Søgeresultat

SUNDHEDSBIDRAG

Navn, SUNDHEDSBIDRAG , Beskrivende navn, Sundhedsbidrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Skat/bidrag på otte pct. af den skattepligtige indkomst nedsat med skatteværdi af personfradrag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst., Sundhedsbidraget var 8 % i perioden 2007-2011 og faldt fra og med 2012 med 1 procentpoint om året. Bidraget var således 1 % i 2018, og fra og med 2019 eksisterer bidraget ikke længere i det danske skattesystem.[1] Bundskatten steg i samme periode med 1 procentpoint årligt, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, I forbindelse med kommunalreformen 2007 ophører amtsskatterne., Der indføres et sundhedsbidrag på otte pct. af den skattepligtige indkomst (jf. variablen QSPLINSK)., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, SUNDHEDSBIDRAG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/sundhedsbidrag

BELOB1

Navn, BELOB1 , Beskrivende navn, Beløb i januar , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalt beløb i januar - beregnet ud fra, hvilken måned den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, ligger i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen., Det sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal., Detaljeret beskrivelse, Udbetalt beløb i januar - beregnet ud fra, hvilken måned den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, ligger i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen.Det sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Kontanthjælpsmodtagere, Personer, som har modtaget kontanthjælp i Danmark i løbet af året , Værdisæt, BELOB1 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/belob1

INDENLANDSK_SALG

Navn, INDENLANDSK_SALG , Beskrivende navn, Værdien af indenlandsk salg , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Indenlandsk_salg = salgsmoms*(100/25), hvor salgsmoms er feltet "Salgsmoms (udgående moms)" på momsangivelsen. Beløbet Indenlandsk_salg er eksklusive moms. Beløbet omfatter momsregistrerede virksomheders momspligtige indenlandske salg. Beløbene for de enkelte brancher offentliggøres i mio. kr. i Statistikbanken, men er lagret i 1.000 kr. i databasen. , Detaljeret beskrivelse, Beregnet variabel. , Indenlandsk_salg = salgsmoms*(100/25), Indenlandsk_salg beregnes på baggrund af momsangivelsens felt "Salgsmoms (udgående moms)". Ved at gange med 100/25 fås den samlede værdi af firmaernes indenlandske salg. Der divideres 25, da det er gældende momssats., Missing: Hvis firmaet ikke momsafregner, fx hvis firmaet fællesafregner, eller hvis firmaets primære aktivitet er at være et "holdingselskab" (så firmaets eneste formål er at afregne en samlet moms for en gruppe af andre firmaer). I de tilfælde fordeles momsen ud på firmaerne i gruppen efter samme fordeling som fordelingen af ansatte., Værdien er angivet i 1.000 kr., Databeskrivelse: Indenlandsk_salg stiger ekstraordinært fra 2011. Årsagen er ændringer i de EU-harmoniserede momsregler, der fra 1. januar 2011 betyder, at der bliver pålagt moms på fx salg af rejser og førstegangssalg af byggegrunde. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle momspligtige virksomheder, Alle momspligtige virksomheder, Værdisæt, INDENLANDSK_SALG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmaernes-koeb-og-salg/indenlandsk-salg

Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde

Efter indførelsen af den lavere integrationsydelse, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet er andelen af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp, som har fundet arbejde, fordoblet., 22. juni 2017 kl. 9:00 ,  , Mindre end 1 pct. af de ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælpsydelser, som har opholdt sig i landet i mindre end syv ud af de seneste otte år, kom hver måned i arbejde i løbet af 2015. Denne andel var steget til mere end 2 pct. ved udgangen af 2016, hvor gruppen omfattede ca. 25.000 personer. Det viser en ny , analyse fra Danmarks Statistik, ., "Den kraftige stigning er indtrådt efter en række reformer er indført, men andre faktorer som de bedre konjunkturer og et øget fokus på at få flygtninge i job kan også have bidraget til udviklingen", udtaler Niels Ploug, direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik., "De personer, som fandt arbejde i 2016, arbejdede i gennemsnit 18 timer om ugen, så det er ikke nødvendigvis et fuldtidsjob, personerne har fundet. Vi kan også se, at det særligt er inden for restauranter, rengøring og vikarbureauer, de finder arbejde," uddyber Niels Ploug., I efteråret 2015 blev integrationsydelsen indført til nytilkomne udlændinge og danskere med ophold i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år, og i 2016 blev ydelsen udvidet til at omfatte alle på kontant- eller uddannelseshjælp, som ikke opfyldte opholdskravet på syv ud af otte år i Danmark. I 2016 trådte den såkaldte 225-timersregel og kontanthjælpsloftet desuden i kraft, som også gælder for modtagere af integrationsydelse. Formålet med tiltagene var at styrke de økonomiske incitamenter til at arbejde., Langt hovedparten af personerne på integrationsydelse er ikke-vestlige indvandrere, og derfor fokuserer analysen på ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, som har opholdt sig i landet i mindre end syv ud af de seneste otte år. , For yderligere kommentarer til analysen, kan du kontakte Jesper Grunnet-Lauridsen på 39 17 34 58.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-06-22-markant-flere-ikke-vestlige-indvandrere-paa-kontanthjaelp-finder-arbejde

Pressemeddelelse

SLUTDTO

Navn, SLUTDTO , Beskrivende navn, Slutdato for foranstaltningsforløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen SLUTDTO angiver den faktiske eller forventede slutdato for en given foranstaltningsrecord. , Detaljeret beskrivelse, Der vil forekomme en ny slutdato, hvis der sker skift i en af følgende variable 'foranstaltning', 'timetal', 'stedtype' og 'ydelsestype'. Ny SLUTDTO fremkommer som følge af ny STARTDTO (som er nødvendige for at kunne beregne antallet af fuldtidsdeltagere så korrekt som muligt)., Den forventede slutdato kan være angivet lang ud i fremtiden, eksempelvis 31-12-2067. Datoer ud i fremtiden har på den enkelte årsfil ikke haft betydning for beregning af antallet af fuldtidsdeltagere, idet man kun ser på, hvor mange dage, indenfor det givne år, personen har deltaget i foranstaltningen., Variablen er af typen NUMBER med længden 8-cifre. Datoen fremkommer på formen YYYYMMDD., Populationer:, Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, Samtlige 16-64/66-årige personer uden ordinær beskæftigelse, som i løbet af året har deltaget i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (aktivering, fleksjob, skånejob mv.). , Værdisæt, SLUTDTO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/amfora/slutdto

De ældre indtager øerne

Der bliver flere og flere ældre i Danmark. Nogle bor på landet, andre bor i byer. Se hvor i landet de ældre fylder mest, og hvor de fylder mindst i gadebilledet., 13. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, De ældre indtager øerne, Der bliver flere ældre i befolkningen og især på øerne. Godt nok falder man næppe over rollatorer eller gangstativer, men ifølge de seneste befolkningstal fra Danmarks Statistik fylder de ældre mere og mere i gadebilledet på flere af de danske øer., Den største andel af ældre finder man på øerne Ærø, Læsø, Langeland og Samsø, hvor mere end hver fjerde person er over 65 år gammel. Dermed tegner de fire øer sig for klart flest ældre i forhold til, hvor mange personer der i alt bor på øerne., Dette og meget andet kan du læse mere om i , Netmagasinet Bag Tallene, fra Danmarks Statistik., Læs bl.a. også, at:, Hørsholm Kommune i Nordsjælland har flest ældre i befolkningen, når man ser bort fra småøerne i Danmark, I 1989 lå Frederiksberg og København blandt de kommuner med den højeste andel af ældre i befolkningen, mens de om ti år vil ligge blandt de kommuner med den laveste andel af ældre i befolkningen, Foruden København har Ishøj Kommune den laveste andel af ældre i befolkningen, Næsten hver sjette borger i Danmark er over 65 år. Om ti år vil det være flere end hver femte., Se mere i , Netmagasinet Bag Tallene, , hvor du også kan se, hvilke kommuner, der har den højeste og laveste andel af ældre i befolkningen.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-10-13-De-aeldre

Pressemeddelelse

Beskæftigede ved byggeri og anlæg

Hvor mange arbejder med nybyg og tilbygning? Hvor mange i anlægsvirksomhed? Her finder du statistik om beskæftigede ved byggeri og anlæg.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/byggeri-og-anlaeg/beskaeftigede-ved-byggeri-og-anlaeg

Emneside

Feriehuse

Hvor mange overnattede i danske feriehuse sidste år? Og hvilke måneder er de mest velbesøgte? Her finder du statistikken om feriehuse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/overnatninger-og-rejser/feriehuse

Emneside

RENTVIRK

Navn, RENTVIRK , Beskrivende navn, Renteindtægter, der vedrører virksomhed (inkl. nettorenteindtægter fra udlandet,) samt indkomstskattepligtige kursgevinster i virksomhed. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Renteindtægter, der vedrører virksomhed (inkl. nettorenteindtægter fra udlandet,) samt indkomstskattepligtige kursgevinster i virksomhed., Variablen eksisterer fra 2002, Detaljeret beskrivelse, Variablen RENTVIRK indgår i variablen KAPITVIRK, KAPITVIRK: Samlet kapitalindkomst fra virksomhed , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, RENTVIRK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/rentvirk

Hvem tjente hvor meget?

Folkepensionisterne i Rudersdal Kommune var dem, der i 2009 fik de største løbende pensionsudbetalinger. Her var den gennemsnitlige udbetaling for en folkepensionist på 229.300 kr., 30. august 2011 kl. 0:00 ,  , Hvem tjente hvor meget?, Folkepensionisterne i Rudersdal Kommune var dem, der i 2009 fik de største løbende pensionsudbetalinger. Her var den gennemsnitlige udbetaling for en folkepensionist på 229.300 kr. Næsthøjest var udbetalingerne til pensionisterne i Gentofte Kommune, mens Ikast-Brande Kommune lå i den modsatte ende af skalaen med de laveste udbetalinger. Her fik en pensionist i gennemsnit udbetalt 138.300 kr. , Det fremgår af publikationen Indkomster 2009, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , I år har publikationen særligt fokus på pensioner, og det fremgår således, at over de seneste ti år er både pensionsindbetalingerne og pensionsudbetalingerne steget. Stigningen på indbetalingerne skyldes dog alene indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. , Af publikationen fremgår det desuden, at: , Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker steg fra 178.500 kr. i 2008 til 181.700 kr. i 2009. , Formueindkomsten faldt i samme periode fra 33.500 kr. til 31.100 kr. , 45.900 danskere havde en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. , 8,4 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2009. , Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-44 år. Mænd i denne aldersgruppe tjente gennemsnitligt 373.300 kr. i 2009, mens kvinder tjente 277.500 kr. , Efterkommere af indvandrere fra vestlige lande over 35 år har højere indkomst end jævnaldrende personer med dansk oprindelse. , Den laveste indkomst findes blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, hvor særligt de yngste halter efter. , Ud over publikationen præsenteres værktøjet eXplorer til analyse og præsentation af geografiske data. Det findes på , http://www.dst.dk/indkomster2009, . , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., Indkomster 2009 kan købes eller hentes gratis på , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere oplysninger kontakt Jarl Quitzau på tlf. 39 17 35 94 eller på , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-08-30-Hvem-tjente-hvor-meget

Pressemeddelelse