Søgeresultat

Danskerne er imod kvoter for kvinder i bestyrelser

68 pct. af danskerne vil ikke have kvoter for, hvor mange kvinder der skal være i private virksomheders bestyrelser, sådan som man har gjort i Norge., 11. juni 2015 kl. 9:00 ,  , Det er særligt mændene, der med 74 pct. svarer nej til kvoter for kvinder i bestyrelserne. Blandt kvinderne er det 61 pct., der siger nej. 27 pct. af kvinderne og 19 pct. af mændene er for, mens resten svarer ved ikke. Dem, der er mest stemt for kvoterne, er nordjyderne med 28 pct., mens dem, der er mest imod, er midtjyderne med kun 19 pct. , Spørgsmålet om kvoter for kvinder i bestyrelser er et ud af 30 i Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm. Dagens undersøgelse viser blandt andet også, at:, • Heller ikke for mænds barselsorlov mener danskerne, at der bør indføres kvoter. Særligt mændene er imod med 56 pct., mens 45 pct. af kvinderne er imod. Flest unge er for, mens de ældre er de mest skeptiske., • 72 pct. af danskerne også er imod at indføre et kvotesystem for folketingsmedlemmernes uddannelsesniveau. Det er særligt de 16-29-årige, der er imod med 79 pct., • 94 pct. af danskerne mener, at det er godt at integrere aktiviteter som sport, skak eller musik i skoledagen. Der er bred enighed på tværs af køn, alder og uddannelsesniveau., • 56 pct. af de 30-59-årige mener, at de sparer tilstrækkeligt op til pension, mens 33 pct. i den aldersgruppe siger, de ikke gør. , Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J19.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-11-danskerne-er-imod-kvoter-for-kvinder-i-bestyrelser

Pressemeddelelse

Forbruger- og nettoprisindeks

Følg prisudviklingen på varer og tjenesteydelser, Forbruger- og nettoprisindeks er et abonnement, der hver måned giver dig de opdaterede oplysninger om stigninger eller fald i forbruger- og nettopriserne. Tabellerne viser indeks- og procenttal for det indeværende år sammenlignet med måneden før, de samme måneder året før og årsgennemsnittet. , Forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen – inklusiv moms og afgifter – for varer og tjenesteydelser, som forbrugerne betaler i forbindelse med privat forbrug., Nettoprisindekset, Nettoprisindekset derimod belyser udviklingen i forbrugerpriserne uden de indirekte skatter og afgifter, men indeholder eventuelle tilskud, som sænker prisen.  , Tabeleksempel - Forbruger- og Nettoprisindeks, Pris, Et årsabonnement på Forbruger - og Nettoprisindekset koster , kr. 1.582 ekskl. moms , (kr. 1.977,50 inkl. moms)., Levering, Tallene leveres 12 gange årligt som en PDF-fil via e-mail. Levering sker samme dag som vi offentliggør dem, dvs. den 10. i måneden eller den første hverdag efter. Tallene for januar offentliggøres i februar (= starten på et referenceår), og tallene for december offentliggøres i starten af januar (= afslutningen på et referenceår)., NB!,  Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere DST Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks forretningsvilkår og betingelser, ., Kontakt, DST Consulting, , tlf: 39 17 36 00, Bodil Birkebæk Olesen, , tlf. 23 29 35 25, Fagligt indhold:, Priser og Forbrug, , tlf. 39 17 34 30, Skræddersyede statistik, Hvis du ønsker at kombinere indeksene med andre variable eller at få dem sammensat på en anden måde end i vores standardtabeller kan du sende en e-mail til , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Det brancheopdelte detailomsætningsindeks

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/forbruger-og-nettoprisindeks

Innovation bliver grønnest i transportbranchen

Publikationen Innovation og forskning 2016 fra Danmarks Statistik viser bl.a., at nytænkning i materiale- og energitunge virksomheder oftere er god for naturen, end det er tilfældet, når andre brancher innoverer., 18. marts 2016 kl. 9:00 ,  , Når en virksomhed indenfor transportbranchen er innovativ, fører det oftere miljømæssige gevinster med sig, end det er tilfældet for innovative virksomheder i andre brancher., Konklusionen stammer fra publikationen Innovation og forskning 2016 som Danmarks Statistik 18. marts sender på gaden., Udgivelsen ser på de nyeste statistikker indenfor innovation og forskning og analyserer effekterne af den udvikling de afslører. , Sammenligner man de innovative virksomheder på tværs af brancher, viser det sig bl.a., at 74 pct. af de innovative virksomheder indenfor transportbranchen har oplevet miljømæssige gevinster forbundet med innovation., I branchen information og kommunikation er det kun 16 pct. af de innovative virksomheder, der har oplevet miljømæssige gevinster., 3 pct. af BNP rammer EU-målsætning, Innovation og forskning 2016 viser også, at både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge andelen af forskning og udvikling i bruttonationalproduktet (BNP)., Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 2000 til 3,0 pct. i 2014, hvoraf erhvervslivet stod for 1,9 pct. af BNP og det offentlige for 1,1 pct. af BNP. Stigningen betyder, at Danmark imødekommer den såkaldte Barcelona-målsætning, der siger, at EU-lande skal bruge 3 pct. af BNP på forskningsudgifter. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 59 mia. kr. på forskning og udvikling i 2014.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-03-18-innovation-bliver-groennest-i-transportbranchen

Pressemeddelelse

Forbedret opgørelse over beskæftigelsen

Danmarks Statistik er klar til at offentliggøre en ny, forbedret opgørelse over beskæftigelsen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS)., 27. maj 2004 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik har i de seneste år arbejdet målrettet på at forbedre opgørelsen over beskæftigelsen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Eftersom forbedringen medfører et brud i tidsserien, har Danmarks Statistik valgt at foretage ændringerne på samme tid. Dermed mindskes generne for statistikkens brugere. , Ændringerne vil påvirke tallet for beskæftigelsen og arbejdsstyrken i nedadgående retning. , De mest markante ændringer er:, - Grupperne af efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse, der arbejder, bliver opgjort som beskæftigede., - For gruppen af selvstændige bliver der stillet skærpede krav til en vis minimumsaktivitet i årets løb., - Oplysninger om deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger anvendes også når beskæftigelsen opgøres., - For gruppen af beskæftigede i den offentlige sektor fastlægges beskæftigelsen ud fra en bedre kilde., I Nyt fra Danmarks Statistik nr. 245, der udkommer onsdag den 2. juni, vil Danmarks Statistik sætte tal på, hvad ændringerne betyder for beskæftigelsen og arbejdsstyrken., Antallet af arbejdssteder og job, som opgøres på baggrund af Erhvervsbeskæftigelsen, påvirkes også af den ændrede opgørelsesmetode. Erhvervsbeskæftigelsen er planlagt offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 244, der også udkommer den 2. juni., Vil du vide mere? , Ring til Pernille Stender på tlf.: 39 17 34 04 eller send en e-post til , psd@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/27-05-2004-Ny_Beskaeftigelse

Pressemeddelelse

Videovejledninger

Her finder du videovejledninger til Danmarks Datavindue, som er Danmarks Statistiks applikation til databestilling. Danmarks Datavindue giver en let, effektiv og sikker adgang til data for brugere inden for forskning, analyse og styring., Opret en ny projektindstilling, Se, hvordan du opretter en ny projektindstilling i Danmarks Datavindue. Du kan finde et eksempel på en udfyldt projektindstilling under , Oprettelse af projektindstilling, .,  , Opret genindstilling af et allerede godkendt projekt i Danmarks Datavindue, Se, hvordan du opretter en genindstilling i Danmarks Datavindue, og hvordan du laver en udvidelse af et godkendt projekt. ,  , Brugercertificering via Danmarks Datavindue, Se, hvordan du opnår certificering eller recertificering via Danmarks Datavindue. ,  , Sådan tildeler du rollen som underskriver, Se, hvordan du som autorisationsansvarlig eller stedfortræder tildeler en bruger rollen som underskriver i Danmarks Datavindue. ,  , Sådan underskriver du en projektindstilling, Se, hvordan du underskriver en projektindstilling i Danmarks Datavindue, når du allerede har fået tildelt rollen som underskriver. ,  , Rollen som bruger , Se, hvilke muligheder og rettigheder du har som almindelig bruger i Danmarks Datavindue. ,  , Opgaver og ansvar som administrator , Se, hvordan du løser dine opgaver i rollen som administrator i Danmarks Datavindue. ,  , Opgaver og ansvar som autorisationsansvarlig, Se, hvordan du løser dine opgaver i rollen som autorisationsansvarlig i Danmarks Datavindue. ,  , Vejledning til administrator om årsabonnement, Se en demonstration af, hvad et årsabonnement indebærer, og hvordan det adskiller sig fra en årskontrakt.,  , Vejledning til bestilling af data fra projektdatabaser., Se en demonstration af, hvordan man bestiller data fra projektdatabaser.,  , Vejledning til projektindstilling med data fra Rigsarkivet, Se en demonstration af, hvordan man opretter en projektindstilling med data fra Rigsarkivet.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/danmarks-datavindue/videovejledninger

Trafikulykker med tog og skib

Statistik over ulykker til med tog og skib udarbejdes for at forebygge togulykker og ulykker til søs. Viden om ulykker bruges til at målrette indsatsen for at forbedre sikkerheden og nedbringe antallet af ulykker. , Introduktion, Statistikken over trafikulykker med tog belyser antallet af dræbte og tilskade-komne på banenettet. Statistikken er opgjort på følgende uheldstyper:, Kollision, Afsporing, Uheld i overskæring forårsaget af rullende materiel, Anden personulykke forårsaget af rullende materiel, Brand i rullende materiel, Andet, Statistikken over trafikulykker med skib omfatter søulykker med danske skibe belyst ud fra en lang række variable, fx antallet af omkomne og tilskadekomne, uheldstype og skibstype. Statistikken er opgjort på følgende uheldstyper:, Brand, Grundstødning, Kollision, Påsejling af skib, Kontaktskade, Kæntring, Havari, Anden eller ukendt årsag, Dokumentation, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Jernbanetransport, Skibsfarten på danske havne, Hovedtal, Relateret indhold i Trafikulykker med tog og skib, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Peter Ottosen, Telefon: 30 42 91 91, Mail: , pot@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/trafikulykker/trafikulykker-med-tog-og-skib

Emneside

Statistikdokumentation: Nøgletal for kommuneregnskaber

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jeppe Føge Jensen , 40 22 58 23 , JFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nøgletal for kommuneregnskaber 2024 , Tidligere versioner, Nøgletal for kommuneregnskaber 2023, Nøgletal for kommuneregnskaber 2022, Nøgletal for kommuneregnskaber 2021, Nøgletal for kommuneregnskaber 2020, Nøgletal for kommuneregnskaber 2019, Nøgletal for kommuneregnskaber 2018, Nøgletal for kommuneregnskaber 2017, Nøgletal for kommuneregnskaber 2016, Nøgletal for kommuneregnskaber 2015, Formålet med denne statistik er at præsentere udvalgte nøgletal fra kommunernes regnskaber, som er af særlig interesse, på en måde der gør det nemt at sammenligne på tværs af kommunerne. Statistikken er sammenlignelig siden 2008. , Tallene skal anvendes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af 12 nøgletal, hvor kommunale regnskabstal er sammenholdt med befolkningstal og befolkningsgrupper i de enkelte kommuner. Nøgletallene opgøres i kroner, både i løbende og i faste priser, for alle 98 danske kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Nøgletallene er udarbejdet ved brug af tabeller fra Statistikbanken, samt af tal for pris- og lønregulering fra Indenrigs- og Boligministeriet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Nøgletallene muliggør en sammenligning på tværs af kommuner og formodes at have bred interesse især for kommuner og offentlige myndigheder, såsom ministerier og styrelser samt interesseorganisationer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Tallene skal tolkes med forbehold for, at kommunernes opgørelsesmetoder kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Nøgletallene udgives i april – godt tre måneder efter referencetidens udgang., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenligneligheden af tallene er hæmmet af, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under Kommunernes regnskaber, , Nøgletal, . Derudover vises nøgletallene i Danmarks Statistiks interaktive , Kommunekort, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/noegletal-for-kommuneregnskaber

Statistikdokumentation

Nyt forbedret forbrugerprisindeks

23. februar 2000 kl. 0:00 ,  , Fredag den 25. februar har Danmarks Statistik premiere på et nyt og bedre forbrugerprisindeks. En række grundlæggende og principielle ændringer i beregningsmetoden betyder, at forbrugerprisindekset bliver mere tidssvarende og præcist. Derudover kommer ændringerne til at betyde, at det danske forbrugerprisindeks og det EU-harmoniserede stort set bliver ens. Den eneste forskel bliver, at der i det EU-harmoniserede ikke indgår ejerboliger og privathospitaler. , Forbrugerprisindekset bliver opgjort på baggrund af de priser, som forbrugerne rent faktisk betaler for varer og tjenester. Hver måned bliver der indsamlet over 20.000 priser i hele landet på alt fra letmælk til Volvo'er. , Den nye beregningsmetode vil i større omfang tage højde for, at forbrugerne skifter fra varer med store prisstigninger til varer med lavere prisstigninger. Fremover vil der også i højere grad blive taget hensyn til fordelingen af forbruget på enkelte varer og forretninger, og der bliver taget nyere tal for forbrugets sammensætning i brug. , Tidligere er priserne for frugt, grøntsager og fisk blevet korrigeret for sæsonudsving, men det vil ikke ske fremover. Det betyder, at de sæsonbestemte prisudsving også for de fødevarer bliver synlige. Endelig vil indekset blive udvidet til også at indeholde tal for forsikringer, charterrejser og gebyrer på for eksempel pas og kørekort. , De forskellige ændringer gælder også nettoprisindekset. De to indeks bliver offentliggjort hver måned og bliver blandt andet brugt til at regulere lejekontrakter, kontrakter mellem offentlige og private virksomheder samt regulering af indeksobligationer. , Henvendelse: , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/23-02-2000-bedre-cpi

Pressemeddelelse

IANTY

Navn, IANTY , Beskrivende navn, Antal indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med Y-diagnoser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2006, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, IANTY er patientens samlede antal hhv. indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med Y-diagnoser i løbet af et givent kalenderår. Y-diagnoser er de diagnoser, som i diagnosegrupperingen DIAG99 er lig med kode '100' (Undersøgelser, forebyggende forholdsregler mm. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysning om diagnose)., Der skelnes mellem indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med Y-diagnoser (IANTY), indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med sygdom (IANTS), og indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med fødsel (IANTF). Formålet med opdelingen i Y-, S- og F-diagnoser er at kunne analysere på de tre grupper separat. , Variablen dannes af Danmarks Statistik og er således ikke at finde i Landspatientregisteret., Startåret er for indlæggelser 1991, mens det for ambulante kontakter er 2006. , Detaljeret beskrivelse, Sygehusbenyttelsesregistret er udelukkende baseret på aktionsdiagnoser (dvs. den væsentligste diagnose ifm. den aktuelle indlæggelse/ambulante kontakt), mens bi- og henvisningsdiagnoser ikke er inkluderet. , Grafer og tabeller vist under højkvalitetsdokumenter: , SYAP vedrører ambulante patienter , SYHB vedrører indlagte patienter, Gennemsnittet angiver patienternes gennemsnitlige antal hhv. indlæggelser og ambulante kontakter, mens spredningen angiver afvigelsen fra gennemsnittet beregnet på en kvadratisk skala, dvs. kvadratroden af variansen. , Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, IANTY har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/ianty

Familier

Beskrivelse, Familiestatistikken dækker hele den bosiddende befolkning i Danmark med familier og personer som statistiske enheder. Familiers og personers fordeling med hensyn til familierelaterede variable (fx familietype, familiestørrelse og personsammensætning) indgår i statistikken. Grundlaget for statistikken er udelukkende CPR´s data om køn, alder, civilstand, henvisninger til ægtefælle og forældre samt adresse, der danner grundlaget for opdelingen af befolkningen i familier, husstande, kommuner og Regioner., I perioden 1980-2007 findes opgørelser for C- og D-familier, opgjort pr. 1. januar hvert år. C-familier er familier med hjemmeboende børn under 18 år. D-familier er familier uden aldersgrænse for de hjemmeboende børn., I 2008 indførtes et nyt familiebegreb E-familier. I E-familien indgår alle hjemmeboende børn under 25 år. E-familier dannes hvert kvartal., I et enkelt tilfælde er et variabelnavn (ANTBOERNF) det samme i begge typer familieopgørelser., Variabler, der er opdateret efter den gamle opdateringsmetode - se varedeklaration for befolkning pr. 1. januar (gældende i perioden 1980-2007) er tilgængelige for hvert år (pr. 1. jan.) og variabler, der opdateres efter den nye opdateringsmetode - se varedeklaration for befolkning 1. januar er tilgængelige for hvert kvartal fra 1986 og frem., Variable, ANTBOERNF, Antal børn i familien, C_FAELLE_ID, Partnerens Id, C_FAMILIE_ID, -familie_Id, C_STATUS, C-familiestatus, C_TYPE, C-familie type, D_ANT_FAM, Antal D-familier i husstanden, D_FAMILIE_ID, D-familie Id, D_TYPE, D-familietype, FAMILIE_ID, Familiens identificerende nummer., FAMILIE_TYPE, Familietype, PLADS, Familiestatus

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier