Søgeresultat

STIP

Navn, STIP , Beskrivende navn, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU. STIP inkluderer ikke stipendier fra udlandet., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.23 og benævnes 'Statens uddannelsesstøtte.', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte. STIP inkluderer ikke stipendier fra udlandet, og studielån., Før 1983 ligger beløbet i variablen RESUINK_GL., Fra og med studieåret 1988/89 hæves ydelserne fra Statens Uddannelsesstøtte giver kraftig stigning fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989. Herudover indføres klippekortsordningen med mulighed for at benytte dobbeltklip. Den alders-grænse, hvor SU beløbet er uafhængig af forældrenes indkomst sættes ned fra 22 til 19 år, og fribeløbet sættes samtidig ned., Fribeløbet er siden blevet ekstraordinært forhøjet i 1992 og 1996., I 1993 undtages ungdomsuddannelser fra klippekortsordningen, således at personer i gang med en ungdomsuddannelse (gymnasie o.l.) kan få SU på ubestemt tid., Fra 2004 er inkluderet stipendier efter statens voksenuddannelsesstøtte. De udgør ca. 1 pct. af de samlede stipendier., Fr a2009 inkl. ydelser i forbindelse med VEU. , STIP lå tidligere i variablen RESUINK og RESUINK_GL., Variablen indgår fra 1984 i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13)., Yderligere information vedrørende SU kan findes i bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven, lovbekendtgørelse nr. 661 2009)., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, STIP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/stip

AJO_JOB_SLUT_DATO

Navn, AJO_JOB_SLUT_DATO , Beskrivende navn, Slutdato for det komprimerede job. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Slutdato for det komprimerede job. Start- og slutdato er altid i samme måned. , Detaljeret beskrivelse, Slutdato for det komprimerede job. Start- og slutdato er altid i samme måned., Variablen dannes i Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder VJO_JOB_SLUT_DATO., I eIR-systemet komprimeres lønindberetninger til SKAT's eIndkomst til månedlige job (komprimerede job), idet job med samme person og arbejdssted inden for en måned sammenlægges, hvis startdatoen for det efterfølgende job ligger mindre end fem dage efter slutdatoen for det foregående., ANVENDELSE af AJO_JOB_SLUT_DATO: , Startdato anvendes sammen med slutdato til:, * Periodemæssig afgrænsning af job, * Periodemæssig afgrænsning af statistikvariable som fx løntimer, smalt og bredt lønbeløb., Perioden afspejler ofte den periode, der er betalt løn for eller i. Det er dermed ikke nødvendigvis de dage, hvor lønmodtageren har været på arbejde. , DATABRUD indenfor AJO_JOB_SLUT_DATO: , Start- og slutdato i indberetninger fra SKATs eIndkomst modtaget fra 2008 til og med 27.11.2009 indeholdt ikke et årstal, hvorfor dette blev estimeret. Enkeltindivider og delpopulationer kan være påvirket i nogen grad, mens det vurderes at have mindre betydning på publiceret aggregeringsniveau., VALIDERING af AJO_JOB_SLUT_DATO: , Start- og slutdato valideres i eIR-systemet, hvor 0,12 pct. af alle indberetninger blev ændret i 2012 mht. startdato, slutdato eller begge datoer., Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_JOB_SLUT_DATO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-job-slut-dato

Storkøkkener køber økologi for 1 mia. kr.

17. februar 2015 kl. 9:00 ,  , Institutioner, restauranter, kantiner mv. købte økologi for næsten 1 mia. kr. i 2013. Andelen af økologiske varer i foodservice er lidt mindre end i detailhandlen.  , Det samlede salg af madvarer til foodservice, som er køkkener i institutioner, restauranter, kantiner, caféer, udbringning mv. er 18,4 mia. kr. Heraf udgør økologiske varer 981 mio. kr., hvilket svarer til 5 pct. Det er lidt under niveauet for detailhandel, hvor økologiske varer udgør ca. 8 pct. af omsætningen af alle varer., Salget af økologiske varer til foodservice minder om salget af økologiske varer i detailhandelen, når man ser på, fordeling på varegrupper., En undtagelse er kød, fjerkræ og fisk, hvor andelen i detailhandel er 7 pct. Det er mere end dobbelt så højt som i foodservice-sektoren, hvor andelen er 3 pct. Kød er den varegruppe, der fylder mindst i det økologiske salg til både foodservice og detailhandlen. , Mejerivarer er den varegruppe, der udgør den største andel af økologiske varer til foodservice med 41 pct. Særligt mælk og fløde vejer tungt med 28 pct. af salget til foodservice, mens det kun udgør 19 pct. af salget til detailhandlen. , Ny statistik for økologiske varer i foodservice, Resultaterne kommer fra Danmarks Statistiks første undersøgelse af salg af økologiske varer til foodservice, som er offentliggjort til morgen i , Nyt fra Danmarks Statistik, , hvor du kan finde flere resultater. Undersøgelsen bidrager til et mere komplet billede af det økologiske forbrug som supplement til detailomsætningen af økologiske fødevarer., For yderligere information er du velkommen til at kontakte: , Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-02-17-storkoekkener-koeber-oekologi

Pressemeddelelse

TRAEN_ART

Navn, TRAEN_ART , Beskrivende navn, Træningsydelse (genoptræning/ vedligeholdelsestræning) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Træning omfatter genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Lov om Social Service § 86, stk. 1 og 2. Således omfatter variablen ikke træning efter Sundhedsloven § 140., Detaljeret beskrivelse, Se en overordnet beskrivelse af området her: , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---genoptraening-og-vedligeholdelsestraening, Ved genoptræning henvises til § 86, stk. 1. Her forstås afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Genoptræningen gives med henblik på så vidt muligt at bringe brugeren op på det funktionsniveau, som den pågældende havde inden sygdommen., Ved vedligeholdelsestræning henvises til § 86, stk. 2. Her forstås hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. , Der er én række pr. modtager, pr. måned, pr. træningstype og pr. kommune. Hvis en modtager får begge former for træning i løbet af en given måned, angives modtageren med to observationer. , Der vil ikke forekomme observationer med '.'., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer, der har modtaget genoptræning og/eller vedligeholdelsestræning, Opgørelsen omfatter antal personer, der har modtaget genoptræning og/eller vedligeholdelsestræning efter Lov om Social Service §86. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned. Modtager optræder én gang pr. træningsart pr. måned., Værdisæt, D283000.TXT_TRAEN_ART - Træningsydelse (genoptræning/ vedligeholdelsestræning), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Genoptræning, 01-01-2000, 31-12-2099, 2, Vedligeholdelsestræning, 01-01-2000, 31-12-2099

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---genoptraening-og-vedligeholdelsestraening/traen-art

ANTAL

Navn, ANTAL , Beskrivende navn, Barnets nr i fødslen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for om barnet er enkelt eller flerfødt. , Detaljeret beskrivelse, Barnets nummer i fødslen er dannet udfra fødselsoplysninger fra Sundhedsstyrelsen og fra CPR-registret. Den primære kilde er de såkaldte spædbørnsfiler fra Sundhedsstyrelsen. Enkelte tvillinger og trillinger er identificeret på baggrund af CPR-registret. Dette fremgår af variablens værdisæt. Personer identificeret i CPR-registret født af samme mor på samme dag betragtes som flerfødsler. Fødselsnummeret tildeles tilfældigt. Hvis børnene er født over midnat betragtes det også sen en flerfødsel. Hvis der er mere end én dag mellem fødslerne betragtes det som særskilte fødsler., For børn, født før 1973, har ANTAL værdien 99, idet oplysningen om barnets palcering i en flerfødsel stammer fra Spædbarnsfilen, som dækker fødsler fra og med 1. januar 1973. Oplysningen findes dog også på et mindre antal børn, født i 1972, som er døde i 1973 (dvs. i 1. leveår) hvor oplysningen er lagt ind i registeret i forbindelse med dødsfaldet. Oplysningen er også = 99 for alle, der ikke er født i Danmark., Bilag, Tabel, Graf, Værdisæt, U131313.TXT_ANTAL_KODETEKST - Barnets nr i fødslen, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Enkeltfødt, 01, 1.tvilling, 02, 2.tvilling, 03, 1.trilling, 04, 2.trilling, 05, 3.trilling, 06, 1.firling, 07, 2.firling, 08, 3.firling, 09, 4.firling, 21, Tvilling (identificeret i CPR), 22, Tvilling (identificeret i CPR), 23, Trilling (identificeret i CPR), 24, Trilling (identificeret i CPR), 25, Trilling (identificeret i CPR), 26, Firling (identificeret i CPR), 27, Firling (identificeret i CPR), 28, Firling (identificeret i CPR), 29, Firling (identificeret i CPR), 99, Ingen oplysning

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fertilitet/antal

AEGTE_ID

Navn, AEGTE_ID , Beskrivende navn, Ægtefælle ID , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ID på Ægtefælle eller registreret partnerÆgtefælle ID , Detaljeret beskrivelse, Variablen gælder fra 1986. , Angiver ægtefællens ID, Angiver personnummer-ID på ægtefælle eller registreret partner , Der er følgende sammenhæng mellem personens civilstand og oplysning om ægtefælle:, Gift = personnummer på ægtefælle, Fraskilt = personnummer på tidligere ægtefælle, Enke/enkemand = personnummer på afdød ægtefælle, Partnerskab = personnummer på partner, Oph. partnerskab = personnummer på tidligere partner, Længstlevende Partner = personnummer på afdød partner, Død = personnummer på ægtefælle/partner, ----------------------------------------------------------------------------------------------------, For perioden 1980 - 2007 (foreligger filer med den gamle definiton på c-familier, der ikke opdateres længere ) og på disse findes en tilsvarende variabel ved navn PNRÆGTE. , Også en variabel ved navn C_FÆLLE_ID for C-familier forekommer her . Det findes for voksne personer, udgør den ene part i en af familiestatistikkens parfamilietyper: ægtepar, registreret partnerskab, samlevende par eller samboende par. C-FÆLLE er lig med CPR-nummeret påden anden person i parret., De to personer i et par har hinandens PNR som C-FÆLLE., Det er en betingelse, at de bor på samme adresse., Bilag, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, AEGTE_ID har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/aegte-id

Modelversionen april 2023 (Apr23) afløser modelversionen oktober 2020 (Okt20)

4. maj 2023 kl. 8:00 ,  , I den nye modelversion Apr23 er udviklingen af modellens relationer fortsat, så de bedre afspejler globaliseringen. Eksempelvis er reeksporterede varer udskilt fra øvrige eksportvarer, og samtidig bliver både reeksporten og den tilhørende handelsavance behandlet anderledes end den øvrige eksport og eksportavance. Fx vil en isoleret stigning i reeksporten hverken øge dansk produktion eller dansk beskæftigelse., Coronapandemien gjorde det tydeligt, at forbrugssystemet i Okt20-versionen af Adam ikke i tilstrækkelig grad hjalp brugerne med at håndtere et stort negativt stød til turisternes forbrug på dansk område. Det udløste en større re-specifikation af forbrugssystemet, og det nye forbrugssystem er videreudviklet i Apr23., Nordsøselskaberne er på grund af store sving i energipriser og restindkomst behandlet selvstændigt i selskabsskattens beregning. Der er inddraget nye oplysninger om boligpriser og grundpriser i beskrivelsen af boligmarkedet. Lønrelationen i Apr23 tager hensyn til beskæftigelsesfradraget. Fradraget påvirker løndannelsen, fordi dagpengenes kompensationsgrad efter skat indgår i lønrelationen. Desuden er indsat en variabel for kreditvilkår i forbrugsrelationen. Det har normaliseret forbrugsrelationens residualer og øget tilpasningsparameteren en smule. Ændringerne har tilsammen påvirket ADAMs beskrivelse af eksport, bolig, løn og privat forbrug., Figur:, Beskæftigelsens reaktion på stød til det offentlige varekøb i 2022, Ovenstående figur viser beskæftigelseseffekten af et stød til det offentlige varekøb på 5 mia. kroner i 2022 priser. Der er både stødt til Apr23-versionen af ADAM og til den foregående Okt20-version. De to modelversioner reagerer forholdsvis ens på varekøbsstødet, men der er lidt hurtigere crowding out og lidt kraftigere fluktuation i Apr23., Beskrivelsen af Apr23 og regneeksemplet bygger på betaversionen fra april 2023. Ændringer i betaperioden kan påvirke databank, ligninger og modelegenskaber.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/modelversionen-apr23-afloeser-modelversionen-okt20

Strukturelle niveauer og ny lønrelation

28. maj 2019 kl. 0:00 ,  , Strukturelle niveauer og ny lønrelation, 28-05-19, To nye papirer på hjemmesiden: , Om ny lønrelation til ADAM, Nogle strukturelle niveauer i ADAM,  (udkast), Baggrunden for oplægget til ny lønrelation er en revideret opgørelse af den gennemsnitlige dagpengesats og dermed af lønrelationens kompensationsgrad i årene før 2000, jf. papiret BGS191018. Med den ændrede kompensationsgrad estimeres en væsentligt mindre koefficient til ledigheden, og dermed fås en mindre konjunkturfølsom lønrelation og en tydeligt længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug. , Den længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug afspejler, at det kræver en væsentlig lønstigning og konkurrenceevnereduktion, før den umiddelbare beskæftigelseseffekt er fortrængt af øget nettoimport. I praksis vil man dog ikke øge det offentlige forbrug uden at ændre andre steder i det offentlige budget, og det opadrettede pres på lønnen forsvinder, hvis den offentlige forbrugsudvidelse finansieres med en skattestigning. , Kravet om balance i de offentlige finanser gør det naturligt at indlægge en finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM. Det har imidlertid været et problem, at en sådan funktion skaber konjunktur-medløbende finanspolitik, hvor højkonjunktur med lav ledighed og stærke offentlige finanser udløser skattelempelser, som reducerer ledigheden yderligere, så højkonjunkturen forstærkes. Problemet er omgået ved at bruge modellens langsigtede ledighed (lønrelationens bulbw-variabel) og langsigtede beskæftigelsesrelationer til at formulere strukturel beskæftigelse og output og i forlængelse heraf en strukturel offentlig budgetsaldo. , Man undgår, at den finanspolitiske reaktion skaber destabiliserende konjunktur-medløbende finanspolitik ved at lade funktionen reagere på den strukturelle budgetsaldo i stedet for den faktiske.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/strukturelle-niveauer-og-ny-loenrelation

Store forskelle på EUs ungdomsarbejdsløshed

Ungdomsarbejdsløsheden svinger fra 3-65 pct. i EU. Danmarks ungdomsarbejdsløshed ligger væsentligt under gennemsnittet., 1. august 2001 kl. 0:00 ,  , Der er store forskelle på ungdomsarbejdsløsheden i EU - ikke bare blandt landene, men også i de forskellige regioner i hvert enkelt land, det viser to nye rapporter fra Eurostat, EU's statistiske kontor i Luxemburg. , Den gennemsnitlige arbejdsløshed for unge under 25 år var 16 pct. i EU i 2000. Italien havde den højeste ungdomsarbejdsløshed på 32 pct. og Holland den laveste på 5 pct. I Danmark var ungdomsarbejdsløsheden på 7 pct. I de enkelte landes regioner er forskellene på ungdomsarbejdsløshed dog langt større - fra 3 pct. i Flevoland i Holland til 65 pct. i Calabria i Italien. Sammenlignet med 1999 er ungdomsarbejdsløsheden faldet i tre fjerdedele af regionerne. , Kvinder oftere arbejdsløse, I 2000 var der også store variationer i arbejdsløsheden for kvinder i EU - fra 21 pct. i Spanien til 3 pct. i Luxemburg. Den gennemsnitlige arbejdsløshed for kvinder var på 10 pct. - og igen lå Danmark under gennemsnittet med 5 pct.'s arbejdsløshed for kvinder. Og igen er forskellene langt større i de enkelte landes regioner - fra 1,7 pct i Åland i Finland og Berkshire, Bucks og Oxfordshire i Storbritannien til 41 pct. i Calabria i Italien. , I 70 pct. af EU-landenes regioner er kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men i næsten alle Storbritanniens regioner og flere af Sverige, Finland og Tysklands regioner var kvindernes arbejdsløshed lavere end mændenes. , EU's gennemsnitlige arbejdsløshed faldt fra 9 pct. i 1999 til 8 pct. i 2000. I Danmark var arbejdsløsheden på 4,7 pct. i 2000. Arbejdsløsheden svingede fra 2,4 pct. i Luxemburg til 14,4 i Spanien. Åland i Finland var den region, der havde den laveste arbejdsløshed på 1,7 pct., og den franske region Réunion havde den højeste arbejdsløshed på 33 pct. , Også i hvert enkelt lands regioner var der store forskelle på arbejdsløsheden. Finland havde de største variationer - fra 1,7 pct. i Åland til 16 pct. i Itae-Suomi.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-08-01-Forsk-Eu

Bag tallene

Mød Julie og Mathias – prototypen fra årgang 2000

Danmarks Statistik arbejder med 37 forskellige familietyper. Alene dét vidner om, at alternativerne til kernefamilien med far, mor og to børn er mange. Men at hævde, at ”kernefamilien er død”, som man jævnligt hører, er en tilsnigelse., 26. marts 2015 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Danmarks Statistik har i forbindelse med bogen ”, Danmark i tal 2015, ” set nærmere på de 15-årige drenge og piger. Hvordan bor de, sammen med hvem og meget andet. Og tallene taler deres tydelig sprog. Møder du en 15-årig i dag, er der størst sandsynlighed for, at han eller hun kommer fra det, som de fleste vil definere som den klassiske kernefamilie. Langt de fleste – nemlig 72 pct. af de 15-årige – bor sammen med begge deres forældre, og 49 pct. bor sammen med en søskende. , Størstedelen af børnene fra årgang 2000 bor også i parcelhus (67 pct.), mens lejlighed er det næstmest almindelige (20 pct.) og rækkehus den mindst almindelige form for bolig blandt de unge (12 pct.) , Streaming og computerspil fylder i hverdagen, De to unge hedder for resten med størst sandsynlighed Julie eller Mathias, og der er en god sandsynlighed for, at de har fået deres navn ved døbefonten, eftersom 80 pct. af de 15-årige er medlem af folkekirken. , 70 pct. af Julie og Mathias årgang streamer musik på nettet, og 26 pct. spiller også selv musik. 59 pct. af deres jævnaldrende spiller computer dagligt, mens det kun er 23 pct., der dyrker motion dagligt – faktisk er der 9 pct., der aldrig dyrker sport. , Fakta:, Oplysningerne om de 15-årige stammer fra , Danmark i tal 2015, , hvor du også kan få et nuanceret overblik over Danmark og danskerne generelt. , Historien om Julie og Mathias er primært baseret på tal for årgang 2000, som består af 69.000 piger og drenge – med en lille overvægt af drenge.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2015/2015-03-26-Danmark-i-tal

Bag tallene