Søgeresultat

ATPTJBLB

Navn, ATPTJBLB , Beskrivende navn, ATP-beløb lav sats , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1988, Gyldig til: 31-12-1995, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ATP-beløbet på oplysningssedlen bruges i statistikkerne til at beregne antal fuldtidsbeskæftigede. , Detaljeret beskrivelse, ATP-ordningen er ændret løbende i perioden. Der er databrud i forhold til, at maksimum-beløbene ændres over tid, men det giver ikke brud i statistikkens fuldtidsbeskæftigelse, som er beregnet på grundlag af indbetaling til ATP., Fra 1980 til 1987 er der kun én sats (se ATPBLB (ATP-beløb)). Fra 1988 indføres en ny ATP-sats. Variablen ATPTJBLB indeholder herefter beløbet på lav sats. Fuld ATP-beløb lav sats for en ansat på fuld tid i hele kalenderåret er kr. 1166 i årene 1988-1995., Fra og med 1996 indføres en tredie sats. Samtidig forsvinder variablen ATPTJBLB., Se i øvrigt under Statistik Område Beskæftigelse en generel beskrivelse af sammenhængen over tid mellem variablene ATPBLB, ATPTJBLB og ATPSATS. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, ATPTJBLB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/atptjblb

Om app til godstransport

Hent applikation, Appen hentes via smartphone eller tablet på , www.dst.dk/godsapp, ., Appen skriver og sletter på SD-kort, Appen findes i en Android-version til Android 5.0 og højere og en iOS-version (Apple) til iOS11 og højere., For at lagre data undervejs skriver appen data på telefonens SD-kort. Når data er afsendt og modtaget i Danmarks Statistik, slettes data igen., Opstart, Når appen startes, spørger den om CVR-nr. og registreringsnummer, hvorefter den kontrollerer, at den pågældende lastvogn indgår i stikprøven., Du skal dernæst udfylde nogle få oplysninger om lastvognens opsætning og kilometertælleren., Hvis lastvognen ikke indgår i vores stikprøve, kan du ikke fortsætte herfra., Krav til internetadgang og GPS, Internetadgang kræves ved hentning, opstart og afsluttende dataaflevering., GPS er ikke et krav, men når applikationen har adgang til din telefon eller tablets GPS, slipper du selv for at taste din position ind. Telefonen søger kun aktivt på din position, når du beder om det., Skift af chauffør, Hvis du overlader bilen, men ikke telefonen til en anden chauffør undervejs, skal denne chauffør også hente applikationen og registrere med samme CVR-nr. og registreringsnummer. Dernæst registrerer chaufføren sin kørsel i lastvognen., Når I hver især er færdige med at køre lastvognen i indberetningsugen, sender I blot de data, I har registreret. Så finder vi ud af at knytte data sammen., Adgang til indberettede data, Appen kan ikke hente de data frem, som er blevet indberettet til Danmarks Statistik. Det er valgt for at sikre jeres oplysninger bedst mulig., Når data sendes, sendes en kvittering til den e-mail adresse, der er registreret i appen., Kontakt, Du kan få hjælp ved at kontakte Danmarks Statistik på:, 3917 3930, transport@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/godstransport-med-lastbiler/godsapp/kvikguide

Krisecentre

Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Bemærk, :  Vi har sendt et statistik-specifikt regneark til jer via Digital Post. Upload indberetning via virk.dk ved at klikke "START INDBERETNING" herover., Indberetning via virk.dk kræver MitID Erhverv. Registrering af ophold og henvendelser skal løbende udfyldes, så det er opdateret i starten af hvert kvartal og herefter indsendes til os – I skal således bruge den samme indberetningsløsning hele året., Vejledning til upload af fremsendt regneark (Type 1)., Indberetningsfrister, Periode, Frist, 1. kvartal 2025, 15. april 2025, 2. kvartal 2025, 15. juli 2025, 3. kvartal 2025, 15. oktober 2025, 4. kvartal 2025, 15. januar 2026, Årshjul 2025 Krisecentre - til print (pdf), Kravspecifikation, Kravspecifikationer findes ved at trykke på linjen, Indberetningsskemaer, Printversion af henvendelsesstatistik på krisecentre (pdf), Vejledninger, Vejledning borgere og børn på krisecentre (pdf), Vejledning indberetning af henvendelser til krisecentre (pdf), materiale fra mødet 2. december 2025 (pptx), Supplerende oplysninger, Social- og Indenrigsministeriet om tilbud til personer, der udsættes for vold i deres nære relationer herunder kvindekrisecentre , Landorganisationen af kvindekrisecentre, GDPR (pdf), Kontakt, Mail: , krisecentre@dst.dk, Fællesnummer: , 39 17 33 90, Om statistikken, Formål og anvendelse, Formålet med statistikken er at belyse personer, der har været udsat for vold i nære relationer. Resultaterne af opgørelsen bliver efterspurgt af bl.a. ministerier, politikere, brancheorganisationer, forskere og presse., Emneside: Kvindekrisecentre, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere kvinder bor på kvindekrisecenter, 9. oktober 2023 , I 2022 har 3.000 kvinder opholdt sig på et kvindekrisecenter. Det er en stigning på 12 pct. siden 2021., Tabeller i Statistikbanken om 'Krisecentre'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/krisecentre

Flere højtuddannede får børn end tidligere

Flere og flere kvinder med en videregående uddannelse har i dag fået børn, når de er 45 år. Det er en af konklusionerne i temapublikationen Befolkningens udvikling 2008., 2. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Flere højtuddannede får børn end tidligere, Flere og flere kvinder med en videregående uddannelse har i dag fået børn, når de er 45 år. Kun hver sjette af disse kvinder er således barnløs mod hver femte i 1981. Af kvinder uden en videregående uddannelse er til gengæld flere barnløse i dag end for 28 år siden., Det er nogle af mange interessante konklusioner i en ny publikation , Befolkningens udvikling 2008, , som udkommer i dag. Den beskriver alle demografiske forhold af betydning for befolkningsudviklingen, herunder fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, registrerede partnerskaber, flytninger, vandringer, aborter og meget andet., Af andre interessante konklusioner i publikationen er bl.a., at:, I Københavns og Frederiksberg Kommuner er de førstegangsfødende kvinder ældre end i resten af landet med en gennemsnitlig alder på 29,7 år i København og 30,6 år i Frederiksberg, Den yngste nybagte mor i 2008 var 14 år, mens den ældste var over 50 år, De skilte par har i gennemsnit været gift i 12 år. Ægteskabets sjette år er typisk det mest kritiske. Her finder flest skilsmisser sted med 6 pct. af alle skilsmisser, For første gang nogensinde lever flere kvinder end mænd i registrerede partnerskaber. Tallene for begge køn stiger fortsat år for år. , Befolkningens udvikling 2008, er på 131 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/13468, . Man kan også købe den i trykt form i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-12-02-Befolkningens-udvikling

Pressemeddelelse

Danske eksportvirksomheder og den økonomiske krise i Sydeuropa

Den internationale finanskrise, eurokrisen og efterfølgende økonomiske afmatning ramte Grækenland, Italien, Portugal og Spanien hårdt. Det betød blandt andet, at den danske vareeksport til disse fire lande faldt med ca. 20 pct. fra 2007 til 2014. Et eksportfald der – isoleret set – kostede 10.400 arbejdspladser i Danmark. Læs mere i ny analyse fra Danmarks Statistik., 13. april 2016 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik har i dag offentliggjort en analyse, der undersøger, hvordan den økonomiske krise i Sydeuropa (Grækenland, Italien, Portugal og Spanien) har ramt de danske eksportvirksomheder., Er der mange virksomheder, der er blevet ramt på eksporten til Sydeuropa under krisen? Er der omvendt virksomheder, der på trods af krisen har øget deres eksport til landene? Og hvad karakteriserer disse nedgangsvirksomheder og vækstvirksomheder?  , Analysens, hovedkonklusioner:, • En lille kerne af virksomheder stod for en meget høj andel af eksporten til Sydeuropa. Samlet set har der de seneste år været 11-12.000 eksportvirksomheder i Danmark om året, hvoraf knap 1.200 virksomheder eksporterede til Sydeuropa i alle årene fra 2007 til 2014. Denne lille kerne af virksomheder stod for 84-90 pct. af eksportvirksomhedernes årlige samlede vareeksport til området., • Der var flere virksomheder med nedgang end virksomheder med fremgang blandt de knap 1.200 virksomheder. Således havde 41 pct. en fremgang i eksporten til Sydeuropa på mere end 10 pct. fra 2007 til 2014, mens 52 pct. af virksomhederne tabte mere end 10 pct. af deres eksport til Sydeuropa i perioden., • Nedgangsvirksomhedernes samlede eksportnedgang i Sydeuropa opvejedes overordnet set af en fremgang i deres eksport til resten af verden. Men det var kun nogle få branchegrupper – især maskinindustrien samt føde-, drikke- og tobaksvareindustrien – der genererede denne fremgang., • Ifølge modelberegninger betød den mindre eksport til Sydeuropa – isoleret set – et fald i beskæftigelsen på 10.400 fuldtidsbeskæftigede (dette tal inkluderer såkaldte afledte virkninger, dvs. beskæftigelsesfaldet er fordelt både på de konkrete eksportvirksomheder og på underleverandører mv.)., Du kan hente analysen på , http://www.dst.dk/ext/formid/eksport, . Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Flemming von Hadeln Løve, , fll@dst.dk, , tlf: 39 17 37 27 eller Jon Mortensen, , jmo, @dst.dk, , tlf.: 39 17 31 07.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-04-13-danske-eksportvirksomheder-og-sydeuropa

Pressemeddelelse

De ældre er bedre med på den digitale bølge

55 pct. af de ældre borgere mellem 75-89 år har været på internettet inden for de sidste tre måneder. Det er en stigning på 32 procentpoint i forhold til 2010, hvor andelen var helt nede på 23 pct., 7. december 2015 kl. 9:00 ,  , Det viser Danmarks Statistiks nye publikation "It-anvendelse i befolkningen 2015", som belyser danskernes anvendelse af it og internet i bred forstand. Men undersøgelsen adresserer også mere specifikke emner såsom digital kommunikation med det offentlige og danskernes indkøbsvaner ved e-handel. Nedenfor er listet nogle af resultaterne fra årets undersøgelse: , Ældre køber især rejser på internettet, Mens de 16-24-årige køber tøj, film og musik samt computerspil, går de ældre e-handlende efter rejser. Fx har 59 pct. af de 65-74 årige e-handlende købt billetter til fly, tog og færge på nettet i 2015., Danskerne er vilde med nethandel, Flere og flere handler over internettet, og Danmark har en høj andel af e-handlere, når man sammenligner med gennemsnittet for EU. Otte ud af ti danskere e-handler, mens gennemsnittet for EU kun er hver anden. , Blandt årets øvrige resultater er følgende:, 56 pct. af internetbrugerne har streamet musik og 52 pct. af internetbrugerne har streamet film og tv i 2015., 92 pct. af befolkningen har oprettet NemID, som er en forudsætning for at kunne læse digital post fra det offentlige., 75 pct. af de personer, der har brugt mobiltelefon i 2015, er gået på internettet via mobiltelefonen. I 2011 gjaldt dette kun for 33 pct., Danskerne har et betydeligt fokus på it-sikkerheden. Således har 32 pct. af internetbrugerne svaret, at de har afholdt sig fra at afgive personlige oplysninger til sociale medier af sikkerhedsmæssige årsager., Du kan finde publikationen her , www.dst.dk/Publ/ItBefolkning, . For yderligere information kan du kontakte Thomas Lauterbach på 39 17 30 56 eller , tce@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-12-07-de-aeldre-er-bedre-med-paa-den-digitale-boelge

Pressemeddelelse

Religion

Hvor mange medlemmer har de forskellige trossamfund?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet. , Hos Danmarks Statistik finder du kirkestatistik med oplysninger om antal medlemmer af folkekirken, ind- og udmeldelser samt kirkelige handlinger som dåb, begravelse, konfirmation, vielser fra 2006/2007 og frem på emnesiden , Folkekirke,  og i , Statistikbanken, ., I to bøger udarbejdet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter tegnes et billede af danskernes , religiøsitet og forholdet til folkekirken anno 2020, ., Hos Kirkeministeriet findes , oversigtstabeller, vedr. kirkelige handlinger i den danske folkekirke samt overblik over kirkens økonomi.  , Center for SamtidsReligion (CSR) på Aarhus Universitet står bag søgebasen ", Godkendte trossamfund i Danmark, ", hvor man kan finde tal og oplysninger om godkendte og anerkendte trossamfund i Danmark i dag. Her kan man bl.a. finde statistik over antallet af medlemmer af de enkelte trossamfund. CSR udgiver også årbogen ", Religion i Danmark, ". , På Kristeligt Dagblads portal , Religion.dk,   kan du søge oplysninger om kristendom, islam, buddhisme, jødedom og andre religioner i Danmark og resten af verden. På deres side , Kan man tælle religion, findes bl.a. et skøn over antallet af muslimer i Danmark. , I bogen "Tørre tal om troen. Religionsdemografi i det 21. århundrede" fra 2007 forsøger religionsforskere at sætte tal på forskellige religioner i Danmark. Find bogen på , bibliotek.dk, Internationalt, Analysefirmaet Ipsos har lavet en undersøgelse af synspunkter på religion. Se , nyhedsbrevet, udgivet i forbindelse med undersøgelsen, med mulighed for at downloade mere detaljerede tabeller med data om de 26 lande i undersøgelsen., I , FN's Demographic Statistics Database, findes en tabel med oplysninger om religiøst tilhørsforhold for befolkningen i 112 af verdens lande.,  , [Denne side er senest revideret oktober 2023]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/religion

Ofte stillede spørgsmål

Fiskere, tjenere og kokke risikerer at dø tidligt

Mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø tidligt., 16. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Fiskere, tjenere og kokke risikere at dø tidligt, Mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø for tidligt. Deres dødelighed er omkring 70 pct. højere end gennemsnittet. Fiskerne omkommer især i ulykker, mens kokke og tjenere bliver ramt af lungekræft og hjertesygdomme., Det viser den nye publikation , Dødelighed og erhverv 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970, , som udkommer i dag. Publikationen beskriver dødeligheden for de forskellige erhverv i Danmark i tiårsperioden 1996-2005. Grundlaget for analysen er alle 20-64-årige 1. januar 1996 med deres daværende erhverv., Flere markante konklusioner fra publikationen følger her:, Landmænd, folkeskolelærere, sygeplejersker og tandlæger har lav dødelighed. , Mandlige læger og politibetjente har også lav dødelighed. , Langvarig arbejdsløshed øger dødeligheden for mænd, men ikke for kvinder. , Kvindelige sygeplejersker og mandlige læger har høj dødelighed som følge af selvmord. , Jo højere uddannelse, des mindre er risikoen for at dø for tidligt. Især for mænd. Mænd uden erhvervsuddannelse har en næsten dobbelt så høj dødelighed som mænd med lang videregående uddannelse, og forskellen er større i dag end for ti år siden. , Dødelighed og erhverv 1996-2005, er på 95 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/14686, . Publikationen kan også købes i trykt form i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Prisen er 100 kr., For yderligere oplysninger kontakt venligst specialkonsulent Lisbeth Laursen, tlf. 39 17 31 03, , lil@dst.dk, , eller specialkonsulent Jørn Korsbø Petersen, tlf. 39 17 32 33, , jkp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-12-16-Doedelighed-og-erhverv

Pressemeddelelse

Årets tal gratis på Internettet

8. november 2000 kl. 0:00 ,  , Hvor mange familier modtager børnefamilieydelse i Danmark? Hvor stor er Danmarks eksport til Finland? Og hvor mange fik frakendt kørekortet i 1999? Alt dette og meget, meget mere kan du få svar på i den ny udgave af Statistisk Årbog 2000, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Bogen udkommer i år i en helt ny udgave, hvad angår indhold og layout . Samtidig er årbogen blevet gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside:, www.dst.dk/aarbog, . , Det er 104. gang, Statistisk Årbog udkommer. Bogen er en af Danmarks Statistiks ældste publikationer. Gennem mere end 100 år har den bidraget til, at danskerne har kunnet danne sig et billede af den tid, de levede i. Formålet med årbogen er at give et bredt og overskueligt statistisk billede af samfundsforholdene i Danmark. , Målet med årets udgave af Statistisk Årbog er, at den skal kunne læses som en god bog og appellere mere til almindelige mennesker. Derfor er der foretaget en indholdsmæssig og sproglig revision af de 521 tabeller, for første gang er der figurer i bogen - 154 stk., og hver emnegruppe indledes nu med et sammenfattende tekstafsnit. , Den trykte version af Statistisk Årbog vil fra nu af udelukkende foreligge på dansk. Men til gengæld er en engelsksproget version af årbogen også gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk. , Statistisk Årbog 2000 er på 608 sider og koster 270 kr. Den kan købes i boghandelen. , Henvendelse:, Vil du vide mere? , Ring til Ulla Agerskov på 39 17 39 39, mail: , uag@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/08-11-2000-gratis_tal

Pressemeddelelse

TRANSPORTMAADEKODE

Navn, TRANSPORTMAADEKODE , Beskrivende navn, Kode for det aktive transportmiddel. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver transportmåden på grænseoverskridelsestidspunktet. Indberettes kun i toldsystemet (handel med lande uden for EU)., Skal ikke indberettes i Intrastat (EU-handel)., Fra 2006 blev koden 1-cifret, dvs. 1. ciffer af den hidtil 2-cifrede kode., Transportmådekoden fejlsøges ikke af Danmarks Statistik., Detaljeret beskrivelse, 2-cifret udgave:, 10 Skib/færge, 12 Jernbanevogn på skib/færge, 16 Lastbil på skib/færge, 17 Påhængsvogn eller sættevogn på skib/færge, 20 Jernbanetransport, 23 Lastbil på jernbanevogn, 30 Lastbil, 40 Fly, 50 Postforsendelser, 70 Faste installationer, 90 Egen fremdrift, 1-cifret udgave: , 1 Søtransport, 2 Jernbanetransport, 3 Vejtransport, 4 Lufttransport, 5 Postforsendelser, 7 Transport i faste installationer, 8 Transport ad indre vandveje, 9 Egen fremdrift, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, hvor handelen er angivet i SKATs toldsystem, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med lande uden for EU og hvor handelen er angivet i SKATs toldsystem. I handelen kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, TRANSPORTMAADEKODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/transportmaadekode