Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2761 - 2770 af 4621

En målestok for bæredygtig udvikling

Hvordan har vores samfund og indbyggerne det? Behandler vi vores ressourcer og mennesker, så vi står bedre i næste generation? - Og hvordan måler man det? Publikationen 'Indikatorer for bæredygtig udvikling' er et bud på et statistisk måleredskab for den bæredygtige udvikling., 18. december 2003 kl. 0:00 , , Temapublikationen samler en række indikatorer, der tilsammen skal gøre det muligt at måle og sammenligne bæredygtighedens udvikling i Europa. Tallene i temapublikationen stammer fra allerede eksisterende dansk statistik, men det er første gang, at Danmarks Statistik samler de statistikker, der tilsammen viser, hvordan det går med bæredygtigheden. , Indikatorer for bæredygtig udvikling, viser blandt andet: Siden 1980 er den økonomiske vækst blevet mindre energikrævende, og produktionen af vedvarende energi er stigende. Antallet af økologiske brug er steget kraftigt frem til 2002. Der er et stigende pres på særligt bevaringsværdige naturområder pga. konstant udvidelse af infrastrukturen og stigning i trafikvolumenet. , Indikatorer for bæredygtig udvikling, opstiller udkast til bæredygtighedsindikatorer inden for otte hovedområder, hvor der både indgår økonomiske, sociale og miljømæssige data. De otte hovedområder er: Økonomisk udvikling og beskæftigelse, Fattigdom og social udstødelse, Det aldrende samfund, Sundhed, Klimaforandringer og energi, Bæredygtig produktion og forbrugsmønster, Beskyttelse af naturressourcer og Miljø og transport. , Danmarks Statistik samarbejder med EU's statistikkontor Eurostat og de øvrige EU-lande om at skabe den bedst mulige sammenlignende statistik til at måle bæredygtig udvikling på tværs af landegrænser. Resultatet skal føre til en fælleseuropæisk bæredygtighedsrapport, der forventes færdig i 2005. , Indikatorer for bæredygtig udvikling, koster 115 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Vil du vide mere? , Ring til Vibeke Ravn Sørensen på tlf.: 39 17 33 16 eller send en E-post til , vkr@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/18-12-2003-baeredygtig_udvikling

Pressemeddelelse

Ny opdeling af statistik skal gøre det lettere at finde vores tal

Danmarks Statistik får en ny emnestruktur, der skal gøre det lettere for brugerne at gennemskue, hvilken statistik der kan findes hvor., 15. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Med en ny opdeling af statistikkerne – en ny emnestruktur – vil vi i Danmarks Statistik fremover opdele alle statistikker efter 9 nye emner, der erstatter de tidligere 12 emner. , ”Brugerundersøgelser har vist, at nogle brugere havde svært ved at finde rundt i vores gamle struktur. Med den nye opdeling kommer der til at være færre emner, og de nye emner skal gøre det lettere at navigere i de tusindvis af tal, vi ligger inde med,” siger Mette-Line Jakobsen, der er informationsspecialist i Danmark Statistik., De nye emner er: Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid samt Miljø og energi., Gå på opdagelse i den nye emnestruktur her., I Statistikbanken har skiftet til den nye emnestruktur ingen konsekvenser for de enkelte tabeller, og hvis du har gemte forespørgsler, vil de ikke blive påvirket af ændringerne. Det er udelukkende tabellernes placering i strukturen, der ændres., Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, kan du kontakte vores Informationsservice på info@dst.dk eller tlf. 39 17 30 30, Har du generelle spørgsmål til den nye emnestruktur, kan du kontakte Mette-Line Jakobsen på , mjk@dst.dk, eller tlf. 39 17 37 24

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-09-15-ny-opdeling-af-statistik-skal-goere-det-lettere-at-finde-vores-tal

Pressemeddelelse

Større andel af tilflyttede kontanthjælpsmodtagere i landkommunerne

I landkommunerne er 30 pct. af kontanthjælpsmodtagerne tilflyttet inden for 5 år. I hovedstads- og storbykommunerne er det tilsvarende tal 16 pct., 18. august 2021 kl. 9:00 , , Det viser , en ny analyse, , som Danmarks Statistik har udarbejdet. Analysen undersøger flyttemønstrene blandt fire grupper af socialt udsatte borgere, nemlig kontanthjælpsmodtagere inkl. integrationsydelse mv. i 2019, førtidspensionister inkl. ledighedsydelse mv. i 2019, børn med iværksatte anbringelser i 2017-2019 samt børn med alvorlige underretninger i 2017-2019., Ud over tilflytninger generelt undersøges nettotilflytningen i landkommunerne. Blandt alle fire grupper af socialt udsatte er der en nettotilflytning, dvs. flere er flyttet , til , landkommunerne end , fra , landkommunerne inden for fem år. Antalsmæssigt er nettotilflytningen størst blandt kontanthjælpsmodtagere (3.400 personer), da ca. 3.700 er fraflyttet landkommunerne imens ca. 7.100 er tilflyttet landkommunerne fra enten andre kommunetyper eller fra udlandet fra 2014 til 2019., ”Vi kan se, at landkommunerne i højere grad end hovedstads- og storbykommunerne har en nettotilflytning af socialt udsatte. Fx udgør de nettotilflyttede kontanthjælpsmodtagere ca. 14 pct. af alle kontanthjælpsmodtagerne i landkommunerne, mens andelen i hovedstads- og storbykommunerne er ca. 7 pct.”, siger fuldmægtig hos Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., Mønstret er omvendt for befolkningen generelt, hvor der er relativt flere tilflyttere i hovedstads- og storbykommunerne end i landkommunerne., Forskelle mellem landkommunerne, Alle landkommunerne har en nettotilflytning af kontanthjælpsmodtagere, men der er store forskelle på, hvor meget nettotilflytningen fylder i forhold til det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i kommunen. , ”I Vesthimmerlands Kommune er andelen ca. 3 pct., og i Langeland Kommune er andelen ca. 32 pct. ”, siger Fenja Søndergaard Møller., Der er også en nettotilflytning af førtidspensionister i alle landkommunerne. Langeland og Lolland er blandt de kommuner, hvor nettotilflytningen af førtidspensionister udgør de højeste andele, nemlig 6-7 pct. af alle førtidspensionister i kommunen., Læs hele analysen på Danmarks Statistiks hjemmeside, Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte fuldmægtig Fenja Søndergaard Møller på , FSM@dst.dk, eller 23 62 62 99.,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-08-18-stoerre-andel-af-tilflyttere

Pressemeddelelse

Kludetæppeøkonomi er udbredt blandt skuespillere og musikere

Skuespillere, musikere og andre kulturfaggrupper sammenstykker i langt højere grad end den øvrige befolkning deres indkomst fra forskellige kilder. Det viser temakapitlet i publikationen "Kultur 2017" fra Danmarks Statistik, der udkommer i dag., 30. maj 2018 kl. 8:00 , , Over 40 pct. af de uddannede skuespillere og musikere i Danmark har ikke ét fast job, men sammenstykker deres indkomst fra flere forskellige kilder – en såkaldt patchwork-økonomi. I resten af befolkningen over 16 år gælder dette for blot 11 pct. Også i andre kulturfaggrupper er det mere normalt at have en sammenstykket indkomst – blandt filmfolk gælder det for 31 pct., og blandt billedkunstnere 23 pct., viser undersøgelsen i , Kultur 2017, . Kulturfaggrupperne er her defineret ud fra deres uddannelse, og selvlærte er derfor ikke inkluderet. , "Undersøgelsen viser mangfoldigheden i de forskellige kulturfaggruppers sammensætning af indkomstkilder, både indbyrdes og i forhold til den øvrige befolkning.", siger specialkonsulent Henrik Huusom, der er medforfatter på publikationen., Filmfolk og billedkunstnere har ofte indkomst fra egen virksomhed, Blandt filmfolk og billedkunstnere er der forholdsvis flere med egen virksomhed, end der er i den øvrige befolkning. Andelen af filmfolk, hvis indkomst primært kommer fra egen virksomhed er 30 pct., mens den tilsvarende andel blandt billedkunstnere er 22 pct. I den øvrige befolkning gælder det samme kun for 4 pct. Medianindkomsten for skuespillere, musikere, filmfolk, billedkunstnere og bibliotekarer er 386.000 kr. Billedkunstnere adskiller sig dog fra de øvrige kulturfaggrupper ved at have en væsentlig lavere medianindkomst., Vi ser mindre tv og læser flere nyheder online, Kultur 2017, er tredje udgave af en publikation, der giver en let tilgængelig oversigt over kulturområdet i Danmark og dækker emner som biografer, biblioteker, museer, medier, idræt og mere. I publikationen kan du bl.a. læse, at den gennemsnitlige tid, vi dagligt ser flow-tv, er faldet fra 200 minutter i 2010 til 150 minutter i 2017. Den modsatte vej går det med nyhedslæsning online - andelen af befolkningen, der bruger internettet til at læse nyheder, aviser eller tidsskrifter er steget fra 70 pct. i 2016 til 84 pct. i 2017., Hvis du har spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Huusom på tlf.: 39 17 38 66, , hhu@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-05-30-kludetaeppeoekonomi-er-udbredt-blandt-skuespillere-og-musikere

Pressemeddelelse

To ud af tre virksomheder er på sociale medier

16. januar 2017 kl. 9:00 , , Andelen af virksomheder, der aktivt bruger sociale medier, er igen steget markant. I dag er 64 pct. af virksomhederne ”på” mod 56 pct. sidste år og 40 pct. i 2013. Det er især sociale netværk som Facebook og LinkedIn, virksomhederne bruger. Hver fjerde virksomhed bruger mere end ét socialt medie. Den fortsatte udbredelse af sociale medier ses inden for alle brancher og alle virksomhedsstørrelser. , Det er nogle af pointerne i temapublikationen IT-anvendelse i virksomheder 2016 fra Danmarks Statistik, som udkommer i dag. I publikationen kan du blandt andet også læse, at:, Virksomheders e-salg stiger støt, og 29 pct. af virksomhederne havde e-salg i 2015, 12 pct. af virksomhederne anvendte i 2015 big data analyse – særligt virksomheder, der arbejder inden for information og kommunikation., I fire ud af fem virksomheder kan medarbejderne arbejde hjemmefra., Hver fjerde virksomhed øgede sidste år deres investeringer i it-sikkerhed, og 58 pct. har udarbejdet retningslinjer til medarbejderne vedr. it-sikkerhed, Resultaterne dækker hovedsageligt virksomheder med 10 eller flere ansatte, men som noget nyt indeholder publikationen også et afsnit om it-anvendelse i virksomheder med 5-9 ansatte. , Publikationen kan frit hentes på , www.dst.dk/publ/itvirk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2016-01-16-to-ud-af-tre-virksomheder-er-paa-sociale-medier

Pressemeddelelse

Østeuropæiske indvandreres beskæftigelse er næsten lige så høj som vesteuropæernes

En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at tre ud af fire østeuropæere, der kom til landet for at arbejde i 2010, var i arbejde i 2016, hvis de fortsat var i landet. Det er stort set samme andel som blandt vesteuropæerne., 24. april 2018 kl. 8:00 , , 40 pct. af de østeuropæiske indvandrere, der kom til Danmark for at arbejde i 2010, var rejst ud af landet igen senest efter seks år, mens det gjaldt for 56 pct. at vesteuropæerne. Blandt de østeuropæere, som stadig var i landet i 2016, var omkring tre ud af fire i beskæftigelse. For vesteuropæere var andelen nogenlunde den samme., Det viser analysen , Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere, , som følger 7.800 statsborgere fra EU, der indvandrede til Danmark i 2010 med arbejde som opholdsgrundlag., I en tid, hvor man snakker om mangel på arbejdskraft, er det bemærkelsesværdigt, at så mange af de indvandrere, der kom til Danmark for at arbejde i 2010, er udvandret igen. En lignende udvikling ser vi også for indvandrere, der kom i 2013, siger fuldmægtig, Jesper Grunnet-Lauridsen, der har skrevet analysen., Noget af den forskel, der trods alt er mellem øst- og vesteuropæeres tilknytning til arbejdsmarkedet, kan skyldes, at øst- og vesteuropæere har forskellig baggrund. Fx arbejder østeuropæerne i højere grad end vesteuropæerne med manuelt arbejde, mens vesteuropæerne i højere grad arbejder med ledelse eller vidensarbejde på højeste niveau. , Siden 2010 er antallet af østeuropæiske statsborgere med lønmodtagerbeskæftigelse i Danmark steget med 37.000 personer, så der i 3. kvartal 2017 var 59.000 lønmodtagere fra Østeuropa i Danmark. I samme periode er antallet af lønmodtagere fra Vesteuropa steget med 13.000 personer til lidt over 38.000 i 3. kvartal 2017. , Spørgsmål om analysen kan rettes til fuldmægtig, Jesper Grunnet-Lauridsen, 39 17 34 58, , jgl@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-04-24-oesteuropaeiske-indvandreres-beskaeftigelse

Pressemeddelelse

7-9-13 gav vielsesrekord i september

24. oktober 2014 kl. 9:00 , , 2013 var året, der indeholdt den "magiske" dato 7-9-13. Alligevel blev færre viet end både det foregående år og gennemsnittet for de seneste ti. Men den ”magiske” dato formåede dog at rykke favoritmåneden for bryllupper til september, hvor det normalt er august-vielser, som er mest populære. Hvert tredje par blev gift i en kirke i 2013, og det er langt færre end tidligere, selv om en ny type kirkelige vielser er kommet til: Siden juni 2012 har det været muligt for to personer af samme køn at blive gift i kirken. Det gjorde 363 par i 2013, heraf langt flest kvindelige., Disse tal og mange flere om den danske befolkning kan læses i publikationen , Befolkningens udvikling 2013, , der udkommer i dag. Ud over at give et portræt af nutiden beskriver bogen, hvad der er gået forud med tal for udviklingen over en længere årrække. , Man kan blandt andet læse, at:, Der har været færre fødsler de seneste fem år. I 2013 blev der født 55.873 børn, og det er 10 pct. færre end gennemsnittet for de seneste ti år., På 30 år er danskernes gennemsnitsalder steget fra 37,6 til 40,9 år, og stigningen fortsætter ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning til 43,8 år i 2050., Vores husstande er blevet mindre over de seneste 30 år, både fordi færre består af mindst fire personer, og fordi flere bor alene., 72 pct. af alle børn under 18 år bor sammen med begge deres forældre. Kun 4 pct. bor hos deres far, som er enlig eller i nyt par., I hver 11. skilsmisse har ægteparret være gift i mindst 25 år., Hent publikationen gratis eller køb den i trykt udgave, For yderligere information er du velkommen til at kontakte Annemette Lindhardt Olsen, tlf. 39 17 30 13, , alo@dst.dk, eller Connie Østberg, tlf. 39 17 33 84, , cbn@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-10-24-7-9-13-gav-vielsesrekord-i-september

Pressemeddelelse

Polen dominerer eksporten til de nye EU-lande

2. december 2013 kl. 9:00 , , I 2012 eksporterede Danmark varer og tjenester for 45,5 mia. kr. til de ti lande, der blev medlemmer af EU i 2004. Eksporten til disse lande er dermed steget næsten 50 pct. i løbende priser siden 2005., Det er bare et par af nøgletallene fra publikationen , Danmarks udenrigsøkonomi 2012, , som udkommer i dag og som i år sætter fokus på Danmarks eksport til de ti lande, der blev medlemmer af EU i 2004. Her kan du blandt meget andet læse:, • 40 pct. af eksporten til de nye EU-lande, svarende til 18,9 mia. kr. gik til Polen. Dermed er Polen det klart største marked blandt disse lande., • Varer udgør 75 pct. af eksporten til de ti lande, hvilket gør eksporten til disse lande mere vareintensiv end Danmarks generelle eksport, hvor varer udgør ca. 60 pct., • Dansk vareeksport tabte markedsandele på otte ud af de ti nye EU-markeder fra 2004 til 2012. Således er dansk vareeksports andel af de ti landes samlede import faldet med en femtedel i perioden. Til gengæld steg tjenesteeksportens samlede markedsandel., Mere generelle nøgletal fra Danmarks udenrigsøkonomi 2012 viser, at:, • Danmark i 2012 havde et betalingsbalanceoverskud på 109 mia. kr., • Den samlede danske vareeksport er tilbage på niveauet før den økonomiske krise, mens importen stadig ligger lidt under. I 2012 havde Danmark et overskud på 80 mia. kr. på varehandlen., • Søtransport fortsat er dominerende i Danmarks tjenestehandel. Mere end halvdelen af landets tjenesteeksport kom fra denne aktivitet, som i 2012 udgjorde 194 mia. kr., Danmarks udenrigsøkonomi 2012 er på 92 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/17975, ., , For yderligere information er du velkommen til at kontakte Jon Mortensen, 39 17 32 27 eller , jmo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-12-02-Polen-dominerer-eksporten-til-de-nye-EU-lande

Pressemeddelelse

Vi skylder stadigt mere i skat

Ved udgangen af 2017 udgjorde skatterestancerne 72,3 mia. kr. Det svarer til, at hver dansker på 15 år og derover skylder 15.000 kr. i skat. , 12. oktober 2018 kl. 8:00 , , Skatterestancerne er steget hvert år siden 2013, hvor de udgjorde 43,2 mia. kr. Fra 2016 til 2017 er de steget med 6,4 mia. kr. til 72,3 mia. kr. Det kan læses i publikationen Skatter og afgifter 2018, som Danmarks Statistik udgiver i dag. Bogen giver et samlet overblik over udviklingen i skatter og afgifter – både over tid og i forhold til resten af OECD-landene., Sammensætningen af skatterestancerne i pct. 2017, To ud af tre kroner kom fra indkomstskat, Samlet gav skatter og afgifter et provenu på 1.000 mia. kr. i 2017. Det var en stigning på 3,4 pct. i forhold til året før. Næsten to tredjedele kom fra indkomstskatter, der som statens største indtægtskilde udgjorde 632 mia. kr. i 2017. Det er en stigning på 24 mia. kr. i forhold til året før. En tredjedel af stigningen, 8 mia. kr., kom fra kommuneskatter, mens øgede indtægter fra bundskat bidrog med 6 mia. kr., Øgede indtægter på selskabsskat trods fald i sats, Selskabsskatterne udgjorde 60,4 mia. kr. i 2016 mod 57,7 mia. kr. året før. Provenuet steg, selv om satsen blev sænket 1,5 procentpoint fra 23,5 til 22,0 pct. Stigningen skyldtes, at grundlaget for skatterne var højere end året før., Fortsat stigning i grundskyld, I 2017 fortsatte flere års stigning i grundskylden. Den udgjorde 25,3 mia. kr., hvilket er 71 pct. mere end i 2006, hvor den var 14,8 mia. De samlede ejendomsskatter, der udgøres af grundskyld og dækningsafgift, var 28,5 mia. kr. i 2017, hvilket er næsten uændret i forhold til året før. Ejendomsskatterne indeholder ikke ejendomsværdiskat, der indgår under indkomstskatter., Publikationen kan hentes gratis på , Danmarks Statistiks hjemmeside, . For yderligere information er du velkommen til at kontakte Per Svensson på tlf.: 39 17 34 53, , psv@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-10-12-vi-skylder-stadigt-mere-i-skat

Pressemeddelelse

Er den danske arbejdstid lav?

Den danske arbejdstid pr. beskæftiget er blandt de laveste i EU, men arbejdstiden pr. person i befolkningen ligger over EU-gennemsnittet. Ny analyse fra Danmarks Statistik kigger nærmere på danskernes arbejdstid. , 29. november 2017 kl. 10:00 , , Danmark havde den næstlaveste arbejdstid i EU i 2016, når den ugentlige arbejdstid opgøres pr. beskæftiget mellem 15 og 74 år. Men samtidigt er mange mænd og kvinder i beskæftigelse i Danmark, og danske kvinder har fx den tredjehøjeste beskæftigelsesfrekvens i EU. Hvis ar-bejdstiden i stedet sættes i forhold til befolkningen mellem 15 og 74 år, ligger danskernes ar-bejdstid i midterfeltet og lidt over EU-gennemsnittet. , - , Selvom arbejdstiden pr. beskæftiget er relativt lav i Danmark, er vi til gengæld mange på arbejdsmarkedet i Danmark. Den cocktail betyder faktisk, at vi arbejder flere timer pr. person end gennemsnittet i EU, , udtaler Niels Ploug, direktør i Danmarks Statistik. , Analysen ser også på, hvilke grupper i Danmark der arbejder mere eller mindre end gennem-snittet for andre europæiske lande. Niels Ploug uddyber:, - , Arbejdstiden for højtuddannede i Danmark ligger generelt under gennemsnittet for landene i vores analyse. Og det gælder uanset, om vi opgør arbejdstiden pr. beskæftiget eller pr. person i befolkningen. Til sammenligning ligger arbejdstiden for lavt- og mellemuddannede en anelse over gennemsnittet, når den opgøres pr. person i befolkningen, ., Læs hele analysen: , Er den danske arbejdstid lav?, Ønsker du at vide mere om analysen, er du velkommen til at kontakte Michèle Naur, (mln@dst.dk, 39 17 34 14).,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-11-29-Er-den-danske-arbejdstid-lav

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation