske antal timer i ordningen, men derimod altid benyttes 37 timer pr. uge i ordningen i de berørte uger., Populationer:, Offentligt forsørgede, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (tidligere kaldet 'Personer Uden Ordinær Beskæftigelse (PUOB)' og 'Offentligt forsørgede 16-64-årige'), omfatter samtlige offentligt forsørgede personer under deres respektive folkepensionsaldre. Personerne der indgår i denne population er typisk SU-modtagere, ledige, aktiverede, i støttet beskæftigelse, modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller modtagere af anden øvrig passiv forsørgelse., Værdisæt, GRADAAR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/offentligt-forsoergede-/gradaar