Søgeresultat

Improving data collection (IMDACO)

Om IMDACO, Danmarks Statistik arbejder løbende på at lette indberetterbyrden. Med projektet IMDACO (Improved Data Collection) har vi udviklet nye løsninger, der vil mindske byrden for de virksomheder der indberetter til den kvartalsvise statistik ”Industriens salg af varer”. , Der er to ben i projektet. Det ene ben vedrører implementering af nyt indberetningssoftware samt straks-validering i blanketten. Det andet ben vedrører anvendelse af alternative datakilder i statistikken., Ny indberet­ningsløs­ning samt straks-validering i blanketten, Til statistikken ”Industriens salg af varer” indberettes omsætning ved salg af egne varer fordelt på detaljerede varekoder. Desuden indberettes omsætning ved salg af industrielle serviceydelser samt handelsvarer og anden omsætning. Virksomheder, der indberetter mange forskellige varer, kan få glæde af den nye indberetningsløsning, IDEP.web, hvor virksomhederne kan genanvende data fra deres økonomisystem til indberetningen. , Som noget nyt vil der fremover både i Virk-blanketten og i IDEP.web være straks-validering af data, så indberetteren allerede i indberetningssituationen bliver gjort opmærksom på indtastninger der synes usandsynlige, og dermed får mulighed for straks at rette eventuelle fejl. Dermed mindskes omfanget af efterfølgende genkontakt., Anvendelse af alternative datakilder, Danmarks Statistik modtager løbende data om virksomhedernes momsindberetninger fra SKAT. På baggrund af disse data kan virksomhedernes omsætning beregnes og anvendes som alternativ datakilde i ”Industriens salg af varer”. Der er imidlertid en række kriterier der skal være opfyldt, for at momsdata kan erstatte en virksomheds indberetning til statistikken. Virksomheder der lever op til de nødvendige kriterier, skal efter implementeringen af den nye løsning kun indberette én gang årligt i stedet for fire., IMDACO - Final report, IMDACO - Annex

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/imdaco

Danskerne bor bedre

31. august 2001 kl. 0:00 ,  , I 2000 var der væsentligt færre store husstande på fire personer eller derover, der boede i boliger under 80 m2 - nemlig 19.000 mod 30.000 i 1981. Det skyldes, at husstandene i dag råder over større boliger, og at antallet af familier på fire eller flere personer er faldet - fra godt 481.000 i 1981 til knap 414.000 i 2000. Samtidig har der været en meget kraftig vækst i antallet af husstande på kun en eller to personer, der bor i boliger over 160 m2 - fra 76.000 til 157.000. Det viser årets temaartikel om boligen i Statistisk Tiårsoversigt 2001, der udkommer i dag., Hvis man forudsætter, at en god boligstandard indebærer, at hver husstand skal have ét værelse pr. person plus et fællesrum, så har boligstandarden forbedret sig siden 1981, hvilket kan skyldes såvel større boliger som mindre familier. I 1981 havde 713.769 husstande flere værelser end den gode boligstandard - i 2000 var tallet vokset til 1.031.447. Omvendt var der i 1981 481.196 husstande, der boede under den gode boligstandard, i 2000 var antallet faldet til 438.031. Et forbehold er dog, at tallene kun dækker husstande i boliger på op til fire værelser, og at der kun findes oplysninger om antallet af værelser på det tidspunkt, hvor boligen blev bygget - der kan være sket sammenlægninger eller opdelinger senere., De danske husstande er små - og de bliver mindre og mindre. Til gengæld bliver der flere og flere af dem. I gennemsnit består en husstand i dag af 2,18 personer. I alt er der 2,4 mio. husstande i Danmark. Hele 37 pct. af husstandene er kun på én person. 12 pct. af husstandene er på fire personer, den "klassiske" familie med to voksne og to børn udgør kun 9 pct., Temaartiklen om boligen i Statistisk Tiårsoversigt sætter også fokus på boligens effekt på danskernes privatøkonomi og på samfundsøkonomien, udviklingen i boligbyggeriet og boligpriserne samt sammenligninger mellem ejere og lejere. Statistisk Tiårsoversigt 2001 kan købes i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere?, Ring til Bo Møller på 3917 3411 eller send en E-post til , bom@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/31-08-2001-bor_bedre

Pressemeddelelse

Ny bog samler viden om kulturen

I 1984 var det biograferne, der fik danskerne ud af lænestolen – mens det i 2014 var museerne, der var det store tilløbsstykke. Det er blot én af de spændende pointer i en ny publikation fra Danmarks Statistik, der skaber overblik over kulturen i Danmark., 14. januar 2016 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik samler nu de eksisterende statistikker inden for kulturområdet i én samlet publikation. Publikationen giver ved hjælp af udvalgte resultater en let tilgængelig oversigt over kulturområdet i Danmark og dækker forskellige emner som biografer, biblioteker, museer, medier, idræt og mere., Hovedstaden har flest teatergængere, Publikationen viser blandt andet, at omkring 60 pct. af tilskuerne til teaterforestillinger i 2014 besøgte teatre i Region Hovedstaden. Dette hænger sammen med, at folk fra resten af landet anvender hovedstadens kulturinstitutioner., I publikationen kan du også læse, at:, De offentlige kulturbevillinger i 2015 lå på næsten 24 mia. kr. – de kommunale bevillinger udgjorde 45 pct. mens de statslige bevillinger var på 55 pct. , Statens og kommunernes bevillinger til kultur svarer omtrent til 4.180 kr. pr. dansker. De danske husstandes forbrug på fritid og kultur var i gennemsnit næsten 25.000 kr. i 2014., Den bedste sælgende filmserie er James Bond, der fra 1976 og frem har solgt i alt 11,1 mio. billetter – eller knap 480.000 billetter pr. film. Og det tal inkluderer ikke engang billetsalget for den nyeste film i serien, ’Spectre’., Danskerne fortsat låner færre trykte bøger – i 2014 udlånte folkebibliotekerne 27,6 mio. bøger, hvilket er omkring 1 mio. mindre end i 2013. I 2014 blev der udlånt 1,6 mio. elektroniske bøger., Publikationen kan hentes på , http://www.dst.dk/publ/kultur, ., Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Huusom på tlf: 39 17 38 66, eller mail: , hhu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-01-14-ny-bog-samler-viden-om-kulturen

Pressemeddelelse

Hver femte familie har mere end én bil

Siden 2011 er andelen af familier med to eller flere biler steget fra 13 pct. til 18 pct. Familier med flere biler har typisk større biler, og de bor uden for de store byer., 31. januar 2023 kl. 8:00 ,  , Der kommer flere biler på de danske veje, og flere af dem tilhører ejere på samme adresse. Andelen af familier, der ejer mere end én bil, er steget fra 13 pct. i 2011 til 18 pct. i 2021. Det viser en ny , analyse fra Danmarks Statistik om befolkningens biler, ., ”På ti år er den danske bilpark vokset med en halv million biler, og det skyldes især, at flere familier end tidligere ejer mere end én bil. I 2021 havde næsten hver femte familie i Danmark to eller flere biler,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Andelen af familier med mere end én bil er steget i alle kommunetyper, men det er hovedsageligt i oplands- og landkommuner, der er mere end én bil parkeret i garagen. Andelen af familier med flere biler er lavest i hovedstadskommunerne, hvor stigningen siden 2011 også er mindst., Familier med flere biler har oftere store biler, I , analysen fra Danmarks Statistik, er biler inddelt i fire størrelser: Mini, small, medium og large. Der er generelt en lavere andel af biler i størrelsen large i 2021 sammenlignet med i 2011. , Andelen af store biler er højere blandt familier, der har nøgler til flere biler i familien end blandt dem, der kun har én bil. Blandt familier, der har flere biler, er 17 pct. af bilerne i kategorien large. Samtidig er 13 pct. af bilerne large blandt de familier, der kun har én bil., ”Den større andel af store biler i familier med flere biler hænger sandsynligvis sammen med, at der i højere grad er hjemmeboende børn i familien, og derfor må det formodes, at der skal være plads til flere passagerer i bilen. Derudover har familier med flere biler typisk en højere indkomst end dem med én bil,” siger Søren Dalbro., Læs mere om , familiernes ejerskab af flere biler i analysen, ., Har du spørgsmål til tallene i analysen, er du velkommen til at kontakte Fenja Søndergaard Møller på tlf. 2362 6299 eller , fsm@dst.dk, eller Søren Dalbro på tlf. 2935 7460 eller , sda@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-01-31-hver-femte-familie-har-mere-end-en-bil

Pressemeddelelse

Kernefamilien er i opbrud

24. august 2000 kl. 0:00 ,  , Børns barndom har ændret sig markant de seneste tyve år, viser dette års tema-undersøgelse i Statistisk Tiårsoversigt fra Danmarks Statistik. Tallene viser en udvikling fra kernefamilie til en mere diffus familiestruktur. Flere børn oplever brud i kernefamilien, flere børn bor hos en enlig mor, og børn har fået flere søskende, fordi der nu er flere halvsøskende og papsøskende., "Undersøgelsen viser, at skilsmisser og opløsning af parforhold er en realitet i den danske familie. Og det er ikke nødvendigvis dårligt for børns liv. Børn er blevet mere udadvendte og socialt kompetente, fordi familien ikke længere er en lukket kasserolle," siger formand for Børnerådet, Per Schultz Jørgensen, til Danmarks Statistiks nye blad Bag tallene, der udkommer mandag., I 1980 blev 44 pct. af de 0-6 årige passet i institution, i 1999 var andelen steget til 75 pct. Det skyldes i høj grad, at andelen af børn, hvis forældre arbejder heltid, er steget fra 48 pct. i 1980 til 80 pct. i 1998. Undersøgelsen påviser desuden, at der er stor forskel på, hvor mange penge de danske kommuner bruger pr. barn. Landsgennemsnittet er 44.549 kr. pr. barn, men der er en klar tendens til, at de jyske kommuner har betydeligt lavere udgifter pr. barn end især kommunerne omkring København. Flere jyske kommuner bruger under 38.000 kr. pr. barn, og mange af de sjællandske kommuner bruger over 55.000 kr. pr. barn., "Det er nogle utroligt store forskelle, og det afspejler en stor risiko for, at det der er gældende for børn et sted i Danmark, ikke nødvendigvis er det et andet sted. Det er simpelthen et spørgsmål om, hvordan kommunerne vælger at administrere loven, og det må socialministeren gribe ind overfor," siger formanden for Børnerådet., Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/24-08-2000-kernebrud

Pressemeddelelse

Unge med høj indkomst finder oftere en partner

12. september 2014 kl. 9:00 ,  , Særligt for unge enlige mænd ser der ud til at være en sammenhæng mellem indkomstens størrelse og andelen, som flytter sammen med en partner. 24 pct. af enlige mænd på 25-29 år, som havde en indkomst før skat over 400.000 kr., flyttede i 2012 sammen med en partner. Blandt deres jævnaldrende med en indkomst under 125.000 kr. var det kun 11 pct., Også for de enlige unge kvinder er der en tendens til at dem med en høj indkomst oftere flytter sammen med en partner – dog mindre end for de jævnaldrende mænds vedkommende. 23 pct. af de 25-29-årige kvinder med de højeste indkomster flyttede sammen med en partner i 2012 mod 15 pct. af dem med lavest indkomst., Konklusionerne fremgår af , Indkomster 2012, , der udkommer i dag. Publikationen fokuserer i år særligt på indkomst og parforhold. Et par konklusioner mere følger her:, Par, hvor kvinden tjener mere end manden, flytter oftere fra hinanden end par, hvor indkomsten er ligeligt fordelt, eller hvor manden tjener mest., Par med lav indkomst flytter oftere fra hinanden end par med høj indkomst. Effekten af indkomstniveauet er stor blandt de unge, men mindskes kraftigt med alderen., I 31 pct. af alle par af blandet køn tjener kvinden mere end manden. I 24 pct. af par med børn under 7 år tjener kvinden mest., Indkomster 2012, , der kan hentes gratis på , www.dst.dk/publ/indkomster, , tegner i øvrigt et billede af indkomstforholdene med oplysninger som disse:, Den gennemsnitlige indkomst før skat var 292.200 kr. i 2012., Kvinders realindkomst er steget mere end mænds siden 2000. I 2012 udgjorde kvindernes realindkomst 78,0 pct. af mændenes indkomst mod 70,4 pct. i 2000, 64.600 personer (eller 1,4 pct. af skattepligtige danskere over 15 år) havde i 2012 en indkomst før skat på mere end en million kr., Indkomstuligheden er vokset siden årtusindskiftet. Siden år 2000 er gini-koefficienten vokset fra 24,1 gini-point i år 2000 til 27,7 i 2012., For yderligere information om , Indkomster 2012, er du velkommen til at kontakte hovedforfatter Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-09-12-unge-med-hoej-indkomst

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Skatter og afgifter (Afsluttet)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Hent statistikdokumentation som pdf, Skatter og afgifter 2014 , Tidligere versioner, Formålet med Skatter og afgifter er at belyse udviklingen i - og skabe et overblik over den samlede beskatning. Publikationen er et godt opslagsværk for alle med behov og interesse for danske skattemæssige forhold., Publikationen udkom første gang i 1976 og er udkommet hvert år siden., Indhold, Publikationen skaber et overblik over udviklingen i beskatningen i Danmark. Den er et godt opslagsværk for alle med behov og interesse for danske skattemæssige forhold., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den statistiske behandling, der sker i publikationen, er allerede i statistikdokumentationen for de enkelte detailstatistikker., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Publikationen skaber et overblik over beskatningen i Danmark, og er et godt opslagsværk for alle med behov og interesse for danske skattemæssige forhold. Dermed giver den et grundlag for den almindelige samfundsdebat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indsamling: Data indsamles fra forskellige offentlige regnskaber og diverse detailstatistikker. Data fra alle disse forskellige kilder er ikke opgjort efter samme princip, hvorfor der foretages en tidsmæssig henføring til det tidspunkt, som udskrivningsgrundlaget for den enkelte skat eller afgift vedrører., Bearbejdning: Danmarks Statistik foretager fejlsøgning og kontrol af resultaterne før offentliggørelse., Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i oktober måned i året efter indkomståret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes ikke sammenlignelige publikationer., På Skatteministeriets , hjemmeside, findes nogle opgørelser svarende til dem i publikationen., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Løbende publicering: , Offentlige Finanser, (Statistiske Efterretninger)., Statistikbanken, ., Årbøger: , Statistisk Årbog, , , Statistisk Tiårsoversigt, og , Skatter og afgifter, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/skatter-og-afgifter--afsluttet-

Statistikdokumentation

Flere kvinder end tidligere har en højere indkomst end deres partner

I en ny analyse undersøger Danmarks Statistik den disponible indkomst for mænd og kvinder. Analysen afslører, at andelen af kvinder med den højeste disponible indkomst i et parforhold stiger mest under lavkonkjunkturer., 7. marts 2017 kl. 10:00 ,  , Stadig flere kvinder har en højere indkomst end deres partner. I 1990 havde 22 pct. af kvinderne under 65 år den højeste disponible indkomst i parforholdet. I 2015 var andelen steget til 31 pct., viser en , ny analyse fra Danmarks Statistik, ., Stigningen i andelen af parforhold, hvor kvinden har den højeste indkomst, er sket i perioder med lavkonjunktur, viser analysen.,  - En forklaring kan være, at mændenes ledighed stiger mest, når der er lavkonjunktur i økonomien, og ledigheden stiger. Desuden har mænd ofte en højere formueindkomst og rammes derfor også hårdere end kvinderne af nedgang på finansmarkederne, siger Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Fortsat indkomstgab mellem kønnene, Analysen, viser også, at mændenes disponible medianindkomst i 2015 var på 205.200 kr., mens kvindernes var 170.800 kr. Det svarer til et indkomstgab på 17 pct. I 1990 var indkomstgabet mellem mænd og kvinder 22 pct., så forskellen mellem kønnene er blevet mindre de seneste 25 år. , I 1990 var indkomstforskellen størst blandt de 40 til 65-årige. I dag er forskellen størst blandt de 65 til 75-årige. Den største indkomstforskel findes blandt de 73-årige, hvor mændenes disponible indkomst er 25 pct. højere end kvindernes., Indkomstgabet er udtryk for, hvor meget en persons disponible indkomst er uafhængig af, hvor meget vedkommende arbejder. Indkomstgabet er derfor ikke det samme som løngabet, som sammenligner timelønnen., For yderligere spørgsmål: Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 35 94.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-03-07-Kvinders-indkomster-overhaler-maends-i-lavkonjunkturer

Pressemeddelelse

Forbruget for en landmandsfamilie ligner øvrige familiers

Privatforbruget for en dansk landmandsfamilie med børn er stort set identisk med det, vi ser hos landets øvrige børnefamilier. På trods af at indtægten fra landbruget har været enormt svingende siden finanskrisen, så har selve forbruget for landmandsfamilierne været stabilt. , 8. april 2016 kl. 9:00 ,  , Oplysningerne fremgår af , Fødevareerhvervet i Danmark 2015, , som udkommer i dag. Her kan du også læse at:, Det danske landbrugsareal fra 1920 til i dag er faldet fra 3,2 mio. ha til 2,6 mio. ha., Høsten af korn pr. ha er tredoblet fra 1920 til i dag. Den største stigning i udbyttet er for rug. Desuden er høsten pr. ha af kartofler og sukkerroer mere end fordoblet i samme periode., Landbrugets renteudgifter toppede i 2008 med 16,8 mia. kr., og er siden faldet til 9,3 mia. kr. i 2014. Samlet set har landbrugets gæld siden 2009 ligget nogenlunde stabilt på omkring 350 mia. kr., Danmark står for 12 pct. af EU's fiskeri- og akvakulturproduktion., Danske fartøjer over 12 meter havde det tredjebedste bruttoudbytte pr. fartøjsdag på havet i EU., I år er det tredje år, hvor Danmarks Statistik udgiver en samlet publikation om fødevareerhvervet i Danmark. Publikationen er opdelt i fire afsnit, der hver går i dybden med et specifikt fokusområde. Læs bl.a. om landbrugsarealet og høstens udvikling siden 1920, landbrugets renteudgifter og gæld, forbruget for landbrugsfamilier samt fiskeri og akvakultur i et EU-perspektiv. , Publikationen kan hentes gratis på , Danmark Statistiks hjemmeside, .  , For yderligere information kontakt venligst Henrik Bolding Pedersen, tlf.: 39 17 33 15, , hpe@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-04-08-forbruget-for-en-landmandsfamilie-ligner

Pressemeddelelse

Uddannelsesregistret

På denne side kan du hente kommasepererede csv-filer, som danner baggrund for Danmarks Statistiks uddannelsesregister., Tabellerne afspejler det aktuelle uddannelsesregister, og links til tabellerne opdateres dagligt., Uddannelsesregistret består grundlæggende af tre tabeller, der hver i sær beskriver væsentlige aspekter af uddannelserne. Jf. nedenstående skitse, er de tre centrale tabeller KT_UDD, KT_AUDD og UDDVEJ, som sammenkobles via variablene UDD og AUDD., Variablene UDD og AUDD, som repræsenterer hhv. uddannelsesaktivitet/-program og uddannelseskvalifikation, tildeles en lang række klassifikationsvariable. , UDD-kodernes tilhørende variable findes i tabellen UDD_klassifikation, imens AUDD-kodernes tilsvarende tilhørende variable findes i tabellen AUDD_klassifikation., UDD- og AUDD-koder klassificeres på både DISCED-15, som er Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikation, og på den internationale standardiserede uddannelsesklassifikation ISCED2011., Læs mere herom på: , www.dst.dk/disced-15, Herunder ses en illustration af tabellernes indhold og relationer i uddannelsesregistret., Vejledning til uddreg_tabeller, Uddannelses­register­tabeller, Hent uddannelsesregistret, Hent uddannelsesregistret gammel version,  (opdateret sidste gang 26.2.2015), Hjælpetabeller, KT_UDD, KT_AUDD, UDD_KLASSIFIKATION, AUDD_KLASSIFIKATION, UDDVEJ,  , UDD_KLASSIFIKATION_MED_TEKST, AUDD_KLASSIFIKATION_MED_TEKST,  ,  , DISCED_UDDANNELSESNIVEAU,  ,  ,  , DISCED_HOVEDOMRAADE_OVER, DISCED_HOVEDOMRAADE_MELLEM,  , DISCED_HOVEDOMRAADE_UNDER, DISCED_HOVEDOMRAADE_DETALJERET,  ,  ,  , DISCED_UDDANNELSESTYPE_OVER, DISCED_UDDANNELSESTYPE_UNDER,  ,  ,  , DISCED_FAGOMRAADE_OVER, DISCED_FAGOMRAADE_MELLEM,  , DISCED_FAGOMRAADE_UNDER,  ,  ,  , ISCED_P_LEVEL, ISCED_P_CATEGORY, ISCED_P_SUB_CATEGORY,  ,  ,  , ISCED_F_BROAD_FIELD, ISCED_F_NARROW_FIELD, ISCED_F_DETAILED_FIELD,  ,  ,  , Kompetence, Omraade, Loen, Ministerium, Teoripraktik,  ,  ,  , Afsp1e , Fsp1e , Fsp1h , Fsp1m, Fsp1u , ISCED1997 bf,  , ISCED1997_nf, ISCED1997_df, ISCED1997_l, ISCED1997_d, Orient,  , Oversigt over konverteringer fra administrative koder til uddannelseskoder, cosa_spec_til_udd_reg,  , fkb_til_udd_reg, Gyldige relationer imellem UDDVEJ og UDEL/FORM på videregående uddannelse, udel_uform_vid, udel_uform_vid_semikolon

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/uddannelsesregistret