Søgeresultat

Støtte til udsatte børn og unge

Beskrivelse, Registeret for udsatte børn og unge giver oplysninger om hjælpeforanstaltninger til børn og unge i henhold til udvalgte paragraffer i Bistandsloven samt i Lov om Social Service over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte. Statistikken er opdelt i to registre, der omfatter henholdsvis BUA anbringelser uden for hjemmet med eller uden forældrenes samtykke og BUFO forebyggende foranstaltninger. Registrene indeholder oplysninger om sagshændelser på personniveau, siden 1977. , Der ydes via Lov om Social Service også hjælpeforanstaltninger på familieniveau. Oplysninger om de foranstaltninger, som nogle børn modtager via en familierettede forebyggende foranstaltning, indgår ikke i registret. , Fra Bistandslovens ikrafttræden 1. april 1976 til 1. juli 1998 var statistikken baseret på Bistandsloven. Fra 1. juli 1998 er foranstaltningerne indeholdt i Lov om Social Service (Serviceloven). Bistandslovens regler om børn blev revideret 1. januar 1993. I 1998 overgik reglerne om børn og unge til Serviceloven. Serviceloven har været genstand for flere større og mindre ændringer; blandt de større ændringer kan nævnes ændringerne i 2001, anbringelsesreformen i 2006 og "barnets reform" i 2009., Ændringer i Serviceloven har været præget af inddragelse af det enkelte barn, sikring af barnets retsbeskyttelse mod skadelige opvækstvilkår, større opmærksomhed på tidlig forebyggende indsats, tydeligere understregning af forældrenes ansvar og en højere grad af sikring af forældrenes retssikkerhed., For yderligere information se desuden Danmarks Statistiks kvalitetsdeklaration på følgende link: , http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/944, Variable, PGF, Paragrafkode, SAG_VFRA, Startdato for hændelsen, SAG_VTIL, Slutdato for hændelsen, SLUTGRUND, Slutgrund, STSTED, Startsted for anbringelsen

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/stoette-til-udsatte-boern-og-unge

Historisk stigning i ejendomsskatter

Ejendomsskatterne har oplevet en historisk stigning på 13 pct. fra 2007 til 2008. Det viser publikationen Skatter og afgifter - Oversigt 2009., 2. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Historisk stigning i ejendomsskatter, Det er blevet væsentligt dyrere at være boligejer. Ejendomsskatterne har således oplevet en historisk stigning på 13 pct. fra 2007 til 2008 og beløb sig dermed til 21,5 mia. kr. i 2008. Den markante stigning skyldes primært højere ejendomsvurderinger og højere grundskyldspromiller., Borgere i København og Frederiksberg Kommuner blev ramt af stigninger i ejendomsskatterne på 21 pct., mens ejendomsskatten for borgere i resten af landet i gennemsnit steg 11 pct., Dette og meget mere kan du læse om i , Skatter og afgifter - Oversigt 2009, , som udkommer i dag., Andre interessante konklusioner er blandt andet, at:, Skattetrykket faldt for tredje år i træk, så det i 2008 lå på 48,4 pct., De samlede skatter og afgifter beløb sig til 840 mia. kr. i 2008, hvilket gør året til det mest indbringende år for statskassen nogensinde., Skatter udgør 87 pct. af statens indtægter., Danmark har verdensrekorden, når det gælder beskatning af personlig indkomst. De personlige indkomstskatter udgør ca. 50 pct. af alle de skatter, vi betaler., Borgerne i Gentofte og Hørsholm lagde flest skattekroner pr. indbygger i indkomstskat med 147.500 kr. og 140.900 i gennemsnit i 2007, hvilket er næsten tre gange så meget som borgerne på Samsø og Ærø med 51.200 kr. og 52.800 kr. Gennemsnittet for hele landet var 71.500 kr., Skatter og afgifter - Oversigt 2009, er på 199 sider og koster 105 kr. Den kan købes i , Danmarks Statistiks elektroniske boghandel, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Per Svensson på tlf. 39 17 34 53 eller på , psv@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-10-02-SkatterAfgifter2009

Pressemeddelelse

Arbejdsplan 2004

Danmarks Statistiks Styrelse har vedtaget en arbejdsplan for 2004 som foreskrevet af Lov om Danmarks Statistik. Arbejdsplan 2004 redegør for ressourceanvendelsen i Danmarks Statistik og gennemgår de forskellige statistikområder. Desuden omhandler den indsatsen på det teknisk-administrative og det formidlingsmæssige område samt nye internationale opgaver og indtægtsdækket virksomhed., 12. januar 2004 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Sidst i arbejdsplanen er der en række bilag, der blandt andet rummer en oversigt over Danmarks Statistiks økonomi og personaleforhold og en detaljeret opgørelse over årsværksforbruget. Desuden er der en gennemgang af de nye EU-retsakter på statistikområder for 2003-2004. ,  , Arbejdsplan 2004, lægger vægt på, hvad der er kommet og vil komme ud af Budgetanalysen, som blev foretaget i 2003. To internationale eksperter i statistikproduktion konkluderede, at Danmarks Statistik producerer stort set de samme officielle statistikker med stort set den samme kvalitet som sammenlignelige lande, men at Danmarks Statistik bruger betragteligt færre ressourcer på arbejdet. , I forlængelse af budgetanalysens anbefalinger indeholder Finanslov 2004 en udvidelse af Danmarks Statistiks budget. Budgetudvidelsen er målrettet en række initiativer, som Danmarks Statistik skal gennemføre i perioden 2004-2007. Blandt andet skal Danmarks Statistik etablere og drive en ny betalingsbalancestatistik og lette virksomhedernes indberetningsbyrde via digitalisering. , Arbejdsplan 2004,  kan bestilles gratis i trykt form gennem Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Mere information , Hvis du ønsker at vide mere om , Arbejdsplan 2004, , kan Rigsstatistiker Jan Plovsing kontaktes på tlf. 3917 3901. , Arbejdsplanen udkom den 9. januar 2004 og er på 104 sider. ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-01-12-Arbejdsplan

Bag tallene

Især lærere finder en partner med samme uddannelsesbaggrund

Med en andel på 19 pct., er folkeskolelærere den uddannelsesgruppe, der i højest grad danner par., 24. august 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Optagelsesbrevene er modtaget, og meget snart starter mange nye studerende på drømmestudiet på en af landets uddannelsesinstitutioner. Udover en kommende uddannelses- og arbejdsmarkedskarriere er der også en sandsynlighed for, at man finder sammen med en partner med samme uddannelse som sig selv. Uddannede folkeskolelærer ligger øverst på listen over par med samme uddannelsesbaggrund., Af de 125.000 danskere, der er uddannede lærere, danner knap 25.000 par. Det svarer til, at næsten hver femte af de uddannede undervisere på landets grundskoler har fundet en partner, der også underviser i deres dagligdag., ”Det er en af de største uddannelsesgrupper, vi har i Danmark, og så er det den mest succesfulde, når det kommer til at finde en partner med samme uddannelse,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Om opgørelsen, Ægtepar, registrerede partnerskaber, samlevende og samboende par tæller som par i denne opgørelse, Uddannelsen er angivet efter højest fuldførte uddannelse, Tallene er opgjort pr. 1. september 2021, Folkeskolelæreruddannelsen er den eneste mellemlange uddannelse, der ligger i top 5, hvis man ser bort fra mindre uddannelser med små datagrundlag., Næstefter læreruddannede følger fire lange videregående uddannelser i top 5 af par med samme uddannelse. 16 pct. af uddannede læger i Danmark danner par, mens pardannelsen mellem kollegaer eller studiekammerater for omtrent 13 pct. af både tandlæger, jurister og erhvervsøkonomer med en cand.merc., Andel af personer, der danner par med en med samme uddannelse pr. 30. september 2021, Kilde: Særkørsel, I den anden ende af skalaen, finder vi bl.a. installatører af vvs-teknik, hvor under 1 pct. har en partner med samme uddannelsesbaggrund. Også skibsmontører, skorstensfejere og kedelanlægsteknikere er sjældent i par med en fra samme fag, når man ser på opgørelsen for par med samme uddannelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-08-24-partner-med-samme-uddannelse

Bag tallene

Seniorer har haft de højeste prisstigninger

Fra 2006 til 2014 steg det samlede forbrugerprisindeks med 16,3 pct., hvilket svarer til en årlig inflation på 1,9 pct. Husstande med seniorer (60 år eller over) har oplevet væsentligt større prisstigninger, mens øvrige husstande har oplevet prisstigninger under gennemsnittet. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som offentliggøres i dag., 8. december 2016 kl. 9:00 ,  , For enlige på 60 år eller derover er forbrugerpriserne steget med 20,9 pct. fra 2006 til 2014, mens stigningen har været på 17,7 pct. for par over 60 år., ”Huslejen er steget mere end den gennemsnitlige prisudvikling, hvilket i høj grad er med til at forklare, at seniorers forbrug har været berørt af en høj prisudvikling, da de har et relativt højt boligforbrug. Omvendt har seniorerne haft mindre glæde end andre husstande af de faldende priser på fx computere, fjernsyn og biler på grund af et relativt lavere forbrug af disse varer,” forklarer analysens forfatter Martin Birger Larsen., Husstande med seniorer har samtidig haft en høj indkomstudvikling fra 2006 til 2014, hvilket betyder, at realindkomsten for denne gruppe faktisk er vokset på trods af de højere prisstigninger for disse husstandstyper., Læs mere i , analysen, , og se de nye husstandsopdelte forbrugerprisindeks i tabellen , www.statistikbanken.dk/PRIS200, Kontaktinfo, Hvis du har brug for yderligere kommentarer, er du velkomme til at kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen, , mbl@dst.dk, , 39 17 34 59., Fagligt arrangement, Den 15. december 2016 kl. 11.00 inviterer Danmarks Statistik til et fagligt arrangement om de nye inflationstal. Kom og hør seniorforsker Jens Bonke, Rockwoolfonden, økonom Mark Strøm Kristoffersen, Nationalbanken og chefkonsulent Preben Etwil, Danmarks Statistik fortælle om perspektiverne for de nye tal, og bliv klogere på krydsfeltet mellem priser, indkomster og forbrug. , Tilmelding på dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-12-08-seniorer-har-haft-de-hoejeste-prisstigninger

Pressemeddelelse

KORAGRAD

Navn, KORAGRAD , Beskrivende navn, Korrigeret AMFORA-grad , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen KORAGRAD angiver den korrigerede AMFORA-grad, dvs. deltagelsesgraden. KORAGRAD benyttes til optælling af antallet af fuldtidsdeltagere i de enkelte foranstaltninger, og den beregnes som personens timer i foranstaltningen i forhold til årets referencetimer, svarende til antallet af forsikrede timer (typisk 37 om ugen). , Detaljeret beskrivelse, KORAGRAD skal altid ses i forhold til den givne periode som datafilen dækker. , Et eksempel på en KORAGRAD er , Startdato = 20000101, Slutdato = 20000630, Timer pr. uge i foranstaltningen = 20, Referencetimer = 37, KORAGRAD = (20/37)*(182/366) = 269, KORAGRAD kan antage en værdi mellem 0 og 1000., Det bør bemærkes, at der i forbindelse med beregning af KORAGRAD (og dermed i beregningen af fuldtidspersoner) i fleks- og skånejob ikke tages højde for det faktiske antal timer i ordningen, men derimod altid benyttes 37 timer pr. uge i ordningen i de berørte uger., Populationer:, Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, Samtlige 16-64/66-årige personer uden ordinær beskæftigelse, som i løbet af året har deltaget i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (aktivering, fleksjob, skånejob mv.). , Værdisæt, KORAGRAD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/amfora/koragrad

BELOB6

Navn, BELOB6 , Beskrivende navn, Beløb udbetalt i juni måned , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalt beløb i juni måned - beregnet ud fra hvilken måned, den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, lå i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen. Det sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal. , Detaljeret beskrivelse, Udbetalt beløb i juni måned - beregnet ud fra hvilken måned, den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, lå i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen. De sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Kontanthjælpsmodtagere, Personer, som har modtaget kontanthjælp i Danmark i løbet af året , Værdisæt, BELOB6 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/belob6

ARBFORS

Navn, ARBFORS , Beskrivende navn, Arbejdsløshedsforsikring, faglige kontingenter, efterløns- og fleksydelsesbidrag (Rubrik52) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsløshedsforsikring, faglige kontingenter, efterløns- og fleksydelsesbidrag, (omfatter ikke kontingent til arbejdsgiverforeninger), Fra 2010 ekskl. faglige kontingenter, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Variablen eksisterer fra1984., Før 1984 indberettedes bidrag til arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent ikke særskilt i slutligningsregistret, men indgik i en sum sammen med udgifter til befordring mellem hjem og arbejde og forskellige arbejdssteder samt fradrag for overarbejde, smudstillæg og udearbejde mm. , Til og med 1986 kunne en lønmodtager vælge at fratrække et fast beløb, dog maksimalt 3.200 kr. I 1985 var det dog afgrænset til højest at udgøre 5 pct. af lønnen i stedet for de ovenfor specificerede udgifter. For nærmere beskrivelse se diverse årgange af publikationen "Skatten". Hvis der vælges et fast beløb i stedet for faktiske udgifter, så er ARBFORS lig med nul, Fra 1. april 1999 indgik bidrag til efterlønsordning (fra denne dato skulle der betales et særskilt bidrag for at opretholde muligheden for et få efterløn)., Fra 2001 indeholder variablen bidrag til fleksydelsesordningen. Fra 1. juli 2001 kan personer visiteret til fleksjob (job med løntilskud fra kommunen) få en efterlønslignende ydelse mod betaling af et bidrag svarende til efterlønsbidraget., Med indførelse af efterlønsbidraget fra 1. april 1999 stiger ARBFORS fra 1998 til 1999. , Fra 2010 ekskl. faglige kontingenter., De faglige kontingenter ligger i variablen FAGFKDB( se generel TIMES - dokumentation), Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ARBFORS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/arbfors

Overblik over fakta i forbindelse med folketingsvalget 2019

Erfaringen viser, at valgkamp er lig med øget efterspørgsel på fakta om udviklingen i samfundet. Derfor har Danmarks Statistik samlet nogle af de mest efterspurgte statistikker i overbliksskabende faktaartikler, ligesom relevante statistiske input til debatten løbende samles på temasitet dst.dk/fv19., 7. maj 2019 kl. 13:55 ,  , Frem mod Folketingsvalget d. 5. juni 2019 lægger Danmarks Statistik som vanligt løbende relevante statistikker frem, der kan understøtte den demokratiske debat. Der er tale om allerede offentliggjort statistik, der beskrives og perspektiveres i , Bag Tallene-artikler, , faktaartikler og tweets. Under valget samles alle disse input under en temaside på dst.dk/fv19. På temasiden kan du allerede nu finde ni overbliksskabende faktaartikler. Emnerne for artiklerne er:, Danmarks udledning af drivhusgasser samt energiforbrug, Danmarks erhvervsstruktur samt om digitalisering og forskning i de danske virksomheder, Udgifter til velfærd, Danmarks økonomiske aktiviteter med udlandet, Arbejdsmarked, Indvandrere og efterkommere i Danmark, Indkomster og formue, Uddannelser, studerende og dimittender, Vækst i Danmark , I forbindelse med valget udarbejder Danmarks Statistik efter aftale med Økonomi- og Indenrigsministeriet også en række statistikker om blandt andet førstegangsvælgere, vælgertal og kandidatfortegnelser. De findes på , www.dst.dk/valg, . Her finder du også , en beregningsmodel til mandatfordeling ved folketingsvalg, , og når valget er over, er det også her, du finder de endelige valgresultater., Den normale statistikproduktion og offentliggørelse af nye tal fortsætter uændret under valget. I vores , udgivelseskalender, kan du få et overblik over planlagte udgivelser., Hvis du som journalist har brug for hjælp til at finde statistik, har brug for en anden sammensætning af statistikken, end den der umiddelbart er tilgængelig i Statistikbanken, eller har brug for eksperter, der kan sætte tal på samfundsudviklingen, er du velkommen til at kontakte pressechef Majken Lenskjold på 22 42 07 48 eller mle@dst.dk. 

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-07-overblik-over-fakta-i-forbindelse-med-folketingsvalget-2019

Pressemeddelelse

Frankrig sælger Danmark biler, vin og skønhedspleje

Landet mod syd er vigtigt for Danmarks import af b. la. biler, skønhedspleje og vin. Den anden vej sender vi torsk, fiskefileter og enzymer., 25. januar 2019 kl. 11:09 , Af , Theis Stenholt Engmann, Der bor 6900 franske statsborgere i Danmark. De herboende franskmænd er forholdsvis unge. De største aldersgrupper er henholdsvis 20-29 år (31 pct.) og 30-39 år (20 pct.).  , Franskmændene bor fortrinsvist i København, Frederiksberg, Aarhus, Gentofte og Odense. , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken/FOLK1B, Biler for 2 milliarder kroner , På den økonomiske front er Frankrig en vigtig spiller for Danmark. I 2017 importerede vi for knap 19 mia. kr. varer fra Frankrig, hvilket udgør ca. 3 pct. af Danmarks samlede vareimport i 2017. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y,   , Biler er en populær importvare fra Frankrig. Her importerer Danmark årligt for lidt over 2 mia. kr. personbiler, hvilket svarer til 7,4 pct. af den samlede danske import af personbiler.  Udover biler, så importerer Danmark bl.a. vin, lægemidler, flyvemaskiner og produkter til skønhedspleje. Importen af flyvemaskiner fra Frankrig udgjorde i 2017 32 pct. af Danmarks samlede import af flyvemaskiner. Produkter til skønhedspleje og vin udgjorde ca. 20 pct. af vores samlede import af disse varer., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y, Danmark sælger fisk og enzymer til Frankrig,  , Danmark eksporterede for i alt 23,4 mia. kr. til Frankrig i 2017, hvilket svarer til 3 pct. af den samlede danske eksport. Torsk var den største post på den danske eksport til Frankrig, både værdimæssigt og relativt til den samlede danske eksport af torsk. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y,    , Derudover eksporterer Danmark enzymer til Frankrig for 464 mio. kr., svarende til 5,7 pct. af den samlede danske eksport af tilberedte enzymer. Den tredjestørste varegruppe i eksporten til Frankrig er fiskefilet mv., som udgjorde 19,4 pct. af den samlede danske eksport af denne varegruppe, svarende til 415 mio. kr. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-26-frankrig-saelger-danmark-biler-vin-og-skoenhedspleje

Bag tallene