Gå til sidens indhold
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2691 - 2700 af 4621

      Publikation: Danske virksomheders samarbejde 2003

      Rapporten Danske virksomheders samarbejde 2003 dokumenterer, at samarbejdende virksomheder i Danmark styrker deres konkurrenceevne markant. Rapporten - et hæfte på 43 sider med 30 figurer og tabeller - tager udgangspunkt i en helt ny undersøgelse., Samarbejde mellem virksomheder øger konkurrenceevnen. Det mener hovedparten af de virksomheder, som har erfaringer med at samarbejde. Ligeledes mener hovedparten af virksomhederne, at samarbejdet også i de kommende år vil medvirke til at forbedre deres konkurrenceevne. , Det fremgår af , Danske virksomheders samarbejde 2003, . Godt 1.600 danske virksomheder inden for forskellige brancher har i efteråret 2003 besvaret en række spørgsmål om samarbejdet mellem de enkelte virksomheder. , På denne baggrund kan rapporten blandt andet drage følgende konklusioner: , Hver femte danske virksomhed indgår i et fast samarbejde med én eller flere andre virksomheder. , Især virksomheder, der indgår i en koncern, og virksomheder med mange ansatte har et udstrakt samarbejde med andre virksomheder. , Virksomhederne er motiverede for samarbejdet, bl.a. fordi det styrker konkurrenceevnen, giver adgang til nye teknologier, medfører besparelser og styrker virksomhedernes fleksibilitet. , Som de største barrierer for samarbejde peger virksomhederne på deres egen størrelse og frygten for at blive afhængig og miste kernekompetencer. , Det er navnlig inden for brancherne forretningsservice og transport, at virksomhederne benytter sig af fordelene ved samarbejde. , Rapporten giver desuden mulighed for at sammenligne svenske og danske virksomheders samarbejde. Langt flere svenske end danske virksomheder indgår i et fast virksomhedssamarbejde., Hent som pdf, Danske virksomheders samarbejde, Kolofon, Danske virksomheders samarbejde, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1402-6, Udgivet: 11. juni 2004 kl. 09:30, Antal sider: 43, Kontaktinfo:, Claus Werner Andersen, Telefon: 91 37 64 04

      https://www.dst.dk/pubomtale/7686

      Publikation

      Publikation: Befolkningens bevægelser 2004

      Den indholdsmættede publikation kortlægger den danske befolkning og dens udvikling. Publikationen rummer tal og tekst om fødsler og dødsfald, vielser og skilsmisser, aborter og adoptioner. Om flytninger, asylansøgninger og opholdstilladelser. Og meget mere., NB! , 2005-udgaven har ændret titel til , Befolkningens udvikling, .,  , Befolkningens bevægelser 2004,  har et temaafsnit om skilsmisser i børnefamilier. Heldigvis for børnene er ægtepar med børn mere stabile end ægtepar uden børn, viser analysen., Risikoen for skilsmisse er størst i aldersgruppen 30-34 år for både mænd og kvinder uden børn. Mænd med børn har relativt størst risiko for skilsmisse i 20-24-årsalderen. For kvinder med børn er risikoen dog stort set lige stor fra 20- til 45-årsalderen., Antallet af børn har også betydning for skilsmissemønsteret. Skilsmisser i familier med kun et barn sker tidligere end for par med flere børn., I 2004 var der børn i mere end to tredjedele af de opløste familier, og i alt blev 17.500 børn berørt af skilsmisse. Analysen viser, at der i de fleste tilfælde reelt var tale om opløsning af familien et eller flere år før det officielle tidspunkt for skilsmissen, idet faren og moren ikke havde haft fælles adresse i den mellemliggende periode., Læs i øvrigt mere om ægteskaber og deres varighed i temapublikationen , Vielser og skilsmisser, ., Befolkningens bevægelser, er velegnet til undervisningsbrug og vil i mange sammenhænge være et uundværligt analyseredskab. De ti foregående år har publikationen haft disse temakapitler:, 1994 Tilflyttede husstande, 1995 Statistik på udlændingeområdet, 1996 Opløsning af parforhold, 1997 Indgåelse af parforhold, 1998 Udviklingen i dødeligheden, 1999 Fertilitetsudviklingen i 1900-tallet og regional fertilitet 1995-1999, 2000 Befolkningsfremskrivninger, 2001 Børn i befolkningen, 2002 Kohortedødelighed, 2003 Opholdsgrundlag, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, 1963, 1962, 1961, 1960, 1959, 1958, 1957, 1956, 1955, 1954, 1953, 1952, 1951, 1950, 1949, 1948, 1947, 1946, 1944 og 1945, 1943, 1942, 1941, 1940, 1939, 1938, 1937, 1936, 1935, 1934, 1931-1933, Hent som pdf, Befolkningens bevægelser 2004, Kolofon, Befolkningens bevægelser, Borgere, ISBN: 87-501-1501-4, Udgivet: 19. december 2005 kl. 09:30, Antal sider: 261, Kontaktinfo:, Dorthe Larsen, Telefon: 23 49 83 26

      https://www.dst.dk/pubomtale/8292

      Publikation

      Publikation: Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser

      Publikationen belyser, hvordan de gymnasiale studenter fra 1989 til 2003 bevæger sig gennem uddannelsessystemet., Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, giver et samlet billede af, hvor hurtigt studenterne kommer i gang med en anden uddannelse, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får en anden uddannelse. Både de almengymnasiale og erhvervsgymnasiale studenter indgår i undersøgelsen., Publikationen viser bl.a., at 19 pct. af de almengymnasiale studenter og 39 pct. af de erhvervsgymnasiale studenter fra årgang 2003 påbegyndte en anden uddannelse med det samme. Ti år efter eksamen har 70 pct. af de almengymnasiale studenter fuldført en anden uddannelse, og 14 pct. er hverken under uddannelse eller har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det samme gør sig gældende for 23 pct. af de erhvervsgymnasiale studenter. , Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, belyser restgruppen i forhold til dem, som har fuldført en uddannelse, ved sammenligning af bl.a. karaktergennemsnit, beskæftigelse og indkomst. , Undersøgelsen kommer også ind på forskelle i adfærden hos de almengymnasiale studenter i forhold til de erhvervsgymnasiale studenter. , Publikationen bidrager til den samlede belysning af uddannelsesområdet., Se også omtalen af den beslægtede publikation , Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, ., Hent som pdf, Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, Kolofon, Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1477-8, Udgivet: 20. juni 2005 kl. 09:30, Antal sider: 45, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

      https://www.dst.dk/pubomtale/9192

      Publikation

      Publikation: Indeksberegninger i Danmarks Statistik

      Formålet med denne publikation er at dokumentere opgørelsesmetoderne og datagrundlaget for de indeks, DanmarksStatistik offentliggør., Indeks bruges til at beskrive udviklingen i en lang række samfundsøkonomiske størrelser som fx priser, produktion og udenrigshandel., Derudover anvendes forskellige prisindeks til regulering af fx kontrakter og lovbestemte ydelser., Opbygning af Indeksberegninger i Danmarks Statistik, Det indledende generelle kapitel om indeksberegninger beskriver de forskellige typer af indeks, måling af basiskomponenter og dannelsen af aggregerede og kædede indeks. , De efterfølgende kapitler gennemgår de enkelte indeks, som Danmarks Statistik opgør. Herunder beskrives indeksets egenskaber, sammenlignelighed over tid, og hvordan indekset er beregnet., Omtalte indeks, Publikationen gennemgår følgende indeks: , Indeks for udenrigshandelen , Pris- og mængdeindeks for landbrug , Lønindeks for den private sektor , Lønindeks for den offentlige sektor , Nationalregnskabets mængdeindeks , Detailomsætningsindekset , Industriens ordre- og omsætningsindeks , Prisindeks for industriens omsætning af egne varer og tjenester , Produktionsindeks for industrien , Byggeomkostningsindeks for boliger , Omkostningsindeks for anlæg , Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning , Købekraftpariteter , Huslejeudviklingen , Forbrugerprisindekset , Nettoprisindekset , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning , Prisindeks for ejendomme , Aktieindekset KFX , Aktieindekset KAX , Aktieindekset SmallCap , Aktieindekset MidCap, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1985, 1971, Hent som pdf, Forside og kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, Indeksberegninger, Beskrivelser af Danmarks Statistiks indeks, Indeks for udenrigshandelen, Pris- og mængdeindeks for landbrug, Lønindeks for den private sektor, Lønindeks for den offentlige sektor, Nationalregnskabets mængdeindeks, Detailomsætningsindekset, Industriens ordre- og omsætningsindeks, Prisindeks for industriens omsætning af egne varer og tjenester, Produktionsindeks for industrien, Byggeomkostningsindeks for boliger, Omkostningsindeks for anlæg, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning, Købekraftpariteter, Huslejeudviklingen, Forbrugerprisindekset, Nettoprisindekset, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Prisindeks for ejendomme, Aktieindeks, Litteratur, Stikordsregister, Hele publikationen, Kolofon, Indeksberegninger i Danmarks Statistik, Økonomi, ISBN: 87-501-1487-5, Udgivet: 23. december 2005 kl. 09:30, Antal sider: 194, Kontaktinfo:, Peter Tibert Stoltze, Telefon: 26 74 35 83

      https://www.dst.dk/pubomtale/9560

      Publikation

      Publikation: Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv

      Publikationen analyserer tre forskellige aspekter af globaliseringens påvirkning af dansk erhvervsliv., De tre områder er: , 1. Udenlandsk ejede firmaer i Danmark. , 2. Danske firmaers datterselskaber i udlandet. , 3. Danske firmaers outsourcing til lavtlønslande. , Analysen viser, at Danmark i vidt omfang deltager i den internationale arbejdsdeling: Udenlandske firmaer er i stigende omfang aktive i Danmark, mens danske firmaer på flere forskellige måder udnytter globaliseringens muligheder., Væsentlige pointer , Nogle af de vigtigste pointer fra analysen følger her i punktform: , Udenlandsk ejede virksomheder udgør én pct. af det samlede antal firmaer i den private sektor, men de har næsten 20 pct. af den samlede omsætning. , I Københavns Amt står udenlandsk ejede firmaer for mere end 30 pct. af omsætningen i den private sektor. , I løbet af de sidste tre år har hvert fjerde firma i industrien outsourcet en eller flere processer til lavtlønslande. , Outsourcende firmaer oplever et mindre fald i antallet af ansatte, stigende lønudgifter for de ansatte i Danmark og markant vækst i omsætningen i forhold til de virksomheder som ikke har outsourcet. , Hovedparten af de ansatte i de danske datterselskaber er ansat inden for servicesektoren. Alene branchen forretningsservice (bl.a. finansiering, it-service, konsulentvirksomhed, vagt og rengøring) beskæftiger 40 pct. af de ansatte i datterselskaberne., Hent som pdf, Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv, Kolofon, Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1505-7, Udgivet: 27. januar 2006 kl. 09:30, Antal sider: 45, Kontaktinfo:, Charlotte Spliid Hansen, Telefon: 29 41 97 76

      https://www.dst.dk/pubomtale/9872

      Publikation

      Især lærere finder en partner med samme uddannelsesbaggrund

      Med en andel på 19 pct., er folkeskolelærere den uddannelsesgruppe, der i højest grad danner par., 24. august 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Optagelsesbrevene er modtaget, og meget snart starter mange nye studerende på drømmestudiet på en af landets uddannelsesinstitutioner. Udover en kommende uddannelses- og arbejdsmarkedskarriere er der også en sandsynlighed for, at man finder sammen med en partner med samme uddannelse som sig selv. Uddannede folkeskolelærer ligger øverst på listen over par med samme uddannelsesbaggrund., Af de 125.000 danskere, der er uddannede lærere, danner knap 25.000 par. Det svarer til, at næsten hver femte af de uddannede undervisere på landets grundskoler har fundet en partner, der også underviser i deres dagligdag., ”Det er en af de største uddannelsesgrupper, vi har i Danmark, og så er det den mest succesfulde, når det kommer til at finde en partner med samme uddannelse,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Om opgørelsen, Ægtepar, registrerede partnerskaber, samlevende og samboende par tæller som par i denne opgørelse, Uddannelsen er angivet efter højest fuldførte uddannelse, Tallene er opgjort pr. 1. september 2021, Folkeskolelæreruddannelsen er den eneste mellemlange uddannelse, der ligger i top 5, hvis man ser bort fra mindre uddannelser med små datagrundlag., Næstefter læreruddannede følger fire lange videregående uddannelser i top 5 af par med samme uddannelse. 16 pct. af uddannede læger i Danmark danner par, mens pardannelsen mellem kollegaer eller studiekammerater for omtrent 13 pct. af både tandlæger, jurister og erhvervsøkonomer med en cand.merc., Andel af personer, der danner par med en med samme uddannelse pr. 30. september 2021, Kilde: Særkørsel, I den anden ende af skalaen, finder vi bl.a. installatører af vvs-teknik, hvor under 1 pct. har en partner med samme uddannelsesbaggrund. Også skibsmontører, skorstensfejere og kedelanlægsteknikere er sjældent i par med en fra samme fag, når man ser på opgørelsen for par med samme uddannelse.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-08-24-partner-med-samme-uddannelse

      Bag tallene

      Udgifter til forskning og udvikling i Danmark udgjorde 2,9 procent af BNP i 2019

      Danmark har tilsluttet sig EU-landenes fælles målsætning om, at der årligt skal udføres forskning og udvikling for 3 pct. af BNP. Siden 2009 har niveauet i Danmark ligget mellem 2,9 pct. og 3,1 pct. af BNP., 30. september 2021 kl. 8:00 ,  , Det viser den nye publikation Forskning, udvikling og innovation 2021 fra Danmarks Statistik., Målsætningen om udgifter til forskning og udvikling på 3 pct. af BNP er formuleret i EU´s såkaldte Barcelonamålsætning:  , ”I 2019 levede Sverige, Østrig, Tyskland og Schweiz op til Barcelona-målsætningen blandt de europæiske lande. Danmark og Finland var tæt på med hhv. 2,9 pct. og 2,8 pct., mens Norge lå lige under niveauet for EU’s gennemsnit på 2,2 pct.,” siger Gitte Frej Knudsen, som er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Publikationen viser desuden, at der i 2019 blev udført forskning i Danmark for 68 mia. kr. Derudover finansierede danske virksomheder og offentlige institutioner forsknings- og udviklingstjenester (FoU) i udlandet for 12 mia. kr. , Internationale sammenligninger af landes innovationsevner indgår også i publikationen. I 2020 blev Danmarks innovationsevne målt til at være blandt de fire bedste i Europa, kun overgået af Schweiz, Sverige og Finland. , Publikationens temakapitel handler om det betydelige samspil, der er mellem erhvervslivet og offentlige institutioner om forsknings- og innovationsaktiviteter.  , Publikationen viser blandt andet:, Der bliver årligt indgået ca. 4.500 forskningsaftaler mellem offentlige institutioner og virksomheder, som skal sikre, at de offentlige institutioners forskning kan anvendes af virksomheder og andre aktører til konkrete formål., 11 pct. af danske virksomheder havde i perioden 2016-2018 et innovationssamarbejde med et eller flere universiteter, højere læreanstalter eller andre offentlige institutioner., Find publikationen her , www.dst.dk/publ/InnoUdForsk, Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Gitte Frej Knudsen på 39 17 31 19 eller , gfk@dst.dk,  

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-09-30-udgifter-til-forskning-og-udvikling-i-Danmark

      Pressemeddelelse

      Danske fartøjers landinger af blåmuslinger er halveret over 20 år

      Mængden af blåmuslinger landet af danske fartøjer er halveret i forhold til 1996. Set over hele perioden 1996 til 2018 har mængden af blåmuslinger udgjort mellem 3,4 pct. og 9,2 pct. af de samlede landinger fra danske fartøjer., 5. april 2019 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Tilbage i 1996 landede danske fartøjer mere end 80 mio. kg. blåmuslinger. I 2018 lå det tal på under 40 mio. kg. Med over 120 mio. kg. landede blåmuslinger var 2001 det år, hvor mængden af landede blåmuslinger var højest. Modsat var 2010 det år, hvor danske fartøjer landede færrest blåmuslinger. Da var tallet under 30 mio. kg. Indtil 2015 blev den største mængde landet i Nordsøen, men fra 2015 og frem er det Østersøen, der har overtaget den plads., Værdien af de landede blåmuslinger i 2018 var 52 mio. kr. Værdien af den samlede fangst fra danske fartøjer i 2018 var på over 3,5 mia. kr. , Blåmuslingers andel af de samlede landinger ligger under 10 pct., Fra 1996 og frem til 2018 har de årlige landinger af blåmuslinger udgjort mellem 9,2 pct. og 3,4 pct. af den samlede danske fangst opgjort i kilo. Andelen lå højest i 2004, mens den var lavest i 2010. Landinger af blåmuslinger udgjorde 5,1 pct. i 1996 og 5,0 pct. i 2018. , Hvis du har spørgsmål til data i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Peter Vig Jensen på pvj@dst.dk eller 39173031.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-05-blaamuslinger

      Bag tallene

      Overblik over fakta i forbindelse med folketingsvalget 2019

      Erfaringen viser, at valgkamp er lig med øget efterspørgsel på fakta om udviklingen i samfundet. Derfor har Danmarks Statistik samlet nogle af de mest efterspurgte statistikker i overbliksskabende faktaartikler, ligesom relevante statistiske input til debatten løbende samles på temasitet dst.dk/fv19., 7. maj 2019 kl. 13:55 ,  , Frem mod Folketingsvalget d. 5. juni 2019 lægger Danmarks Statistik som vanligt løbende relevante statistikker frem, der kan understøtte den demokratiske debat. Der er tale om allerede offentliggjort statistik, der beskrives og perspektiveres i , Bag Tallene-artikler, , faktaartikler og tweets. Under valget samles alle disse input under en temaside på dst.dk/fv19. På temasiden kan du allerede nu finde ni overbliksskabende faktaartikler. Emnerne for artiklerne er:, Danmarks udledning af drivhusgasser samt energiforbrug, Danmarks erhvervsstruktur samt om digitalisering og forskning i de danske virksomheder, Udgifter til velfærd, Danmarks økonomiske aktiviteter med udlandet, Arbejdsmarked, Indvandrere og efterkommere i Danmark, Indkomster og formue, Uddannelser, studerende og dimittender, Vækst i Danmark , I forbindelse med valget udarbejder Danmarks Statistik efter aftale med Økonomi- og Indenrigsministeriet også en række statistikker om blandt andet førstegangsvælgere, vælgertal og kandidatfortegnelser. De findes på , www.dst.dk/valg, . Her finder du også , en beregningsmodel til mandatfordeling ved folketingsvalg, , og når valget er over, er det også her, du finder de endelige valgresultater., Den normale statistikproduktion og offentliggørelse af nye tal fortsætter uændret under valget. I vores , udgivelseskalender, kan du få et overblik over planlagte udgivelser., Hvis du som journalist har brug for hjælp til at finde statistik, har brug for en anden sammensætning af statistikken, end den der umiddelbart er tilgængelig i Statistikbanken, eller har brug for eksperter, der kan sætte tal på samfundsudviklingen, er du velkommen til at kontakte pressechef Majken Lenskjold på 22 42 07 48 eller mle@dst.dk. 

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-07-overblik-over-fakta-i-forbindelse-med-folketingsvalget-2019

      Pressemeddelelse

      Vaccinationsdækningen på danske skoler varierer mere, end børnenes baggrund kan forklare

      Langt de fleste elever i grundskolen går på skoler, hvor mere end 80 pct. af eleverne er vaccineret mod mæslinger. Men en lille gruppe skoler er vaccinedækningen noget lavere., 23. april 2019 kl. 8:00 ,  , 44 pct. af skolebørn går på skoler, som har en vaccinationsdækning mod mæslinger på mindst 90 pct., mens 54 pct. går på skoler med en dækning på 80-90 pct. 2 pct. af skolebørn går på skoler med en dækning på under 80 pct. En lille gruppe skoler med under 1 pct. af det samlede antal elever skiller sig imidlertid ud med en lav dækning på under 75 pct., Det viser analysen ”, Vaccinedækningen mod mæslinger i danske skoler, ”, som Danmarks Statistik udgiver i dag., ”Det er interessant at se på vaccinedækningen på de enkelte skoler, da vaccinen bl.a. forhindre, at sygdommen spreder sig, når nogle bliver syge. Hvis mange ikke-vaccinerede børn går i skole sammen, øger det således risikoen for smittespredning, hvis et enkelt barn får mæslinger,” forklarer Laust Hvas Mortensen, chefkonsulent, Danmarks Statistik, der har skrevet analysen., I alt 30 skoler med mindst 50 elever har i denne analyse en dækning på under 75 pct. Skoler med meget lav vaccinationsdækning mod mæslinger er overvejende privat- og friskoler, hvoraf mere end en tredjedel er Rudolf Steiner-skoler. Blandt skolerne med lav dækning er der også internationale skoler., De meget lave dækningsgrader på nogle få skoler kan hverken forklares med forældrenes indkomst, uddannelse, familieforhold eller andre baggrundskarakteristika., ”Det tyder altså på, at det er andre faktorer end familiernes baggrundskarakteristika, der forklarer, hvorfor nogle skoler har markant lavere vaccinationsdækning end andre,” siger Laust Hvas Mortensen., Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte Laust Hvas Mortensen, chefkonsulent, 39 17 32 18, , lhm@dst.dk, Analysen er skrevet i samarbejde med Statens Serum Institut, som i dag udgiver ”, Årsrapport for børnevaccinationsprogrammet 2018, ”.

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-04-23-Vaccinationsdaekningen-paa-danske-skoler

      Pressemeddelelse
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation