Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2761 - 2770 af 4905

Statistikdokumentation: Husstande, familier og børn (Afsluttet)

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Hent statistikdokumentation som pdf, Husstande, familier og børn 2017 , Tidligere versioner, Husstande, familier og børn 2016, Husstande, familier og børn 2014, Husstands- og familiestatistikken beskriver hele den bosiddende befolkning i Danmark. Der fremstilles statistik med tre forskellige slags enheder: husstande, familier og personer. Statistikken beskriver disse enheder ud fra husstands- og familierelaterede variabler (fx familietype, børnefamilietype, familiestørrelse og husstandstype)., Indhold, Husstands- og familiestatistikken beskriver hele den bosiddende befolkning i Danmark. Der fremstilles statistik med tre forskellige slags enheder: husstande, familier og personer., Statistikken beskriver disse enheder ud fra husstands- og familierelaterede variabler (fx familietype, familiestørrelse og husstandstype)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Daglige leverancer fra Det Centrale Personregister (CPR) er grundlag for statistikken., Inputdata fejlsøges ikke., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Kommuner, regioner, ministerier, organisationer, pressen, private virksomheder og privatpersoner anvender statistikken til offentlige og private planlægningsformål og som indspark til den offentlig debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er meget vigtigt for statistikkens grundlag, at adresserne er pålidelige. I det omfang befolkningen ikke er tilmeldt CPR på den virkelige adresse, påvirkes statistikken. Der findes ingen skøn over omfanget af dette, og der er ikke mulighed for at korrigere for det., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken vedrørende husstande og familier udkommer ca. 45 dage efter årets afslutning, mens statistikken vedrørende børnefamilier udkommer ca. 135 dage efter årets afslutning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Familiedefinitionen blev ændret i 2008. Familiestatistikken med de nye definitioner findes nu i statistikbanken tilbage til 1986. Den kan ikke sammenlignes med familiestatistik produceret og udgivet før 2008, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives som Nyt fra Danmarks Statistik og sumtal findes i Statistikbanken., Årspublikationer: Befolkningens udvikling, Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/husstande--familier-og-boern--afsluttet-

Statistikdokumentation

Erhvervspendling

Hvor mange danskere pendler til andre kommuner for at arbejde? Og hvor langt pendler de? Her finder du statistikken om erhvervspendling.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/erhvervspendling

Emneside

Statistikdokumentation: Huslejeindeks for boliger

Kontaktinfo, Priser og forbrug, Økonomisk Statistik. , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , mne@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Huslejeindeks for boliger 2021 , Tidligere versioner, Formålet med denne statistik er at måle udviklingen i huslejen på lejeboliger. Statistikken er en ny selvstændig statistik for området og offentliggøres første gang i 2022 med tal for 2021 og frem., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af huslejeudviklingen før boligstøtte, for private, almene og andelsboliger fordelt på regioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Huslejeindeks for boliger er baseret på et repræsentativt udsnit af privatejede og almene lejeboliger, der er udlejet til private husholdninger, samt andelsboliger., Huslejeudviklingen for de almene lejeboliger er baseret på administrative data fra Landsbyggefonden og dækker således hele populationen af almene lejeboliger. , Privatejede lejeboliger er dækket af en stikprøve på ca. 110.000 boliger ud af en population på ca. 500.000 privatejede lejeboliger. Udviklingen af boligafgifter i andelsboliger er dækket med en stikprøve på ca. 600 andelsboliger., Almene lejeboliger og private lejeboliger udgør hver især ca. knap halvdelen af det samlede lejeboligmarked mens andelsboliger udgør ca. 10 procent. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med Huslejeindeks for boliger er at måle udviklingen i huslejen for lejeboliger i Danmark., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er ikke muligt at kvantificere usikkerheden i huslejeindeks for boliger, da stikprøven bag ikke er trukket simpelt tilfældigt. Men for de almene lejeboliger er statistikken baseret på populationen af lejeboliger, hvorfor der her ikke er stikprøveusikkerhed. For de private lejeboliger består stikprøven af ca. 110.000 lejeboliger ud af en population på ca. 500.000 lejeboliger, så her er der begrænset stikprøveusikkerhed. Udviklingen af boligafgifter i andelsboliger er dækket med en stikprøve på ca. 600 andelsboliger, så her er der stikprøveusikkerhed. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Huslejeindekset offentliggøres den 15. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen er udarbejdet på en ensartet måde siden 2021. Statistikken er ikke nødvendigvis direkte sammenlignelig med andre statistikker, der belyser samme område, da metoden for opgørelserne kan afvige. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , husleje og ledige lejemål, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/huslejeindeks-for-boliger

Statistikdokumentation

Nye generationer klarer sig bedre

Indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere får i gennemsnit lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse, men forskellene bliver mindre fra generation til generation., 30. november 2017 kl. 8:00 , , Indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere får i gennemsnit lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse. Fx har elever, som er indvandreret fra Irak og Afghanistan, et karaktergennemsnit, der ligger henholdsvis 1,8 og 1,2 karakterer under elever med dansk oprindelse. Efterkommere med baggrund i eksempelvis Tyrkiet og Libanon ligger henholdsvis 2,1 og 2,2 karakterer under gennemsnittet for elever med dansk oprindelse., Med analysen sammenlignes karaktergennemsnittet for indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere fra samme oprindelsesland også, og konklusionen er, at de nye generationer klarer sig bedre end de ældre. Niels Ploug uddyber:, Vores analyse viser, at karaktergennemsnittet stiger henover generationerne. Børn af efterkommere klarer sig altså bedre end efterkommere, der til gengæld klarer sig bedre end indvandrere. Nye generationer klarer sig altså bedre, , udtaler Niels Ploug, direktør i Danmarks Statistik., En anden konklusion er, at karakterforskellen mellem grupperne reduceres, når man tager højde baggrundsforhold., Hvis man sammenligner elever, der ligner hinanden på baggrundsforhold såsom forældres alder og uddannelse, så er forskellene mellem elever af dansk oprindelse og elever med indvandrer- eller efterkommerbaggrund generelt ikke så store, , udtaler Niels Ploug., Du kan læse hele analysen her, ., Hvis du ønsker at vide mere om analysen, er du velkommen til at kontakte Laust Hvas Mortensen (, lhm@dst.dk, , 3917 3218).

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-11-30-nye-generationer-klarer-sig-bedre

Pressemeddelelse

Danmarks Statistik har udviklet et nyt lønindeks

I dag udgiver Danmarks Statistik et nyt lønindeks. Lønindekset er standardberegnet og er således renset for de effekter på lønudviklingen, som stammer fra ændringer i medarbejdersammensætningen., 17. december 2018 kl. 10:00 , , Hvis der i en specifik sektor eksempelvis ansættes flere medarbejdere i funktioner, der får en relativt højere løn end gennemsnittet i sektoren, vil dette i sig selv ikke give sig udslag i en lønstigning. Det vil det derimod i det nuværende lønindeks. Dermed siger det nye lønindeks mere præcist noget om medarbejdernes gennemsnitlige lønudvikling. Til gengæld er det implicitte lønindeks bedre til sammenligninger med andre europæiske lande og Eurostats opgørelser., Det nye standardberegnede lønindeks er fordelt på sektor, branche og hovedarbejdsfunktion. Det går tilbage til 4. kvartal 2016 og er et supplement til det nuværende lønindeks, der skifter navn til implicit lønindeks., ”Der har gennem de senest år været både et internt og et eksternt fokus på manglerne i det implicitte lønindeks, som har medført, at Danmarks Statistik har valgt at prioritere udviklingen af et nyt og supplerende lønindeks,” siger kontorchef i Danmarks Statistik, Steen Bielefeldt, som forklaring på, hvorfor Danmarks Statistik har udviklet lønindekset., Det implicitte lønindeks vil fortsat blive lavet, da de to indeks supplerer hinanden. Fx har det implicitte lønindeks en længere tidsserie tilbage til 1. kvartal 2005, hvor det standardberegnede lønindeks kun går tilbage til 4. kvartal 2016. , Det standardberegnede lønindeks viser, at lønnen er steget med 2,1 pct. om året siden 2017. Det kan du læse mere om i , NYT fra Danmarks Statistik, ., Du kan læse mere om, metoden bag det standardberegnede lønindeks i dette dokument, ., Har du spørgsmål til det standardberegnede lønindeks kan du kontakte specialkonsulent Uwe Pedersen, tlf. 39 17 24 24, , uwp@dst.dk, , eller kontorchef Steen Bielefeldt Pedersen, tlf. 39 17 31 01, , sbp@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-12-17-Nyt-loenindeks

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Danske skibe

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Peter Ottosen , 30 42 91 91 , POT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Danske skibe 2024 , Tidligere versioner, Danske skibe 2022, Danske skibe 2020, Danske skibe 2019, Danske skibe 1. januar 2018, Danske skibe 1. januar 2017, Formålet med statistikken Danske skibe er at belyse den danske skibsbestands struktur og udvikling. Statistikken anvendes til analyser af rederierhvervet i Danmark. Statistikken er udarbejdet siden 1990 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1993 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af skibe, der er registreret i Dansk Skibsregister eller i Dansk Internationalt Skibsregister. Statistikken belyser antal skibe og skibstonnage fordelt efter bl.a. skibstype, størrelse og alder., Danskejede skibe som er registreret i et udenlandsk skibsregister, indgår ikke i opgørelsen., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Et udtræk af Dansk Skibsregister (DAS), Dansk International Skibregister (DIS) og Fartøjsfortegnelsen (FTJ) med bestanden pr. 31. december modtages en gang årligt fra Søfartsstyrelsen. Skibsregistrene kontrolleres for fejl. Typisk er det misvisende eller manglende oplysninger om anvendelse, der korrigeres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken belyser den dansk registrerede skibsflåde med henblik på at give baggrundsoplysninger om den danske skibsflåde til analyser af rederierhvervet i Danmark., Brugerne af statistikken er ministerier, interesseorganisationer og virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De anvendte skibregistre er fuldt dækkende i forhold til en belysning af fartøjer, der sejler under dansk flag., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 275 dage efter referencetidspunktet (1. januar). Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen er konsistent over tid og sammenlignelig med tilsvarende opgørelser for andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Transportmidler, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danske-skibe

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Landinger af fisk

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Jeppe Strandgaard Herring , 24 44 43 06 , JHR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Landinger af fisk 2017 , Tidligere versioner, Landinger af fisk 2016, Danske fartøjers landing af fisk efter fangstområde, landingsplads, enhed og fiskeart 2015, Formålet med statistikken er, at belyse danske fartøjers førstegangsomsætning af fisk og førstegangsomsætningen af fisk i Danmark. Datagrundlaget er Fiskeristyrelsens afregningsregister. Afregningsregistret bruges til regulering af fiskeriet og kvoterapportering af dansk fiskeri m.m., Indhold, Landingsstatistikken omfatter alle danske fartøjers landinger samt alle fartøjers landinger i Danmark. Statistikken udarbejdes af Fiskeristyrelsen på baggrund af indberetninger (afregninger) for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, beriget med data fra fartøjernes logbøger. For afregninger fra danske fartøjer, som sælger deres fangst i andre EU-medlemsstater, modtages afregningen elektronisk fra den pågældende medlemsstats myndighed. Mere end 95 pct. af den samlede landingsværdi modtages i dag i form af on-line indberetninger. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Datagrundlaget for landingsstatistikken er Fiskeristyrelsens Afregningsregister., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Landingsdata bruges til regulering af fiskeriet og kvoterapportering af dansk fiskeri m.m., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den samlede præcision og pålidelighed er høj, da det er en forudsætning for omsætningen, at der rapporteres til registeret. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, På det opgjorte aggregeringsniveau, er der ikke væsentlige databrud. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Emnesider, Statistikbanken og NYT , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/landinger-af-fisk

Statistikdokumentation

Nyudvikling af statistikker på spareblus

Danmarks Statistik er nødt til at sætte udviklingen af flere nye statistikker i bero af sparegrunde. Institutionens Styrelse har bl.a. besluttet, at statistikken om serviceerhvervene og vidensøkonomien herunder it-området ikke bliver udbygget, samt at miljøstatistikken herunder indikatorer for bæredygtig udvikling heller ikke bliver udbygget. Det skriver Danmarks Statistik i Arbejdsplan 2002, som offentliggøres i dag., 2. april 2002 kl. 0:00 , , Til gengæld bliver det lettere for mange virksomheder at indberette til Danmarks Statistik. I løbet af det kommende år bliver det bl.a. muligt at indberette regnskabsoplysninger elektronisk og lønoplysninger via LetLøn. På internettet vil man også kunne indberette arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, byggebeskæftigelse og vejgodstransport. Endvidere bliver der nem og gratis adgang til endnu flere tal på Danmarks Statistiks egen hjemmeside., Som så mange andre statslige organisationer er Danmarks Statistik blevet omfattet af besparelser på finansloven, i alt næsten 30 mio. kr. frem til 2005. Besparelserne har allerede betydet afskedigelse af medarbejdere, men vil som nævnt også komme til at betyde et stop for nogle planlagte nyudviklinger på statistikområdet. , Nyudvikling af statistikker bliver ramt, fordi det er det eneste område, hvor Danmarks Statistik på kort sigt har mulighed for væsentlige besparelser. 74 pct. af den finanslovsfinansierede statistik, som Danmarks Statistik producerer, er Danmark forpligtet til at lave i henhold til EU-lovgivningen. Det gælder fx detaljeret statistik om landbrug, udenrigshandel og transport, som Danmarks Statistik altså ikke kan nedprioritere. De resterende finanslovsmidler anvendes bl.a. til at udarbejde statistik om befolkningen, indvandrere, uddannelse, arbejdsløshed og miljø samt til at publicere og formidle statistikkerne og til andet internationalt samarbejde., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/02-04-2002-spareblus

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Arbejdsmarkedsregnskab (AMR)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Pernille Stender , 24 92 12 33 , PSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdsmarkedsregnskab (AMR) 2021 , Tidligere versioner, Arbejdsmarkedsregnskab (AMR) 2019, Arbejdsmarkedsregnskab 2016, Arbejdsmarkedsregnskab 2015, Arbejdsmarkedsregnskab 2013, Arbejdsmarkedsregnskab 2014, Formålet med arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) er at give et fuldt overblik over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgjort i fuldtidspersoner for en given periode., Indhold, Arbejdsmarkedsregnskabet er en årsstatistik med oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken opgøres i fuldtidspersoner. , Befolkningen fordeles efter socioøkonomisk status dvs. beskæftigede, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge, personer under uddannelse , pensionister samt øvrige uden for arbejdsstyrken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Datagrundlaget til arbejdsmarkedsregnskabet kommer fra en lang række af Danmarks Statistiks registre. Disse integreres og harmoniseres i et statistiksystem., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Danmarks Statistik har gennem flere år arbejdet på at udvikle arbejdsmarkedsregnskabet, og der har fra flere brugere været udtrykt stor interesse og forventninger til statistikken. Brugere af AMR er typisk ministerier, organisationer og forskningsinstitutioner mv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, I arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) integreres og harmoniseres en lang række datakilder i et statistiksystem. Det betyder, at AMR kan belyse arbejdsmarkedet bedre, end enkeltstående statistikker kan. AMR er samtidigt en totaltælling af befolkningen, og dermed er der ikke samme usikkerhed som ved statistikker baseret på stikprøver. På den baggrund vurderes statistikken at være af relativ høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 15 måneder efter referencetidspunktet. Tallene for 2016 blev offentliggjort 15 måneder efter referencetidspunktet., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken omfatter perioden 2008 til 2021, og i denne periode kan udviklingen sammenlignes. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Arbejdsmarkedsregnskab, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsmarkedsregnskab--amr-

Statistikdokumentation

De yngste kriminelle bor i Halsnæs og Vordingborg

Unge mellem 15-19 år i Halsnæs Kommune er mere kriminelle end unge andre steder i Danmark. For de 20-29-årige topper Vordingborg Kommune listen., 18. september 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, De yngste kriminelle bor i Halsnæs og Vordingborg, Unge mellem 15-19 år i Halsnæs Kommune i Nordsjælland er mere kriminelle end unge andre steder i Danmark. For de 20-29-årige topper Vordingborg Kommune listen. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der har set på samtlige strafferetlige afgørelser i 2007., Læs mere i , Netmagasinet Bag Tallene, , der sætter fokus på, hvor i landet de yngste kriminelle bor., Du kan bl.a. også læse, at: , der er størst sandsynlighed for at møde en ung voldsdømt person i Region Syddanmark, de mindst voldelige 15-19-årige bor i Lemvig Kommune, mens Vallensbæk Kommune kan bryste sig med de mindst voldelige 20-29-årige, Struer Kommune udmærker sig med færrest dømte kriminelle 15-19-årige i forhold til befolkningstallet, hvis man ser bort fra de unge på Læsø og Christiansø, som slet ingen dømte kriminelle har, flest 15-19-årige fik dom for indbrud, tyverier og hærværk i forhold til befolkningstallet i Region Hovedstaden. Region Syddanmark topper blandt de 20-29-årige, flest 15-19-årige i Region Nordjylland blev dømt for overtrædelse af færdselsloven. Region Sjælland topper samme liste for de 20-29-årige., Læs mere i , Netmagasinet Bag Tallene, på , www.dst.dk/Statistik/BagTal/2009/2009-09-18-Her-bor-yngste-kriminelle, ., Her kan du også finde både top-10 og bund-10 fordelt på kommuner for de forskellige typer kriminalitet.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-09-18-Her-bor-de-yngste-kriminelle

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation