Søgeresultat

Sjællændere har det største forbrug

Der bliver brugt penge i Region Sjælland som ingen andre steder i landet. Borgerne i regionen tegner sig nemlig som landets flittigste forbrugere., 11. marts 2010 kl. 0:00 ,  , Sjællændere har det største forbrug, Der bliver brugt penge i Region Sjælland som ingen andre steder i landet. Borgerne i regionen tegner sig nemlig som landets flittigste forbrugere. En gennemsnitlig husstand i Region Sjælland havde således et forbrug på 332.000 kr. i 2007. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse., Nordjyderne var derimod de personer, der havde det laveste forbrug på gennemsnitligt 284.000 kr. for hver husstand. Forbruget for en gennemsnitlig husstand i hele Danmark var 307.000 kr. i 2007., Dette og meget andet om forbrugsundersøgelsen kan du læse mere om i , Nyt fra Danmarks Statistik, samt i en ny artikel i , Netmagasinet Bag Tallene, fra Danmarks Statistik., Læs bl.a. også, at:, Drikkevarer og tobak fylder mindre i vores forbrug i dag end for ti år siden , En gennemsnitlig husstand bruger omkring 1.000 kr. på øl, 2.000 kr. på vin, 1.300 kr. på sodavand og 800 kr. på kaffe , En femtedel af forbruget bliver brugt på udgifter til boligen eksklusive el og varme , Udgiften til bilen fylder mere i husholdningsbudgettet end for ti år siden, ligesom der også er afsat mere plads til rejser og restaurantbesøg., Du kan finde artiklen om forbrugsundersøgelsen i , Netmagasinet Bag Tallene, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-03-11-Forbrug

Pressemeddelelse

Samarbejde øger konkurrencevnen

Samarbejde mellem virksomheder øger konkurrenceevnen., 11. juni 2004 kl. 0:00 ,  , Samarbejde mellem virksomheder øger konkurrenceevnen. Det mener hovedparten af de virksomheder, som har erfaringer med at samarbejde. Ligeledes mener hovedparten af virksomhederne, at samarbejdet også i de kommende år vil medvirke til at forbedre deres konkurrenceevne. , Oplysningerne stammer fra rapporten Danske virksomheders samarbejde 2003, som udkommer den 11. juni 2004. Cirka 1612 danske virksomheder indenfor forskellige brancher har i efteråret 2003 besvaret en række spørgsmål om samarbejdet mellem de enkelte virksomheder. På denne baggrund kan rapporten blandt andet drage følgende konklusioner: , * Hver femte danske virksomhed indgår i et fast samarbejde med én eller flere andre virksomheder., * Især virksomheder, der indgår i en koncern og virksomheder med mange ansatte har et udstrakt samarbejde med andre virksomheder. , * Virksomhederne er motiveret for samarbejdet, bl.a. fordi det styrker konkurrenceevnen, giver adgang til nye teknologier, medfører besparelser og styrker virksomhedernes fleksibilitet. , * Virksomhederne peger på deres egen størrelse eller forretningsområde og frygten for at blive afhængig og miste kernekompetencer, som de største barrierer for at samarbejde.  , Det er navnlig indenfor brancherne forretningsservice eller transport, at virksomhederne benytter sig af fordelene ved samarbejde. , Flere svenske virksomheder samarbejder , Rapporten giver desuden mulighed for at sammenligne svenske og danske virksomheders samarbejde. , Af denne sammenligning fremgår det, at langt flere svenske end danske virksomheder indgår i et fast samarbejde med andre. Blandt de svenske virksomheder har lidt over halvdelen en eller anden form for samarbejdsrelation. Til gengæld er de svenske virksomheders samarbejdsrelationer ofte af kortere varighed, og antallet af samarbejdspartnere mindre. , Dette tyder på en anden form for virksomhedskultur i Sverige, som indebærer, at flere svenske virksomheder indgår i forpligtende samarbejde med hinanden. , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/11-06-2004-SamarbejdeKonkurrence

Pressemeddelelse

Flest ældre på Sejrø

Koncentrationen af ældre over 60 år er højest i udkantsområderne af Danmark, fx på de mindre øer, mens kun få ældre har deres bopæl i de ydre forstæder til København og Århus. Færrest ældre finder man på Vesterbro og flest på Sejerø, 26. juni 2003 kl. 0:00 ,  , Disse oplysninger og mange flere kommer fra Danmarks Statistiks seneste udgivelse af , Nøgletal på postnumre, , der offentliggøres i dag. Hæftet indeholder også oplysninger om bl.a. hvor de rigeste og fattigste husstande bor og i hvilke områder, der er flest biler i forhold til husstande. , Her bor der flest ældre over 60 år: , 1. 4592 Sejerø - 44 pct. , 2. 4944 Fejø - 43 pct. , 3. 4581 Rørvig - 40 pct. , 4. 5970 Ærøskøbing - 36 pct. , 5. 4874 Gedser - 36 pct. , Her bor der færrest ældre over 60 år: , 1. 1600 København V - 9 pct. , 2. 1700 København V - 10 pct. , 3. 2200 København N - 11 pct. , 4. 8472 Sporup - 11 pct. , 5. 9220 Aalborg Øst - 11 pct. , Virksomheder kan med , Nøgletal på postnumre, hurtigt og overskueligt vurdere markedsområder, fx ved at sammenholde tallene fra Danmarks Statistik med virksomhedernes egne oplysninger om deres kunder. , Nøgletal på postnumre 2003, er på 69 sider og koster 179 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/26-06-2003-Sejroe

Pressemeddelelse

Forbedret opgørelse over beskæftigelsen

Danmarks Statistik er klar til at offentliggøre en ny, forbedret opgørelse over beskæftigelsen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS)., 27. maj 2004 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik har i de seneste år arbejdet målrettet på at forbedre opgørelsen over beskæftigelsen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Eftersom forbedringen medfører et brud i tidsserien, har Danmarks Statistik valgt at foretage ændringerne på samme tid. Dermed mindskes generne for statistikkens brugere. , Ændringerne vil påvirke tallet for beskæftigelsen og arbejdsstyrken i nedadgående retning. , De mest markante ændringer er:, - Grupperne af efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse, der arbejder, bliver opgjort som beskæftigede., - For gruppen af selvstændige bliver der stillet skærpede krav til en vis minimumsaktivitet i årets løb., - Oplysninger om deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger anvendes også når beskæftigelsen opgøres., - For gruppen af beskæftigede i den offentlige sektor fastlægges beskæftigelsen ud fra en bedre kilde., I Nyt fra Danmarks Statistik nr. 245, der udkommer onsdag den 2. juni, vil Danmarks Statistik sætte tal på, hvad ændringerne betyder for beskæftigelsen og arbejdsstyrken., Antallet af arbejdssteder og job, som opgøres på baggrund af Erhvervsbeskæftigelsen, påvirkes også af den ændrede opgørelsesmetode. Erhvervsbeskæftigelsen er planlagt offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 244, der også udkommer den 2. juni., Vil du vide mere? , Ring til Pernille Stender på tlf.: 39 17 34 04 eller send en e-post til , psd@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/27-05-2004-Ny_Beskaeftigelse

Pressemeddelelse

ADAM April 2023 - Reeksport og grænsearbejde

20. december 2023 kl. 8:00 ,  , Internationale begivenheder som den finansielle krise, brexit, covid og Ukraine-krigens afledte effekter på inflation og rente øger kravene til økonomiske modeller. Derfor er den seneste version af ADAM, Apr23, bl.a. ændret ift. udenrigshandel og arbejdsudbud. , Reeksporten, dvs. importerede varer og tjenester, som uden bearbejdning eksporteres, udgør en stigende andel af eksporten, jf. Figur 1. I Apr23 er reeksporten udskilt, så den resterende eksport produceres af danske virksomheder, især i Danmark. Reeksporten påvirkes af udlandets konjunktur og avanceprocenten. Samspillet med dansk konjunktur er beskedent, men avancen på reeksporten indgår i dansk BNP og indkomst., Figur 1: , Reeksportandel af industrieksport, Figur 2: , Nettogrænsearbejde, andel af beskæftigelse, Nettogrænsearbejde bidrager i dag med 1-1½ pct. til beskæftigelsen i Danmark, jf. Figur 2. Det svarer til ca. 40.000 personer i 2022. Tidligere fyldte grænsearbejde mindre, og før årtusindeskiftet var der flere danskere, som arbejdede i udlandet, end udlændinge, som arbejdede i Danmark. Situationen ændres i 1995-2005, der var en periode med fremgang i dansk økonomi, udvikling af EU’s indre marked siden lanceringen i 1993, samt EU’s øst-udvidelse i 2004., I Apr23 er mængden af grænsearbejde gjort konjunkturfølsomt, så ændringer i grænsearbejdet modererer konjunktureffekten på arbejdsudbud, ledighed og løn. Betydningen af at endogenisere reeksporten og grænsearbejdet er belyst med beregninger på ADAM. , Eksempelsamlingen udvides med flere eksempler på globalisering, herunder medtages en beregning, som belyser effekten af at ændre de danske virksomheders udenlandske produktion (processing og merchanting). , Læs mere om ændringerne i Apr23 her: , Vedrørende modelversion, , , Ligningsbrowser, , , Førsteårseffekter,  og , Standardmultiplikatorer, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2024/tekst

Øget eksport står bag ca. 40 pct. af væksten i beskæftigelsen efter finanskrisen

Fra 2013 til 2016 kan omkring 40 pct. af væksten i beskæftigelsen knyttes til øget eksport, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 3. juli 2018 kl. 8:00 ,  , Den samlede beskæftigelse steg med knap 109.000 personer fra 2013 til 2016. Eksport stod for 42 pct. af stigningen, mens 29 pct. af beskæftigelsesvæksten fulgte af stigende investeringer. , Eksporten bidrog særligt til beskæftigelsesstigningen i starten af opsvinget, mens den stigende beskæftigelse i 2016 i høj grad var trukket af indenlandsk efterspørgsel., Det viser analysen, , Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport, , som Danmarks Statistik udgiver i dag. Analysen knytter som noget nyt udviklingen i beskæftigelsen til fire efterspørgselskategorier, så det bliver muligt at vurdere, om den øgede beskæftigelse skyldes eksport, investeringer, privat eller offentligt forbrug. Tallene er udregnet på baggrund af Danmarks Statistiks in-put-output-tabeller og skal tolkes med en vis forsigtighed. , ”Det er nyt, at vi kæder udviklingen i beskæftigelsen sammen med hovedkomponenterne i efterspørgslen og på den måde kan vurdere, hvad udviklingen skyldes,” siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Peter Rørmose, der har skrevet analysen., Under den økonomiske krise var det også især eksporten og investeringerne, der trak udviklingen i beskæftigelsen. Dengang dog ned i stedet for op. Ud af det samlede fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2013 på 180.000 personer kan 75 pct. tilskrives faldet i eksporten og investeringerne., Selvom ændringer i eksporten og investeringerne både under den økonomiske krise og det efterfølgende opsving har haft størst betydning for udviklingen i beskæftigelsen, er det produktionen af privatforbruget og det offentlige forbrug, som beskæftiger flest mennesker. I 2016 stod det private og offentlige forbrug tilsammen for over 60 pct. af beskæftigelsen., Hvis du har spørgsmål til analysen eller ønsker kommentarer, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Peter Rørmose på 39 17 38 62 eller , prj@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-07-03-oeget-eksport-staar-bag

Pressemeddelelse

Betalingsbalancen i 60 år: fra underskud til overskud

2. december 2014 kl. 9:00 ,  , Årtiers underskud bragte betalingsbalancen i centrum af den økonomiske og politiske debat frem til 1990. Siden er billedet vendt. Mange års overskud på vare- og tjenestehandlen med udlandet har givet os en stigende nettoformue over for udlandet og et stigende overskud på betalingsbalancen, der udgjorde 7 pct. af BNP i 2013. , Det beskriver temakapitlet i årspublikationen , Danmarks udenrigsøkonomi 2013, , som udkommer i dag. Temakapitlet om betalingsbalancen dykker bl.a. ned i de mekanismer, der har medført en stor forbedring af betalingsbalancen over tid uden samtidig at give en stigning i arbejdsløsheden., Ud over betalingsbalancen giver publikationen en status på den danske udenrigshandel 2013. Den viser bl.a., at:, Danmarks eksport udgjorde 54 pct. af BNP i 2013, og det er dobbelt så stor en andel som i 1973. Efter store fald i 2009 er eksporten tilbage på niveauet før krisen. , Globaliseringen har særlig sat fart på tjenestehandlen de seneste 15 år, så eksporten af tjenester nu udgør 20 pct. af BNP. , I 2013 havde vi et overskud på handelsbalancen på 78 mia. kr., mens tjenestehandlen gav et overskud på 42 mia. kr. , Selv om Danmark handler med mere end 200 lande, står nærmarkederne Tyskland, Sverige og Storbritannien for 39 pct. af varehandlen. Fjernere lande som USA og Kina er dog med i topti over de største eksportmarkeder. , Hent bogen gratis eller køb den i trykt udgave, For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Agnes Urup på tlf. 39 17 31 83, , anu@dst.dk, eller Dan Knudsen ang. temakapitlet på tlf. 39 17 32 08, , dkn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-12-02-Betalingsbalancen-i-60-aar-fra-underskud-til-overskud

Pressemeddelelse

Få overblik over statistikken

9. februar 2000 kl. 0:00 ,  , Hvor store prisstigninger har Danmark sammenlignet med resten af Europa? Hvor mange blev dræbt ved et færdselsuheld i 1998? Hvor stort er Ugandas bruttonationalprodukt? , Danmarks Statistik, Eurostat og andre landes statistikinstitutioner gemmer på uanede mængder af tal og oplysninger. På to kurser arrangeret af Danmarks Statistiks Bibliotek og Information og Dansk Bibliotekscenter a/s kan du få overblik over henholdsvis den danske og udenlandske statistik. Her kan du blandt andet få svar på, hvordan du finder frem til tallene, hvad der gemmer sig bag dem, og om de er til at stole på. , Det første kursus er et grundkursus i at finde statistiske informationer, som finder sted den 7. juni. Kurset indeholder en indføring i beskrivende statistik om Danmark, Danmarks Statistiks publikationer og servicemuligheder samt andre danske statistikproducenters materiale. Desuden bliver Danmarks Statistikbank og andre danske Internet sites med statistiske oplysninger afprøvet. , Det andet kursus finder sted den 16. august og er et videregående kursus i statistiske informationer. Kurset koncentrerer sig om udenlandsk statistik og giver en introduktion til statistik produceret af såvel lande som internationale organisationer - EU, FN og OECD. Trykte publikationer, databanker fra for eksempel EU's statistiske kontor Eurostat samt Internet sites fra nationale statistikbureauer og internationale organisationer bliver demonstreret og afprøvet. , Kurserne bliver varetaget af undervisere fra Danmarks Statistiks Bibliotek og Information. De afholdes på Dansk Bibliotekscenter a/s, der også står for kursusadministrationen. Fristen for tilmelding hos Dansk BiblioteksCenter a/s til det første kursus den 28. april og den 15. juni til det andet kursus. , Henvendelse: , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/09-02-2000-overblik

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Økonomi

Statistikdokumentationen beskriver statistikkens indhold og kvalitet., Statistikdokumentation fordelt på emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, Økonomi, Nationalregnskab, Boliginvesteringer og reparation (Ophørt), Indkomst- og forbrugsfordeling i husholdningssektoren (eksperimentel statistik), Kvartalsvist nationalregnskab (Afsluttet), Multiplikatortabeller, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Fast realkapital, Nationalregnskab: Husholdningernes forbrugsudgifter, Nationalregnskab: Input-output og tilgang-anvendelse, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Nationalregnskab: Kvartalsvist, Nationalregnskab: Løn, beskæftigelse og timer, Nationalregnskab: Årligt, Produktivitetsudviklingen, Regionale regnskaber, Offentlig økonomi, Budgetter for kommuner og regioner (Ophørt), Budgetter for offentlig forvaltning og service, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, De kommunale budgetter (Ophørt), De kommunale regnskaber (Ophørt), Den offentlige sektors finanser, Det offentlige forskningsbudget, Ejendomsskatter, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Indkomstskat for personer, Kapitelstakster for hvede og byg, Kommunale udskrivningsprocenter, Kommuner og amters finansielle aktiver og passiver (Ophørt), Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver, Kommunernes budgetterede personaleforbrug (Ophørt), Kvartalsvise offentlige finanser (Afsluttet), Nationalregnskab: Årligt, Nøgletal for kommuneregnskaber, Offentlige finanser, Offentlige restancer, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Regnskaber for kommuner og regioner (Ophørt), Selskabsskatter, Skatter og afgifter (Afsluttet), Skatterestancer (Afsluttet), Sociale udgifter, Udgifter til sundhed (SHA), Udgifter til uddannelse (UOE Finance), Betalingsbalance og udenrigshandel, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika, Udenrigshandel med varer, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika, Udenrigshandel med økologiske varer, Prisindeks, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2000, -2006) (Ophørt), Købekraftpariteter, Nettoprisindeks, Producent- og importprisindeks for varer, Producentprisindeks for tjenester, Forbrug, Elektronik i hjemmet (Afsluttet), Forbrugerforventninger, Forbrugsundersøgelsen, Fødevareforbrug (Ophørt), Landbrugs- og gartneritællingen, Radio og tv: apparater og distribution (Afsluttet), Ejendomme, Andelsboligsalg, Bekendtgjorte tvangsauktioner, Ejendomssalg, Huslejeindeks for boliger, Lejeindeks for erhvervsejendomme (Eksperimentel statistik), Finansielle markeder , Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse, Penge- og realkreditinstitutter, Renter og aktieindeks

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation?subject=3

Omkostningsindeks for anlægsopgaver

Følg udviklingen i priserne på anlægsarbejder, Indeksene måler udviklingen i omkostningerne ved forskellige typer af anlægsarbejde. Indeksene bruges især til regulering af enterprisekontrakter. Og fordi indeksene er påvirkede af udviklingen i råvarepriserne, bruges de også til at belyse konjunkturudviklingen., Med dette produkt får du indeks for:, jordarbejde, betonkonstruktioner, jern- og stålkonstruktioner , delindeks for lastvognskørsel og for materiel samt maskiner, Endvidere beskrives udviklingen i omkostningerne for anlæg af veje., Pris, Standardindekset koster , kr. 739,- ekskl. moms , (kr. 923,75 inkl. moms) pr. år., Levering, Du får sendt omkostningsindekset på e-mail som en pdf-fil hvert kvartal ca. to måneder efter kvartalet er udløbet., NB!, Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere DST Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks vilkår for aftaler, ., Kontakt, DST Consulting, , tlf: 39 17 36 00, Bodil Birkebæk Olesen, , tlf. 23 29 35 25 , Skræddersyede statistik, Hvis du ønsker at kombinere indekset med andre variable eller sammensætte det på en anden måde end i vores standardprodukt, så send en e-mail til , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Ejendomssalg, Omkostningsindeks for byggeri, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/omkostningsindeks-for-anlaegsopgaver