Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2731 - 2740 af 4905

    Svar på kritik af ejendomssalgsstatistikken

    14. august 2012 kl. 8:53 ,  , I dagens pressedækning er Danmarks Statistik kritiseret for, at vores statistik om boligmarkedet er forkert. Kritikken knytter sig til de foreløbige tal for den månedlige prisudvikling på ejerboligmarkedet og de reviderede tal, som offentliggøres, efterhånden som datamaterialet bliver mere og mere fyldestgørende. , Månedsstatistikken giver en hurtig indikation på den aktuelle prisudvikling og fungerer som et supplement til den mere præcise og detaljerede kvartalsvise ejendomssalgsstatistik, der offentliggøres tre måneder efter kvartalets udløb., At udarbejde løbende konjunkturbelysende statistik indebærer ofte en afvejning mellem hurtig publicering og høj sikkerhed i tallene. Begge faktorer kendetegner statistikkens kvalitet, men specielt den hurtige publicering er typisk den mest efterspurgte, når vi taler konjunkturindikatorer. Vi har med den månedlige publicering bestræbt os på at levere meget hurtige tal for udviklingen på ejendomsmarkedet. Dette medfører, at vi, når vi offentliggør første gang, baserer statistikken på ca. 70 pct. af de mulige indberetninger. Dette gør vi tydeligt opmærksom på i vores offentliggørelse. Da tallene fra start hviler på en stikprøve af handlerne i måneden, revideres tallene løbende, i alt otte gange, inden tallene erklæres endelige. , Månedsstatistikken er på nuværende tidspunkt blevet offentliggjort siden december 2011, og revisionerne af de foreløbige tal er blevet fulgt nøje. Danmarks Statistik har i den forbindelse observeret tegn på en systematisk undervurdering af prisudviklingen i vores statistik. Dette er genstand for grundig analyse og har været diskuteret med vore brugere., Statistikken er baseret på data fra det elektroniske tinglysningssystem. Vi leder således efter årsager til, at prisudviklingen for de handler, der hurtigt bliver indarbejdet i systemet, skulle have en systematisk lavere prisudvikling, end de, der indarbejdes senere. Før vi har et klart billede af årsagen til de ensidige revisioner, kan vi ikke lave en retvisende regulering af resultaterne., I vores formidling har vi forsøgt at tage højde for usikkerheden blandt andet ved at præsentere udviklingen i et tremåneders gennemsnit og ved at gøre opmærksom på, at første offentliggørelse kun dækker 70 pct. af handlerne, samt at tallene revideres op til otte gange. Dette har øjensynligt ikke været tilstrækkeligt. Danmarks Statistik vil derfor allerede fra næste offentliggørelse forbedre formidlingen om usikkerhed og revisioner. , For yderligere kommentarer kontakt venligst afdelingsdirektør Kirsten Wismer, tlf.: 39173911, , kwi@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-08-14-Ejendomssalg

    Pressemeddelelse

    Frivillige og velgørenhed

    Hvor mange deltager i frivilligt arbejde?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet. , Danmarks Statistiks seneste Kulturvaneundersøgelse fra 2024 indeholder spørgsmål om frivilligt arbejde. Tabellerne er fordelt på hyppighed, køn, alder samt hvilket område, det frivillige arbejde foregår. Se tabellen , KV2FR1,  , i Statistikbanken , for opgørelse over hyppighed og tabel , KV2FR2,  for frivilligområde samt , LABY58, , der er fordelt på kommunegrupper., I den årlige publikation ", Kultur, " findes et kapitel om frivilligt arbejde., Danmarks Statistiks undersøgelse vedr. deltagelse i frivilligt arbejde i 1. kvt. i 2023 kan ses i ", Nyt fra Danmarks Statistik, "., I en , Bag tallene-artikel,  fra 2019 fra Danmarks Statistik undersøges det, hvilke områder befolkningen er frivillige indenfor., Center for Frivilligt Socialt Arbejde,  har siden 2010 udgivet , Frivilligrapporten, . Seneste udgave af rapporten er ", Det frivillige sociale engagement i Danmark. Frivilligrapport 2019-2021, ". , Hos , Frivilligrådet,  findes undersøgelser og nyheder om emnet. [Grundet Frivilligrådets lukning 31. december 2025 opdateres hjemmesiden ikke længere og lukker permanet 31. marts 2026]., Hos Kulturministeriet findes undersøgelsen , "Danskernes kulturvaner 2012", . Kapitel 8.4 omhandler frivilligt arbejde., VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har udgivet rapporten ", Frivillighedsundersøgelsen 2024, ", der undersøger,  udviklingen i danskernes frivillige arbejde. VIVE har tidligere udgivet , "Ældres Frivillige Arbejde", , der ser nærmere på de ældres frivillighed i perioden 1997-2017., SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, nu VIVE, har udgivet rapporten , "Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012", , der kortlægger frivilligheden i Danmark 2012 og sammenligner med den første undersøgelse i 2004., Deloitte og Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO , laver årligt en analyse af udviklingen i danske indsamlingsorganisationers indtægter., [Denne side er senest revideret januar 2026],  

    https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/frivillige

    Ofte stillede spørgsmål

    Hver fjerde mand fra 1965 har været kriminel

    Blandt mænd fra 1965 var hver fjerde fundet skyldig i en overtrædelse af straffeloven i en alder af 48 år. Ingen af de senere årgange ser ud til at komme op på samme niveau. , 17. december 2015 kl. 9:00 ,  , Det viser Danmarks Statistiks nye publikation ’Kriminalitet 2014’, som belyser kriminaliteten i Danmark. Hvert år udgiver Danmarks Statistik nye tal om kriminalitet, og i år kan du bl.a. blive opdateret på, hvem der er ofre for kriminaliteten, hvem der er gerningspersoner, og hvor ofte kriminelle har tilbagefald til ny kriminalitet. , Hvor kriminel er din årgang?, Publikationen er i år udvidet med et afsnit, der belyser hvor store andele af de enkelte fødselsårgange fra 1965 og frem, der er dømt for overtrædelse af straffeloven. Blandt kvinderne født i 1965 var det kun hver trettende, der havde fået en dom som 48-årig, mens det altså er hver fjerde af mændene.  , Blandt årets øvrige resultater er følgende:, Antallet af anmeldelser er faldet for femte år i træk. Nedgangen skyldes primært færre anmeldelser af ejendomsforbrydelser som indbrud og tyveri. , For voldtægt blev kun to ud af ti sigtede fundet skyldige. For seksualforbrydelser under ét lå andelen på 48 pct. og strafferetlige afgørelser overodnet på hele 93 pct. , Unge under den kriminelle lavalder laver færre lovovertrædelser, også målt i forhold til antallet af unge. I 2009 var der 16 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere i alderen 10-14, mens antallet lå på ni i 2014. , Du kan finde publikationen på , www.dst.dk/Publ/kriminalitet, . For yderligere information kan du kontakte Lisbeth Lavrsen på tlf.: 39 17 31 03 eller , lil@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-12-17-hver-fjerde-mand-fra-1965-har-vaeret-kriminel

    Pressemeddelelse

    434.000 flere personer i Danmark i 2050

    Horsens oplever den største befolkningsfremgang i Danmark de næste 30 år, mens flest indbyggere forlader Læsø., 20. maj 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, 434.000 flere personer i Danmark i 2050, Horsens oplever den største befolkningsfremgang i Danmark de næste 30 år og har 29 pct. flere indbyggere i 2040 sammenlignet med i dag. Derimod daler befolkningstallet på Læsø med næsten 20 pct. i samme periode, og øen i Kattegat markerer sig dermed som det område i Danmark med den største tilbagegang i befolkningen., Dette og meget mere viser , Befolkningsfremskrivninger 2009, , som Danmarks Statistik udgiver i dag., Af andre interessante konklusioner er bl.a., at:, Danmark har 434.000 flere indbyggere i 2050 end i dag - svarende til en stigning på 8 pct., København fortsætter med at vokse. Der vil i 2040 således være over 64.000 flere indbyggere end i 2009 - svarende til en stigning på 12 pct., Vejle vil overhale Esbjerg i størrelse og udvikle sig til at blive Danmarks femte største kommune med over 117.000 indbyggere i 2040 mod knap 106.000 i 2009., Antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande vokser fra 246.000 i 2009 til næsten 357.000 i 2050 - svarende til en stigning på 45 pct., Landsfremskrivningen omfatter hele Danmark i perioden 2009-2050, mens de regionale fremskrivninger i landsdele og kommuner dækker årene 2009-2040., Fremskrivningerne viser, hvordan de seneste års tendenser i fertilitet, dødelighed og flytninger kombineret med en række antagelser om den fremtidige udvikling i hele Danmark vil påvirke befolkningens størrelse og sammensætning fremover., Se , Statistiske Efterretninger, , Befolkning og valg 2009:10, , hvor indbyggertal i dag og de næste 40 år også er fordelt på alder, på oprindelsesland og på køn., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-05-20-434000-flere-personer-i-danmark

    Pressemeddelelse

    Vi forurener mindre

    14. november 2002 kl. 0:00 ,  , Husholdningerne har siden 1990 ydet deres bidrag til en forbedring af miljøet ved bl.a. at nedsætte vandforbruget med en fjerdedel. Men der er også store miljøforbedringer i kraftværkerne, rensningsanlæggene og landbruget., Kraftværkerne har bragt deres udledning af svovldioxid ned til en tiendedel siden 1990, ligesom de har halveret deres udledning af kvælstof-ilter og skåret en fjerdedel af udledningen af kuldioxid. En af årsagerne er, at kraftværkerne har øget deres forbrug af naturgas på bekostning af kul., Rensningsanlæggene har bragt udledningen af kvælstof ned til en fjerdedel, og organisk stof ned til en tiendedel., Landbruget har nedbragt deres anvendelse af kvælstof i handelsgødning med en tredjedel siden 1990, og salget af pesticider til brug på markerne er halveret. Antallet af økologiske landbrug har i samme periode været i kraftig vækst. Det betyder dog ikke, at der er færre pesticider i drikkevandet - tværtimod er andelen af drikkevandsboringer med ikke acceptable pesticidrester fordoblet siden 1993., For vejtransportens vedkommende er miljøbilledet lidt mere broget. Udledningen af svovldioxid er nedbragt til en tiendedel siden 1990, og kulilten er næsten halveret. Til gengæld udleder vejtrafikken en sjettedel mere kuldioxid., Bogen , Miljø 2002, , der er på 160 sider, koster 243 kroner og kan købes via hjemmesiden , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere? Ring til Vibeke Ravn Sørensen på    39 17 33 16 eller send en E-post til , vkr@dst.dk, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/14-11-2002-forurener_mindre

    Pressemeddelelse

    Vi prioriterer elektronisk udstyr trods krisen

    Fra 2008 til 2009 er hustandenes årlige forbrug faldet med ca. 10.000 kr. målt i faste priser., 28. september 2011 kl. 0:00 ,  , Vi prioriterer elektronisk udstyr trods krisen, Fra 2008 til 2009 er hustandenes årlige forbrug faldet med ca. 10.000 kr. målt i faste priser. Men det er ikke fladskærme, mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr, der bliver sparet væk. Her er forbruget tværtimod stigende. Således er husholdningernes udgifter til telefoni alene steget med 2.600 kr. fra 2008 til 2009. Det viser nye tal fra Forbrugsundersøgelsen, som Danmarks Statistik offentliggør i dag., Husholdningernes udgifter til tøj og sko steg markant i årene frem til 2008 fra 12.800 kr. i 2005 til 17.600 i 2008, når alle tallene omregnes til 2005-priser. I 2009 blev der holdt lidt igen på indkøb til garderoben, men forbruget er stadig højt set i forhold til tidligere år. I 2009 brugte husholdningerne 16.200 kr. på den konto, hvilket er 26 pct. mere end i 2005., De forbrugsgoder, som husholdningerne i højere grad fravælger for at spare penge, er derimod (alle beløb i faste 2005-priser): , Køb af biler, hvor forbruget faldt 4.000 kr. fra 2008 til 2009. , Forbrug på hotel- og restaurantbesøg, som faldt med over 2.000 kr., Ferierejser, som husholdningerne brugte 1.200 kr. mindre på., Det er første gang, at Forbrugsundersøgelsen opgøres i faste priser (2005-priser). Det gør det muligt, at sammenligne forbruget fra år til år. Hvis beløbene i faste priser ikke er ens, kan det kun skyldes, at husstandene købte en anden mængde eller en anden kvalitet, end tidligere. ,   , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, eller finde mere detaljerede oplysninger om husstandenes forbrug og økonomiske forhold i , Statistikbanken.dk, , hvor det bl.a. er muligt at lave geografiske opdelinger.,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Henrik Sejerbo tlf. 39 17 36 62, , hss@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-09-28-Vi-prioriterer-elektronisk-udstyr

    Pressemeddelelse

    Danmark og danskerne på godt og ondt

    Færre danskere ryger, flere kvinder er voldelige, og vi har i gennemsnit mere end et mobilabonnement. Læs mere om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2009., 11. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danmark og danskerne på godt og ondt, Færre danskere ryger, flere kvinder er voldelige, og vi har i gennemsnit mere end et mobilabonnement., Dette og meget andet interessant viden om Danmark og danskerne på godt og ondt kan du læse mere om i , Statistisk Årbog 2009, , der udkommer i dag., Læs bl.a. også, at:, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er i dag 29,2 år mod 23,1 år i 1960., Vi døber vores børn Emma og Lucas, mens fornavne som Jens, Peter, Kirsten og Anne er på retur., Færre hedder Jensen, Nielsen eller Hansen til efternavn. Flere hedder Østergaard, Vestergaard eller Søndergaard., Vi ser meget mere tv. I 2008 tilbragte vi dagligt i gennemsnit 2 timer og 47 minutter foran skærmen., Vi er vilde med danske film. Således solgte biograferne næsten 4,3 mio. billetter til danske film i 2008 mod 3,1 mio. i 2007, hvilket er en fremgang på 38 pct., Mænds ledighed er nu større end kvinders. Siden 1976 har det ellers været normalt, at flere kvinder end mænd er arbejdsløse., Hver familie har i gennemsnit næsten 300.000 kr. til rådighed om året efter skat. Det varierer dog meget rundt omkring i landet fra Hørsholm og Rudersdal i Nordsjælland med over 500.000 kr. til København med kun 227.500 kr., Der er 114 mobilabonnenter pr. 100 indbyggere, dvs. hver dansker i gennemsnit over mere end et abonnement., Vi rejser oftest til Spanien, når vi tager på ferie i udlandet., Læs selv videre i Statistisk Årbog 2009, som gratis kan downloades på årbogens hjemmeside, , www.dst.dk/aarbog, . Årbogen kan også fås i en flot indbundet version for 360 kr., Læs desuden også portrættet af den typiske danske familie i , Netmagasinet Bag Tallene, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-11-Danmark-og-danskerne-paa-godt-og-ondt

    Pressemeddelelse

    Scenarier for fremtidens danskere

    29. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , Befolkningsfremskrivninger kan være meget præcise, når det handler om at forudsige befolkningsudviklingen på kort sigt. Men jo længere man fjerner sig fra udgangspunktet, jo større bliver usikkerheden. Det viser en temaartikel om befolkningsfremskrivninger i bogen , Befolkningens bevægelser 2000, , som Danmarks Statistik udsender i dag. En befolkningsfremskrivning er ikke en forudsigelse om, hvordan verden vil se ud om x år. Derimod er det et scenario for, hvordan Danmark vil se ud, hvis antallet af fremtidige fødsler, dødsfald og nettoindvandringen udvikler sig på en bestemt måde. , Da fremtiden ikke er kendt, udarbejdes der flere alternative scenarier, der kan vise spændvidden i fremskrivningerne. I 2001-fremskrivningen, som dækker årene 2001 til 2040, er den samlede fertilitet - dvs. det antal børn, som en kvinde i løbet af den fødedygtige alder kan forventes at føde - forudsat at stige jævnt fra de nuværende 1,77 til 1,90 i 2015, hvorefter den holdes konstant i resten af fremskrivningsperioden. Med denne fertilitetsudvikling ender man op med 6,2 mio. danskere i 2040. Men lader man i stedet fertiliteten stige til 2,10 eller falde til 1,70 i 2015, hvorefter den holdes konstant, ændrer det billedet markant: Ved lav fertilitet ender befolkningen på 5,9 mio. i 2040, og ved høj fertilitet kommer befolkningen helt op på 6,5 mio. , Befolkningens bevægelser 2000, indeholder desuden oplysninger om fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, vandringer, asylansøgere, udenlandske statsborgere, aborter og adoptioner. Hertil kommer opgørelser af befolkningen og dens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau. Ligeledes indeholder publikationen et afsnit med resultater fra den seneste befolkningsfremskrivning. Bogen koster 332 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/29-10-2001-fremtiden

    Pressemeddelelse

    Statistikdokumentation: Transport i rørledninger

    Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Henriette Erichsen , 29 77 56 38 , HEE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Transport i rørledninger 2022 , Tidligere versioner, Statistikken belyser udviklingen i det overordnede rørledningsnet og i transporten af olie og naturgas i rørledninger, med tal fra 1982 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af transport i 1.000 ton og mio. tonkilometer i rørledninger efter produkt, herunder naturgas og naturgas til udlandet, samt råolie inkl. og ekskl. vand., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles årligt fra firmaer med transportaktiviteter i rørledninger i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Validering af data foretages ved kontrol for væsentlige afvigelser i forhold til tidligere indberetninger samt afvigelser i forhold til produktionen af olie og naturgas., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant i forhold til at komplettere de øvrige transportstatistikker således, at alle transportformer er dækket. Statistikken dækker de samme primære variable som de øvrige transportstatistikker: transportarbejdet, infrastruktur og investeringer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en totaltælling hos få og store aktører med 100 pct. svarrate. Den transporterede mængde er i god overensstemmelse med oplysninger om produktionen af olie og naturgas., Der er foretages sjældent revisioner i tidligere år og forekommer kun, hvis der findes fejl i indberetningerne, som påvirker tidligere år. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives mellem 250 og 300 dage efter referenceårets udløb., Statistikken er fra 2011 blevet offentliggjort på det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udarbejdes efter fælles europæiske retningslinjer og er sammenlignelig med statistik fra det øvrige EU., Der findes en konsistent tidsserie fra 1982., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres årligt i tabeller i Statistikbanken under henholdsvis , Godstransport, og , Trafik og infrastruktur, ., Der publiceres også udvalgte serier i den tværgående publikation , Statistisk Tiårsoversigt, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/transport-i-roerledninger

    Statistikdokumentation

    Kvinder har sværere ved at finde praktikplads end mænd

    På erhvervsuddannelserne lykkes det i højere grad mænd end kvinder at finde en praktikplads, der er nødvendig for at gennemføre uddannelsen, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 21. maj 2019 kl. 8:00 ,  , Analysen ”, Hvilke erhvervsuddannelseselever finder en praktikplads hos en virksomhed, og hvilke gør ikke?, ” , som Danmarks Statistik offentliggør i dag, viser, at ud af de 32.000 elever, som afsluttede erhvervsuddannelsens grundforløb 2 i skoleåret 2016/2017, havde 53 pct. fundet virksomhedspraktik efter seks måneder, mens 22 pct. hverken var i virksomhedspraktik, skolepraktik eller i gang med en anden ordinær uddannelse.  , Kvinder er overrepræsenteret i gruppen uden praktikplads med 13 procentpoint, når der måles på forskellen mellem andel kvinder blandt elever uden praktikplads og andel kvinder blandt elever i virksomhedspraktik. Også når man tager højde for elevernes baggrundskarakteristika som fx alder, herkomst, type af erhvervsuddannelse og karakter fra grundskolen, har kvinder en lavere sandsynlighed for at komme i virksomhedspraktik end mænd. , ”De seneste år har der været fokus på erhvervsuddannelseselever og deres mulighed for at få praktikpladser ude i virksomhederne. Med analysen får vi viden om, hvilke elever, som har svært ved at finde en praktikplads. Vi kan eksempelvis se, at kvinder på visse områder har noget sværere ved at finde en praktikplads end mænd,” siger Kasper Marc Rose Nielsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik, der har skrevet analysen. , Analysen indgår i en kommende publikation om erhvervsuddannelserne, som udkommer d. 28. maj 2019. Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Kasper Marc Rose Nielsen på , kmn@dst.dk, eller 3917 3313.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-20-kvinder-har-svaerere-ved-at-finde-praktikplads

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation