Søgeresultat

Valutakoder (ISO 4217), v1:2017

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , VALUTA_ISO_V1_2017 , Beskrivelse: , ISO 4217, er den internationale standard for valutakoder. Formålet med ISO 4217 er at definere internationalt anerkendte koder af bogstaver og/eller tal, som kan anvendes til repræsentation af valutaer, fx ved internationale overførsler eller veksling. Standarden er udgivet første gang i 1978, men mange valutakoder har været anvendt før det., De to første bogstaver i en valutakode er konsistent med landekoder, som følger ISO 3166. Det tredje bogstav svarer, hvor det er muligt, til forbogstavet for et lands eller områdes valuta. Fx er valutakoden for officiel valuta i Danmark angivet med ”DKK”, hvor ”DK” er Danmarks landekode i ISO 3166 og ”K” er første bogstav i ”Kroner”., Gyldig fra: , 1. januar 2017 , Gyldig til: , 31. december 2017 , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, AED: UAE dirham, AFN: Afganske afghani, ALL: Albanske lek, AMD: Armenske dram, ANG: Nederlandske Antiller-gylden, AOA: Angolansk kwanza, ARS: Argentinske peso convertible, AWG: Arubanske florin, AUD: Australske dollar, AZN: Aserbajdsjanske manat, BAM: Bosnien-Hercegovina konvertible mark, BBD: Barbadisk dollar, BDT: Bangladeshiske taka, BGN: Bulgariske lev, BHD: Bahrainske dinarer, BIF: Burundiske francs, BMD: Bermudianske dollar, BND: Bruneiske dollar, BOB: Bolivianske boliviano, BRL: Brasilianske real, BSD: Bahamanske dollar, BTN: Bhutanesiske ngultrum, BWP: Botswanske pula, BYN: Hviderussiske rubler, BZD: Beliziske dollar, CAD: Canadiske dollar, CDF: Congolesiske francs, CHF: Schweizerfranc, CLP: Chilenske peso, CNY: Kinesiske yuan renminbi, COP: Colombiansk peso, CRC: Costaricanske colón, CUC: Cubanske konvertible peso, CUP: Cubanske peso national, CVE: Kapverdiske escudo, CZK: Tjekkiske koruna, DJF: Djiboutiske francs, DKK: Danske kroner, DOP: Dominikanske peso, DZD: Algeriske dinarer, EGP: Egyptiske pund, ERN: Eritreanske nakfa, ETB: Etiopiske birr, EUR: Euro, FJD: Fijianske dollar, FKP: Falklandsøerne-pund, GBP: Pund sterling, GEL: Georgianske lari, GHS: Ghanesisk cedi, GIP: Gibraltar-pund, GMD: Gambianske dalasi, GNF: Guineanske francs, GTQ: Guatemalanske quetzal, GYD: Guyanske dollar, HKD: Hong Kong-dollar, HNL: Hondurasiske lempira, HRK: Kroatiske kuna, HTG: Haitianske gourde, HUF: Ungarske forint, IDR: Indonesiske rupiah, ILS: Israelske ny shekel, INR: Indiske rupee, IQD: Irakiske dinarer, IRR: Iranske rial, ISK: Islandske krona, JMD: Jamaicanske dollar, JOD: Jordanske dinar, JPY: Japanske yen, KES: Kenyanske shilling, KGS: Kirgisiske som, KHR: Cambodianske riel, KMF: Comoriske francs, KPW: Nordkoreanske won, KRW: Sydkoreanske won, KWD: Kuwaitiske dinarer, KYD: Cayman-øerne-dollar, KZT: Kasakhstanske tenge, LAK: Lao kip, LBP: Libanesiske pund, LKR: Srilankanske rupee, LRD: Liberiansk dollar, LSL: Lesotho loti, LYD: Libyske dinarer, MAD: Marokkanske dirham, MDL: Moldoviske leu, MGA: Madagaskiske ariary, MKD: Makedonske denar, MMK: Myanmar kyat, MNT: Mongolske tugrik, MOP: Macau pataca, MRO: Mauretanske ouguiya, MUR: Mauritiske rupee, MVR: Maldiviske rufiya, MWK: Malawiske kwacha, MXN: Mexicanske peso, MYR: Malaysiske ringgit, MZN: Mozambisk metical, NAD: Namibiske dollar, NGN: Nigerianske naira, NIO: Nicaraguanske cordoba oro, NOK: Norske kroner, NPR: Nepalesiske rupee, NZD: New Zealand-dollar, OMR: Omanske rial, PAB: Panamanske balboa, PEN: Peruvianske nuevo sol, PGK: Papua New Guineanske kina, PHP: Filippinske peso, PKR: Pakistanske rupee, PLN: Polske zloty, PYG: Paraguayanske guarani, QAR: Qatar rial, RON: Rumænske leu, RSD: Serbiske dinarer, RUB: Russiske rubler, RWF: Rwandiske francs, SAR: Saudiarabiske riyal, SBD: Salomonøerne-dollar, SCR: Seychellisk rupee, SDG: Sudaniske pund, SEK: Svenske kronar, SGD: Singaporeanske dollar, SHP: Sankt Helena-pund, SLL: Sierraleonske leone, SOS: Somalisk shilling, SRD: Surinamesiske dollar, SSP: Sydsudanske pound, STD: Sao Tome og Principe dobra, SVC: Salvadoranske colon, SYP: Syriske pund, SZL: Swazi lilangeni, THB: Thailandske baht, TJS: Tadsjikistansk somoni, TMT: Turkmenistanske manat, TND: Tunesiske dinar, TOP: Tongansk pa'anga, TRY: Tyrkiske lira, TTD: Trinidad og Tobago-dollar, TWD: Nytaiwanske dollar, TZS: Tanzanisk shilling, UAH: Ukrainsk hryvnia, UGX: Ugandiske shilling, USD: Amerikanske dollar, UYU: Uruguayske peso, UZS: Usbekiske sum, VEF: Venezuelanske bolivar fuerte, VND: Vietnamesiske dong, VUV: Vanuatu vatu, WST: Samoanske tala, XAF: Centralafrikanske CFA franc BEAC, XAG: Sølv, XAU: Guld, XCD: Østcaribiske dollar, XOF: Vestafrikanske CFA franc BCEAO, XPD: Palladium, XPF: CFP franc, XPT: Platinum, XTS: Valukode til test, XXX: Ingen valutaenhed, YER: Yeminitiske rial, ZAR: Sydafrikanske rand, ZMW: Zambianske kwacha, ZWL: Zimbabwe dollar, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Valutakoder (ISO 4217), v1:2019, 1. januar 2019, Fortsat gyldig, Valutakoder (ISO 4217), v1:2018, 1. januar 2018, 31. december 2018, Valutakoder (ISO 4217), v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2017, Valutakoder (ISO 4217), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2016, Valutakoder (ISO 4217), v1:2015, 1. januar 2015, 31. december 2015, Valutakoder (ISO 4217), v1:2014, 1. januar 2014, 31. december 2014

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/valuta-iso?id=ce0799b5-9202-49e6-95d3-d890b729cae8

Indsamling af data

 , Vi hjælper med at vælge den indsamlingsmetode, der passer bedst til emnet, målgruppen og formålet med undersøgelsen. På den måde kan vi blandt andet få svar fra personer, som normalt er svære at få fat i og få svar på emner, som kan være vanskelige at svare på. Den enkelte metode kan enten anvendes isoleret eller kombineres med andre. , Vi kan indsamle data på følgende måder: , Webspørgeskema , Lad dine respondenter svare på undersøgelsen på et skema på internettet, når det passer dem. Vi udsender typisk en henvendelse ud via digital post, hvor der er et link til spørgeskemaet. Her opnår vi normalt en høj svarprocent, og det til en markant lavere pris end ved anvendelse af telefoninterviews (CATI)., Telefoninterviews (CATI) , Med telefoninterviews opnår vi en god kontakt med målgrupper, der har behov for personlig assistance eller en ekstra påmindelse om at svare på en undersøgelse. Det er ofte med denne metode, vi kan indhente de besvarelser, der har den afgørende betydning for svarprocenten, og den er derfor et yderst effektivt supplement til webspørgeskemaer. , Forud for opstarten af en interviewundersøgelse introducerer vi interviewerne for undersøgelsen. Her gennemgår vi spørgeskemaet og drøfter interviewforløbet med interviewerne. Ofte deltager kunden i disse introduktioner. , Besøgsinterviews (CAPI), Med denne metode kan vi få kontakt til nogle af de målgrupper, der kan være svært at få fat i, netop der hvor de befinder sig – i hjemmet, på arbejdet eller et sted i byen, der passer interviewpersonen. , Papirskemaer , I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at anvende papirskemaer for at kunne indhente besvarelser. , Omnibus , Omnibusundersøgelsen er velegnet til hurtigt at få stillet et begrænset antal spørgsmål til et repræsentativt udsnit af befolkningen. Vi kører Omnibus hver måned som en kombination af web- og telefoninterviews. , Kontakt os , Ønsker du at modtage et tilbud, få et overslag eller forhøre dig om mulighederne hos DST Survey, så skriv til os på , dstsurvey@dst.dk, eller kontakt en af vores , konsulenter her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/indsamling-af-data

Omnibus - svar på spørgsmål nemt og billigt

 , En omnibus er et større motorkøretøj med plads til mange passager. Det er netop denne egenskab, som gør omnibusundersøgelsen til en billig og effektiv måde at få indsamlet data på. I den såkaldte omnibusundersøgelse stiller Danmarks Statistiks interviewere spørgsmål om mange forskellige emner for flere forskellige kunder til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning på samme tid. , Vi spørger hver måned , Omnibussen kører hvert måned som en kombination af både web- og telefoninterviews og består som oftest af flere undersøgelser, hvor spørgsmålene bliver lagt i forlængelse af hinanden. Omnibussen er rigtig god til at måle ændringer over tid, fordi det for et rimeligt beløb er muligt at få de samme spørgsmål med flere gange årligt. Nogle spørgsmål kan være med fast månedligt, andre hvert kvartal, mens andre igen kun er med en enkelt gang. Omnibussen passer bedst til kunder, der har få spørgsmål og spørgsmålene skal gerne formuleres så enkelt og letforståeligt som muligt. , Få koblet svar med registerdata , Ydermere, så er der mulighed for at få beriget sit data, da Danmarks Statistik kender de interviewedes CPR-numre. Det giver utallige muligheder for at koble forskelligt registerdata på de indsamlede oplysninger. Desuden giver det også en mulighed for at vægte undersøgelsen og sikre repræsentativitet. Blandt de faste kunder kan blandt andet nævnes Justitsministeriet, Nykredit og Boligøkonomisk Videncenter. , Kontakt os , Vil du vide mere eller ønsker du at få spørgsmål med i Omnibussen, så skriv til os på , dstsurvey@dst.dk, eller kontakt en af vores , konsulenter her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/omnibus

Sådan foregår en undersøgelse

Undersøgelsens start , I den indledende fase rådgiver vi om det overordnede undersøgelsesdesign og valg af metode. Vi rådgiver også om operationalisering af problemstillingerne, så de kommer bedst til udtryk i spørgeskemaet, om det er per brev, telefonisk, et besøg eller web-baseret. , Pilotundersøgelser , På de fleste større undersøgelser anbefaler vi et pilotprojekt, som har det formål at teste spørgeskemaets opbygning og spørgsmålenes formulering. Et pilotprojekt kan også have andre formål fx at teste længden på spørgeskemaet, stikprøven og den forventede svarprocent. Det kræver nogle ressourcer, men er ofte givet godt ud for at sikre, at respondenterne forstår spørgsmålene på den måde, de er tænkt. Selv et grundigt udarbejdet spørgeskema kan indeholde formuleringer, som den specifikke målgruppe forstår forskelligt. Det kan et pilotprojekt være med til at kaste lys over og rette op på ved bearbejdning af spørgsmålene. , Stikprøve , Vi kan hjælpe med at definere målgruppen og udvælge en stikprøve enten på basis af CPR-registret eller ved at kombinere med et eller flere af Danmarks Statistiks andre registre. , Stikprøven til virksomhedsundersøgelser kan fx udvælges på basis af brancher, virksomhedens størrelse eller ud fra geografi. Det er også muligt at inddrage data om medarbejderne, fx andelen af højt uddannede medarbejdere eller medarbejdere med anden etnisk oprindelse end dansk. , Dataindsamling , DST Survey kan indsamle interviewdata ved hjælp af webspørgeskemaer, computerstøttede telefoninterviews (CATI), besøgsinterviews (CAPI), postale spørgeskemaer eller en kombination af disse metoder. Vi kan også koble data fra vores statistikregistre til den empiriske dataindsamling. Det sker under vores , Forskerordning, ., Breve til respondenter , Måden vi henvender os til respondenter på har stor betydning for svarprocenten på undersøgelser. DST Survey har stor erfaring med udformning af henvendelser og hvordan vi skal formulere et brev eller en telefonisk henvendelse for at motivere respondenterne til at deltage. , Datalevering , Vi kan levere data i flere forskellige formater sammen med en dokumentation af bortfaldet i stikprøvebaserede undersøgelser. Vi rådgiver også om efterbehandling af undersøgelsen.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/Undersoegelse

Færdselsuheld

Beskrivelse, Beskrivelse af data for færdselsuheld, Formålet med statistikken er at belyse omfanget og karakteren af alle uheld med personskade, hvor politiet har været til stede og optaget rapport. Statistikken omfatter således ikke uheld med personskade, der alene er blevet registreret på skadestuen eller uheld alene med materialeskade. På vejdirektorates hjemmeside , https://www.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/publications/indberetning_af_frdselsuheld__kodeark.pdf, er beskrevet hvilke færdselsuheld der skal indberettes., Frem til 2003 offentliggjordes statistikken om færdselsuheld månedligt og kvartalsvis. Siden 2003 offentliggøres statistikken årligt og baserer sig på indberetninger fra Vejdirektoratet, der løbende indsamler oplysningerne fra landets politikredse. En årlig dataleverance leveres herfra til Danmarks Statistik. , Data om færdselsuheld kan anvendes til en opgørelse på 3 enhedsniveauer nemlig uheldsniveauet, elementniveauet dvs. samtlige involverede køretøjer, fodgængere, forhindringer i uheldene og personniveauet dvs. de tilskadekomne personer i uheldene. De 3 enhedsniveauer kan forbindes ved løbenumre og relevante oplysninger kan vises. , De centrale oplysninger på færdselsuheldsniveauet, der publiceres, er uheldsart, uheldssituation, transportmiddel, by/landområde og på personniveauet er det personskade (dræbt, let eller alvorligt tilskadekommen), transportmiddel, alder, køn og spirituspåvirkning. Oplysningerne er tilgængelige på kommuneniveau. , Af større databrud kan nævnes, at fra året 1982 ændredes definitionen af lettere tilskadekommen således, at småskrammer og lignende ikke længere registreres som lettere skader. Fra 1997 registreredes personer indlagt til observation for hjernerystelse som lettere skade i stedet for, som tidligere, alvorlig skade. , I et tidsskrift fra Dansk vejhistorisk selskab 2003 nr. 7 er statistikkens historie genfortalt siden dens etablering i 1920'erne, Mange tilskadekomne i færdselsuheld kommer kun til skadestuernes kendskab, da personer, der er kommet til skade ved trafikuheld, henvender sig her efterfølgende. Som supplement, og for at få en mere komplet færdselsuheldsstatistik, udarbejdes der en opgørelse over antallet af personer, der har henvendt sig på en skadestue i forlængelse af et færdselsuheld. Disse personer registreres i Landspatientregisteret, men kun med få relevante oplysninger ift. statistikken om færdselsuheld, nemlig transportmiddel, en eller flere involverede, alder, køn samt skadetype. En direkte sammenligning af landspatientregisterets skadetype, med politiets markering af tilskadekomne som lettere og alvorlig tilskadekomst, er ikke mulig., Bilag, Trafikpolitiske tiltag, Udvikling i tilskadekomst 1930-2016, Indberetning af færdselsuheld 2017, Variable, ELEMENTART, Elementets art, PERSONSKADE, Personskade, UH_ID, Identifikation af uheldet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/faerdselsuheld

Modstandsfilm i top tre over mest sete film

21. marts 2013 kl. 9:50 ,  , I 2012 blev der solgt 754.000 biografbilletter til premierefilmen Hvidsten Gruppen. Dermed blev filmen om modstandsgruppen af samme navn den danske premierefilm, der har solgt tredjeflest biografbilletter i dette årtusinde. Kun Klovn – the movie med 838.900 billetter og Italiensk for begyndere med 828.700 billetter overgår Hvidsten Gruppen siden år 2000., Det fremgår af , Nyt fra Danmarks Statistik, , der udkommer i dag, samt Danmarks Statistiks , historiske oversigt over solgte biografbilletter, . Her ses det også, at:,  • Filmen De urørlige skrev sig ind i historien som den franske film, der har solgt flest biografbilletter i Danmark siden statistikken blev oprettet i 1976. Med 354.900 billetter var den 18.700 billetsalg foran den tidligere nummer et, Asterix indta’r Rom fra 1976. Faktisk solgte De urørlige mere end dobbelt så mange som den næstbedst sælgende de seneste ti år, nemlig Den fabelagtige Amélie fra Montmartre.,  • Skyfall med Daniel Craig i rollen som James Bond spillede sig med 825.100 solgte billetter ind på fjerdepladsen over de mest sete britiske film i danske biografer siden statistikkens start. Faktisk skal vi ned på 17. pladsen for at finde en britisk film, hvor hovedrolleindehaveren ikke hedder enten James Bond eller Harry Potter.,  • Danske biografers entréindtægter steg med 12 pct. fra 749,8 mio. kr. i 2011 til 842,7 mio. kr. i 2012. Det skete på trods af et faldende antal spillefilm fra 656 til 541. Samtidig faldt antallet af premierefilm fra 256 til 231., For yderligere oplysninger kontakt venligst Jesper Moltrup-Nielsen, tlf. 39 17 38 56, , jmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-03-21-Modstandsfilm-i-top-tre-over-mest-sete-film

Pressemeddelelse

KL_BETEGNELSE

Navn, KL_BETEGNELSE , Beskrivende navn, Klassebetegnelse , Gyldighed, Gyldig fra: 05-09-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Klasses navnebetegnelse fx 4b, 8x, Det vil blive muligt at tilgå registret på mikroniveau under Danmarks Statistiks Forsker- og Myndighedsordning. Når forskere benytter data fra registret, stilles de til rådighed under de generelle vilkår jf. DSTs datafortrolighedspolitik., Ved udtrækning og potentiel offentliggørelse af data fra registret vil det fortsat være et krav, at ingen enkeltindivider kan identificeres. Alle personer er afidentificeret i data, men kombinationen af institutionsnummer og klasse/årgang kan udgøre en risiko for identifikation af undervisere - særligt på mindre skoler og i små fag. , Det er, som altid, brugernes (forskere og myndighedsbrugere) ansvar at være opmærksom på, at der ikke må kunne udledes information, der identificerer enkeltindivider/virksomheder i offentliggørelser på baggrund af registrets data. , Detaljeret beskrivelse, Klassebetegnelse anvendes til identifikation af klasser fx 3A, 8B. , Variablen har ikke noget værdisæt, og det er dermed valgfrit hvad den indberettende skole indtaster i variablen., Variablen er vigtig ved fx beregning af klassestørrelser, da den bruges til at opgøre hvor mange spor en given skole har på et givent klassetrin. Variablen kan anvendes til at adskille de enkelte spor fra hinanden, når antallet af elever pr. klasse skal tælles., Bemærk, at beregning af klassekvotienter kun er muligt for fuldt årgangsdelte klasser, hvor elever på samme klassetrin undervises sammen og hvor årgangene ikke blandes sammen i undervisningen. Dette er den mest udbredte klassestruktur, dog bortset fra især specialskoler og efterskoler, hvor undervisningen typisk går på tværs af årgange. Fuldt årgangsdelte klasser har værdien 40 i variablen KL_TYPE. , Værdisæt, KL_BETEGNELSE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/grundskole/kl-betegnelse

Statistikdokumentation: Forskningsbiblioteker (Afsluttet)

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Hent statistikdokumentation som pdf, Forskningsbiblioteker 2017 , Tidligere versioner, Forskningsbiblioteker 2016, Forskningsbiblioteker 2015, Forskningsbiblioteker 2014, Formålet med denne statistik er at belyse aktiviteten og økonomien ved forskningsbiblioteker i Danmark. Statistikken er udarbejdet i Danmarks Statistik 2009. Forskningsbiblioteksstatitik for 2001-2008 kan findes på Slots-og Kulturstyrelsens hjemmeside. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af forskningsbibliotekernes aktiviteter, herunder udlån, bestand, afgang og tilvækst i materialer, samt enkelte økonomiske nøgletal. Statistikken opgøres for alle forskningsbiblioteker i Danmark og opdeles efter aktivitet og fysisk og elektronisk materialetype mv. Statistikken er opdelt i forskningsbiblioteker med særlige forpligtelser og øvrige forskningsbiblioteker. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra forskningsbibliotekerne via elektronisk spørgeskema. Data fra de enkelte forskningsbiblioteker kontrolleres i forhold til deres indberetning for de forgående år. Indsamling af data sker på samme detaljeringsniveau som det, den færdige statistik offentliggøres på. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for forskningsbibliotekerne selv, studerende, interesseorganisationer og Slots- og Kulturstyrelsen som grundlag for bl.a. prognoser og analyser. Der er ikke blevet foretaget en særskilt undersøgelse af brugertilfredshed for denne statistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Nogle øvrige forskningsbiblioteker indberetter ikke til forskningsbibliotesstatistikken. Der hverken imputeres eller opregnes for de manglende værdier. Derfor er værdierne undervurderet i forhold til det faktiske niveau. Data offentliggøres for de enkelte forskningsbiblioteker., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer normat ca. 6 måneder efter referenceårets udgang. For statistikåret 2016 er offentliggørelsen meget forsinket ., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Data er sammenligneligt fra 2009 og frem. Statistikken er baseret på DS/ISO 2789 standard, som er den internationale standard for udarbejdelse af biblioteksstatistik. For 2016 er spørgeskemaet reduceret. Der er ikke foretaget nogen sammenligning af denne statistik med tilsvarende internationale eller udenlandske opgørelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Forskningsbiblioteker, . Derudover indgår tallene i publikationen , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forskningsbiblioteker--afsluttet-

Statistikdokumentation

KORAGRAD

Navn, KORAGRAD , Beskrivende navn, Korrigeret AMFORA-grad , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen KORAGRAD angiver den korrigerede AMFORA-grad, dvs. deltagelsesgraden. KORAGRAD benyttes til optælling af antallet af fuldtidsdeltagere i de enkelte foranstaltninger, og den beregnes som personens timer i foranstaltningen i forhold til årets referencetimer, svarende til antallet af forsikrede timer (typisk 37 om ugen). , Detaljeret beskrivelse, KORAGRAD skal altid ses i forhold til den givne periode som datafilen dækker. , Et eksempel på en KORAGRAD er , Startdato = 20000101, Slutdato = 20000630, Timer pr. uge i foranstaltningen = 20, Referencetimer = 37, KORAGRAD = (20/37)*(182/366) = 269, KORAGRAD kan antage en værdi mellem 0 og 1000., Det bør bemærkes, at der i forbindelse med beregning af KORAGRAD (og dermed i beregningen af fuldtidspersoner) i fleks- og skånejob ikke tages højde for det faktiske antal timer i ordningen, men derimod altid benyttes 37 timer pr. uge i ordningen i de berørte uger., Populationer:, Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, Samtlige 16-64/66-årige personer uden ordinær beskæftigelse, som i løbet af året har deltaget i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (aktivering, fleksjob, skånejob mv.). , Værdisæt, KORAGRAD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/amfora/koragrad

BELOB6

Navn, BELOB6 , Beskrivende navn, Beløb udbetalt i juni måned , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalt beløb i juni måned - beregnet ud fra hvilken måned, den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, lå i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen. Det sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal. , Detaljeret beskrivelse, Udbetalt beløb i juni måned - beregnet ud fra hvilken måned, den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, lå i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen. De sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Kontanthjælpsmodtagere, Personer, som har modtaget kontanthjælp i Danmark i løbet af året , Værdisæt, BELOB6 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/belob6