Søgeresultat

OVERDRAG_KD

Navn, OVERDRAG_KD , Beskrivende navn, Overdragelseskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for overdragelsesformen ved salg af fast ejendom., Detaljeret beskrivelse, Variablen OVERDRAG_KD modtager Danmarks Statistik fra SKAT og stammer fra tinglysningssystemet., I Ejendomssalgsstatistikken er auktion (kode 3) og salg i øvrigt (kode 4) slået sammen til én kategori, der kaldes for "anden overdragelse". Dette drejer sig om salg, der ikke er almindelig fri handel eller familieoverdragelse, fx tvangsauktion eller overdragelse uden vederlag. Almindelig fri handel er salg mellem parter, der ikke er i familie med hinanden, og hvor der ikke er tale om en delvis gave., Variablen kan ikke anvendes til at identificere forældrekøb eller udenlandsk køb af fast ejendom i Danmark, da variablen kun skelner mellem almindelig fri handel, familieoverdragelse, auktion og andet, jf. værdimængden for denne variabel., Udviklingen i grafen over OVERDRAG_KD=1 (almindeligt frit salg) følger stort set udviklingen i antallet af ejendomssalg over tid. Antallet af handler begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_OVERDRAG_KD - Overdragelseskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Alm. frit salg, 01-01-1992, 2, Familiesalg, 01-01-1992, 3, Auktion, 01-01-1992, 4, Salg i øvrigt, 01-01-1992

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/overdrag-kd

GRUNDVAERDI

Navn, GRUNDVAERDI , Beskrivende navn, Grundværdi , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den grundværdi, der er ansat ved vurdering (i hele kroner). , Grundværdi er værdi af jorden uden bygninger., Detaljeret beskrivelse, Variablen GRUNDVAERDI modtages fra SKAT. Oplysningen stammer fra vurderingen. Grundværdien er udgangspunktet for beregningen af ejendomsskatten. Der gælder, at Ejendomsværdi = Grundværdi + Bygningsværdi., For ejerlejligheder i etageejendomme ansættes der en særskilt grundværdi for grunden under et. Denne grundværdi vurderes normalt ud fra det etageareal, der maksimalt må opføres på grunden. Grundværdien fordeles på de enkelte lejligheder ud fra lejlighedernes fordelingstal., SKAT foretager nye grundværdier hvert andet år. For ejerboliger (SALG_TYPE =11, 12, 13, 80 samt 210) foretages vurderingen i ulige år. For de øvrige (dvs. erhvervskategorier) foretages vurderingen i lige år. Den offentlige ejendomsvurdering, herunder grundværdien, er blevet kritiseret af Rigsrevisionen i 2013 for ikke at have en tilstrækkelig god kvalitet, særligt for udlejningsejendomme og der er nedsat et udvalg, der skal forsøge at forbedre kvaliteten af vurderingen. Derfor er GRUNDVAERDI (og EJD_VAERDI) indtil videre fastfrosset frem til år 2017-2018., GRUNDVAERDI er opgjort på salgstidspunktet og ikke vurderingstidspunktet for en ejendomshandel. Typisk svarer grundværdien opgjort på salgstidspunktet til grundværdien opgjort på vurderingstidspunktet, men der kan forekomme forskelle, fx ved omvurderinger. I registret EJVK-ejendomsvurderinger er grundværdien (og ejendomsværdien) opgjort på vurderingstidspunktet., Grafen for GRUNDVAERDI viser kraftige udsving omkring 2006, hvor finanskrisen startede. Det er ikke blevet undersøgt, hvorfor mange ejendomme har en grundværdi på 0 før 2010., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, GRUNDVAERDI har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/grundvaerdi

STOERSTEEFFEKT

Navn, STOERSTEEFFEKT , Beskrivende navn, Motorens største effekt i kW. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Motorens største effekt som angivet af fabrikanten. Med to decimaler i kW., Detaljeret beskrivelse, Motorens største effekt er et mål for den kraft, motoren yder, når den arbejder. Angives med to decimaler i kW., Et ældre effektmål er hk, hvor 1 kW = 1,36 hk., Er registreret for motordrevne køretøjer, der er registreret første gang i september 2003 eller senere. , Bilag, Graf - Størsteeffekt Busser, TabelTabel - Størsteeffekt Busser, Graf - Størsteeffekt Knallert30, Tabel - Størsteeffekt Knallert30, Graf - Størsteeffekt Knallert45, Tabel - Størsteeffekt Knallert45, Graf - Størsteeffekt Lastbiler, Tabel - Størsteeffekt Lastbiler, Graf - Størsteeffekt MC, Tabel - Størsteeffekt MC, Graf - Størsteeffekt Sættevognstrækkere, Tabel - Størsteeffekt Sættevognstrækkere, Graf - Størsteeffekt Personbiler, Tabel - Størsteeffekt Personbiler, Graf - Størsteeffekt Traktorer, Tabel - Størsteeffekt Traktorer, Graf - Størsteeffekt Varebiler, Tabel - Størsteeffekt Varebiler, Populationer:, Motorkøretøjer (person-, vare- og lastbiler, busser, MC, traktorer og knallerter), Gyldig fra 1992. Tabellen med fordelinger på drivkrafttype indeholder også ikke-motorkøretøjer, fx påhængsvogne, som ikke har kodning for drivkrafttype. , Værdisæt, STOERSTEEFFEKT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/stoersteeffekt

SLAGVOLUMEN

Navn, SLAGVOLUMEN , Beskrivende navn, Motorens slagvolumen i ccm. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-09-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Motorens slagvolumen. Angives i ccm (kubikcentimeter). , Detaljeret beskrivelse, Motorens slagvolumen. Angives i ccm (kubikcentimeter). , For stempelmotorer beregnes slagvolumen som stempelareal × slaglængde (stempelvandring) × cylinderantal., For wankelmotorer beregnes slagvolumen som 3 × (kvadratrod)3 × R × w × e × antal rotorer, hvor, R = rotor radius , W = rotor bredde, e = excentrisk forskydning, Kan sammen med energieffektivitet (km/l) og motoreffekt belyse motorernes tekniske udvikling over tid., Bilag, Tabel - Slagvolumen Busser, Graf - Slagvolumen Busser, Graf - Slagvolumen Knallert30, Tabel - Slagvolumen Busser, Graf - Slagvolumen Knallert45, Tabel - Slagvolumen Knallert45, Graf - Slagvolumen Lastbiler, Tabel - Slagvolumen Lastbiler, Graf - Slagvolumen MC, Tabel - Slagvolumen MC, Graf - Slagvolumen Personbiler, Tabel - Slagvolumen Personbiler, Graf - Slagvolumen Sættevogntrækkere, Tabel - Slagvolumen Sættevogntrækkere, Graf - Slagvolumen Traktorer, Tabel - Slagvolumen Traktorer, Graf - Slagvolumen Varebiler, Tabel - Slagvolumen Varebiler, Populationer:, Motorkøretøjer (person-, vare- og lastbiler, busser, MC, traktorer og knallerter), Gyldig fra 1992. Tabellen med fordelinger på drivkrafttype indeholder også ikke-motorkøretøjer, fx påhængsvogne, som ikke har kodning for drivkrafttype. , Værdisæt, SLAGVOLUMEN har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/slagvolumen

FM_MARK

Navn, FM_MARK , Beskrivende navn, Forældremarkering , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1986, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FM_MARK (far-mor-markering) angiver, om en person bor på samme adresse som begge sine forældre, kun moderen, kun faderen eller ingen af dem. Hvis en person kun bor sammen med den ene forælder, oplyser FM_MARK endvidere, om denne er enlig eller i nyt par., Detaljeret beskrivelse, FM_MARK (far-mor-markering) angiver, om en person bor på samme adresse som begge sine forældre, kun moderen, kun faderen eller ingen af dem. Hvis en person kun bor sammen med den ene forælder, oplyser FM_MARK endvidere, om denne er enlig eller i nyt par., FM_MARK er baseret på forældrehenvisningsnumrene i CPR. Hvis disse mangler bliver FM_MARK sat til 6 (bor ikke sammen med forældre). Forældrehenvisningsnumrene er til stede i næsten fuldt omfang for personer født efter ca. 1960, og de mangler i næsten totalt for personer født før 1950. Men de kan både mangle og være til stede i for personer i enhver alder., FM_MARK er en variabel, der knytter sig til familien, og som vedrører hvert kvartal for E-familier (1986 og frem). , I perioden 1980 - 2007 findes en tilsvarende variabel ved navn FMMARK , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_FMMARK - Forældremarkering, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Bor sammen med begge forældrene, 01-01-1980, 2, For børn: Bor hos mor, der er i nyt par. For voksne: Bor sammen med mor., 01-01-1980, 3, For børn: Bor hos enlig mor. For voksneVværdien findes ikke., 01-01-1980, 4, For børn: Bor hos far, der er i nyt par. For voksne: Bor sammen med far., 01-01-1980, 5, For børn: Bor hos enlig far. For voksne: Værdien findes ikke., 01-01-1980, 6, Bor ikke hos forældrene, 01-01-1980

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/fm-mark

LGRADXX

Navn, LGRADXX , Beskrivende navn, Ledighedsgrad (CRAM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1985, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen LGRADXX angiver ugens ledighedsgrad i promille for CRAM-uge xx (hvor xx kan antage værdierne 01 - 53). , CRAM-ugerne er typisk forskubbet to uger i forhold til kalenderugerne. Det betyder, at LGRAD01 angiver ledighedsgraden i CRAM-uge 1 som oftest svarer til kalenderuge 51. , Detaljeret beskrivelse, LGRADXX beregnes som antallet af ledige timer i forhold til forsikrede timer., Ledige timer beregnes som forsikrede timer minus belagte (beskæftigede) timer., De forsikrede timer kommer fra CRAM stam-båndet, de belagte fra det såkaldte uge-bånd, som er baseret på a-kassernes indtastninger af dagpengekort og kommunernes rådighedsvurdering af kontanthjælpsmodtagerne., Data indsamles hos a-kasserne/kommunerne, bearbejdes hos Arbejdsmarkedsstyrlsen og sendes så til DST., Populationer:, Arbejdsløse i løbet af tællingsåret., Statistikken omfatter dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere. Ledige, som ikke modtager kontanthjælp, skønnes kun i beskedent omfang at blive registreret ved de offentlige jobcentre, og indgår således ikke i statistikken. Personer, i aktivering, orlov eller på efterløn, indgår ikke i ledighedsstatistikken, men opgøres i stedet i den kvartalsvise statistik over de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. , Værdisæt, LGRADXX har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/cram/lgradxx

FAMFORMUEAKTIVER

Navn, FAMFORMUEAKTIVER , Beskrivende navn, Familiens samlede aktiver , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Aktiver opgjort ultimo året - dog er ejendomsvurderingerne opgjort pr. 1/10. , Kontant ejendomsværdi, indestående i pengeinstitutter, samt aktier, obligationer og pantebreve i depot., (gælder perioden fra og med 1995)., FAMFORMUEAKTIVER er baseret på QAKTIVF-NY05 fra Personindkomster og er summen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., Beløbene er i kroner og ører. , Detaljeret beskrivelse, Formueskatten ophæves fra og med 1997. , Før 1997 indberettedes værdien af aktieformuen af skatteyderen., Fra og med 1997 er det den indberettede værdi af aktierne fra depoter., Det giver en kraftig stigning i antallet af aktionærer fra 1996 til 1997 (hovedsagelig mindre aktionærposter). Inkluderer fra og med 1997 også hovedaktionærposter i depot., Sammenligning med formuevaraibel før formueskattens ophævelse i 1997 se dokumentet, Formueopgørelse i Personindkomster., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMFORMUEAKTIVER har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famformueaktiver

Indkomsten efter skat er steget

13. september 2012 kl. 0:00 ,  , Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker steg fra 181.700 kr. i 2009 til 195.500 kr. i 2010. Det skyldes især tre forhold: Renteudgifterne faldt med 19,3 pct. i forhold til året før, overførselsindkomster steg med 6,7 pct., og erhvervsindkomsterne voksede med 1,8 pct. , Det fremgår af publikationen Indkomster 2010, der udkommer i dag., Publikationen tegner et bredt billede af indkomstforholdene i Danmark. , Blandt mange andre interessante konklusioner fra publikationen er disse:, • Uligheden i Danmark er blevet større siden årtusindskiftet. Den såkaldte Gini-koefficient er fra 2000 til 2010 steget fra 24,1 til 27,8. Gini-koefficienten går fra 0 (fuld lighed) til 100., • 56.900 danskere havde i 2010 en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. mod 45.900 året før., • 8 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2010., • Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-49 år., • Indvandrere fra ikke-vestlige lande tjener væsentligt mindre end personer med dansk oprindelse., • Efterkommere over 55 år fra både vestlige og ikke-vestlige lande har højere indkomst end jævnaldrende med dansk oprindelse., Fokus i årets udgave af Indkomster har været på en revision af kapitlet om indkomstfordeling. Her præsenteres en række af de mest anvendte fordelingsmål, bl.a. Gini-koefficienten. Disse fordelingsmål vil fremover blive brugt i Danmarks Statistiks tal vedrørende indkomstfordelingen., Hent gratis pdf-version af publikationen , Indkomster 2010 , Se også geografisk fordeling af indkomst på et , interaktivt landkort , Yderligere oplysninger:, Kontakt Jarl Quitzau på 39 17 35 94 eller , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-09-13-indkomsten-efter-skat-er-steget

Pressemeddelelse

Ni ud af ti store virksomheder tilbyder hjemmearbejde

Seks ud af ti danske virksomheder tilbyder hjemmearbejde, dog ni ud af ti virksomheder med mindst 100 medarbejdere., 12. april 2010 kl. 0:00 ,  , Ni ud af ti store virksomheder tilbyder hjemmearbejde, Seks ud af ti danske virksomheder tilbyder hjemmearbejde, dog ni ud af ti virksomheder med mindst 100 medarbejdere. I næsten alle tilfælde understøttes hjemmearbejdet af it: i 94 pct. af virksomhederne ved opkobling til mail og i 89 pct. gennem fjernadgang til it-systemer - fx programmer. Typisk er under en femtedel af medarbejderne omfattet af disse ordninger. Det viser årets undersøgelse af de danske virksomheders brug af it fra , Danmarks Statistik, ., At medarbejderne ikke er bundet til arbejdspladsen, ses også på den stigende brug af mobilen på nettet. I dag benytter hver tredje virksomhed sig af mobil internetforbindelse, mens dette kun gjaldt hver fjerde i 2008., Læs mere i publikationen , Danske virksomheders brug af it 2009, , der udkommer i dag., Undersøgelsen viser blandt andet også, at:, En tredjedel af de danske virksomheders e-salg går til eksport. 20 pct. til andre EU-lande og 16 pct. til resten af verden. I alt 23 pct. af de danske virksomheder sælger elektronisk., 11 pct. af virksomhederne bruger open source-styresystemer som Linux - en lille stigning fra 9 pct. i 2008. Open source-styresystemer er markant mere udbredt i brancher inden for in­formation og kom­munika­tion, hvor andelen er 39 pct., samt i store virksomheder., Kun 2 pct. af virksomhederne bruger RFID - identifikation gennem radiobølger. Dog gælder det 6 pct. blandt virksomheder med mindst 100 ansatte. Identifikation eller adgangskontrol er den mest udbredte brug af RFID, herefter kommer betalingskontrol., Du kan hente publikationen , Danske virksomheders brug af it 2009, gratis på , www.dst.dk/it, ., For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-12-VirksomhedersBrug

Pressemeddelelse

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

I 2011 blev der indgået en aftale om en reform af tilbagetrækningssystemet. Reformen indebærer blandt andet, at efterlønsalderen gradvis forhøjes fra 2014. Fx kan personer født i 1. halvår 1954 nu først gå på efterløn som 60½-årige og personer født i 2. halvår 1954 først som 61-årige. Før reformen kunne de gå på efterløn, når de fyldte 60 år., 29. april 2016 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik udgiver i dag en analyse, der undersøger, hvordan den højere efterlønsalder har påvirket beskæftigelsen og antallet af offentligt forsørgede blandt de første årgange, som berøres af reformen. Det er især blandt ufaglærte og faglærte, at en stor andel hidtil er gået på efterløn som 60- eller 61-årige, ligesom det også særligt er blandt denne gruppe, at der kan være en risiko for, at nogle personer er for nedslidte til at fortsætte med at arbejde. Analysen har derfor særlig fokus på ufaglærte og faglærte, men belyser også virkningerne for personer med videregående uddannelse. , Analysens hovedkonklusioner: , Flere ufaglærte og faglærte født i 1. eller 2. halvår 1954 – der som følge af reformen fik hævet efterlønsalderen fra 60 år til hhv. 60½ og 61 år – fortsætter med at arbejde, efter de fylder 60 år sammenlignet med personer født i 1953, som ikke er berørt af reformen. , Andelen af ufaglærte og faglærte, som er født i 1954, i beskæftigelse er stort set uændret fra de fylder 60 år til de når deres nye efterlønsalder., Blandt ufaglærte og faglærte født i 1954 er andelen på offentlig forsørgelse ligeledes nogenlunde uændret, efter at de fylder 60 år og frem til deres nye efterlønsalder i forhold til før de fyldte 60 år. Det samme gælder også, hvis man kigger særskilt på andelen, som modtager sygedagpenge.  , Forhøjelsen af efterlønsalderen har således indtil videre øget beskæftigelsen blandt 60+årige, uden at det har resulteret i flere på offentlig forsørgelse. Det gælder både for ufaglærte og faglærte, men også for personer med en videregående uddannelse., Du kan hente analysen på Danmarks Statistiks , hjemmeside, . Hvis du har spørgsmål eller brug for kommentarer, er du velkommen til at kontakte Michael Drescher, tlf. 39 17 32 28, , mid@dst.dk, eller Jesper Grunnet-Lauridsen, tlf.: 39 17 34 58, , jgl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-04-29-hvordan-paavirker-forhoejelsen-af-efterloensalderen-beskaeftigelsen

Pressemeddelelse