Søgeresultat

Statistikdokumentation: Huslejeindeks for boliger

Kontaktinfo, Priser og forbrug, Økonomisk Statistik. , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , mne@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Huslejeindeks for boliger 2021 , Tidligere versioner, Formålet med denne statistik er at måle udviklingen i huslejen på lejeboliger. Statistikken er en ny selvstændig statistik for området og offentliggøres første gang i 2022 med tal for 2021 og frem., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af huslejeudviklingen før boligstøtte, for private, almene og andelsboliger fordelt på regioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Huslejeindeks for boliger er baseret på et repræsentativt udsnit af privatejede og almene lejeboliger, der er udlejet til private husholdninger, samt andelsboliger., Huslejeudviklingen for de almene lejeboliger er baseret på administrative data fra Landsbyggefonden og dækker således hele populationen af almene lejeboliger. , Privatejede lejeboliger er dækket af en stikprøve på ca. 110.000 boliger ud af en population på ca. 500.000 privatejede lejeboliger. Udviklingen af boligafgifter i andelsboliger er dækket med en stikprøve på ca. 600 andelsboliger., Almene lejeboliger og private lejeboliger udgør hver især ca. knap halvdelen af det samlede lejeboligmarked mens andelsboliger udgør ca. 10 procent. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med Huslejeindeks for boliger er at måle udviklingen i huslejen for lejeboliger i Danmark., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er ikke muligt at kvantificere usikkerheden i huslejeindeks for boliger, da stikprøven bag ikke er trukket simpelt tilfældigt. Men for de almene lejeboliger er statistikken baseret på populationen af lejeboliger, hvorfor der her ikke er stikprøveusikkerhed. For de private lejeboliger består stikprøven af ca. 110.000 lejeboliger ud af en population på ca. 500.000 lejeboliger, så her er der begrænset stikprøveusikkerhed. Udviklingen af boligafgifter i andelsboliger er dækket med en stikprøve på ca. 600 andelsboliger, så her er der stikprøveusikkerhed. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Huslejeindekset offentliggøres den 15. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen er udarbejdet på en ensartet måde siden 2021. Statistikken er ikke nødvendigvis direkte sammenlignelig med andre statistikker, der belyser samme område, da metoden for opgørelserne kan afvige. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , husleje og ledige lejemål, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/huslejeindeks-for-boliger

Statistikdokumentation

SIKGRUP

Navn, SIKGRUP , Beskrivende navn, Sygesikringsgruppe , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SIKGRUP angiver den sygesikringsgruppe, som personen, der modtager ydelse fra lægen mv., tilhører., Detaljeret beskrivelse, I sygesikringsgruppe 1 ydes lægehjælpen, herunder speciallægehjælp, gratis, mens der er en vis egenbetaling i sygesikringsgruppe 2. Gruppe 1 sikrede skal på forhånd vælge en læge i området. For at skifte læge skal der betales et gebyr. Den almene læge skriver en henvisning til en bestemt speciallæge, hvis det er nødvendigt. Gruppe 2 sikrede kan frit vælge læge og speciallæge. Der er et mindre antal øvrige sikringsgrupper, f.eks. for værnepligtige og institutionsbeboe, Bilag, Graf - SIKGRUP 1990-2005, Tabel - SIKGRUP 1990-2005, Graf 2005-2019, Tabel 2005-2019, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_SIKRGRP - Sygesikringsgruppe, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, X, Uoplyst, 01-01-2005, 0, Tidligere selvstændigt registrerede børn, 01-01-2005, 1, Sikringsgruppe 1, læge mv. uden betaling, 01-01-2005, 2, Sikringsgruppe 2, læge mv. mod betaling, 01-01-2005, 4, Institutionsanbragte, plejehjem mv., 01-01-2005, 5, Sikrede er værnepligtig (3 md. el. mere), 01-01-2005, 6, Institutionsbeboer, 01-01-2005, 7, Sikrede har bopæl i udlandet, 01-01-2005, 8, Uoplyst, 01-01-2005, 9, Afdød, 01-01-2005

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/sikgrup

EJVSKAT

Navn, EJVSKAT , Beskrivende navn, Ejendomsværdiskat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2000, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ejendomsværdiskat., Skatten betales af boligværdien af en ejerbolig. Skatten betales af ejere af en- og tofamiliehuse, ejerlejligheder, sommerhuse og stuehuse til landbrugsejendomme. , Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Ejendomsværdiskatten blev indført i år 2000 og erstattede den beregnede lejeværdi af egen bolig, som før år 2000 blev lagt til indkomsten før beregning af skatten. , Ejendomsværdiskatten er baseret på ejendommens værdi. Værdiskatten beregnes ud fra skattemyndighedernes vurdering af ejendommen. For 2006 er skatten 1 pct. af boligens værdi under 3.040.000 kr. og 3 pct. af værdien herudover. , Skattestoppet for ejendomsværdien på boliger betyder, at ejendomsværdiskatten fra og med 2002 beregnes af den mindste af følgende 3 opgørelser:, - Vurdering af ejendommen pr. 1. oktober i indkomståret, - Vurdering pr. 1. januar 2001+ fem pct. , - Ejendomsværdien 1. januar 2002, I praksis har niveauet for ejendomsværdiskat af boligen således for flertallet af danske boliger været konstant siden 2002., Der er indbygget lempelser for personer, som har ejet den nuværende bolig før 1. juli 1998 samt for personer på efterløn samt førtids- og folkepension. Lempelser for hidtidige ejere gælder også pensionister. Reglerne ændres fra år til år., Læs mere i diverse årgange af publikationen "Skatten". , Yderligere information findes i publikationen "Skatter og afgifter på:, http:// www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter, Se også følgende link:, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, EJVSKAT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ejvskat

Flere skilsmisser betyder ikke flere delebørn

Antallet af skilsmisser er steget siden 2010, men andelen af børn, som oplever, at deres forældre går hver til sit, er faldende., 26. januar 2018 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, Siden 1. juli 2013 har det været muligt at blive skilt uden en separationsperiode., Det falder sammen med et stigende antal skilsmisser fra 2012 til 2013 og 2014, viser tal fra Danmarks Statistik., I 2016 blev 17.400 par skilt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKI6 , Men ser man på andelen af børn under 17 år, som oplever, at deres forældre flytter fra hinanden, er udviklingen anderledes. Både blandt børn af gifte og ugifte forældre var andelen, som oplevede at deres forældre flyttede fra hinanden et givent år, lavere i 2016 end i 2010., Anm.: Tallene indeholder også børn, hvor den ene forælder er død i året. Data er aldersstandardiseret, så de kan sammenlignes over tid. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, , børnestatistikken, ., Blandt børn af ugifte forældre er andelen faldet fra 6,0 pct. i 2010 til 5,6 pct. i 2016, mens den for børn af gifte forældre er faldet fra 2,5 pct. til 2,1 pct., "De høje skilsmissetal ser altså ikke ud til at have betydet en stigning i andelen af børn, der oplevede brud i løbet af et givent år", siger fuldmægtig, Amy Frølander, Danmarks Statistik., I alt oplevede 23.100 børn under 17 år, at deres forældre flyttede fra hinanden i 2016., Forældrene flytter oftest fra hinanden, mens børnene er 1-2 år, hvorefter andelen af forældre, der splitter op, falder med børnenes alder., Kontakt: Fuldmægtig, Amy Frølander, 39 17 36 26, , amf@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-26-Flere-skilsmisser-betyder-ikke-flere-deleboern

Bag tallene

Nye generationer klarer sig bedre

Indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere får i gennemsnit lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse, men forskellene bliver mindre fra generation til generation., 30. november 2017 kl. 8:00 ,  , Indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere får i gennemsnit lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse. Fx har elever, som er indvandreret fra Irak og Afghanistan, et karaktergennemsnit, der ligger henholdsvis 1,8 og 1,2 karakterer under elever med dansk oprindelse. Efterkommere med baggrund i eksempelvis Tyrkiet og Libanon ligger henholdsvis 2,1 og 2,2 karakterer under gennemsnittet for elever med dansk oprindelse., Med analysen sammenlignes karaktergennemsnittet for indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere fra samme oprindelsesland også, og konklusionen er, at de nye generationer klarer sig bedre end de ældre. Niels Ploug uddyber:, Vores analyse viser, at karaktergennemsnittet stiger henover generationerne. Børn af efterkommere klarer sig altså bedre end efterkommere, der til gengæld klarer sig bedre end indvandrere. Nye generationer klarer sig altså bedre, , udtaler Niels Ploug, direktør i Danmarks Statistik., En anden konklusion er, at karakterforskellen mellem grupperne reduceres, når man tager højde baggrundsforhold., Hvis man sammenligner elever, der ligner hinanden på baggrundsforhold såsom forældres alder og uddannelse, så er forskellene mellem elever af dansk oprindelse og elever med indvandrer- eller efterkommerbaggrund generelt ikke så store, , udtaler Niels Ploug., Du kan læse hele analysen her, ., Hvis du ønsker at vide mere om analysen, er du velkommen til at kontakte Laust Hvas Mortensen (, lhm@dst.dk, , 3917 3218).

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-11-30-nye-generationer-klarer-sig-bedre

Pressemeddelelse

Danmarks Statistik har udviklet et nyt lønindeks

I dag udgiver Danmarks Statistik et nyt lønindeks. Lønindekset er standardberegnet og er således renset for de effekter på lønudviklingen, som stammer fra ændringer i medarbejdersammensætningen., 17. december 2018 kl. 10:00 ,  , Hvis der i en specifik sektor eksempelvis ansættes flere medarbejdere i funktioner, der får en relativt højere løn end gennemsnittet i sektoren, vil dette i sig selv ikke give sig udslag i en lønstigning. Det vil det derimod i det nuværende lønindeks. Dermed siger det nye lønindeks mere præcist noget om medarbejdernes gennemsnitlige lønudvikling. Til gengæld er det implicitte lønindeks bedre til sammenligninger med andre europæiske lande og Eurostats opgørelser., Det nye standardberegnede lønindeks er fordelt på sektor, branche og hovedarbejdsfunktion. Det går tilbage til 4. kvartal 2016 og er et supplement til det nuværende lønindeks, der skifter navn til implicit lønindeks., ”Der har gennem de senest år været både et internt og et eksternt fokus på manglerne i det implicitte lønindeks, som har medført, at Danmarks Statistik har valgt at prioritere udviklingen af et nyt og supplerende lønindeks,” siger kontorchef i Danmarks Statistik, Steen Bielefeldt, som forklaring på, hvorfor Danmarks Statistik har udviklet lønindekset., Det implicitte lønindeks vil fortsat blive lavet, da de to indeks supplerer hinanden. Fx har det implicitte lønindeks en længere tidsserie tilbage til 1. kvartal 2005, hvor det standardberegnede lønindeks kun går tilbage til 4. kvartal 2016. , Det standardberegnede lønindeks viser, at lønnen er steget med 2,1 pct. om året siden 2017. Det kan du læse mere om i , NYT fra Danmarks Statistik, ., Du kan læse mere om, metoden bag det standardberegnede lønindeks i dette dokument, ., Har du spørgsmål til det standardberegnede lønindeks kan du kontakte specialkonsulent Uwe Pedersen, tlf. 39 17 24 24, , uwp@dst.dk, , eller kontorchef Steen Bielefeldt Pedersen, tlf. 39 17 31 01, , sbp@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-12-17-Nyt-loenindeks

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Danske skibe

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Peter Ottosen , 30 42 91 91 , POT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Danske skibe 2024 , Tidligere versioner, Danske skibe 2022, Danske skibe 2020, Danske skibe 2019, Danske skibe 1. januar 2018, Danske skibe 1. januar 2017, Formålet med statistikken Danske skibe er at belyse den danske skibsbestands struktur og udvikling. Statistikken anvendes til analyser af rederierhvervet i Danmark. Statistikken er udarbejdet siden 1990 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1993 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af skibe, der er registreret i Dansk Skibsregister eller i Dansk Internationalt Skibsregister. Statistikken belyser antal skibe og skibstonnage fordelt efter bl.a. skibstype, størrelse og alder., Danskejede skibe som er registreret i et udenlandsk skibsregister, indgår ikke i opgørelsen., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Et udtræk af Dansk Skibsregister (DAS), Dansk International Skibregister (DIS) og Fartøjsfortegnelsen (FTJ) med bestanden pr. 31. december modtages en gang årligt fra Søfartsstyrelsen. Skibsregistrene kontrolleres for fejl. Typisk er det misvisende eller manglende oplysninger om anvendelse, der korrigeres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken belyser den dansk registrerede skibsflåde med henblik på at give baggrundsoplysninger om den danske skibsflåde til analyser af rederierhvervet i Danmark., Brugerne af statistikken er ministerier, interesseorganisationer og virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De anvendte skibregistre er fuldt dækkende i forhold til en belysning af fartøjer, der sejler under dansk flag., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 275 dage efter referencetidspunktet (1. januar). Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen er konsistent over tid og sammenlignelig med tilsvarende opgørelser for andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Transportmidler, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danske-skibe

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Landinger af fisk

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Jeppe Strandgaard Herring , 24 44 43 06 , JHR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Landinger af fisk 2017 , Tidligere versioner, Landinger af fisk 2016, Danske fartøjers landing af fisk efter fangstområde, landingsplads, enhed og fiskeart 2015, Formålet med statistikken er, at belyse danske fartøjers førstegangsomsætning af fisk og førstegangsomsætningen af fisk i Danmark. Datagrundlaget er Fiskeristyrelsens afregningsregister. Afregningsregistret bruges til regulering af fiskeriet og kvoterapportering af dansk fiskeri m.m., Indhold, Landingsstatistikken omfatter alle danske fartøjers landinger samt alle fartøjers landinger i Danmark. Statistikken udarbejdes af Fiskeristyrelsen på baggrund af indberetninger (afregninger) for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, beriget med data fra fartøjernes logbøger. For afregninger fra danske fartøjer, som sælger deres fangst i andre EU-medlemsstater, modtages afregningen elektronisk fra den pågældende medlemsstats myndighed. Mere end 95 pct. af den samlede landingsværdi modtages i dag i form af on-line indberetninger. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Datagrundlaget for landingsstatistikken er Fiskeristyrelsens Afregningsregister., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Landingsdata bruges til regulering af fiskeriet og kvoterapportering af dansk fiskeri m.m., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den samlede præcision og pålidelighed er høj, da det er en forudsætning for omsætningen, at der rapporteres til registeret. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, På det opgjorte aggregeringsniveau, er der ikke væsentlige databrud. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Emnesider, Statistikbanken og NYT , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/landinger-af-fisk

Statistikdokumentation

Familier

Beskrivelse, Familiestatistikken dækker hele den bosiddende befolkning i Danmark med familier og personer som statistiske enheder. Familiers og personers fordeling med hensyn til familierelaterede variable (fx familietype, familiestørrelse og personsammensætning) indgår i statistikken. Grundlaget for statistikken er udelukkende CPR´s data om køn, alder, civilstand, henvisninger til ægtefælle og forældre samt adresse, der danner grundlaget for opdelingen af befolkningen i familier, husstande, kommuner og Regioner., I perioden 1980-2007 findes opgørelser for C- og D-familier, opgjort pr. 1. januar hvert år. C-familier er familier med hjemmeboende børn under 18 år. D-familier er familier uden aldersgrænse for de hjemmeboende børn., I 2008 indførtes et nyt familiebegreb E-familier. I E-familien indgår alle hjemmeboende børn under 25 år. E-familier dannes hvert kvartal., I et enkelt tilfælde er et variabelnavn (ANTBOERNF) det samme i begge typer familieopgørelser., Variabler, der er opdateret efter den gamle opdateringsmetode - se varedeklaration for befolkning pr. 1. januar (gældende i perioden 1980-2007) er tilgængelige for hvert år (pr. 1. jan.) og variabler, der opdateres efter den nye opdateringsmetode - se varedeklaration for befolkning 1. januar er tilgængelige for hvert kvartal fra 1986 og frem., Variable, ANTBOERNF, Antal børn i familien, C_FAELLE_ID, Partnerens Id, C_FAMILIE_ID, -familie_Id, C_STATUS, C-familiestatus, C_TYPE, C-familie type, D_ANT_FAM, Antal D-familier i husstanden, D_FAMILIE_ID, D-familie Id, D_TYPE, D-familietype, FAMILIE_ID, Familiens identificerende nummer., FAMILIE_TYPE, Familietype, PLADS, Familiestatus

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier

Beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-personer

Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkeds-forskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet Beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-personer indeholder de variable fra datasættet IDA personer (IDAP), der vedrører beskæftigelse. Datasættet omfatter hele befolkningen pr. 31. december, dvs. alle personer med bopæl i Danmark. , Beskæftigelsesoplysningerne består af statusvariable og årsvariable for personerne. , I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtager-beskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. , Se yderligere information i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA" samt i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ALDERNOV, Alder beregnet ultimo november, ATPAR, Antal år som lønmodtager, EJNOV, Antal supplerende ej-november ansættelser, ERHVER, Erhvervserfaring fra 1980 i 1000, ERHVER79, Erhvervserfaring ultimo 1979, NSUP, Supplerende november-ansættelser (antal)., PENSALD, Alder ved pensionering (offentlig), PSTILL, Primær arbejdsstilling, SENAFAR, Seneste afslutning på arbejdsmarkedet, SENSTAR, Seneste start på arbejdsmarkedet, SSTILL, Sekundær arbejdsstilling, STARTAR, Første år på arbejdsmarkedet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer